Zbigniew – En skakspillers død

af marco_hanuman, the blogger

 

Endnu en af de store spindoktorer er død. En mand, der spillede skak med menneskeliv og nationer og ofrede alle de bønder og officerer, han fandt det nødvendigt for at myrde kongen. Vi taler selvfølgelig om Zbigniew Brzezinski, den traumatiserede polak med det manisk besatte had til Rusland, russere og alt russisk. Den strategiske geopolitiker. Den politiske filosof. Manden, der skabte al Qaeda. Manden, hvis hjerne aldrig kom ud af den kolde krig, på samme måde, som en vittig hund sagde om Robert Mugabe: Den mands hjerne blev dannet under modstandskrigen mod britisk imperialisme i 60’er og 70’erne og Ian Smith’s kolonistyre, og han tror stadig, han er midt i den. En sammenligning, der skylder at nævne Brzezinskis noget højere IQ end den præsenile Shona-stammekriger.





Verden bliver tilsyneladende dirigeret af gamle sure mænd, hvoraf en del udviser psykopatiske træk, og hvis verdensbillede ikke har flyttet sig, siden de startede deres livskarriere. Pragmatikere, javist, i metoderne til hele tiden at opfinde nye rævekager, men stivnede i forhold til basalt syn på magt, verden, mennesker og moral (læs: mangel på samme), hvori de aldrig har flyttet sig. Og der kom jeg så til at fornærme både den tyske kansler, den engelske premierminister og den forsmåede amerikanske præsidentkandidat på én gang: af gamle sure mænd og en håndfuld gamle sure kvindfolk, der ikke har flyttet sig en millimeter i halve århundreder, andet end den måde, de har løbet efter magt, med tungen ud af halsen. Forskellen er måske alligevel den, at kvindfolkene aldrig nåede længere end til at servicere magten, og ikke definere den, som Brzezinski, og nyligt afdøde David Rockefeller, der så ham, som sin protegé.

Vandt Brzezinski så skakspillet? Man kan sige, at han vandt spillet, da han har fået lov til at definere storpolitik på menneskehedens bekostning gennem en menneskealder. Her må man næsten omdefinere begrebet menneskealder, for disse ældgamle mænd har åbenbart konstitution, og i Rockefellers tilfælde ubegrænsede midler, til at holde sig i live langt ud over, hvad mange synes er godt for menneskeheden. Rockefeller havde konstant et team af state-of-the-art medicinsk eksperthold parkeret foran sin dør og har fået et ukendt antal livsforlængende hjertetransplantationer. 

Man kan så sige, at Brzezinski ikke vandt spillet i sidste ende, ved at myrde kongen i skakspillet, på det nærmeste personificeret ved den russiske præsident Putin, som repræsentant for en nation, der nægter at lade sig løbe over ende af globalisternes unipolære våde drøm. Han må have kogt af raseri over at konstatere, hvordan flere af de skaktræk, som hans farve af brikker foretog, blev modgået af den antiglobalistiske koalition anført af den russiske præsident, der netop som russer godt vidste, hvad skak var. Libyen kørte efter planen, men det gik galt i både Ukraine og Syrien. Blokaden mod både Rusland og Iran virker ikke, men gør dem stærkere og mere opfindsomme. Japan har fået nok af at sidde i det fængsel, der blev bygget til dem efter 2. Verdenskrig. USA’s entydige og nærmest over-tydelige aggressionspolitik overfor resten af verden bevirker, at ofrene for disse endeløse aggressioner nu samles på tværs og i nye uventede konstellationer.




