torsdag den 23. februar 2017

Jeg har spist bjørn i dag - 13 essays


af marco_hanuman, the blogger


Jeg har spist bjørn i dag 

Sammen med bæver og rensdyrhjerte. De er nogle sære typer, de svenskere. Midt iblandt deres politiske korrekthed og autoritære statsreligion, er de i stand til at diske op med noget så markant som pølser og røgvarer lavet på sjove dyr. Hvis du ikke har prøvet det, og selvfølgelig ikke er overbevist veganer, så kan det anbefales. Dertil en svensk Imperial Pilsner, og kom så ikke og sig, at svensk øl bare er blå Prips.

Der findes 3.000 bjørne i Sverige fra Dalarna til Lapland. Der skydes hvert år 300 af dem, som bla. bliver til pølser. Lyder det bizart? Det er noget af det mest delikate, jeg har smagt!

Åh nej, tænker man, de skyder da ikke de søde små bamser! Lad os lige få et par benhårde facts på plads. Bamsen er hverken lille eller sød. Den er et ultra-farligt rovdyr, og hvis du kommer for tæt på den, er du på skideren. Bjørne går, uden at blinke, på får, geder og køer, og hvert år bliver der massakreret x-antal hunde. De har også angrebet mennesker, men det er især hunbjørne, der har unger, og man kunne måske hævde, at det er de pågældende menneskers egen skyld, ligesom hundene kunne have valgt ikke at fare i flæsket på bæstet. Men hvis ikke problemet skal vokse, skal bestanden af blodtørstige teddybamser holdes nede til det omtalte antal. Det gælder alt vildt i et samfund, hvor der også skal bo mennesker. I Danmark holder man bestanden af rådyr nede, så de ikke breder sig helt vildt, for de har ingen naturlige fjender, som fx ulve i fortiden.

Jamen, hvor kan man da spise bjørn i Danmark? Det kan man i en lille biks i det nye WestMarket på Vesterbro i København. Et sted, der er modelleret over Street Food-konceptet fra Papirøen, der nu i øvrigt nedlægges. En lang korridor, der skærer sig gennem et af bydelens grimmeste bygningskomplekser, er blevet til et Mekka for mærkelig mad. Lidt længere henne ad gaden står den pakistanske currymand og laver sin signatur-ret, som han har opkaldt efter sin mor. Jeg spørger ham, hvor hans familie kommer fra, og han fortæller, at det er den der by i Midt-Pakistan, hvor Alexander den Stores hest døde. Så fik man lige den med.

Street Food - det har ikke så meget med gadekøkken i Karachi eller Mumbai at gøre. Det er selvfølgelig et design, et koncept, der er udviklet for at sælge en idé. Men hvis ideen er god og virker, så er det sådan set i orden. Så kan vi også værdsætte den ægte vare, den dag, vi faktisk står på gaden i Karachi eller Mumbai - eller på havnen i Thorshavn eller Thyborøn. Kan man eksportere ægthed? Muligvis, muligvis ikke. Irlænderne siger: Guiness doesn't travel.

Endnu længere henne finder jeg den islandske biks, hvor man blandt andet sælger fisk, øl og snaps. Alkohol på Island er noget forholdsvist nyt, medmindre man går tilbage til fortiden. Myndighederne mente ikke, at det var godt for islændingene med alkohol - hvilket det måske heller ikke var. Men mjød, laver de stadigvæk. Det var den gudernes drik, de brugte, når de skulle få syner i den nordiske shamanisme. The Lady of the Mead, hvis man spørger Maria Kvilhaug. Jeg ved ikke, om de tilsatte rød fluesvamp, for mjød, honningvin, kan jeg kun forestille mig, at du først bliver opstemt, og dernæst fuld og bøvet af, hvorefter du falder i en dødlignende søvn henover bordet i gildesalen - og vågner op næste dag med tømmermænd. 


Bænken i Gorki Park 

Løber til C6, tager tårnet og truer kongen. Skak. Sergei nikker langsomt med hovedet og kniber øjnene sammen. Der er ikke meget mere at gøre, han kan flytte sig 2-3 gange, men så er det slut. Skak og mat. Han ved, hvornår det er på tide at give op. Men han skal ved Rasputins skæg nok få revanche over Vassilij! I morgen ...

Rasputin - en from ortodoks munk fra Sibirien, der blev sat op at den tidlige version af MI6 som et tegneserie-fiksérbillede på den Onde Troldmand før mordet på Nicolai II og den Russiske Revolution.

De mødes hver dag i parken. De er uadskillelige, og de holder hinanden i live. Vassilij er den ældste på bænken i parken, den sidste veteran fra Anden Verdenskrig er mellem 87 og skindød. Det er lidt af et mirakel, at han stadig lever. Som 15-årig blev han udkommanderet af Stalin til at slås mod tyskerne i Hviderusland. Her blev han og hans deling taget til fange og sendt til fangelejre i Polen. Da de blev 'befriet', blev de udråbt som landsforrædere og sendt til Gulag. Stalin havde dekreteret, at man enten døde eller sejrede, ellers var man en forræder. Stalins egen søn led den skæbne - på sin fars befaling!

Vassilij var en af de få, der overlevede Gulag. Han var udstyret med en jernvilje og et helbred af samme mineralske substans. Hvis nogle af de yngre indimellem falder forbi bænken i parken, for at kommentere på de gamles skaktræk, og begynder at ytre sig om, at Verden af i går var bedre, så får de en opsang af den gamle, der fortæller om de millioner, der omkom i Sibirien på befaling af lederne af Verden af i går. Han fortæller dem om alle løgnene og grusomhederne og anmoder dem, indimellem uhøfligt, om at klappe i og vise lidt respekt for alderdommen. Kun tilsyneladende skindød. 


Diktator-syndromet
og hvorfor de politisk korrekte sovende gik deres egen død i møde
 


Det er ret fantastisk at observere. Det er fascinerende og pinligt på samme tid. Det er en ynkelig dødskamp at være vidne til. Højt at flyve, dybt at falde. Hvordan kunne det finde sted?

Her må vi forstå, hvad det er, der sker omkring diktatoren. Han tåler ikke at blive modsagt, han er som et lille forkælet, sociopatisk barn i en voksenkrop. Hver gang nogen formaster sig til at yde ham modspil eller blot høfligt foreslår, at han måske kunne se tingene på en anden måde, så lukker han munden på dem. Af med hovedet, ud af min butik!! Til sidst er der ikke flere tilbage omkring ham, der vover at sige ham imod, der er kun røvslikkere og ja-sigere, og alle fortæller ham usandheder for at please ham. Til sidst mister han grebet om selve virkeligheden. Den dag, virkeligheden trænger igennem den mur, han har bygget omkring sig, kommer det som et chok. Han så det ikke komme, og nu forstår han ikke, hvad der rammer ham. 




De politisk korrekte tålte ikke at blive modsagt. De sørgede for altid at omgive sig med røvslikkere = dem selv og ja-sigere = dem selv. De udviklede deres særlige form for politisk korrekte Jantelov, hvor de udskammede, karaktermyrdede og lukkede munden på alle anderledes tænkende, mens de storpralede af, hvor hjertensgode de selv var ved anderledes tænkende, og hvor meget de gik ind for ytringsfrihed. De var blevet religiøse, mens de pralede af, at de havde afskaffet religion. De blev magtfuldkomne og korrupte af deres egen sejr. Til sidst mistede de grebet om selve Virkeligheden. Da landskabet ikke længere kunne tvinges til at tilpasse sig landkortet, brød deres verden sammen.

Jeg får lyst til at vende mig bort for ikke at overvære deres ynke-klynkelige dødskramper iblandet deres yndlings-stunt: offerrollen. Men jeg blev overmandet af nysgerrighed efter at bevidne hyklogarkiets sidste benspjæt.

Man er trods alt bare et menneske, og et eller andet sært sted er hovmodets forfald, dets hybris-nemesis, voldsomt underholdende. 


Det er ikke godt nok længere 

... stadigvæk at braldre op om menneskeskabt global opvarmning, når man aldrig har hørt om computeralgoritmen, der skabte hockeystaven, om hockeystaven i sig selv, om East Anglia Universitet og deres perfide mails, om Peter Phillips (forskeren, der i flere år nægtede at offentliggøre sine rådata, hvorefter de pludselig 'forsvandt'), om 30.000 videnskabsfolks underskrifter i en klage over Al Gores misbrug af deres kollegas forskning, om selve indholdet af den første IPCC klimarapport, der handlede om alle mulige andre nuancerede emner end koprutter, om samtidig global opvarmning af planeterne Venus, Mars, Jupiter og Saturn - samtidig med, at man ikke aner, at COer en livgivende drivhusgas, der sørger for det blomstrende og frugtbare planteliv på denne planet og ikke et giftstof, som gartnere derfor bruger i deres drivhuse, mens man for resten ikke har opdaget, at al ægte miljødebat vupti forsvandt simultant med, at 'nogen' mente, at vi skulle tage og ævle en hel del mere om kliiiima og fik et nyt, fint ministerium med en kliiiimaminister. 




Det er overhovedet ikke godt nok!

Spørgsmålet er så, om storbraldrerne svarer til Max Plancks (kvanteteoriens fader) nådesløse definition af videnskabelig fornyelse? Han siger - og jeg parafraserer uden at citere:
 

Ægte fornyelse af stivnede dogmer og destruktive, uproduktive blindgyder finder ikke sted ved, at de etablerede skabere af disse tager deres eget makværk op til overvejelse og fornyer sig. Den finder sted ved, at de afdankede skabere lægger sig til at dø, så der kan komme nye hjerner med nyt mod og nye ideer på banen.




Den mentale sommerfugle-effekt
Et flaps af en sommerfuglevinge på den ene side af jordkloden skaber en orkan på den anden side. Det hedder kaosteori.

Lad os anvende kaosteori på den fejlagtige betragtning, at vore tanker og udsagn er konsekvensløse. Intet er derfor ifølge kaosteorien mere forkert. Enhver tanke og betragtning, vi gør os som mennesker, ethvert udsagn, vi sender ud i æteren, har en konsekvens i en større sammenhæng. Blot et enkelt flaps af en vinge får konsekvenser.

Hver gang et vildledt menneske et sted i Vesten udsiger sin fordømmelse af noget eller nogen derude i udkantsverden på opfordring af Vestens ryggesløse herskere, så dør der 1-2-200 eller to millioner mennesker et sted derude. Så tramper der et sæt støvler henover lig af gamle mænd, kvinder og børn med det vildledte menneskes godkendelse. Så udplyndres endnu en nation, så glider endnu et statskup under radaren, så falder der endnu 25.000 bomber i Mellemøsten fra amerikanske fly, fordi blot en enkelt person, sammen med en anden enkeltperson, sammen alle de andre, sagde, at det var helt i orden




Så når jeg en eller anden dag sidder på min dovne bagdel i en sofa tilpas besoffen i selskab med tilpas besofne typer, der har set det samme TV-program og lige her-og-nu føler trang til at føle den herlige staldvarme accept fra gruppen af potentielt villige rygklappere og udsiger: 'Hvad så, mener I ikke også at, ... for hvis I mener det, så har vi det alle sammen bedre, har vi ikke ??' - så omkommer der samme dag 14 landsbyer et sted i udkantsverden som direkte følge af vores udsagn. Og ikke nok med det. Som følge af vores og lignende besofne acceptsøgeres accept, blev 14 landsbyer i mellemtiden til 14 provinsbyer, der blev til 14 storbyer, der blev til 14 nationer. 


