Problemer er der nok af - findes der løsninger?


af morton_h, the blogger

Der landede en handske på mit bord i dag. I ved sådan en, der på De tre musketerers sprog betyder: jeg udæsker dig! Det var dog ikke en fornærmet eller krigerisk handske. Det var en udfordring og en opfordring.

Den lød (og jeg springer lige de rosende bemærkninger i starten over):

Du påpeger alle fejl, scenarier, tidsånden, dumheden, korruptionen osv.
Kan du ikke også komme med løsninger engang imellem, komme med input (løsninger) til tidsånden?

Vidensdeling
Forlang ikke en enkel bageopskrift, for jeg er lige så fuld af spørgsmål som du. Forlang gerne en brainstorm og en afsøgning af feltet for mulige løsninger. Forlang en vidensdeling. Og her er vi allerede i gang.


Verden skriger på, at de få, der bør vide noget, erkender, at de ikke ved alt, eller at viden i den nuværende form er en dead end og begynder at udveksle viden med ligesindede, der har fundet ud det samme og derefter deler denne nye og allerede mere helstøbte viden med de mange, der ikke ved så meget, og som i det mindste ved dét. Verden skriger også på, at de mange ikke nødvendigvis sidder på deres flade og venter på, at de få kommer op med … løsninger. Der var den sørme igen!

Verden skriger på delt viden og en langt større generøsitet fra dem, der ved noget. Verden skriger desværre også på, at alle dem, der ikke ved en skid, men konstant råber op, begynder at holde deres kæft ind imellem og lærer sig selv at lytte. Verden skriger dernæst på, at alle dem, der aldrig hverken siger eller gør noget, begynder at stille spørgsmål og ikke bare sidder og snøvler. Og det er nok den største hurdle, for der bliver godt nok snøvlet igennem i de små hjem!

Der findes desværre kun en måde at vække akademia på, og det er ved overhovedet ikke at bekymre sig om dem, men gøre dit eget hjemmearbejde. Sammen en hel masse, der gør det fulltime, selvfølgelig, eller kunne man jo ikke bestille andet i de næste 20 liv. Også indenfor akademia bliver der arbejdet i krogene, men ligesom i alle andre mega-institutioner er det stigende grad af forsigtighed i trit med stigende hyppighed af overgreb på dem, der krydser den usynlige streg. I Danmark foregår det mest med fløjshandskemetoden: vi lukker for strømmen, ingen karriere, kollegial udstødelse, latterliggørelse.

Hvad gør vi?
Vi støtter og benytter os af det internationale vidensnetværk, der er opstået udenom akademia i erkendelsen af, at store dele af denne maskine har ladet sig korrumpere og kun arbejder i egen interesse (selvom de bla. lever af dine skattekroner). Med 'egen interesse' menes egen + dem, der bestemmer over dem. Når ikke-akademisk viden - NB! det siger intet om seriøsitet eller troværdighed - på et område når en kritisk masse, så revner murværket, og der er hul igennem. Akademia vil så forsøge at okkupere ny viden, som andre har opdyrket for dem ved at hævde, at det var dem selv, der kom op med den. Men de vil blive gennemskuet i dag, for netværket er i mellemtiden vokset til noget, der ikke kan ignoreres.

Vi støtter og benytter os af det andet internationale informationsnetværk, der er opstået udenfor mainstreammedia - ligeledes i erkendelsen af, at næsten hele dele denne maskine hovedsagelig i Vesten har ladet sig korrumpere og kun arbejder i egen interesse. Med egen interesse menes især ejerne af mediesyndikaterne og dem, der arbejder for: den globale elite. En del links kan findes her (en løsningsbaseret blogpost):
Links til virkelig viden

Et andet tiltag, jeg har forestlået og skitseret:
Undslip BigBrother's styresystem
er, at skære dig fri, så meget som det er muligt, af de store syndikaters computer-styresystemer. Både Windows, OSX og de mobile systemer fucker med din hjerne hele tiden. Du infantiliserer dig selv ved at gå og sutte på en iPhone hele tiden:
Du må ikke blive voksen
En ting er, at du spilder din tid og dit liv på Facebook med latterlige ligegyldigheder. Noget andet og værre er, at de også fucker med din hjerne og sender alt, du gør videre til NSA og private spionnetværk.