 
I mellemtiden

Han trådte ind på scenen som personlig sikkerhedsrådgiver for Jimmy Carter i slutningen af 1970’erne. Hans baggrund var polsk adel, med en dårlig erfaring med russisk besættelse (can’t really blame him for that). Familien immigrerede til Canada, hvor han skabte en akademisk karriere bl.a. på McGill University, der er kendt for at være en udklækningscentral for The Deep State. Bl.a. blev mange MK-Ultra-studier udført der. Han har set, hvordan teknologi kan anvendes til mind control, og en af hans teser er, at den kommende verden vil blive regeret af teknokrater, og menneskeheden vil blive fuldstændig reduceret til et tekno-management-produkt. Det kan læses i hans første bog, Between Two Ages. Dette fik David Rockefeller til at få øje på ham, manden, der bl.a. lovpriste Kommunistkina som et vellykket human management project. - hvilket selvfølgelig viser, hvor uendelig lidt menneskeliv og menneskelig velfærd betød for disse magtmenneskelignende støbninger. Ja, undskyld, man må indimellem betvivle deres menneskelighed, når de, uden at blinke, kan lovprise et folkemord på 100 millioner og et kontrolapparat til at skabe et slavesamfund på en milliard mennesker! Men for de geopolitiske skakspillere er mennesker blot skakbrikker, bønder eller officerer lige meget. 

Rockefeller så, at her var en mand, der passede perfekt ind i det globalistiske styresystem, hvorefter han ringede til Henry Kissinger og sagde: Her har vi en mand til mit nye organ, der skal overvåge Council of Foreign Relations – The Trilateral Commission. Brzezinski blev dets første formand. Det er helt neo-feudalistisk. Rockefeller sidder, som en anden kejser, der uddeler en fyrstetitel til en loyal og nyttig upcoming undersåt, en ny prins, som han forærer sit eget fyrstedømme med palads, egen hær og en sæk guld, med beskeden: Du kan hjælpe os med at styre dette Imperium.




 
Denne kommission arbejdede bl.a. i området The Pacific Rim, og mange ser TPP, det transpacifiske partnerskab, som dens seneste skabelse.  Brzezinski taler i sin bog om ideologiernes død, religionernes død og nationernes død. Det er vaskeægte globalisme, og han kunne i samme åndedræt have talt om demokratiets død, men det gjorde han klogeligt ikke, for så var han blevet udråbt som det, han egentlig var: hyper-totalitær neo-liberalist. De gamle institutioner bliver afløst af konsumerismen og den internationale markedsorden, den globale rovdyrkapitalisme. Det er virksomhederne og deres behov, der skal styre alt, og i det omfang, der skønnes brug for regeringer, er det kun som iværksættere af deres agenda.

Altså, globalfascisme. Med fare for at fornærme folk, der stadig mener, at fascisme, med udgangspunkt i 30’ernes Italien og Tyskland, var en god idé – hvilket det på visse punkter var i tidens kontekst – men som har haft svært ved at forstå, at det med hjerner som Brzezinski bliver til en rigtig dårlig idé i videre kontekst. For hvem siger, at Staten, som i Brzezinskis vision, er afløst af en uformelig blob af en globalstat, uden for folkelig, pædagogisk rækkevidde, bliver ledet af mænd og koner med gode intentioner? De er morderligt svære at få øje på. 

Brzezinski afskriver ideologier og styresystemer som socialisme og kapitalisme og siger, at verden bevæger sig mod en ny tid, hvor den nødvendigvis må ledes af en eller anden supermagt. Hvilket selvfølgelig for ham, især i 1970’erne, er ensbetydende med USA, da Sovjetunionen som et stivnet affaldsprodukt af et Wall Street-sponsoreret statskup, med tilhørende designerideologi fra 1917, var ude af stand til noget sådant. De blev reelt holdt oppe ved Vestens subsidier, og den sovjettiske hærs styrke var stærkt overdrevet for at opretholde skræk og rædsel i form af Den Kolde Krig. Han fremlægger endog planer for, hvordan Sovjetunionen vil blive bragt til opløsning og opslugt af konsumerismen, som i Vesten. Det gik ikke helt, som han beskrev det, efter Jeltsin-æraen.