Angiveren 

Da Staten strammede grebet, da alle civile rettigheder blev inddraget – midlertidigt, sagde man, af nødvendighed for samfundets sikkerhed, sagde man – befandt han sig lige pludselig i det gode selskab, tænkte han. Han havde hele tiden ment, at det var nødvendigt, han tvivlede aldrig, når de udpegede samfundets fjender, de skrækkelige terrorister og alle de onde statsledere derovre, der forførte deres befolkninger ved at mene noget andet end os herovre.

Derfor var det kun ret og rimeligt, at man ikke kunne ytre sig ukorrekt om vigtige sager længere. Det var der nu sat en stopper for. Det kunne han forsikre sig om ved at være velorienteret, så derfor så han mere end én TV-kanal for at få det brede billede. De fortalte alle sammen den samme historie, så de vidste, hvad de talte om. Altså: man kommer ikke bare frem til konsensus (det var et ord, han havde lært at bruge), uden at der er noget om snakken. Og på Internettet havde folk nu kun adgang til sites, der ikke havde de dér falske nyheder. Så behøvede man ikke at bryde sin hjerne med hele tiden, om det nu var lødigt, for det var det per definition.

Han var blevet opfordret til det, og så gjorde han det. Han havde hele tiden haft dem i kikkerten, dem nede i stuen. Man kunne på en måde se det ved blot at kigge ind ad deres vinduer. Og deres børn var alt for meget hjemme, i stedet for at gå i skole. Det sagdes, at de selv underviste dem. De var altså samfundsskadelige på mere end én måde, for de havde også tilladt sig at kritisere regeringen. Han havde selv hørt det en dag.

Så han meldte dem. De kom og hentede dem en dag. Han så det selv, for han holdt øje med folk fra sit vindue. Først tog de børnene, og de blev nok anbragt på et sikkert sted, så de ikke kunne blive påvirket længere af deres vildledte forældre. Sådan går det – selvom der var noget ved tanken, han ikke helt brød sig om. Men altså, det var nye tider, og sådan var det. Så hentede de forældrene senere samme dag under stort ståhej, for de ville jo ikke indordne sig. Dem kom man ikke til at se mere til. 

Han kunne se det hver dag i fjernsynet. I dag har Det Særlige Udvalg for Meningssikkerhed udpeget en ny person eller en ny gruppe som skadelige for den offentlige orden og ’lukket dem ned’, som man sagde. Nu havde man minsandten også udviklet en ny vaccine mod forskruede tankesæt – ja, hvad man ikke kan i dag, det er helt utroligt! Man kunne helt frivilligt vælge at lade sig vaccinere med en mildere udgave af vaccinen. Det havde han selvfølgelig gjort. Alle de andre vacciner mod de nye farlige vira og andre sygdomme, havde han selvfølgelig også fået, for de var blevet gjort obligatoriske. Hvis man nægtede, ville man blive tvangsvaccineret, så man ikke kunne være til fare for sine omgivelser længere. Det manglede da bare!

Det var onsdag den dag. Klokken var 10:30, da det ringede på døren. Der stod to mænd i uniform udenfor.

Er De Ulrik Mogensen? Vil De være venlig at følge med. Vi har fået meddelelse fra pålidelige kilder i nabolaget om, at De har har deltaget i samfundsskadelig aktivitet.’ 


De progressive 

Det har altid været en total gåde, hvordan en massebevægelse, der intet – ikke bare sårn lidt hen ad vejen – men ABSOLUT INTET havde at sige om fremtiden, og om hvor vi skulle hen som menneskehed, kunne hævde, at det var fremskridt, progression, der karakteriserede deres idé.

Man skal selvfølgelig ikke forvente et svar, hvis man spørger dem selv, for de er lige så forvirrede med hensyn til ophavet, sammenhængen og formålet med den massebevægelse, de identificerede sig med, som de er forvirrede over resten af virkeligheden.

Der er ikke mange, der rent politisk filosofisk og ideologikritisk kan forklare, hvad denne absurditet egentlig bestod i. Hvad gik det egentlig ud på. En historiker og filosof ved navn Matthew Raphael Johnson har et bud. Det handlede om erstatningen af cyklisk tid med lineær tid. Hvilket forklarer ting og sager.

Vi taler selvfølgelig om det folke- og kulturmord, der fandt sted i den Russiske Revolution, som var en forlængelse eller opdatering af den Franske Revolution, og som krævede et særligt stykke software, en abstrakt idé, eller måske snarere en abstraherende og distraherende idé, der kunne fjerne fokus fra virkeligheden og kaste menneskeheden ind i en kunstig tilstand af afskårethed og fremmedgjorthed fra sine egne traditioner, nationer og emotioner. Det naturlige kollektiv blev erstattet af et kunstigt, abstrakt kollektiv. Det, vi taler om, er en falsk, syntetisk kollektivisme beregnet på at massemyrde den organiske, menneskelige kollektivisme.

Når marxisterne talte om fællesskab og kollektiv, så mente de mordet på ægte fællesskab og kollektiv. De ønskede at skabe det totalt forsvarsløse menneske, det helt ensomme fragmenterede individ, robotnikken, der kunne indgå som en isoleret maskindel i Den Store Maskine. Menneskeheden skulle ’frigøres’ fra sin egen natur, deraf betegnelsen liberalist, altså den angelsaksiske betegnelse for socialist, hvilket for kontinental-europæere skaber dyb forvirring. De forstår ikke, at de er venstre-liberalister, de troede, de var det modsatte. Angelsakserne har mere styr på begreberne, for det var dem, der opfandt dem.

Mordet på ægte fællesskab og kollektivisme var grunden til marxist-leninisternes, trotskisternes, stalinisternes, kommunisternes, socialisternes, maoisternes indædte had til den agrare kultur og deres besathed af at massemyrde den og helst samtlige bønder på jordkloden, hvis det stod til dem. Psykopaten Mao Tze Dong var så hyklerisk at prale af, at han elskede bønderne, alt imens han sideløbende beordrede dem massemyrdet i et ni-cifret tal – so much for that bullshit! Hverken Lenin, Trotskij eller Stalin lagde skjul på, at de hadede bønder, dvs 95% af det traditionelle russiske agrare samfund, og at de ønskede at udradere dem fra Jordens overflade. At det ikke var tom snak, men ramme psykopatisk alvor, beviste de til fulde.



Hvad er det, der karakteriserer den ældgamle, kernesunde og dybe bondekultur? Det er den cykliske tid. Alt går i cykler, i cirkler. Alting vender tilbage. Det naturlige, livgivende spiralske princip gennemsyrer deres tankesæt, deres måde at leve, tænke, føle og dyrke deres jord på. Alle deres traditioner, højtider og ritualer er én stor fejring og højtidligholdelse af naturens livsenergier. Der er stor kulturel visdom i agrarsamfundets forbundethed med naturen og dens energier. Året er en kernecyklus, med alle dens vendepunkter, højdepunkter. Dagen er en cyklus. Alt agrart liv var ritualiseret, det var den direkte forbindelse til Universet, intet mindre.

Skulle dette organiske og smukke liv ødelægges, skulle bærerne af traditionen ødelægges. Forstår vi det, har vi også mulighed for at forstå det dødbringende okkulte indhold, der ligger i hammeren og seglet. At disse tingester, der blafrer i det smældende røde flag, skulle have noget som helst at gøre med foreningen af arbejdere og bønder, er den værste gang sludder, man overhovedet kan komme i nærheden af. Igen må man tage sig til hovedet over så lidt indsigt, konsumenterne af designer-ideologien har i det produkt, de har labbet i sig. Men absolut forståeligt, som sådan, for det er en indbygget mekanisme i denne designer-ideologi, dette stykke destruktive og særdeles velgennemtænkte software, at det krypterer sig selv. Materialismen – altså, at Verden består af leverpostej, fodsved, konservesdåser og lignende ragelse – forhindrer og forbyder en forståelse af al dybde. Det er prototypen og starten på den 2D-fladskærmsvirkelighed, vi har i dag, hvor nihilismen, materialismen og konsumerismen har opslugt os. For en russisk ortotoks tænker som Matthew Raphael Johnson er det Antikrist i Verden.

Det agrare samfund var én stor, dyb sammenhæng af tradition, nation og emotion. Seglet i det kommunistiske banner var på ingen måde bøndernes segl, hammeren var på ingen måde fabriksarbejderens redskab. De er okkulte tegn fra den frimurerverden af kabbalisme, som iscenesætterne af revolutionen bekendte sig til. Den russiske overklasse i Sct. Petersburg var alle sammen dybt indspist i deres frimurerlogeri og deres okkultisme. Seglet er Månen/Saturn (Satan). Det er Høsten, manden med leen, fuldbyrdelsen af den Franske Revolution. Det er det – og vi er nødt til at sige det, der skal siges, med mindre vi kujonagtigt censurerer os selv af hensyn til denne verdens herskere – den samme slags ritualmord i opskaleret form, der fandt sted, da Nicholai II og hans familie blev myrdet. Væggene i slagtehuset, hvor de blev myrdet, og hvor døtrene blev rituelt voldtaget til døde, var oversmurt med hebraisk-kabbalistiske tegn. Skrevet med ofrenes blod, efter at misdæderne selv havde drukket det! Den Russiske Revolution var en magtovertagelse af et jødisk (khazarisk) fremmedelement i den gamle russiske kultur. Hammeren i det to-delte symbol var den voldelige kraft, der skulle smadre al russisk tradition, nation og kultur.

I realiteten blev postkhazarerne og de horder af revolutionsliderlige jøder, der blev masseindskibet til Rusland for at sende landet ud i kaos og vælte zardømmet, blot et redskab. Incitamentet og the mastermind bag det hele var at finde i det Britiske Imperium og dets establishment. De frimurernetværk, der skabte revolutionen, såvel som de to verdenskrige, havde deres hovedkvarter her.

At hammeren skulle symbolisere arbejderklasse og hyldest til det arbejdende folk, er igen totalt nonsens! Vi behøver blot at beskrive Karl Marx’s adfærd under 1. Internationale, hvor han gik fuldstændig amok, efter at Bakunin havde foreslået, at man måske burde invitere faktiske arbejdere ind for at bidrage til bevægelsen. Arbejdere, fy for den lede, den slags dumme-dovne-beskidte afskum skal vi absolut ikke have indenfor i de hellige haller! Manden med fuldskægget teede sig fuldstændig infantilt ved forslaget. Det var aldrig meningen med bevægelsen, at industrialismens slaver, dens personel, måtte have noget at skulle have sagt i forhold dets programel. De var redskaber for en grum agenda, som blev pakket ind i intellektuelt ævl, bævl og vås og ideologisk vissevasse.