En verden forgiftet af løgn
Indenfor hollistisk sundhedsvidenskab eller medicin, fx. kinesiologi/QiGong, homøopati, osteopati, naturopati ser man sygdom, som stagneret flow af energi. I et sundt system flyder alting. Stagnation/sygdom er enten for meget (forgiftning) eller for lidt (mangel på mineraler, vitaminer, osv.). Hvor der er stillestående vand gror alt, især det der ikke er godt.

Vores samfund er et sådan biologisk-energetisk system. Dette samfund, både det lokale, det nationale og det globale er i øjeblikket et sygt samfund med en overvældende grad af forgiftning + en overvældende grad af mangel på livsenergi og dets komponenter.

Den ene sværeste forgiftning, samfundet lider af, er omfanget af løgn. Du spørger: hvad kan vi gøre ved det? Det er enkelt i teorien: hold op med at lyve og anhold andre i deres løgne – også når de ikke er klar over, at de hjernedødt videresælger løgnen. I praksis er der en række problemer, tilsyneladende.
Hvilket også forklarer, hvorfor vi ikke for længst har vedtaget at afskaffe løgn:
  • Manglende intelligens, folk er ikke i stand til at skelne mellem løgn og sandhed
  • Løgnerens intelligens, psykopater er ofte ret godt begavede
  • Løgnen ligner til forveksling sandheden
  • Folk ønsker ikke at kende sandheden, Verden vil bedrages.
  • Sandheden er enkel, men er overmalet med kompleksitet.
  • Sandheden er skræmmende. At kende den indbefatter at kende de grusomheder, der har dækket for den.
  • Hvis du siger sandheden, skal du i øvrigt DØ!

Hvad kan du gøre?
For det første er du nødt til at holde op med at lyve selv. Det er på ingen måde en opgave, der skal undervurderes. Løgn er gift. Du er nødt til at afgifte. Vi har alle løjet uden at vide det. Men når vi ser løgnen, bliver vi nødt til at stå stille og betragte den, indtil den står klart. Løgn og frygt er så tæt forbundet, at når vi får mulighed for at at se løgnen, så frygter vi det, vi ser – og stikker af i frygt. Løgneren er altid fej, og vi kender ham alle.

Smid dit fjernsyn ud af vinduet, for det er mere end noget andet medie fuld af løgn. Du er nødt til at skærpe din evne til at skelne. Hvis du dernæst søger viden på nettet, hvilket er et potent alternativ, er det lige så vigtigt. Her er der til gengæld langt mere at hente, du får bare ikke noget serveret på et sølvfad. Og så er bogen ikke afskaffet endnu.

Når du hører et udsagt fremsagt i offentlige rum og medier, er de 9/10 gange befængt med en agenda = de har indbygget en eller anden løgn. Spørg dig selv, spørg fremsigeren, stil dem til regnskab for deres udtalelser, forlang klarhed.

Brug dernæst din intuition. Folk der ikke ved, hvad de taler om eller bevidst lyver, afslører altid sig selv med deres kropssprog. Lær kropssprog. Lyt til tonefald.

Skærp din logik. Magtmennesker benytter sig altid af falsk logik, nogle gange ud fra kynisme og beregning, andre gange som en ynkelig bagvej til at tale udenom. Lær dig logik = trivium-metoden. Studer de klassiske falske logikker og lær at spotte dem.