Simultanskak på russisk  

Konsumerisme og teknokrati 

Men bortset fra konsumerismen, hvor folk indgår i en evig cyklus af … æden lort, så at sige, er hans kongstanke, at hele verdens befolkning kan styres med teknokratiske managementmetoder og teknikker for sindskontrol. Brzezinski er en reel årsag til, at konspirationsteoretikere har noget af have deres mistanker rettet imod, fx vejrmodificering og mobiltelefontårne, for han beskriver rent faktisk den slags i sin bog. På den måde fremstår hans visioner som profetiske, på samme måde, som en Aldous Huxleys Fagre Nye Verden og en Orwells 1984, der ikke, som de fleste tror, er advarselsscenarier, men blueprints. Eller en H.G. Wells eller en Bertrand Russell, for hans visioner falder helt i tråd med disse elitære insideres, de såkaldte fabianske socialister, der fuldstændigt havde fattet, at begrebet socialisme ikke er deres ideologi, men et styresystem af social ingeniørkunst i en global slavestat, med ideologi som opium for folket. Brzezinski er ærligere end disse, for han foregiver aldrig at beskrive andet end netop et blueprint, beskrivelsen af det ønkværdige scenarie. På samme måde som Huntington, der ikke advarer med Clash of Civilisations, men beskriver, hvordan det vil komme (som planlagt). 

Hele snakken om klimaforandringer antager pludselig en helt anden dimension, og her bliver det komplekst. Folk er ikke nået længere end til: Klimaforandringer finder sted, og det er vores skyld, fordi vi udleder CO2 – siger de kloge. De ’kloge’ glemmer at sige, at de har armen på ryggen i en politiseret videnskab, hvor videnskaben er blevet truet og politikerne forført. Så det næste forståelseslag, som folk ikke er ankommet til, er, at klimaforandringer finder sted, men det er ikke vores skyld. Det er kosmiske lovmæssigheder, hvilket aktiverer Johnsons Lov om, at man kan påstå hvad som helst, når blot folk er totalt ubevandrede i et vidensfelt. Her ankommer så det tredje forståelseslag, der vender tilbage til det første på en særdeles modbydelig måde, og nu er de allerfleste stået fuldstændig af. Klimaforandringer kan rent faktisk være menneskeskabte, for via avanceret vejrmodificeringsteknologi kan ’vi’, altså, vi i betydningen ’de’, kunstigt skabe vejret og over tid forandre klimaet. Og det på en temmelig led måde.

Disse folk er ikke dumme. De ved udmærket, at global opvarmning og CO2 blot skaber global frodighed, ellers ville de ikke have brug for et dyrt propagandaapparat og en gigantisk mediekampagne for at overbevise folk, men blot lade videnskaben arbejde færdig og tale ud. Og hvad nu, hvis de rent faktisk planlægger en vejrmodificeret ny istid? Kunstigt vejr er et våben, og husk: i enhver krig er DU den primære fjende. Her vil der for alvor blive lukket ned, og eugenikerne vil kunne klappe i hænderne. Hvilket selvfølgelig er en højoktan-spekulation (Farrells udtryk). Men igen: Brzezinski har givet os al mulig grund til at teoretisere om konspirationer, for hans bog beskriver den slags scenarier, og hans ’profetier’, der selvfølgelig er selvopfyldende, har længe vist sig at gå i opfyldelse al den stund, at det er hans slæng, der har skabt den virkelighed, vi lever i.



Mr. B vidste udmærket, hvad alle de striber skulle på himlen. 

Giv os herefter, misbruger af ordet konspirationsteoretiker, en god grund til, at vi ikke skal teoretisere! Vi har det fra hestens egen mund og ikke fra vores løsslupne politisk ukorrekte fantasi. Fat det, misbruger, og kom nu ind i kampen med et stykke hæderligt hjemmearbejde – hvis du tør!

Den var selvfølgelig ikke til dig, ærede læser, men som du ved, er det den slags afstumpethed, du, vi og jeg er oppe imod. 

Brzezinski siger allerede i 70’erne, inden internettet officielt er udviklet, at folk i fremtiden vil tage deres universitetsstudier via noget, han beskriver som ’nettet’. Visionært eller umuligt? Ikke hvis vi gør os klart, at alle teknologier er udviklet længe før, de bliver implementeret i det offentlige rum.