Behøver vi at nævne, at Bakunin og hans fraktion omgående blev smidt ud af Socialistisk Internationale. Han beskrev senere, hvordan Marx var blevet bestukket med Rothschild-penge (det formodede overhoved for den khazariske mafia). Hvilket igen forklarer ting og sager, bla. hvorfor Marx ikke med et eneste ord nævner centralbankvæsenet, selve dragens hoved – for så ville han have røbet sin opdragsgivere og deres virkemåder. Det forklarer også, hvorfor den industrielle elite i Vesten aldrig var modstandere af Sovjetstaten, men finansierede og supportede den hele vejen igennem med enorme summer. Det var deres eksperimentarium for et moderne slavesamfund. Det forklarer også, hvorfor Lenin, Trotskij og Stalin kunne slagte løs på bønderne, der bragte brød på bordet – for der ankom jo bare skibe og tog forsyninger med hele tiden. Og så forklarer det, hvorfor Den Kolde Krig aldrig fandt sted, for hvem finansierer sin erklærede fjende? Den såkaldte Kolde Krig var en krig mod vores hjerner og hjerter og handlede om, hvor meget ideologisk bullshit, vi var i stand til at æde, før vi alle sammen havde brug for kummen. Det viste sig at være ganske enorme mængder. Hvilket fra ideologernes synspunkt blot betød, at vi var modne til endnu mere bullshit! 

Progressiv og min bare mås! Ordet forklarer også den marxistisk-terminologiske modsætning: reaktionær. De reaktionære var de, der formastede sig til at yde modstand imod det store folke- og kulturmord. Dø, som hunde, skulle de, og helst på den mest bestialsk tænkelige måde. Jeg skal spare dig, kære læser, for i samme mundfuld at beskrive kommunismens og maoismens dyrkelse af rituel kannibalisme. Så får vi fuldstændig småkagerne galt i kaffen, det gemmer vi til en anden ond gang. Lad mig blot nævne, at det i allerhøjeste grad fandt sted, and you better believe it! Tag ikke dette for pålydende, tjek det ud for dig selv. 

Det lineære koncept var de indtrængende immigranters verdensbillede. Det var det jødiske koncept om, at Verden blev skabt ved den bipolære, psykopatiske gud, Jehovahs, befaling, så Der Blev Lys, senere overtaget af den katolske kirke som: Fiat Lux. I vor tids videnskab hedder det The Big Bang, der oprindelig er udtænkt af en jesuitisk videnskabsmand. Altså, et religiøst, dogmatisk koncept, og ikke videnskab. I den anden ende af den lineære skala bliver Verden dernæst totalskadet og lukker ned for styresystemet. Det kaldes Eskatologi, hvilket alt sammen er kosmologisk forfalskning, for Kosmos har ingen alder og ingen sidste holdbarhedsdato. Fra Evighedernes Evighed, Amen, som der siges i den kristne doksologi.

Hvis noget skal vare evigt, har det i sagens natur en cyklisk natur, og ikke en lineær. Vi finder den samme natur-destruktive tankegang i darwinismen. Og i termodynamikken, der siger, at Universet går sin egen død i møde, ligesom en dampmaskine, der går kold. Bullshit igen!

Fremskridtet, det påståede progressive, kan kun forstås via denne tilgang. Herved røber begrebet sit perverse, sin omvendte betydning: at ødelægge alt naturligt fremskridt.

Denne massebevægelse bygger helt og holdent på negation. Der var aldrig noget, den ønskede at skabe og havde at tilbyde. Den beskrev ingen fremtid andet end i yderst tågede vendinger. Den talte udelukkende om det, den ikke kunne lide og det, som den ville ødelægge. Man kan ikke bygge noget samfund på en negation, en nihilistisk anti-filosofi. Som i dag, var den fra starten af en reaktionær bevægelse, der definerede sig bagvendt udfra dens erklærede fjender. Så med mindre man tænker på den progression, som når et tog med 220 km/t kører ud over en bro, hvor halvdelen mangler, så er begrebet absurd og tømt for reel mening. 


Nu kan man købe briller … 

Nu kan man købe briller, så man kan se verden på en smart og bedre måde. 

Der findes smarte blå briller, så man kan skelne korrekt fra ukorrekt. Uanset hvad der sker lige for næsen af dig, så vil du ikke få øje på det. Hvis folk omkommer på stribe på gaden – og det er jo skide irriterende at se på – så hjælper de nye smarte briller dig til at se det på den positive måde. Et folkemord bliver pludselig til ansvar for at beskytte, og det er jo noget helt andet. Det er smart! 

Der findes smarte røde briller, man kan tale til, og så vil de vise dig, hvordan du skal forstå det, du ser. Brillerne downloader straks det, du har brug for, for de vil efterhånden lære dig at kende. De vil huske, hvad du ønsker at vide. Og det er fuldstændig tilpasset individuelle behov og præferencer. Det er kraftedderbankeme smart, sådan nogle må jeg have!




Der findes smarte gule briller, så man ikke behøver at være i selskab med grimme mennesker, man ikke kan li'. De forsvinder simpelthen. Det er oven i købet så smart, at man selv kan trække folk ud af den samlede playliste, hvis man finder ud af, at man ikke kan lide dem. På den måde behøver man aldrig at være tvunget til at blive modsagt, for de vil alle sammen være ligesom dig. Er det ikke smart?

Der findes smarte grønne briller, så man ikke skal se på alt svineriet. Alting bliver økologisk, bæredygtigt, fritgående, hjemmelavet, nyt nordisk, palæo-veganer og håndholdt. Du ser aldrig de grimme striber med nanopartikler på himlen. Miljøet forsvinder og bliver til klima. GMO-pesticid-penicillin-befængte misfostre bliver til naturens ubesmittede, jomfrufødte vidundere. Snotbehængte, laktoseintolerante, immunforsvarsløse curlingbanditter bliver til små rødkindede englebasser. Selv deres forældre bliver til at holde ud. Fucking smart!



Der findes dødsmarte sorte briller, så man ikke får øje på global-fascismens grimme fjæs. Det er simpelthen det nye sort! NATO bliver til fredselskende og -bevarende styrker, Goldman Sachs, IMF, WTO og ECB bliver til finansfilantropiske hyggeonkler, EU bliver nationernes og folkenes beskytter, Soros og Rockefeller bliver til filantroper, ISIS-terror bliver til moderat opposition og de kompetente og ansvarlige massemedier fortæller os sandheden om det hele. Og så får vi det hele serveret på Smartphone!

Der findes smarte pink briller, så alle former for twerkede perversiteter bliver til frigjorthed og spændende eksperimenter med identitet. Ligesom de andre briller, yder de en form for visuelt nysprog, der billedligt omdøber/morfer virkelighedens billeder. Man kan også få dem i glade Disneyfarver eller med regnbuede bolsjestriber. I specialudgaven vil et pædofilioffer fremstå som en ligeværdig sexpartner med fuld frihed til at sige nej. Faktisk er det ofrenes egen skyld, og de burde straffes for det. Måske de bare skal have noget smartpizza? 


Et par limericks 

En præsident i Gallien
hvor hovmod står for fald igen,
han lukkede mund på folk og på hund,
nu ryger han ud via valg igen

En førsteminister i Engeland
var globalisternes pengemand.
Men Exit og Brexit og færdig med fix’it
var grunden til mp’ens sengevand.

En kanslerinde i Tyskerland
gav rejsefrihed for hver en mand,
der påstod, han kom fra Syriens land.
Nu får hun et los i sin æggestand.

En præsident i det slyngelland
we formerly know as Obamastan,
får fri til at drone sin kunstige kone 
imens han stønner sit Yes We Can! 

Et sofadyr fra Normalistan,
der sukkede efter Umuligstan,
han fik, som han bad og gled, hvor han sked,
nu samler han skrald i Globalistan 


Fascismen røber sig i detaljen 

Jamen, er det ikke Djævelen, man siger det om?

;-) You got it right there, honey! 

Fascisme, er det ikke, når det ikke er demokrati?

Åh nej, du har lige fyret et dobbelt dumt spørgsmål af :-(
Det, de kalder demokrati lige nu, ER fascisme.
Og monarki, anarki, klanstyre, militærstyre (temokrati), meritokrati - for lige at nævne et par udemokratiske styreformer - er ikke fascisme.
 


Altså, nu er jeg forvirret. Jeg forstår heller ikke de dér isme-ord. Kan du så ikke bare sige, hvad fascisme er?

OK, honningbi, men skal vi ikke starte med at definere, hvad det IKKE er.
Det er IKKE nogle grimme fjæs derude på det, du kalder for højreorienterede, der mener noget, som du for resten ikke aner, hvad er, og som automatisk får dig til at mene det modsatte.
 


Ahrj, nu synes jeg, du er grov, jeg spørger jo bare!!

Du ved det, Grov er mit mellemnavn. Det giver mig så lejlighed til at svare.
En fascist er en, der i tanke, tale og valg understøtter en total sammensmeltning af Big Business, Bankvæsen og Stat, så Staten ikke længere beskytter folk mod dem, der begynder med B.
Fascisme kan både staves med Stort F og lille f.
Der er dem, der tilrettelægger og producerer Fascismen (Globalfascisterne), de er the bad guys.
Og så er der dem, der downloader og abonnerer på den (forbrugerfascisterne), de er fjolserne.
Og husk, hæleren er lige så god som stjæleren, abonnenten er lige så led som producenten.
 


OK, vil det så sige, at det er en mafia, der truer os til at købe deres lort?

Now we are talking! Du er ikke tabt bag en vogn, det ruller for dig!
Kan du ikke bare fortsætte?
 


Ved du hvad, jeg synes altså, at de der kommissærtyper fra EU ligner det, du kalder for fascister. Og jeg ved ikke, men jeg brød mig altså ikke om hende dér Hillary Clinton, for jeg syntes, det lød som mere af det samme. Jeg ved godt, at det må man ikke sige, så jeg sagde ikke, at jeg stemte på Trump.

Behøver jeg at sige mere, honningkanin! De burde ansætte dig som sikkerhedspolitisk rådgiver. Fascismen er blevet pink, fluffy og politisk korrekt, og det er alle fjolserne ude på Fløjen, der kører den for tiden, ligesom de kører den terror, der skræmte dig fra at indrømme, at du ikke var enig med dem. 

Og ved du også hvad? Jeg tror måske ikke det dér demokrati er så godt, som de siger i fjernsynet. De siger det også hver gang, de laver en ny krig, det synes jeg altså er underligt!

Du skal ikke høre protester herfra, skattebasse. 


Terror 

Terror kan kun forstås, hvis man anskuer det som et venstrefløjsfænomen.
Definér Venstrefløj. Det er hurtigt overstået, for det er et begreb fra
Den Franske Revolution. De, der var imod monarkiet, sad til venstre i det daværende franske parlament, hvor monarkisterne sad til højre.

Terror 1.0
Det var de anti-monarkistiske grupper, der etablerede revolutionen som institution. Det var Jacobinerne, de kabbalistiske frimurerloger, frankisterne (Opkaldt efter kabbalisten Jacob Franck), jesuitterne, de Illuminerede fra Bayern (Weishaupt), der præsenterede Verden for fænomenet. Deres terrorregime var grusomt og bestialsk. Vi tager ikke her stilling til, hvorvidt der var et par stykker af de indavlede franske adelige, der måske var modne til en kort barbering i guillotinen. Vi taler om, at terror blev et legalt politisk våben.


Dogme: Vi har lov til at gøre dette, fordi vi efter eget udsagn befinder os på et moralsk højere niveau end dem, vi guillotinerer og terroriserer!


Hvilket i sig selv er et gigantisk moralsk skred. Når man via ideologi og selvretfærdiggørelse kan legitimere noget, som 99.9% af menneskeheden tager afstand fra i sober tilstand, så er der sket et vanvittigt, men dygtigt skred. Det er dette skred, som al revolutionær tænkning og handling bygger på, og det er derfor, vi i vor tid ser udøvelsen af terror som et 'legalt' politisk våben.