En verden fuld af frygt
Den anden svære forgiftning udspringer af de to sidste sætninger: omfanget af frygt. Du spørger: hvad kan vi gøre ved det? Det er enkelt i teorien: hold op med at frygte, lad være med at frygte andres meninger, lad være med at frygte frygten, lad være med at reagere, giv ikke andre grund til at frygte. I praksis er det ikke nemt, for løgn og frygt er nøje forbundne.
Hvilket også forklarer, hvorfor vi ikke for længst har vedtaget at afskaffe frygt:
  • Frygt er irrationel og instinktiv. Vi tænker ikke, vi reagerer, vi handler som dyr og små børn på betingede reflekser. Og de ved det …
  • Frygt avler frygt ligesom løgn avler løgn. Et menneske, der er traumatiseret af uforløst frygt, vil altid tiltrække situationer, der er frygtelige.
  • Der er kun plads til en af to tilstande i hjertet: frygt eller kærlighed. Frygt er sammentrækning, indskrumpning, flugt eller selvforsvar/aggression. Et frygtsomt menneske er altid dummere end sit gennemsnit.
    Kærlighed er udvidelse, vækst, tryghed og tillid. Et kærligt menneske er altid klogere end sit gennemsnit.
  • Frygt et så givtigt et investeringsobjekt. Hvis man kan få andre til at frygte, kan man få dem til at gøre hvad som helst til ens fordel, samtidig med at de tager røven på sig selv.
  • Frygt er et styringsredskab.
  • Frygt er verdens mest potente masseødelæggelsesvåben.
  • Frygt er grundlaget for al designer-religion og al geopolitik.

Hvad kan vi gøre?
Her skifter vi gear.

Du kan ikke tænke dig ud af frygt. Du kan kun handle. Frygt er neurologisk. Konstant og uforløst/ubearbejdet frygt er et traume. Du kan tænke dig ud af løgn og derved arbejde dig ud af frygt. Som vi plejede at sige i min faḿilie om børn, der lavede ballede: tag den ene og slå den anden med.

Den klassiske lagkage af løgn og frygt er 9/11. Bush løj så vandet drev og derefter malede han fanden og The War on Terror på væggen. Som følge heraf blev det af den neokonservative tænketank forinden skitserede Project for the New American Century (PNAC) til virkelighed. Neocon-drengene indleverede deres ønskeseddel for deres julegave, og hele verden samlede ind til gaven. Hvad skete der rent psykologisk?

Først blev løgnen aktiveret, dernæst ankom frygten. Det er ligesom epoxy, der er en to-komponents-løsning: opløsningsmiddel og klæber. Ĺøgn oplǿser alt, frygt klæber til alt. Bush – og jeg siger Bush, ihukommende at manden var en komplet magtesløs nullitet, der løj på vegne af andre – løj om frygtens scenarie, om angrebet på den menneskelige bevidsthed, 9/11, hvorefter han løj om Irak og WMD og alt, der siden fulgte. Vi frygtede, de løj, vi frygtede igen, de løj igen.

Vi kunne have gjort det dengang. Men hele scenariet var designet til, at vi ikke gjorde det. Så vi gjorde det ikke.

Hvad forhindrer os i at gøre det i dag? Det er både sværere og lettere. Det er sværere, fordi så mange – inklusive oprindelig vi selv - har lagt løgn ovenpå løgn ovenpå løgn. Fordi så mange har accepteret 'the hang-man', mennesket der hænger på hovedet og vender al virkelighed op og ned. The topsy-turvy world. Vi lægger øre til magtpersoners nysprog, hvor alle vigtige ord kan betyde det modsatte. Det er samtidig potentielt lettere, fordi traumet har løsnet sig lidt, fordi løgnen i mellemtiden har afsløret sig andre steder og i andre men besynderligt lignende sammenhænge. Husk at eliten altid gentager de samme tricks igen-og-igen, simpelthen fordi de virker. Indtil den dag, de ikke virker længere ...

Jamen, vi gør simpelthen det, der skal til: vi bliver ved-og-ved-og-ved med at eksponere den løgnagtige elite og deres løgn-og-frygt-agenda. Bliv ved, hold fast, de hader det, de vrider og vender sig, de udviser tegn på desperation og panik, de overspiller deres kort, de glemmer at dække sig, de afslører sig gang på gang, og folk er begyndt at se det.