Vejrmodificeringsteknikker har eksisteret siden sidst i 50’erne. Computere fandtes allerede i 30’erne. UFO-teknologi blev udviklet af nazisterne i 40’erne. Kineserne havde udviklet balistiske missiler for 2000 år siden. Og så går vi ikke engang ind i den præantikke superteknologi tilhørende den fornægtede globale prækultur fra den ’sunkne’ civilisation Ubique, hvor som helst = overalt. Vi nøjes med at konstatere, at nutidens deep-state teknokratiske konstruktører ikke fortæller os, hvad de er i stand til. De nøjes blot med diskret at udøve deres teknologi imod os, mens de udspyr røgslør om aliens for at newage-forvirre os. Jamen, tror du da ikke på aliens fra outer space? Missing the point! Jeg siger ikke, at der ikke findes andre levende intelligente væsener i Universet, der kunne tænkes at komme forbi til en kop kaffe. Jeg siger, at den slags aktivitet, som newage-ufologer observerer og teoretiserer om, har en langt mere ’jordnær’ oprindelse, og at de har frit spil, mens folk ser den anden vej.

Brzezinskis fremsyn, insider eller ej, gør ham til – og vi er nødt til at lægge væmmelsen ved hans kynisme til side for en stund og sige det – en af de mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. Han har bevist tankens kraft, for han har tænkt alle disse ting, og de er blevet til virkelighed. Jamen-jamen, hører jeg i baggrunden, det er også bare fordi, at … NEJ STOP! Objektivt set er han den mest indflydelsesrige tænker i forrige århundrede. Jeg kan ikke lide manden og hans tænkning, ikke ét sekund, men jeg er nødt til at give ham credit for, at han ramte spot-on, og at hans tankesæt desværre fik maksimal indflydelse.



Politisk filosof med indflydelse - på sin vis det modstatte af en skrivebordsfilosof.


Skakspillet

Hans næste bog er The Grand Chess Game. Her bygger han videre på geopolitikkens godfather, Halford MacKinder, og hans udsagn om The Heartland, Verdens Hjerte, den eurasiske landbro mellem Europa og Asien. Besidderen af Verdens Hjerte ejer denne verden. Det bekræfter blot atter en gang, at manualen for vor tid, og specifikt det 20. århundrede, er skrevet af Det Britiske Imperium og dens tænkere. MacKinder har allerede defineret det store skakspil, han kalder det The Great Game – alt er Fucking Great = storslået, når briterne omtaler uhyrligheder, der er i deres favør, The Great War, The Great Famine, The Great Game, The Great Empire. Brzezinski skriver sig ind i denne megalomane angelsaksiske og nu anglo-amerikanske tanketradition. 

The Heartland er intet andet end den livsnerve for udveksling af værdifulde ressourcer, som i gamle dage blev kaldt for Silkeruten. Ressourcerne er i dag andre end fortidens silkevæv, krydderier og ædelstene. Ruten inkluderer nu også Pipeline’istan, ledninger med olie. De inkluderer, desværre, heroin fra De Gyldne Bjerge (Afghanistan) til Vesten (fucking CIA og NATO!). Men de inkluderer også det store nye kinesisk-drevne logistik-projekt med jernbanelinjer fra Sibirien til Europa, det nye Silkeruteprojekt, hvilket betyder, at The Heartland nu bliver genoplivet som et eurasisk projekt og ikke som Halford MacKinder og Zbignew Brzezinski-projekt, med andre ord et vest-globalistisk projekt. Måske var det denne ubekvemme konstatering og ikke hans alt for høje alder, der omsider tog livet af ham?



MacKinder, manden, der skrev manualen til britisk geopolitik. 

Brzezinski siger direkte i 1997, at hvis ikke Vesten kontrollerer The Heartland, bestående af tidligere sovjetiske vassal-stater, vil verden synke sammen i anarki. Interessant, oligarkiets mestertænker definerer selvstyre og frigjorthed fra imperialt overherredømme, som anarki. Sagt på en anden måde: anarki kan altså oversættes med selvstyre. Skal vi så ikke bare kalde det for autokrati eller autonomi i stedet. Skal vi ikke herefter fokusere på begrebet suverænitet i stedet for hele det løsslupne koncept om, at ingen styrer ingen, hvorved alle styrer alle, hvilket svækker den anarkistiske tanke. Vi ønsker uafhængighed af Imperiet, ikke kaos, for pokker! Det bliver helt absurd, hvis vi tager Mr. B’s udsagn alvorligt: Hvis vi ikke SKABER anarki, vil verden synke ned i anarki! 