Det blev sat i verden omkring 1789, og det har ikke forladt os siden. Terror, som vi kender den, er et Oplysningstidsfænomen.

Terror 2.0

Jeg indrømmer det blankt: Hvis jeg havde levet i Rusland under zar Nicolai II, så havde jeg været overbevist og loyal monarkist. Den mands – og hans hustrus – faktuelle og velbeskrevne dedikerede og uselviske velgørenhed overfor russerne og Rusland i tiden før den perfide Store Krig i Europa, var så enestående, at den fortjener en helt særlig omtale. Soon to come. Den slags mennesker måtte ifølge den tids venstrefløj ikke eksistere.

Rusland i slutningen af 1800-tallet frem til Første Verdenskrig og i særdeleshed statskuppet og udplyndringen/underkuelsen af det russiske folk kaldt Den Russiske Revolution var introduktionen af Terror 2.0. Trotskij kaldte det for ’Den evige terror’, hvilket han anbefalede og beordrede overfor laverestående væsener kaldt arbejdere og bønder, uvæsener, som han dybt foragtede. Lenin satte trumf på udsagnet i sit udsagn: ’Læg mere kraft i terroren!!'. Begge perverse stoddere og stjernepsykopater holdt vældig meget af både at beordre og overvære massehenrettelser af laverestående væsener kaldt bønder og arbejdere. For ikke at tale om adelige, borgere og præster, men de var næsten allesammen blevet aflivet. 30 millioner russere blev myrdet alene under deres regime. Det var nok at kalde dem klassefjender, for at give dem dødsdommen. Og da de herefter ikke havde brug for deres penge længere, kunne de jo lige så godt gå til et godt formål: direkte ned i lommen på dem, der skabte revolutionen fra deres base i Vesten og deres perfide håndlangere. Trotskij døde som milliardær på stjålne penge – med en issyl plantet i hans fortænkte hjerneskal. He had it coming.

Hvad skal man med stjålne milliarder på en bankkonto,
når man lige har fået en issyl i hjernen?


For at underkue en så stor og så succesfuld og traditionel-stabil nation som Rusland, krævedes der helt ekstraordinære midler, dvs. terror på et leninistisk-trotskistisk-marxistisk-stalinistisk niveau. Et niveau så ufatteligt, at det ikke har været svært for eftertiden at fornægte, for hjernen og hele vores begrebsapparat står simpelthen af.

Den Russiske Revolution kan kun forstås i sammenhæng med de andre gigantiske terror-events i det 20. århundrede kaldt verdenskrige, hvorved ufatteligheden antager nærmest galaktiske dimensioner. Her forstår vi så (hvis vi ellers forstår det), at de kræfter, der terroriserer Verden, i bund og grund er ligeglade med højre/venstre, røde/blå, sorte/hvide, for de har udtænkt og skabt denne falske dualisme beregnet for folket. De er selv dialektikere, det, der populistisk blandt alternative tænkere kaldes for hegeliansk dialektik, for Hegel ville have vendt sig i sin grav over at høre, at hans værk kunne reduceres til problem-reaktion-løsning. 

Terror 3.0

Dette er grundlæggende det britisk-amerikanske Imperiums praksis for terror, der i dag er overtaget af USA og deres mildest talt usympatiske allierede. Al terror er syntetisk, men denne seneste version er 100% syntetisk. Venstrefløjen bekendte sig endnu en gang som dens tilbedere og understøttere. Man skal bare vifte dem foran næsen med noget, der lyder som om det har fået svanemærket som politisk korrekt, så får de straks en semireligiøs orgasme over det. Bare det smager godt, så kan alt lade sig gøre. Smadringen af Jugoslavien, det Arabiske CIA-forår, smadringen af Libyen, Syrien og Ukraine havde alle venstrefløjens hellige blå stempel. Der var venstre-neoconisme all fucking over fra Clinton til Obama, men det smagte så godt, det kløede så dejligt ned ad ryggen. Selv Irak og Afghanistan, der var startet af Bush, som de forståeligt nok ikke kunne li', havde de pludselig ikke noget imod, for den lysebrune oglækre Obama havde nu sagt god for det 

Men hvem er de dér neo-cons, betyder det ikke nykonservative? De er saftsuseme neo-trotskister! De rendyrker Leon Trotskijs dogme om den evige terror som politisk våben - kombineret med den ædle løgn (deraf 'con' i neocon). Våbnet skal ramme dem derude og dem derhjemme i samme hug.

Den syntetiske venstreterror a la George Soros - bare sig navnet Open Society, så falder Fløjen i svime - storblomstrede under Barack Obama. Horder af terror i Mellemøsten blev sluppet løs vha bla. fru Clinton, terror-events stod på menuen et eller andet sted i Verden hver anden uge. Vi kom, vi så, og vi myrdede, grinede hun for åben skærm.

For at få deres sikre kort og foretrukne kanditat som præsident i USA, brugte de endnu-endnu engang: terror. Psykisk terror, terror mod naboen, korrektheds-terror, medieterror. Tilhængerne af den 'forkerte' kandidat blev fysisk terroriseret, når de kom ud fra et vælgermøde. Her skød de og medierne så sig selv i foden, de så det ikke komme. Millioner af vælgere turde ikke indrømme, at de faktisk ikke kunne li' hende den pædofile, korrupte psykobitch. Og mere krig. Og mere mafia. Og mere løgn. Og mere finanssvindel. Og mere social elendighed. Og mere lysebrun og lækker bæ-fascisme.

Og mere terror, terror og atter terror. Terroren er urgammel og bor ikke på en fløj. Men i nyere tid kan den kun forstås som et venstrefløjsfænomen. 


Venetian Blinds 

På dansk persienner. Det var perserne, der opfandt dem, og fønikerne bragte dem til Europa. Vi taler om serieforbundne horisontale skiver af træ eller stof, der lukker for sollyset på sydvendte facader i middelhavshuse. Senere eksporteret til resten af Verden. De er praktiske, fordi de kan graduere sollyset. De er også upraktiske i moderne hjem uden en kompetent husmor, fordi de samler støv. Undgå de billige plastikmodeller, for de overlever ikke engang at blive støvet af.




Men lad os hellere tale om den venetianske forblændelse og forbandelse, The Venetian Blindfolding. To fremragende amerikanske historikere har forklaret, hvorfor vi bør lægge særlig vægt på at forstå venetianerne og deres rolle i verden. Og hvorfor det er vigtigt i vor tid, af den simple grund, at de aldrig ophørte med at bage deres rævekager og findes lyslevende blandt os ... as we speak and read. Den ene hedder Webster Griffin Tarpley og den anden hedder Joseph Patrick Farrell.

Det var venetianerne, der skabte det moderne deponerings-bankvæsen. I modsætning til det florentinske købmands-bankvæsen. I dag ville vi kalde det for monopol-kapitalisme, i modsætning til simpel kapitalisme. Der skal bruges penge til at udføre en handel, medmindre man bytter lige over eller giver gaver mod forventet efterbevilling.

Pengesystemet, som vi kender det i dag, har sin oprindelse i Babylon. Vi ser det nedfældet i kileskrift på lertavler, den præ-antikke kulturs kasse-bonner. Templet og Banken var det samme, og derfor figurerer begrebet gæld/skyld i begge terminologier. Men babylonerne havde trods alt en praktisk forståelse af begrebet gæld, som tilsyneladende er gået fløjten i historiens løb. Når gæld blev destruktiv og uproduktiv, så måtte den nulstilles. Det kaldte de for et jubilæum. Jubii, vi får et jubilæum! Al gæld blev slettet, og samfundet startede igen. Når vi hører om Moses, der kom ned fra bjerget og smadrede lertavlerne, er det en analogi om slettelse af gæld.

På et tidspunkt i historiens løb morfede det babyloniske tempel-bankvæsen til parasitisme. Gæld og skyld kunne videreudvikles. Det kunne sammenkøres med slavesamfundet. Vi kender det i dag som gældsslaveri. Hvordan kom det i stand?

Romerriget ekspanderede ifølge Imperiets logik. Det underlagde sig det område, der var det tidligere Babylon. Med sig som slaver bragte de kaldæere, de falske zoroastrere, kabbalisterne, dyrkerne af den døende gud (Livingstone). Nogle ville måske kalde dem for jøder. Under alle omstændigheder havde de forstand på bankvæsen. Da romerne begyndte at frigive slaver - slaver var ofte veluddannede, kvalificerede folk, der blot var så uheldige at tilhøre en overvunden nation - begyndte kaldæerne at sive op gennem romerstatens administrations-apparat. Hermed begyndelsen til det moderne bankvæsen. I det tidlige romerrige var der generel velstand, og kobber var det metal (det rigelige metal), den symbolske overføringsenhed, der blev brugt som møntfod/pengeenhed. Nu blev det guldet (det sjældne metal), der blev møntfoden. Guld var så sjældent, at man måtte beskytte og deponere det. Guldsmedene tilbød sig selv. Pengesedlen er blot et gældsbevis.

Det er den ultra-korte historie om skabelsen af venetianernes deponerings-bankvæsen. Det er samtidig historien om, hvor okkult selve pengefænomenet er, okkult i betydningen skjult, hemmeligt, uigennemsigtigt. Vi vader rundt i blinde. Pengeskabelse blev til Sort Magi og hokus-pokus. Venetianerne - og man forveksler dem af historiske årsager med jøder (eg. the Merchant of Venice) - metasterede efter Cambrai-ligaen og slog sig ned i Amsterdam. Senere blev de importeret til England som Huset Oranje, og The City of London er deres boplads. Senere flippede de over til Wall Street. Nu er der ikke flere steder, de kan skjule sig, så næste stop bliver ... månen?

Deres overlevelsesform hedder 'diplomati'. Hvad er diplomati? Det er undergravende, manipulerende virksomhed forklædt som samtale på nationalt plan. Altså, udsendinge fra en nation, der foregiver dialog og fredelig forhandling, men i realiteten udøver intriger og forberedelser til krigerisk omstyrtelse. Helt konkret via eksempel: Når den filippinske præsident Duterte for nylig har været så uforskammet at kalde den amerikanske ambassade i landet for en CIA-rotterede, så hamrer han hovedet på sømmet! Diplomatiet er i dag, som dengang, et skalkeskjul for undergravende virksomhed

Vi lever i en venetiansk verden med venetiansk finanssvindel og venetiansk undergravende efterretningsvæsen. Venetianerne havde også fingeren med i spillet, da Det Britiske Imperium skabte grundlaget for et skyggebankvæsen, ingen har adgang til, der ikke står i noget tilgængeligt regnskab, hvilket mere end antyder, at pengene ikke er tjent på ærlig vis. Det anslås, at det er så omfattende, at halvdelen af alle Verdens pengemidler i dag befinder sig udenfor radararen. Det startede under opiumskrigene mod Kina. Det var drughandel, der var årsagen til - hvilket er totalt ukendt for de fleste - at præsident Roosewelt planlagde en storkrig mod England i 1935: for at overtage drughandlen. Det gjorde de under alle omstændigheder, for der kom i mellemtiden en anden krig, og CIA udbyggede det okkulte finansvæsen efter krigen. Det er CIA, der hele tiden har kørt Verdens mest indbringende forretning. Farrell antyder, at det er her, vi også skal finde alle post-WW2 nazipengene.