Og jeg er nødt til at sige det. Find dig ikke i at overhøre, at folk repeterer den elitære løgn. Prik dem på skulderen, der gør det. Giv dem ikke længere dårlige undskyldninger for ikke at være vidende eller rettere: at postulere, at de ved noget, eller at de ikke gider at vide noget, og at de derfor ikke har ansvar for det, der kommer ud af deres mund.

Frygten – en nød at knække
Men hvad med frygten? Jeg har jo sagt, at den ikke kan borttænkes, for den sidder i sulet. Frygten er menneskets hovedfjende. Frygten er det nærmeste vi kommer 'det onde'. En klassisk personificering / projektion af frygten er Den Onde, Djævelen. Men det er ikke andet end et fantom, som vores frygt har sat strøm til. The war on Terror! The Boogieman. Al Qaeda-bin-Laden-Al-Qaeda-bin-Laden!!!, skreg højttalerne blot timer efter eventen. Wusssh! Alles opmærksomhed gled derhen – så I fartstriberne? - alle holdt op med at tænke, ingen stillede spørgsmål.

Ja men selve frygten, den kan tæves på hjemmebane. Vi taler om at gå i terapi. Men glem alt om samtaleterapi, for det når aldrig ind til kernen. Samtale kan supplere ved bagefter at belyse, hvad der skete, men det kan intet i sig selv. I virkeligheden taler jeg ikke om terapi, for frygt er noget menneskeligt, det er som udgangspunkt ikke noget sygeligt. Det bliver først sygt, hvis man ikke håndterer det, endda virkelig sygt. Men som udgangspunkt er det bare en menneskelig reaktion.

Jeg kender to systemer, der effektivt bearbejder frygt. Det ene bearbejder og opløser frygt sammen med depression, kynisme, vrede og overbekymring. Det er det letteste at lære og det sjoveste at udføre. Selv børn synes, det er sjovt. Det er mere end 5000 år gammelt, udviklet i Kina og kaldes for 'De fem dyr, de seks helbredende lyde'. Det bygger på en insigt i menneskets natur, der langt overgår den, vi har tilkæmpet os i moderne psykologi.

Hvis man ikke har haft mulighed som jeg for at lære det personligt, kan det læres ved at anskaffe sig den amerikanske QiGong-mester Michael Winn's DVD-sæt. Han er en fremragende lærer, der brænder igennem på mediet:
http://www.healingtaousa.com/ckf1.html#faeb
Generelt arbejder alle de orientalske martial arts systemer med overvindelse af frygt.

En anden lærer fra et andet udgangspunkt, traumaopløsning, hedder David Bercelli. Trauma er frossen frygt. Ligesom QiGong tager han faktisk udgangspunkt i studier af dyr. De gamle kinesere betragtede dyr og lærte af deres perfekte bevægelser. Bercelli studerede, hvordan dyr helbredte sig selv fra en chokerende oplevelse, så det aldrig blev til et traume: de rystede bogstaveligt talt og rent fysisk oplevelsen af sig. Det har at gøre med en særlig utilgængelig muskel i kroppen, der hedder psoas, og hvordan man når ind til den:

Hvorfor er det vigtigt at bearbejde frygt?
Den tyske filminstruktør, Rainer Werner Fassbinder, beskrev det i en film, hvor alene titlen siger det: Angst æder sjæle op.

En anden berømt film, den danske dokumentarfilm 'Din nabos søn' af Erik Steffensen og Jørgen Flindt Pedersen beskrev, hvordan frygtens traume skabte bødler for den græske junta. Det kan siges så enkelt: Hvis vi tillader os selv at blive traumatiserede via frygt og løgn, bliver vi til … bødler!

Det var nøjagtigt, hvad der skete ved 9/11. En traumatiseret menneskehed godkendte henrettelsen af millioner af andre mennesker i The War on Terror. Det var i virkeligheden The War OF Terror, men det har mange endnu ikke erkendt. Selvom der var mange – det bør vi aldrig glemme – der protesterede mod det, og så det som det, det var: statsterror mod andre lande, så blev størstedelen af indbyggerne i de vestlige lande gjort til med-bødler i en beskidt krig mod en ikke-kendt, ikke-identificeret og ikke-synlig fjende, der ikke desto mindre blev postuleret værende overalt – alt sammen på baggrund af en ikke-klarlagt, ikke-bevist og ikke-sandsynliggjort hændelse. Vi blev alle sammen til bødler med et ikke-bearbejdet kollektivt og personligt traume.