Der er en grund til, at Brzezinski taler om ideologiernes død. Han er neo-dialektiker. I skakspillet findes der opponerende størrelser af tese-antitese. Der er de gode og de onde, de sorte og de hvide, de røde og de blå. Men hvem er hævet over dette spil af opponenter og antagonister? Det er skakspilleren! Han er syntesen. Brzezinski er faderen til moderne hybrid krigsførelse i den forstand, at han forudsætter en styrende og overseende instans i forhold til det kaos, som krigsførelse – i Kissinger-terminologi balkanisering og konfliktstrategi (strategy of tension) – medfører. Skakspilleren er orden, mens skakbrættet roder i kaos.

I sin bog fra 1997 nævner han alle de koncepter, som karakteriserer det nye årtusind. Krigen mod terror, hybrid krigsførelse, NGO-aktivitet – han var før ude end George Soros med det koncept, der førte til de farvede revolutioner (se Kulturdestruktion og hemmelighedskræmmeri om revolutionismens oprindelse), indholdet fra PNAC-dokumentet om USA’s evige krig baseret på et nyt Pearl Harbor, hvor ethvert udenrigspolitisk eventyr kan legitimeres via en demonstreret trussel. Det er så derfor, verdens stærkeste militærmagt hele tiden bliver truet og angrebet af alle mulige små lande, der ved, at deres lande bliver totalt smadret, ja, det giver fuldstændig mening … Skab en konflikt og du har en krig, en intervention, et statskup, en revolution.



Neo-nazier i Ukraine, der udfører det beskidte arbejde for globalismen. 

Brzezinski nævner i The Grand Chess Board, hvordan Ukraine er livsvigtig for Rusland, og at USA er nødt til at fjerne landet fra den russiske sfære. Altså, i 1997 fortæller han, hvad der skal ske i 2014 – baseret på en viden om, at CIA allerede i 1950’erne havde bragt de sovende celler i form af nazi-fascistgrupper på plads. Ukraine bliver altså en slags Operation Gladio byggende på stay-behind-celler. Han er også faderen bag udtrykket om, at Putin er den ny Hitler. Her taler polakken, der hader både tyskere og russere. C'mon, Mr. B., den slags platte populismer burde være langt under dit niveau!

Den politiske attitude og det verdensbillede er en direkte forlængelse af det Britiske Imperium og dets evige fjender, Tyskland og Rusland. De tror, de kan hive Hitler-kortet op af hatten, hver gang de møder modstand. Kina ser han i starten som en fjende, men senere varmer han op til dem. Muligvis inspireret af sin mentor, Rockefeller, og i erkendelsen af, at de i mellemtiden både er blevet uundværlige og et redskab. Hans primære fokus er, hvordan USA kan skabe den Nye Verdensorden, der selvfølgelig er Imperiets verdensorden (noget nyt her i øvrigt?).  

For eftertiden

På deres gamle dage har disse magtmænd det med at ryste lidt på hånden. For et par år siden kom Brzezinski med en udtalelse om, at der var noget, der bekymrede ham, og som kunne true den Nye Verdensorden. Det var en mulig global og omfattende opvågnen blandt folk. Han beskriver det i sin sidste bog, The Strategic Vision. Det er en direkte respons til internationalisering, hvor man uvægerligt vil komme til at støde en masse mennesker, hvilket vil danne modbevægelser. Han anbefaler, at disse bevægelser bliver undergravet og korrumperet. Det er en af grundene til, at NGO-modellen har skabt så mange redskaber for globalismen, der måske i deres udspring havde en anden og mere humanitær-idealistisk agenda (idealister er nemme at forføre, hvis man vifter med den rigtige klud). Der findes nu manualer med faste procedurer for, hvordan man fx skaber en miljøbevægelse om til grøn fascisme, og hvordan man vender fredelige folkelige oppositioner til voldeligt invasive statskup, ungdomsgrupperinger til hitlerjugend-stil ballademagere (husk BZ’erne og ungdommerne i Kbh), forsmåede demokratiske vælgere til voldsfascister og flygtningestrømme til destruktive invasionshære. De kalder det soft power. Brzezinski ser blot USA’s magtudøvelse som et midlertidigt redskab, da han som dialektiker ved, at verden før eller senere vil vende sig imod dem. Det bekymrer ham dog ikke, for så kan der ske et skift til det egentlige mål: den globale magtudøvelse.