For øvrigt var ideologen bag EU og forfaderen til tankesættet om at udslette Europa hr. overkommissær Coudenhouve Kalergi, ud af gammel fønikisk = venetiansk adelsslægt. Historikere går rundt og laller åh, hvor blev de fønikere af, vi kan ikke finde dem, de forsvandt, åh... Look no further, you morons! Og nutidshistorikere laller videre med, at venetianerne, ja, de var jo dengang i Venedig, og så forsvandt de og blev til et stykke Italien, og nu kan vi ikke finde dem længere.
Undtagen intellektuelt hæderlige historikere som Tarpley og Farrell, der ser dem, hvor de er: lige for næsen af os alle sammen.


De er iblandt os - der driver deres spil med masker og persienner

Verden lukker i dag, som dengang, ned for persiennerne. The Venetian Blinds. Vi trækker skodder, persienner og gardiner ned. Og, som de små dumme, feje kinesiske aber, tager vi nødtvungent-frivilligt ørepropper, solbriller og mundkurv på. Vi hører ikke noget, vi ser ikke noget, vi siger ikke noget. 


Av mit hoved 

Av mit hoved, jeg kom til at bruge den dér muskel, der sidder oppe i knolden.

Jeg var godt nok blevet advaret imod det. Der var en mand inde i fjernsynet, der sagde, at det nu var videnskabeligt bevist, at tænkning kunne give hjerneskade. Min mor sagde også altid, at jeg ikke skulle bryde mit lille kønne hoved med den slags. Hun havde sgu ret, den gamle.

Men jeg tænkte bare, at …. AV, der var den igen!! …. at lidt tænkning light ikke kunne skade. Men når jeg ikke har holdt det ved lige, siden jeg gik ud af gymnasiet, så er det vel forståeligt, at den grå valnød er blevet lidt slatten i mellemtiden.

Jeg tænder lige for fjernsynet, for så ophører al tænkning.

Der var en konge af Thule
Han havde en vom som en kugle
Når dagen var slut, så slog han en prut
og tudede lissom en ugle

tirsdag den 21. februar 2017

Verdens tilstand 2017

af marco_hanuman, the blogger



RADIO PARADIGM er på banen efter en pause. 

Danmarks skarpeste OpenSource geopolitiske kommentator, Claus Spenster, fører os i ni video-samtaler gennem de mest relevante hændelser på kloden, så tingene hænger sammen på en måde, du ikke finder i noget mainstream medie.

Vi tilføjer den tredje dimension til den gængse 2D-fladskærms-virkelighed. Denne dimension går i dybden, hvor alle sammenhænge, meninger og mønstre skjuler sig. Altså, alt det, som de ensrettede, meningsforladte - man fristes til at sige korrupte - medier i den vestlige verden nægter at røre med en ildtang. Vi taler om UFORFALSKEDE NYHEDER, der bygger på gedigen research. Vi giver fake news memet en på hatten med benhårde facts og uomgængelig substans.

Vi har splittet den næsten 4 timer lange fremstilling op i ni afsnit, så du, kære seer, lytter og læser, ikke taber pusten. Der er meget stof at holde sammen på. Vi har bestræbt os på at illustrere (ca. 300 billeder), hvad der berøres undervejs af personer, lokaliteter, landskaber, hændelser, m.m.
 

Del 1: Mediernes forfald 


Del 2: Hvor sker det lige nu? 


Del 3: Brexit og Europa 


Del 4: Balkan 


Del 5: Tyrkiet


Del 6: Libyen og Mellemøsten


Del 7: Go Far East


Del 8: Silkeruten og Pipelinistan


Del 9: Afrika, terror og silkeruter



søndag den 19. februar 2017

Hyklogarkiet i sørgelig forfatning


De, der nægter at tage stilling til kommunismens 300 millioner ofre, er moralsk medansvarlige. [Jüri Lina]



Således slutter den svensk-litauiske historiker, forfatter og filmmand, Jüri Lina, sin filmudgave af sin bog Under Skorpionens Tecken, kaldt I Skuggan av Hermes.



Hvis du ikke har set filmen, læst bogen eller blot læst bloggen Den hemmelige historie om Den Russiske Revolution, er det en lejlighed til at gøre det. Det er en forudsætning for at forstå det følgende, men tag det som en venlig, men bestemt anbefaling. Linas værk har været så umuligt at tilbagevise, at magthaverne i det land, han var bosiddende, ikke havde andet tilbage end at bandlyse det og sørge for, at han aldrig kom officielt til orde. Hvis du allerede er bekendt med ovennævnte, vil du allerede nu være klar over, at udsagnet er aldeles uafviseligt. Alene filmen i sig selv, er en af de stærkeste og mest nødvendige dokumentarfilm i nyere tid. 





At den viden, som Lina præsenterer, er nødvendig især for mennesker i Vesten skyldes, at vi stadig lever i skyggen af Hermes indhyldet i hemmeligheder og blind tro på Den Store Løgn om det 20. århundrede. De, der har forstået dette ondsindede og vansindige århundrede, har forstået menneskehedens historie.



Det kan diskuteres, hvorvidt man egentlig kan forstå det 20. århundrede, uden først at have forstået et par tusinde års optakt. Men det vil være en strid om hønen eller ægget. Århundredet er en fraktal af den totale historie. Om man starter i den store eller den lille skala er underordnet.



Uforstandens århundrede

Sagen er blot, at folk ikke har forstået det 20 århundrede, da det er det mest totalitært løgne-befængte århundrede i historien. Stort set ALT, vi lærte i skolen, stort set ALT, der blev skrevet i historiebøgerne, stort set ALT, der blev skrevet i aviserne og sprøjtet ud i æteren, har i sin grundvold og substans været løgn fra ende til anden. Det var løgn, der byggede på løgn, der byggede på en grundpræmis, der var løgn. Det var løgn, der avlede løgn, der metasterede som løgn. Og fortsatte som løgn, for vi sidder i den til halsen.



Det 20. århundredes mennesker var for størstedelens vedkommende magtesløse overfor Løgnen, for den fandtes overalt, hvor de så, lyttede og læste. Løgnen var totalitær. Overalt, hvor de bevægede sig hen, var der intet andet. Fiskene vidste ikke, at de svømmede i vand. Sprækkerne i Den Store Løgn blev lappet og tildækket, så hurtigt de opstod. Men et sted imellem - blot for at nævne noget, der kan give et fingerpeg og en mening - mordet på John F. Kennedy og 9/11, blev frekvensen i dannelsen af sprækker i Løgnen så hyppig, at det blev svært for Løgnens fabrikanter at følge med. Hvis jeg må foreslå et årstal, der giver mening, som krydshår i kikkertsigtet, så er det årstallet 1992.

Dresden



Folkemordets århundrede

I 1992 blev Rusland overfaldet, for anden gang i samme århundrede, af Vestens finansoligarker og deres slibrige horder, deres mammonistiske skadedyr. Sovjetunionen var faldet, og nu så de deres snit endnu engang. Men deres succes blev denne gang kortvarig og begrænset, for russerne havde i mellemtiden opbygget en modgift mod Løgnens Projekt. I kølvandet på et gigantisk og bestialsk folkemord (147 millioner russere og 140 millioner kinesere blev slagtet af kommunismen!), ufattelige lidelser, ubeskrivelig undertrykkelse og menneskelig fornedrelse i det mest omfattende af alle sociale, politiske, økonomiske og kulturelle eksperimenter siden 30-årskrigen (der udslettede halvdelen af Europa), havde russerne brændt så meget karma af, at de fik styrke til i de næste 20 år at hive sig selv ved hårene ud af Hermes' Skygge til der, hvor de befinder sig i dag: en drivkraft bort fra en global tilstand af fornedrelse. De har været drevet så langt ned, at de ramte bunden, og nu rejser de sig igen. Måden, de gør det på, danner lige nu skole.



Kommunismens/socialismens rædsler er i sig selv ufattelige. Lige så ufatteligt er imidlertid, at så mange hjernevaskede tåber i Vesten under propaganda-stuntet Den Kolde Krig gik rundt og bekendte sig til dette gigantiske massemord som en religion! - en designer-ideologi, som de abonnerede på i en lige så fast overbevisning om, at abonnementet var en velsignelse. Men det stopper ikke her, det bliver endnu mere ufatteligt. Selv da designer-ideologien endegyldigt afgik ved døden omkring 1992, fortsatte abonnenterne i lige linje derudad! De render i dette øjeblik rundt iblandt os, som aflivede høns uden hoveder, i en bagskid af en fantom-ideologi, der ikke længere findes, alt imens de kæfter op, uden at ane, hvad det var, der ramte dem.



Folkemords-abonnenterne oplever for tiden deres nemesis. Vi føler med dem, de har det hårdt, de lider (teatertårer). Tiden er løbet fra dem, tæppet er hevet væk under deres forløjethed og hykleri, og de har intet andet i arsenalet end serier af karaktermord mod dem og det, de ikke bryder sig om, det, de ikke tør se i øjnene eller tale om samt det, der prikker dem på skuldrene og minder dem om, hvad de reelt medvirkede til.



Vi tager den igen for at fremme forståelsen:



De, der nægter at tage stilling til kommunismens 300 millioner ofre, er moralsk medansvarlige!



Blot for at advare: kommunismen var i hele dens omfang blot en del af det store Holocaust – lad os for helvede eller guds skyld (smag og behag) få hevet det vansirede udtryk ud af hænder og mund på zionisterne og deres klamme klynkeriske selviscenesættelses-ideologi, der totalt overskygger det egentlige Holocaust OG deres eget beskidte fingeraftryk all-fucking-over!! Folkemords-abonnenterne har levet og lever i en tilstand af fornægtelse.



Uansvarets århundrede

Frigørelsen/liberaliseringen har været én lang fritagelse fra ansvar. Utopisten har set sig selv som lykkelig fritaget fra virkeligheden, de benhårde facts, den tunge substans i tanke og tale, det besværlige hjemmearbejde af hvad-hvem-hvor-hvornår.


  • De spurgte aldrig om, hvad der egentlig skete.
    Så der skete ikke noget - mens der skete en hel masse.
  • De spurgte aldrig om, hvem der fik det til at ske ej heller hvem, der profiterede af det skete.
    Så det skete bare af sig selv for ingens skyld - mens nogen tjente en allerhelvedes masse penge på det skete.
  • De spurgte aldrig, hvor det fandt sted.
    Så det fandt ikke sted nogetsteds - mens det skete alle steder.
  • De spurgte aldrig, hvornår det skete.
    Så det skete aldrig - mens det hele tiden fandt sted og stadig finder sted.



Den totale mangel på grammatiske (empiriske) spørgsmål, har med tiden affødt et vakuum, der har suget præ-fabrikerede, præ-fordøjede og præ-designede svar til sig. Mange mennesker føler, at de kender svarene på spørgsmål, de aldrig har stillet. De var i mellemtiden blevet forbrugere af præfabrikerede svar, så hvorfor overhovedet stille spørgsmålene?