Så længe dette traume sidder i os, vil vi til stadighed villigt stille op som med-bødler til eskalerende grusomheder, der foregår i vores ikke-synsfeldt.

Passificering
Frygt lammer, frygt passificerer. Derfor skal vi skaffe os af med i hver vores eget system. Der efterlyses løsninger og ikkee kun beskrivelser af problemer. Men hvis vi ikke var så passificeret og lammet som individer, havde vi slet ikke brug for at efterlyse løsninger, som andre skulle bibringe, vi ville være i fuld gang selv. Mange problemer ville aldrig være opstået, for det voksne ansvarlige menneske ville proaktivt have forebygget - voksen i betydningen fra 'Du må ikke blive voksen' og ansvarlig i betydningen fra 'En samtale om civilt ansvar'. Så hvad skal vi gøre? Vi skal saftsuseme gøre det, vi skulle have gjort dengang, for længst! Se, lyt, tænk, tal, handl!

Det er over 20 år siden, jeg personligt tabte barnetroen på, at man først skulle lave samfundet om, og så blev vi nok alle sammen gode mennesker. Det gik hele venstrefløjen og gentog for sig selv dengang i 70'erne. Jeg ved i dag, at vi er nødt til at starte med at helbrede og løfte os selv, for hver dag at kunne gå ud af døren uden løgn og frygt og som Gandhi sagde: 'at være den forandring, du ønsker skal overgå verden'. Og hvis det mål var højt nok for Gandhi, så kan det da ikke være for lavt for dig.

Intet af det ovenstående er opfordring til kravle ind i en hule og blive en munk. Jeg siger: tag et neuro-mentalt bad, skyl den værste gift ud af systemet og gå ud af døren med den hat på for at være med til at skabe Mikroløsninger. Du kan alligevel ikke lave verden om uden videre, uden at du kommer til at ligne Don Quixote's kamp mod vindmøllerne. Men du kan bottom-line sørge for, at det ikke er dig som mikrokomponent i det store spil, der aktivt medvirker til ødelæggelsen af Verden, som den foregår lige nu.

Patentløsningernes tid er forbi?
Helt bogstaveligt talt, fordi de internationale patentbureauer er blevet en blæksprutteorganisation for korruption. De er ikke beregnet på at tjekke kvaliteten opfindelser og at hjælpe opfinderne. De er et organ styret af BigBusiness for at sikre, at virkelig revolutionerende opfindelse, der kan true syndikaternes monopoler aldrig ser dagens lys. I deres aflukkede depoter har de tilstrækkeligt med urealiserede patenter til at løse samtlige energi-, miljø-, fødevare- og helbredsproblemer i verden. Det er en lang historie om våbengørelse af teknologi, og hvordan den 'totale krig', der foregår mod mennekskeheden føres på alle fronter. En stor del af de patenter, der har haft potentiale af våben, er 'forsvunden' fra jordens overflade ligesom Teslas urealiserede patenter. Til gengæld dukker de op igen som besynderlige events a la 9/11, hvor syv bygninger blev til støv midt i den blå luft.
En samtale om civilt ansvar

Og hvad så dér?
Så hedder det Open Source. Ud med det! Gør det umuligt at patentere og dermed at stjæle. Fuck patentfascismen. Vi kan alligevel ikke forhindre, at perverse stoddere udvikler al teknologi til masseødelæggelsesvåben, for der vil altid være en procentdel af menneskeheden, som, når de får et æble i hånden, straks overvejer, hvor meget skade de kan gøre med en skide frugt, og hvor hårdt de kan kaste den i hovedet på andre. Eller hælde gift i grøntsagen og servere den for børn og pensionister. Eller ... mulighederne er mange. Men som Open Source-tech kan vi i det mindste identificere det, fordi vi ved, hvad det var for en ting, de brugte til at destruere med.