 
Kulturerne, etniciteterne, ideologierne og religionerne vil blive ædt op af korrumperende konsumerisme. Studér blot et udsnit af de forædte højre- eller venstreliberale, der er de sørgelige rester af det 20. århundredes ideologier, så er man ikke i tvivl om, at der ikke er mere at komme efter her. Vi har for længst forladt demokrati og politik, og tilbage er der kun populisme. 

Man kunne gøre en sammenligning mellem de store grå eminenser fra 2. halvdel af det 20. århundrede, Rockefeller, Brzezinski, Kissinger og Soros, og så står i hvert fald Brzezinski ud som en, der ikke var vanvittig glad for det uhellige ægteskab mellem zionisterne og USA, og han har ved flere lejligheder kritiseret AIPAC. Well, han er jo polak, og det er muligvis nogle bekendt, at polakkerne ikke behandlede jøder specielt godt. Dernæst er manden jo ikke dum, så han vidste godt, at den Russiske Revolution, der skabte hans arvefjende, var et zionistisk, khazarisk mafia-projekt. Han rystede også på hovedet af 9/11 og mente ikke, at de fanatiske neocons med dobbelt statsborgerskab, der havde fingrene dybt nede i den svinestreg, gavnede den sag, han arbejdede for – underforstået: han vidste da udmærket, hvad der var foregået, og at det intet havde med al Qaeda at gøre. Altså cmon, manden havde skabt al Qaeda! Han var på mange måder mere intelligent end de oversmarte neocons, og han lod dem lave deres rænkespil, så længe de var nyttige idioter, som i Ukraine. Men den primære årsag var nok, at han som globalist og som en, der troede på ideologiernes bortgang, ikke så hverken den zionistiske ideologi eller israelsk aggressiv nationalisme som velgørende, og kun i den forstand, at de også var både nyttige og idioter, var de til … nytte.




 
Nytteidioti

Problemet med alle slags nyttige idioter, der falder for et forførelsestrick, er, at de på et tidspunkt ikke er nyttige længere, hvorved der skal bruges energi på at afmontere dem. De kører deres eget løb, som duracel-kaniner, og deres løb kan meget vel være uforenligt med forførerens interesser. Det er De Lange Knives Nat -fænomenet, hvor nazisterne var nødt til at skaffe sig af med deres brunskjortede ballademagere, da de havde gjort det beskidte arbejde. USA har haft just det problem med alle deres dårlige venner gennem tiderne, despoter, de har bragt til magten, som de derefter måtte bruge krudt på at omstyrte og evt. likvidere. Vi kommer til at se det med fascisterne i Ukraine, hvis det kommer så langt, og med de bestukne og hyrede terror-horder i Mellemøsten. Det er også gammel britisk taktik. Når først de har udtjent deres funktion, bliver de dumpet, som det garbage, de er. Har man ondt af dem, så? Well … 

En selvsikker type som Netanyahu storpraler af, at det er ham og hans slæng, der har styret showet via terror i årtier, men han glemmer måske, at hans land er en snoldet enklave på skaldede 7 millioner, der bliver holdt kunstigt i live ved at lyve, stjæle og true, og den dag verdensopinionen ikke gider det pjat længere, er det som et knips med en fedtefinger at fjerne dem fra landkortet. I den verdenszionistiske agenda er dette lille lorteland blot en hegnspæl i sandet, og den dag über-zionisterne ikke har brug for dem til at lave ballede i regionen længere, er de out-of-business. Det samme gælder for the House of Saud. Den dag, de har udført deres nyttige idioti i destruktionen af hele regionen ved, som efter planen, af starte en krig med Iran, bliver de dumpet i den første den bedste oliepøl. Som sagt: nyttige idioter er kun nyttige et stykke hen ad vejen. Saudierne har allerede været nyttige i forbindelse med 9/11 ved at ligge og lure som de mistænkte, bin Laden, you know, de manglende sider i 9/11-rapporten say-no-more - selvom der er Mossad-fingeraftryk all fucking over.