Det er i dette vakuum, at udsagnet opstod om, at socialismen var god nok fra starten, og at Lenin og Trotskij var arbejderklassens velgørere - men så kom Stalin og ødelagde det hele. Da du selvfølgelig på nuværende tidspunkt har set Jüri Lina's film - ;-) og vink med en jernstang - ved du, hvor grundlæggende en løgn, dette udsagn er. Du ved også, at Joseph Stalin ikke var et hak bedre end sine forgængere, men først og fremmest ved du, at Lenin og Trotskij var de egentlige psykopat-forbrydere i dette 20. århundredes anslag mod ikke blot russerne, men hele menneskeheden. Du ved også, at de ikke engang var de primære forbrydere, for bag dem, var der særdeles skumle bagmænd. Du har fx hørt om Jacob Schiff, så du ved, hvad jeg taler om.





Frigørelsens århundrede, my ass!

Dette stykke 'frigørende' (liberale) reparations-mytologi har til formål at aflede opmærksomheden fra virkeligheden og folkemords-abonnenternes ansvar. Jamen, siger bagskids-socialisten, det dér sovjet-noget var jo ikke RIGTIG socialisme. Det er jo MIN utopisk-religiøse våde drøm om den hellige kollektivisme, der er den rigtige socialisme, og den er ubesmittet, for den har jo ikke gjort noget (for den er teoretisk). Med andre ord: selv om utopisterne hang plakater op i deres studenter-hybler af Marx, Lenin, Trotskij, Mao, Che, Berthold og Rosa - undskyld, at jeg blander stjernepsykopater og massemordere sammen med nyttige, idealistiske, socialromantiske idioter - så var deres ikoner altså menneskehedens velgørere, de var helgener i deres ideologisk-religiøse kult. Derfor havde de brug for Stalin som en skraldespand, hvor de kunne smide hele ansvaret ned én gang for alle. Sandheden var, at de første 30 millioner russere allerede var massemyrdet under ordre fra Lenin og Trotskij, og det eneste, der adskilte Stalin fra sine forgængere var, at hans statsapparat var mere veletableret og derfor mere effektivt.



Hvis vi skal være helt præcise og retfærdige, så fandtes der nok i virkeligheden en slags tidlig socialisme, før Marx, Lenin og Trotskij fik fingre i den. Men den var reelt en form for kristen arbejderbevægelse. Korruptionen fandt sted meget tidligt. Karl Marx nærede en dyb foragt for arbejdere. For ham var de dumme, dovne og ildelugtende. For Lenin og Trotskij var arbejdere aldrig andet end et redskab til at udplyndre de velhavende i Rusland - de var selv milliardærer målt med vor tids enheder og havde schweiziske bankkonti, der bugnede. Arbejderne var slagtekvæg, når der blev udstedt forordninger (Lenin: Læg mere kraft i terroren!). Det samme gjaldt toppen af pamper-parti-apparatet i Sovjet, hvilket ret beset reducerer hele det højt besungne og romantiserede revolutionære projekt til … et gigantisk simpelt røveri! Det handlede i bund og grund om ussel mammon. For hvad skete der egentlig med Karl Marx? Der skete det, at han fik proppet lommen fuld af penge fra bankfamilien Rothschild. Der skete også det, at han og de førende revolutionære ledere alle samme var medlemmer af det samme frimurernetværk. Den russiske revolution var iværksat af dette netværk med hovedsæde i den franske Grand Orleans-loge. Det var med andre ord det selv samme old-boys-netværk, der også iværksatte 1. Verdenskrig, med tråde spundet ind til edderkoppen i spindet, en af de mest modbydelige mænd, Verden nogensinde har oplevet, Onkel Bernie alias den britiske konge Edward VII, dronning Victorias søn, monark og oligark på én gang - og far til prins Albert Victor Edward, den bedste kandidat til ingen ringere end Jack the Ripper! Sønnen havde det ikke fra fremmede, da han, som sin far, blev erklæret mentalt ustabil i sin ungdom. Det fortæller noget om, hvor syge generne og hjernerne i den familie var. Hvis man skal nævne blot én person som den hovedansvarlige for Folkemordets Århundrede, så er det hans far. Alle de store intriger, der ødelagde livet for menneskene i det efterfølgende, – han kom ikke selv til at opleve det, for han døde i maj 1910 – bærer hans fingeraftryk. 

Jack the Ripper - søn af en konge



Bagskidens århundrede

100 år senere må vi blot konstatere, at socialismen ikke længere findes. Der findes derimod en sær perverteret og forgrenet (metasteret) form for bagskids-marxisme, der sejler under falsk flag.



Der findes kultur-marxister udgående fra Frankfurterskolen. Husk, at deres hovedprojekt er udslettelsen af al vestlig kultur! Hverken mere eller mindre.

Der findes miljø-marxister, også kaldet vandmelon-marxister - de er grønne udenpå og røde indeni.

Der findes globalist-marxister, blot et nyt navn for international-socialister og Agenda-21-aktivister.

Der findes neo-trotskister (neocons), der viderefører Trotskijs og Lenins proklamering af Evig Terror.

Der findes feminist-marxister, der praktiserer den evige terror mellem kønnene.

Der findes NGO-marxister, der under dække af at være idealistiske, bekymrede græsrodsbevægelser – og helt spontane! - er rede til at spænde sig for enhver vogn, der ønsker at omstyrte hvilket som helst regime, som finansterroristen George Soros har dømt til døden.

Der findes pc-marxister (political correct), der ikke forsømmer en lejlighed til at tyrannisere andre med skyld, skam og frygt, hvis disse ikke mener det politisk rigtige.

Der findes LGBT-marxister, der render rundt som eksplosive dildoer af weaponized sexual perversion (jvf. Herbert Marcuses subversive perversion) og udøver pc-imperial del-og-hersk-terror.

Der findes racist-marxister, der kalder folk for racister det ene øjeblik, mens de fyrer ultra-racistiske udtalelser af om russere og kinesere og andre udkantsverdens-mennesker det andet øjeblik - konsistent moralsæt er ikke noget, de bekymrer sig om.

Der findes zionist-marxister - ultra-ULTRA-racister, for hvem det ikke blot er nogle særlige stygge 'racer', der er forkerte, men ALLE andre end dem selv og deres. De kan li' at bestikke især amerikanske politikere til at smadre deres nabolande i Mellemøsten. Jøder er en form for tøj, de har taget på, en slags beskyttelsesdragt, og hvis de mente, at det var rimeligt at smide dem i en stor gasovn, så ville de ikke blinke en eneste gang.



Det underlige er, at ingen af disse bagskids-marxistiske fraktioner kalder sig for marxister. Du går ikke rundt og kalder dig selv for nazist eller fascist i dag, for så bliver du ikke taget alvorligt. Du kalder heller ikke længere dig selv for marxist, for ingen gider høre på det frelste, studentikose ævl længere, men i realiteten er der tale om en udvandet, fascistoid form for marxisme. Det, de sagde, er de nu blevet selv (hvilket de har været hele tiden).



De dårlige undskyldningers århundrede



En hobe spørgsmål kommer op:

  • Hvorfor kunne de ikke se sig selv?
  • Hvordan kunne de undgå at se det komme?
  • Havde de reelt ikke forstået, hvad en projektion var?
  • Var begrebet nyttig idiot dem komplet fremmed?
  • Var de dumme, dovne, korrupte, eller var de bare bange?
  • Er det muligt at tale dem til fornuft?



Seks spørgsmål ad gangen er nok!

Der findes forskellige slags svar:

Det arrogante, det fornægtende, det undskyldende og det ansvarlige.
Den gode, den onde og den grusomme i omvendt rækkefølge.



Det arrogante:

Hvad er der at se? vi kender jo historien.

Vi var de gode, og de andre var de onde.

Vi har skrevet historien, og derfor er den sand.

Det var tyskerne, østrigerne, tyrkerne, franskmændene, irerne, boerne, inderne, iranerne ... whatever, der var de skyldige.

Senere var det russerne, og nu er det russerne igen. Og kineserne.

Vi er Verdens befriere, og vores historieskrivning er sandheden.

Demokratiet er helligt og ubesmittet, og nu indfører vi det i resten af verden. Der er en grad af modstand i resten af verden, så vi bliver nødt til at bruge magt, for de uoplyste i resten af Verden ved ikke, hvad der er godt for dem selv. Selv når vi tager livet af dem, er det for deres egen skyld, og det må de jo forstå.

Vi er fornuftens højborg, for det er os, der har opfundet fornuft, tænkning og samfund. Resten af Verden har meget at lære, så vi ser det som vores pligt at lære dem det.

Når vi intervenerer, overfalder, sønderbomber et land, så skriver og taler vi først en hel masse om det i vores medier, dernæst er vi fuldstændig tavse.

Alle statsledere og folk, der mener noget andet, er per definition onde og fortjener at blive udslettet. Når vi udsletter dem, er vi per definition gode, og kan derfor ikke kritiseres.



Det fornægtende:

Hvad mener du? Det, du siger, fandt aldrig sted, for det svarer ikke til, hvad vi har lært i skolen og set i fjernsynet. Så det tror vi ikke på. Du kan heller ikke komme og gøre os ansvarlige for noget, der skete dengang derovre. Vi kan da godt have vores form for socialisme, der ikke har noget med deres at gøre. Vi ved jo bedre, og vores medier er jo ikke sådan nogle statsmedier, som de havde i Sovjet, så de lyver jo ikke bare sådan uden videre.





Kort sagt, det fandt ikke sted, for jeg har ikke hørt om det i fjernsynet. Jeg var der ikke, der var ingen, der gjorde det. Ergo kan jeg ikke have et medansvar. ('Alle, der nægter at tage stilling, ...')



Det undskyldende:

Vi kunne ikke se os selv, fordi vi blev bedraget og forført.

Den ideologiske honey-trap var så sød, at den var uimodståelig.

Et traumatiseret og kollektiviseret individ kan aldrig se sig selv.

Gruppepresset var for stort.

Løgnen var overalt, og vi havde ikke en chance.

Dengang stillede man ikke spørgsmål til autoriteter, og Staten kunne per definition ikke være ondsindet. Eller også mente vi, at vi stillede spørgsmål og forholdt os enormt kritiske til samfundet og gjorde fuldstændigt op med det bestående.

Verden levede og åndede i en tid, hvor de gode og de onde fandtes.

Vi var jo selv de gode, for det fik vi at vide hele tiden.



Fjenden stod for døren, vi vidste, hvem fjenden var, for vores venner fortalte os, hvem han var. Det var vi i hvert fald sikre på dengang.

At fjenden hen ad vejen skiftede ansigt betød blot, at vi måtte lære nye ansigtstræk, og vores venner var jo de samme. Altså, de sagde, at de var vores venner.

Hvordan kunne vi vide, hvis det var usandt, hvis fjenden slet ikke var fjendtlig?



Selvfølgelig var vi bange.

Vi søgte beskyttelse, vi troede på sagen, vi troede på vores ledere, der fortalte os, at vi skulle slå mennesker ihjel, for disse mennesker var jo onde - sagde de, der sagde, de var de gode.

Vi indvilligede i en hel masse ting.

Vi vidste simpelthen ikke, hvad vi gjorde.



Det ansvarlige:

Vi begynder at se og forstå, at vi tog fejl og hvorfor vi tog fejl. Vi så det ikke dengang, men fordi vi ser langt mere i dag, kan vi ikke længere tænke og handle på samme måde.

At se og forstå forandrer alting. Med en sådan viden, kan vi ikke længere godkende, hvad stater i vores del af Verden udøver mod andre stater og egne borgere.