Som dr. Judy Wood konstater i sin overvældende analyse af 9/11-fænomenet fra 2010 (Where Did The Towers Go?), så viser begivenheden, at hvis eliten er i besiddelse af en teknologi, der kan få bygninger til ikke at falde sammen men at blive til støv midt i luften, så kan den samme teknologi bruges til at gøre kul og olie overflødig og sørge for, at alle mennesker på jorden har adgang til uforurenende og billig energi. Med den indsigt er der en uigennemsigt forbindelse mellem 9/11 og Ross Myers (se Bilernes by...), der kørte rundt i en bil - på vand! men som blev slået ihjel af ... you know ... Der er en synkronicitet mellem undertrykkelsen af 'kold fusion', og Ponce & Fleischman, der blev karaktermyrdet for opdagelsen og 9/11, Irakkrigen, Afghanistankrigen, Libyenkrigen osv...). Ligesom den pseudorapport, der blev lavet efter 9/11 var et stykke videnskabssvindel, ligeså var undertrykkelsen af denne teknologi, hvor hver mand i princippet kunne have sit eget mini-atomkraftanlæg i skuret eller i sin bil, der ikke er farligt eller forurener og som er billigt, ikke blev muligt i en række årtier.

Så igen: ud med det? Garagerne bobler af genier, der vil kunne gøre det. Hvis man udlovede en dusør på 10 millioner danske småkroner til den gruppe ingeniører, der, der ville turde realisere det, ville det danske samfund kunne spare 100 milliarder. Men det er ved at ske lige nu, der bliver bare ikke talt højt om det. Ikke i Danmark, vor herre bevares, Dong Energy ville være der med det samme og nakke det og få regerningen til at forbyde det, det ville jo ødelægge deres monopol og med ét hug gøre det danske kraft-varme-system og fjernvarmen overflødig. Ifølge dem. I virkeligheden ville det kunne lade sig gøre med en oplægning.

Men foreløbig er teknologien under radaren, for den vil samtidig røbe det amerikanske militærs 'sorte projekter' og hvordan de har tænkt sig at udkæmpe 3. Verdenskrig.

Et eksempel på, at det er på trapperne - og med det mener jeg teknologi i en vifte fra kold fusion til zero-point-energi (vi ved endnu ikke, hvad det skal kaldes) er, at du i dag kan købe et kit udviklet af en gruppe i Brazilien, der kalder sig 'Institute Keppe & Pacheco', til at samle en roterende vifte. Det lyder ikke af så meget endnu men hør lige specifikationerne. En normal roterende vifte trækker ret meget strøm: ca 50 watt. Det kan reduceres til kun at forbruge 8 watt! Dette ville aldrig kunne lade sig gøre med den hidtidige forståelse af elektricitet og magnetisme. Men Norberto Keppe har en anden forståelse, der er i famile med den, Tesla havde for 100 år siden. Dette institut har endog demonstreret en prototype, som med et mini-solpanel oplader et batteri, mens den kører, så det samlede forbrug bliver 0 watt. Målet for dem er selvfølgelig at køre 'over-unity', som er set i andre 'forbudte' teknologier, som er 'fjernet' fra markedet, altså at lave en generator, der producerer mere strøm, end den forbruger. Umiligt? Overhovedet ikke.

Så hold øje med deres projekt. De lægger også manualen ud, så de rigtige personer kan udvikle på principperne. De gør det, der bryder enertien og blokeringen for, at at det ikke for længst har fundet sted: opfinderne selv. De holder deres babyer så tæt til kroppen, for de jo elsker dem så højt, og de drømmer om at tjene store penge. Grådighed er ikke forbeholdt rige, jødiske bankmænd fra Wall Street. Men det kommer de aldrig til, for hovsa! så var opfindelsen enten væk, eller de var selv endt i umulige livsituationer (det kaldes for 'gaming') eller  slet og ret kradset af på underlig vis. Så det er farligt lige nu, men netop Brazilien er der en vis opbakning forMen det vil ikke lykkes for dem, for katten er ude af sækken. Herefter kommer det til at gå stærkt, og markedet eksploderer.