Disse israelere mente, at 9/11 var så festlig, at de spontant brød ud i dans midt på gaden.  

Se den anden vej

Hvis Zbigniew kunne læse sine Twitter-feeds fra sit nuværende domicil i Hades, ville han være fornøjet. Westminster Bridge, Manchester og nu London Bridge, lortet virker sgu, hvad sagde jeg, clash of civilisations kører, Brexit, som modstand mod globalismen, kan lammes og aflyses, folk forlanger nu politistaten til at lukke grænser og smide alle fremmede ud! 

Og ja, masseindvandring er ekstrem destruktiv, men det er ikke det, der er pointen. Pointen er, at for at kunne modgå det, kræves der en politistat, hvilket hverken venstre- eller højre-forvirrede er i stand til at øjne. Folk ser nu andre folk som værende problemet, hvilket er by-design-forvirring. Folk er aldrig problemet, for folk finder ud af det med hinanden. Det er folkeforførerne, mind-fuckerne, social-ingeniørerne, der er problemet, men de er så gode til at skjule sig bag skærmen. Hele Brexit-sagen var et eksempel. Folk stemte for udmeldelse i den tro, at det var EU, der var problemet. Og ja, det postdemokratiske, totalitære projekt EU er et stort problem, men nu sidder de tilbage med selve hovedproblemet, som de aldrig har identificeret: deres egen korrupte regering, deres perfide efterretningsvæsen, deres City of London og arvtagerne til det Britiske Imperium, det Perfide Albion. Hvis briterne vil ud af den århundreder gamle suppedas, skal der en noget dybere vækkelse til. 

Tungen ud af halsen

Vi lever i en verden, hvor alting skifter hele tiden. I uddannelsesverdenen taler man om livslang læring (womb-to-tomb) og omstillingsparathed, og jeg skal ikke trætte dig for meget med smarte floskler fra den branche, jeg arbejder i, men blot konstatere, at Mr. Brzezinski minsandten omtaler denne livslange stress-situation som en del af globalisternes agenda. Sådan bliver den futuristiske, teknokratstyrede bystat, befolket med gispende traumatiserede omstillingsparatheder, der løber efter bussen døgnet rundt for at tilpasse sig og please systemet.



PTSD - omstillingsparathed 

Her er vi tilbage til udgangspunktet i Zbigniew Brzezinskis karriere. Hans udgangspunkt i McGill University i Montreal, med alle deres MK-Ultra-studier i traumabaseret sindskontrol. PTSD-fænomenet blev studeret og formuleret i Tavistock Institute i England, en partner til MK-Ultra. De studerede britiske soldater med granatshock og fandt ud af, at disse var meget kontrollerbare grundet deres katatoniske tilstand. Denne erkendelse kunne bruges og udvikles, også i kollektiv skalering. Det er derfor, vi ser så meget terror dukke op, på bemærkelsesværdige tidspunkter. De nylig britiske terrorevents falder lige før et britisk valg, hint-hint.

Om det var Brzezinski eller Rockefeller eller de andre dark-siders, der mest ligner Kejseren fra Star Wars, vil jeg overlade til dig, kære læser. Jeg ser frem til at skrive deres nekromantiske nekrologer om forhåbentlig ikke længe. Vi kan desuden naivt håbe på, at en æra er forbi med bortgangen af disse nekrofile ronkedorer, men der vil uden tvivl være horder af ambitiøst, magtliderligt afskum til at overtage deres plads.  