Vi forstår, at en stat og en nation kun har noget tilfælles, hvis statens embedsmænd forstår, hvad en nation er og respekterer den. Kun hvis de stiller op som beskyttere af overgreb mod en nations indbyggere, har den ret til at kalde sig en nationalstat. Ellers er den illegitim. Vi forstår, at det er sådan, det forholder sig i dag.



Psykopatiens århundrede

Vi skal ikke her lægge flere ord i munden på de potentielt ansvarlige, der selv skal have lov til at komme op med deres erkendelser. Og anger, desværre. Uden anger, ingen tilgivelse. Det 20. århundredes folkemord er i princippet utilgiveligt. Tilgivelse er kun mulig for oprigtigt angrende og de, der ønsker og beder om tilgivelse.




En anden grund til at vælge 1992 som et vendepunkt, er krigen i Bosnien. Den første egentlige krig på europæisk grund siden 2. Verdenskrig. INGEN anede, hvad den gik ud på, og hvis man spørger medlemmer af Fløjen, får man et rungende døøh! De sad selv og klappede i deres hænder, for den serbiske præsident var jo nationalist, hvilket i deres amputerede terminologi var det samme som højreorienteret fascist, som de ikke kunne li'. Grønt lys fra Fløjen til NATO's bombardementer. Ingen opdagede, at CIA-kreationen al Qaeda opererede blandt de bosniske muslimer - der i øvrigt lige var ankommet fra Tjetjenien. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad det projekt gik ud på, så læs:

Den hemmelige historie om Østasien - og resten af verden.
Al Nusra = al Qaeda = ISIS = boots on the ground.



Fløjens århundrede

Der er imidlertid hverken spontan anger eller selverkendelse at spore hos Fløjen for tiden. Hvad skal der til? Vi kan prøve forskellige metoder, for de skal åbenbart have lidt hjælp. Lad mig berette om en metode, jeg afprøvede forleden.



Jeg var i selskab med medlemmer af det, efter eget udsagn, tænkende segment, der i mellemtiden har glemt, hvad det vil sige at tænke. Vi taler om akademikere med abonnement på Fløjen, for det var man per definition som akademiker-wannabe dengang, fordi ens lærere var det, og man ville jo gerne have gode karakterer. De tillod sig endnu engang - det er måden, de for tiden hilser på og bekræfter hinanden - at fyre de forventelige dårlige Donald Trump-vittigheder af. Lad det være sagt: det handler ikke om, hvorvidt hr. Trump er the-good-guy, det handler om, at Fløjen nu bruger ham som afledningsmanøvre fra egne fejl og mangler (Se den anden vej, for så opdager I ikke, hvilke ignorante narrøve, vi i mellemtiden er blevet) - nærmere bestemt alt det, som Fløjen stod for under Obama, og mente, at Hillary Clinton skulle tages til et nyt niveau af perfiditet. Don't mention the corruption, the wars, the terror, the lies!
Det affødte følgende spontane opsang, som hverken var fornægtende eller undskyldende, men direkte konfronterende:



Hvis jeg lige må sige noget her. Jeg er efterhånden rimelig træt af denne totale mangel på substans og facts i det, som I kalder politiske udtalelser. De handler ALDRIG om politik som sådan, men altid om karaktermord og om at lukke munden på dem, som I ikke kan li', og i det hele taget om at undgå enhver seriøs samtale. I sørger for aldrig at udsætte jer selv for dem, som mener noget andet end jer selv. I taler hele tiden om ytringsfrihed, men folk, der præsenter jer for noget andet end det, I har vedtaget, bør altså ikke ytre sig.



Hvis jeg lige må bringe et par facts på banen, så vil jeg minde jer om, hvad jeres kandidat, fru Hillary, stod for. Krigsmageri, terrorisme - hun var en af de hovedansvarlige for dannelsen af terrornetværket ISIS - pengevaskeri og simpelt tyveri i millardklassen via The Clinton Foundation - bare spørg haitianerne, så kan de bidrage med facts og substans - valgsvindel i den demokratiske valgkamp, pædofili og voldtægt - hun og hendes mand rejste flittigt med Jeff Epsteins Lolita-Express, og Kill-Bill har 130 voldtægtssager på halsen. De er begge fedtet ind i drug-handel tilbage fra Arkansas. Bill var ansvarlig for at give banksterne grønt lys via ophævelse af Glass-Steagall-akten (nå, det ved I heller ikke, hvad er...) og ansvarlig for overfaldet på Jugoslavien, der nu har vist sig at være en kæmpe krigsforbrydelse, da den daværende serbiske præsident nu af domstolen i Haag er pure frifundet for samtlige anklager. Nå, det har I heller ikke hørt om, men det skyldes måske, at man valgte at offentliggøre det i en sidebemærkning nederst på side 18, mens fru Hillarys valgkamp ryddede forsiderne. Så alle kiggede den anden vej.



Og så var der jeres yndling, hr. Obama. I hans regime, har der fundet krigshandlinger sted 24/7 i samtlige 8 år af hans regeringstid. Han har slået USA-rekord i krigsførelse, hvilket han modtog Nobels Fredspris for. Han kandiderer nu til i sit eftermæle at være den værste præsident, USA nogensinde har haft, og det siger ikke så lidt. Vi taler om forlængelsen af Afghanistan-krigen, forlænget okkupation af Irak, fortsættelse og endog udbygning af Guantanamo, vi taler om overfald på Libyen, Sudan, Somalia, Syrien, Ukraine, dannelsen af ISIS - rebranding af al Qaeda, Obama-Care, et perfidt svindelnummer med forsikringsbranchen, der betyder, at amerikanerne nu betaler i dyre domme for socialhjælp, dronebombninger af hvem som helst - jeg går ud fra, I har hørt om bombningen af et bryllupsselskab i Yemen og senere et begravelsesselskab i Sanaa. Nå, det har I heller ikke hørt om. Pakistanerne er også trætte af amerikanske dræber-droner. Og så taler vi internt i USA om serier af lammende lovindgreb, der fratager amerikanerne alle civile rettigheder. Enhver borger kan nu hentes uden dommerkendelse på sin bopæl og forsvinde uden dom - for evigt!



I har ikke forstået, at amerikanerne er trætte indtil døden af MAFIA! Op af sofaerne er kommet millioner af vælgere, der i årtier havde opgivet demokratiet, og som så en spinkel chance til at sige, at nok er nok! Det gjorde de forresten også, da Obama stillede op, men han bedrog dem BIG-TIME!! Det var i øvrigt derfor, at masser af folk, der stemte for Obama dengang, nu valgte at stemme på Trump, men de turde ikke sige det, for Fløjen kørte politisk-korrekt terror mod deres egne naboer, hvis de indrømmede det.



Det her er ikke godt nok længere. Vi er nødt til at genindføre intellektuel ærlighed. Vi er nødt til at genskabe en samtale om de væsentlige emner. Vi skal ikke blive som det, vi peger fingre ad.
(
det sidste var meget diplomatisk, for så behøvede jeg ikke at forklare, hvad en vaskeægte projektion er...).



Jeg fik muligvis også sagt et par andre ting, som jeg i mellemtiden har glemt. Men lad mig fortælle om reaktionen. Det var intense sekunder af DYB tavshed og forstenede ansigter. Så kommer det: 'Ahem... jeg tror bare vi skal gå videre og tale om det her en anden gang...'



Hvad skete der egentlig i situationen. Fløjen, de såkaldt tænkende, akademikerne, de politisk korrekte, de intellektuelle har et felt i deres baghoved, der er kulsort. De har en undertrykt dårlig samvittighed. Deres samvittighed er blevet underkuet af deres designer-ideologi, hvilket var et af hovedformålene med ideologien, altså via den falske kollektivisering at fratage mennesker deres samvittighed. Men det betyder også, at de rent faktisk kan gribes med bukserne nede og fingrene i kagedåsen. Deres samvittighed er ikke udslettet, den er blot kraftigt undertrykt. Ska-aat, jeg kan ikke finde mit moralske kompas, tror du det er røget til vask eller er gået ned med skraldespanden?



Regnskabets time for århundredet

Lad mig derfor anbefale følgende, hvis du vil prøve noget lignende. Jeg kan kun anbefale det, og tiden er rent faktisk moden til det:



  • Gør et seriøst stykke hjemmearbejde, måske blot indenfor ét vidensfelt, hvis du synes, Det Store Billede er for omfattende (og det er det).
  • Hvis du er i selskab med folk, der lufter deres billige meninger (de har ikke kostet dem andet end at have dem), så test dem.
  • Lad være med at være bange for politisk korrekthed. Konfrontér pc-tyrannerne på deres ømmeste punkt: deres uvidenhed.
  • Insistér på at tale om facts, virkelige hændelser og sammenhænge mellem virkelige hændelser.
  • Stil folk til ansvar for det, de har støttet: krig, tyranni, korruption, løgn.
  • Tag deres hykler-idealer og vend dem 180 grader rundt. I siger ... hvor blev I pludselig af, da ... ? Der er intet så underholdende som eksponeret dobbeltmoral.
  • Test deres forståelse af begrebet fascisme og spørg dem, hvad de ser om morgenen, når de kigger i spejlet.



Lad os endnu en gang gentage præmissen:



De, der nægter at tage stilling til kommunismens 300 millioner ofre, er moralsk medansvarlige.



I mellemtiden handler det om langt mere end kommunisme. Kommunismen er blot en case-story af værste skuffe, et eksempel på en systematisk kæde af overgreb mod menneskeheden. Det 20. århundrede var Folkemordets Århundrede. Så nu handler det om Menneskehed og Menneskelighed. Det er derfor, vi er nødt til at tale om Fløjen, for de er vor tids magthavere og derfor bærere af vor tids korruption, hvor enhver magt som bekendt korrumperer.



Fløjen var udset til at være en brik i et spil. Først var der vestlig kapitalisme, der var moduleret efter den venetianske model (se: Den Venetianske Forbandelse). Dernæst var der dens udspring i marxismen/kommunismen/socialismen beregnet på at være dens store ressourcefarm befolket af slavemennesker af en lavere orden end dem i Vesten. Altså os, som var slaver på en mere ’human’ måde (fabianisme). Derefter den såkaldte Tredje Vej (Alvin Toffler), som kombinerer de to systemer. Hvilket er det, vi har i dag: globalfascisme. EU er sådan et projekt. Ikke sært, at Fløjen nu også stiller op som entusiastiske forfægtere af EU. For de har jo kommissærer og planøkonomi som i Sovjet. Wow, har de kommissærer, hvor sejt! Sådan nogle elsker vi!



Darwinismens dødskramper

Fløjen var de sovende celler, der kunne aktiveres den dag, globalfascismen rykkede på slutspillet. Vi er meget naive, hvis vi tror, at Fløjen opdagede, at der var gået fascisme i den, for fløjmennesker ser ikke i spejlet om morgenen. De har nu fuldstændigt opgivet at simulere, at de har noget bud på nogen løsning i tavs ikke-indrømmelse af, at de nu er selve problemet. Når de hører om et nyt folkemord et sted i udkantsverden, Libyen, Syrien, Ukraine, så klapper de i dag i hænderne og råber: JA! Lad os få noget mere af det! De der sortsmudskede kloakbeduiner er sgu selv ude om det! De der balkanesiske hønsetyve skal bare have noget NATO! De der halvrussiske boghvedegnaskere skal bare have noget NAZI! De der dovne grækere, de skal bare have noget IMF og ECB!