Næste BEM-konference bliver i år på University of Boulder Colorado - interessant, lige pludselig på et universitet! Og når låget går af den gryde, så vil der ske ting og sager på alle områder. Energi styrer alt på planeten, inklusive Vestens grådige og kyniske krige for at stjæle verdens ressourcer - under påskud af, at der er nogle onde terrorister ... mens store dele af verden lever under sultegrænsen.

I mellemtiden
Men mens vi venter på det, så kan vi jo gøre noget andet. Fx. tage pengene ud af Den Danske Bank og Nordea og sætte i en en gammeldags sparekasse. Politikerne gør ikke, hvad de skulle have gjort for længst: genindført Glass-Steagal-akten, der kunne sætte vandtætte skodder mellem finans-kasino-rovdyrs-gamling og almindeligt bankvæsen.
.... skrat-skratterat ... og vi har en lytter igennem, og det er Bimboline fra Hellerup, der gerne vil vide, hvad Glass-Steagall er for en ting, og om det er noget, hun kan købe på sin iPhone.
Og det må vi nok sige nej til, men vi takker for spørgsmålet. Glass-Steagall-akten er en opsplitning af spekulativt bankvæsen og almindelig transaktions-ditto, som man lavede efter the-mother-of-all-finanskriser i starten af 30'erne for at forhindre rovdyrkapitalisterne i at udplyndre private borgere, når regningen for deres finansfest skulle betales.

Den blev ophævet af Clinton-its-the-economy-stupid-administrationen, hvilket med rimelig stor tydelighed har vist sig at være en ræææægtig dårlig ide, da det siden er gået ad helvede til. Vores bud er nok, at mr. I-did-not-have-sex-with-this-woman-Clinton godt vidste, at det var en rææææægtig dårlig ide for det fleste, men en god ide for hans venner i finansverdenen, der havde betalt for hans præsidentkampagne. Det er dog en anden historie. Det er Mena-Arkansas også ...
Det med cigaren syntes Bimboline var lidt pikant, men det dér med Gl....s Stii... forstod hun ikke rigtigt, for hun kendte altså en, der tjente helt vildt mange penge i The City of London, og dét syntes hun var ret sexet.
Where to begin, og where to end? Tilbage til studiet.

Vi kunne begynde at interessere os for, hvad penge egentlig er for en fiktiv størrelse. I Danmark er det strengt forbudt at lave alternative pengesystemer. Vidste du det? Vidste du også, at der andre steder i Verden foregår den slags til stor fordel for beboerne i området.

I byen Bristol og omegn findes The Bristol Pound. Den kan godt veksles lige over til britiske pund, men den kan kun bruges og investeres / indkasseres lokalt. Dvs. ingen klamme slipsedrenge fra The City of London - de være sig nok så sexede - kan komme og malke eller tømme selskaber. Projektet har vakt kæmpe interesse. I Østrig findes der Vir-Geld, der virker på samme måde. Vi taler kort fortalt om pengesystemer, der tilsidesætter det giftige centralbanksystem, der udplynder alt, det kan komme i nærheden af. Nationalbankerne, også den danske, er privatbanker, der blot kalder sig nationale. De eneste ægte og få nationalbanker findes, sjovt nok, i lande, som USA enten fører krig med eller truer med krig.

Men vi kunne jo starte med at få omstyrtet det omklamrende forbud, der forhindrer alternative valutaer. Punk din folketings- og byrådspolitiker. Smid en stak dokumentation for succes'erne på bordet, tving dem til at tage stilling. Og hvis din politiker er af slipsetypen, så tving ham i det mindste til at fortælle, hvor mange penge hans parti har stukket ned i lommen fra den glade giver with strings attached: altså den lobbyforening, der køres som en paraplyorganisation i baglokale hos Dansk Erverv. De må ikke direkte bestikke politikere som fx. i USA så de har fundet en smartere måde at gøre det på.

Kommentarer

Populære opslag