Lucifers stedfortræder på Jord

Jeg vil ikke tøve med at karakterisere Brzezinskis livsprojekt som ekstremt menneskefjendsk. Jeg vil endog gå så langt som til at kalde det luciferisk. Det er sagt om Lucifer eller Satan – og vi skal ikke her i dag dyrke spidsfindigheder om, hvorvidt disse udtryk dækker over noget væsensforskelligt ej heller dyrke ordet i den Steiner’ske betydning - , at uanset hvor dygtigt, skjult, mangelaget, snedigt, dobbelt bagvendt og forudseende (her har vi netop skakspilleren!), Lucifer agerer, vil han altid agere på en måde, der i sidste ende er uforudsigelig, selv for ham selv, og derved i sidste ende bidrage til noget, der ikke er i hans interesse, men tjener et højere formål.

Så uanset, hvor stor indflydelse, Brzezinski havde på den ondsindede retning, som verden har taget blot i hans livstid, lurer der et element – og jeg tror, han selv var klar over det – af modstand mod det monstrøse projekt. Han holdt selvfølgelig stoneface, og en mand som ham mistede aldrig selvkontrollen og gav efter for emotionelle tendenser. Han lader til det sidste, som om, der er fuld kontrol over hele projektet, og omtaler det i næsten deterministisk eskatologiske vendinger (det sidste ville en ateist som han tage afstand fra), altså: dette her er bare slutspillet, og det vil spille til ende, underforstået: som far her siger.




 
Han var god til at spille kabbalen. Det folkelige udtryk om, at intet er så ondt, at det ikke er godt for noget, har en mere dyster kabbalistisk udgave, der siger: Gud gør det gode med højre hånd og det onde med venstre hånd, og også når vi gør det onde, gør vi Guds vilje. Kabbalister sidestiller simpelthen godt og ondt, simpelthen for at gøre det, som de føler bekvemt. De har ingen moral, for alt er lige godt eller ondt. Relativismen er kabbalistisk. Derfor er globalteknokratiet en vaskeægte kabbalistisk-luciferisk plan om at omskabe den levende verden til en maskine. Hele deres ældgamle projekt går ud på at afkode softwaren, der driver maskinen. Det er en krig mod selve Livet. Joseph P. Farrell, med sit kendskab til disse begrebers rod, har brugt ordet Lucifer-maskinen. Det bliver en meget lang historie om de manglende sten i Lucifers krone, præ-civilisations-krigsteknologi, Lucifer, som et stykke kosmisk software, osv. Men det er just det, der gør teknokrattanken luciferisk. 

Skakmat?

Så vandt eller tabte Mr. Brzezinski sit luciferiske skakspil? Svaret er hverken-eller. For der er stadig brikker på pladen, og Kongen er ikke sat skakmat. Og så er der de skide bønder! Du ved, blot en enkelt bonde, der går hele vejen, kan bringe en død officer tilbage. 

Kineserne opfandt skakspillet, men de opfandt også Go. Amerikanerne tabte Vietnamkrigen, fordi de så det som et skakspil, men nordvietnameserne vandt krigen, fordi de spillede Go, og fordi deres militære leder, general Jiap kendte sin Sun Tsu og vidste, hvordan man med langt færre mænd overvandt en overmægtig fjende ved ikke at spille hans skakspil og aldrig stille op på den bare slagmark i åben kamp.




 
En æra er slut. Brzezinski-doktrinen er klar til at blive begravet sammen med sin skaber, og spillets regler er klar til at forandres. Lucifer troede, at han fik menneskene til at spille sit spil, selv når de troede, at de kæmpede imod, jævnføre al den klichéfyldte snak om kontrolleret opposition, der bruges som defaitistisk standardsvar på alt, der rører sig. Husk dog, at efter en samler kommer x-antal spredere. De gamle ronkedorers achilleshæl er, at de skabte et hof omkring deres egen magtfuldkommenhed, og når deres mindrebegavede arvtagere nu vil falde over egne ben for at kapre deres stol, kommer de uvægerligt til at vælte møblerne og røbe sig selv. Deres desperation er tydelig nok for tiden. Lad dem slås om taburetterne, og lad os holde skarpt øje med dem. 

Let’s enjoy the show. Selvom det nogle gange kan være nemmere sagt end gjort. Og lad os få nogle flere nekrologer.