Så forstår vi måske lidt mere om, hvad hr. Obamas mission var. At få Fløjen, demokraterne, ’the liberals’ til at elske krig og folkemord. Så forstår vi måske lidt mere, hvorfor Fløjen nu elsker EU og udplyndringen af Sydeuropa. Og pas på, Østeuropa, turen kommer til jer lige om lidt! Pas i det hele taget på, Europa, for masseimmigrationen vil oversvømme jer og skabe et nyt slaveproletariat midt iblandt jer. Folkemorderne, der skabte kommunismen, elsker arbejdere, for begrebet arbejdere var deres kodeord for slaver. Det var derfor, Lenin og Trotskij myrdede løs på bønderne, lige som senere Stalin og Mao. For bønder har det med at hylde deres tradition og være selvforsynende – begge dele var en synd i den religion, folkemorderne skænkede os i deres store nåde.



Når Fløjen ruller ud med deres politiske korrektheder og skyld-skam-frygt, så griber de ned i klichédåsen og finder ... hvad har vi her? RACIST! Ja, det er det, du er, du er en racist, er du! Var der nogen, der sagde projektion her? I det ene sekund sviner de 'de dovne og korrupte tzatziki-gnaskere' til, fordi deres land blev en europæisk model for Goldman-Sachs' nationaltømning. Hvor blev Fløjens solidaritet med de undertrykte pludselig af? En af Fløjens yndlings TV-programmer, TV-klog alias Deadline på DR2 og deres journalister blamerede sig med den klammeste og mest talentløse hånesang om 'Grææækenland, Grææækenland, det bli'r værre dag for dag'. Talentløst, fordi ingen af dem kunne synge, og for at dække over det, sang falsk, så det lød som med vilje. Klamt, fordi de praler af sig selv som toppen af kritisk journalistik og burde vide bedre, hermed aktivt demonstrerede deres mangel på indsigt, samtidig med at de skamløst stillede sig til rådighed for globalfascismen.



___o___





Århundredet hvor tænkningen tog sovepiller

Mens TV-Klog stadig lever højt på deres såkaldt tænkende segment, som de kan bekræfte, og som kan bekræfte dem, så sker der anderledes ting udenfor de journalistiske skrivebordsmiljøer. Tillad mig at minde om det herlige butt-plug-attentat, der fandt sted i Paris for et par år siden. Det er et vitalt billede på det modspil, der rører sig i undergrunden, og som giver globalisterne mareridt og sengepisseri.



Altså, en politisk korrekt, kulturmarxistisk kunstner (hvilket han ikke selv kaldte sig, selvfølgelig), havde fået lov til at opstille en gigantisk oppustelig plastik-butt-plug på en fin, gammel plads i Paris – for uskyldigt uindviede: en røv-dildo. Et typisk udtryk for det, som kulturmarxisten Herbert Marcuse kalder for subversiv perversion. En politisk korrekt fuckfinger til kultur, tradition, familie, nation. Det var der så en katolsk undergrundsgruppe, der ikke gad at se på. Et eksempel på, at de gode, de onde og de grusomme i daglig tale hos såkaldte ’sandhedssøgere’ ikke er så tegneserieagtigt entydige, som de holder af at tro.



Millennium - 'Århundredet' får fingeren

OK, her kommer så herligheden. En tåget morgen manifesterer en gruppe attentatmænd sig på pladsen – sandsynligvis iført elefanthuer og hætter – bevæbnet med skarpslebne knive og dolker butt-pluggen til døde. Misfosteret taber sin rejsning med et stort fisssss…. for aldrig at rejse sig igen. Et kultur-destruktivistisk pseudokunstværk afgik ved døden den dag, før folk gik på arbejde. På vejen bemærkede de en stor uformelig, impotent plastik-plamage af sammenskvattethed midt på pladsen, et ynkeligt affaldsprodukt af en syg opfattelse af, hvad kunst skal være for at være hipster: kultur-destruktions-design. Hvis folk er til butt-plugs, så hold det hjemme i knaldhytten eller i swingerklubben, og fri os fra at få det i fjæset på offentlige pladser.



Den kulturdestruktive designfabrik er som en kæmpestor plastik-butt-plug, der kan dolkes til enhver tid. Hvad venter vi på? Giv den kniven, jo før des bedre.

Ganske vist er globalisternes projekt ikke så selvsikkert sårbart som butt-plug'en i Paris, men alle drager har deres løse skæl (hvilket skæl?), alle imperier er kolosser bygget på lerfødder (hvor er lerfoden?). Magtens øje ser ikke sig selv (Olof Lagerkrantz), for den har sin indbyggede døde vinkel (hvor er vinklen?). Borgmuren er fuld af revner forneden, for de har travlt med at bygge i højden. Find revnerne, grav som muldvarpe. Selv om jeg personlig bekæmper min havemuldvarp, det møgdyr, har jeg altid været imponeret over, at en fætter på størrelse med en halvstor rotte kan skubbe jord op med volumen som indholdet af en hel gulvspand.



MAGTEN ER PÅ SKIDEREN FOR TIDEN!



Det skal udnyttes. Og magtens medløbere bør ikke gå ram forbi. Men som jeg selv sagde i min opsang til et par stykker af slagsen for nylig: lad være med at blive ligesom dem, I er uenige med. Det gælder også for de/os, der vil en anden vej. Insistér på samtale og substans. Lad dig ikke nøjes med karaktermord. Brug den fordel, at du kender deres fortærskede tankesæt til hudløshed, mens de ikke aner en hujende fis om, hvad det var, der ramte dem frontalt for nylig, da Verdens hidtil førende supermagt ...'s befolkning sagde nej til Fløjen og nej til mere mafia. For det var det, de gjorde. Det samme gjorde Brexit. At vælgerne så reelt ikke anede, hvad de så sagde ja til, er en helt anden historie.



Fløjen er i deres egen selvsvings-selvsikkerhed havnet et sted, hvor de ikke længere har det godt. Udnyt det, NU! De har ikke i deres voksne liv mødt modstand før, de er den egentlige curling-generation.



Millennium - Gode takter i deres spæde ufuldkommenhed

Mr. Trump har allerede i sine første uger 'in office' adresseret en hel stribe emner, som ingen før ham har turdet røre ved. Men han er også i gang med at begå sine første fejl i form af indrejseforbud for folk fra nøjagtig de lande i Mellemøsten, som Bush-mafiaen havde udset sig som mål for ødelæggelse - hvilket de så lod Obama om at fuldføre. At indrejsende iranere skulle udgøre noget som helst problem for USA, er helt hen i kasketten. Det virker som det første tiltag fra The Deep State for at inddæmme hr Trump. Så medmindre han direkte adresserer problemet med ødelæggelsen af Mellemøsten og resten af Verden, så ender han meget hurtigt i bunken af præsidenter, der skrottede deres valgløfter. Han skal direkte ind og stoppe ISIS og ødelæggelsen af Syrien - som han sagde, han ville. Han skal have mod til at konfrontere Saudi-Arabien for deres skabelse af terror i stor-regionen, hvilket han nu manøvrerer udenom. Hvis nogen skulle have indrejseforbud med terrorist-mistanke, så må det være saudierne. Han skal ind og afslutte det perfide neo-nazistiske overgreb på Ukraine og etablere en reel samtale og et reelt samarbejde med russerne - som han sagde, han ville. Den nyudnævnte kvindelige US-Ambassadør i FN fortsætter ufortrødent neocon-stilen fra Victoria Nuland. Han skal sætte en stopper for vilkårlige og forfatningsstridige overfald på vilkårlige nationer i Verden. Hans forsvarsminister bakker stadig op om Saudi-Arabiens overfald på Yemen. Vi bør nok minde os selv om, at Verden ikke blot har fået en Donald Trump, men også republikanerne på godt og ondt. Trump har vundet amerikanernes tillid, nu skal han fortjene den ved at bevise sin tillids-værdighed. Hvis han gør det, kan de forsmåede, barnagtige - og i øvrigt ekstremt voldelige! - Hillary-tilhængere gøre sig selv til grin, så meget de lyster.



Hans politiske fejl med målsætningen af folk fra netop de nationer, der har været direkte ofre for USA's statsterror, bliver dog vand lige ned på møllen til Fløjen! Så kan de sove videre i deres tornerosesøvn (nu skal du sove i hundred' år, ...) Men hov, hvad kunne der også rent faktisk ske her? Fløjen, der under Obama blev krigsliderlige, kunne pludselig finde på at blive krigsmodstandere igen - som de reaktionære fjolser, de er, der ikke evner andet end at mene det modsatte af det modsatte.



Det vil desværre ikke være godt nok. Det bliver endnu en gang problem-reaktion-ikke-løsning. Der bør satses større denne gang, og der skal reel viden på banen. Mere viden, hele tiden mere viden. Fjolserne skal druknes i deres egen uvidenhed. Pas på falsk viden. Mainstream-medierne og globalfascismen har allerede grebet bolden med Fake News, som nu skal til at være forbudt, og hvor DE selvfølgelig har mandat (givet af hvem ...?) til at afgøre, hvorvidt noget er fake. De selv er fake fra morgen til aften!! Medierne har været de sikre garanter for globalfascismen. Uden deres medvirken, var vi aldrig ankommet til det sted, vi er. De bærer et særlig ansvar, og hvad de har gjort af slibrig skade på Verden er utilgiveligt! De skal ned med nakken, butt-plug'en i form af de globalfascistoide medier skal have kniven uden nåde. Lad dem stege ved grillvarme i egen sovs, udstil nådesløst deres fake news. De er reelt på skideren, når de i panik bruger det udtryk om andre, der så præcist karakteriserer dem selv.



Træd elegant til side, se boomerangen flyve forbi, og nyd hvordan den vender tilbage til afsenderen.



Millennium - Hyklogarkiets svanesang

David Livingstone siger: En af de ting, man glemmer og undervurderer, er omfanget af hykleriet. Han taler om religioner, men i en sekulær verden gebærder ideologierne sig som religioner, og deres profeter fremtræder som pseudoreligiøse hyklere, den ene større end den anden. Folk bliver som de politikere, de har valgt, de bliver som de ideologer, de har hyldet, de bliver som de profeter, de har udkåret. De opsuger hykleriet og gør det til deres eget.



Hvis vi skal værne os mod mentalforgiftning, må en af de vigtigste mentale øvelser derfor være identifikationen af hykleriet. En gennemgang af Obamas legacy - læs Obamas eftermæle - er én lang studie i hykleri. Hvad den mand sagde, at ville gøre, og hvad han sagde, han stod for, blev på samtlige områder væltet omkuld af, hvad han efterfølgende gjorde, og hvad han viste sig at stå for. Han blev kåret som Fløjens nye, lækre, flødechokoladebrune, veltalende, politisk åh-så-korrekte håb, med alle hans polerede paroler om forandring, håb, vi-kan-gøre-det og ... dick my ass! ALT i hans embede var værre end under Bush-regimet, han var én gigantisk falliterklæring!



Studér disse typer og se, hvilket hykleri, de praktiserer. Alene det vil styrke vores evne til at genkende det hykleri, der er sevet som en utæt faldstamme ned gennem lagene og desværre er havnet hos os selv.