Bilernes by - et øjebliksbillede af forfald

af morton_h, the blogger

Detroit. Bilernes by. Husk det udtales Dee-troit.

Her produceredes selve transportmidlet for den nu visnende amerikanske drøm. Bilen er selve symbolet på oliens århundrede. Standard Oil, Rockefeller, Carnegie, medicinalindustrien, Ford, eksplosionsmotoren. Hver mand og hans familie sejler rundt i hver sin kæmpe øse, der kører fem kilometer på literen.

Denne by kunne stadig den dag i dag have været hovedcentret for bilproduktion i USA og en model for lignende foretagender, hvis det amerikanske samfund havde udviklet sig i en anden retning. Det gjorde det ikke.


I dag er USA ikke længere et demokrati. Egentlig sund - take-it-or-leave-it kapitalisme findes ikke længere, da al virksomhed er finansialiseret og opslugt af syndikater. Det egentlige frie marked er en floskel, der oversat til dansk betyder 'frihed for ansvar' for finansverdenen. Love skrives ikke længere af politikerne, men af dem, der ønsker fritagelse fra lovene. Finanssvindel kan ikke længere straffes. Politikerne vælges ikke længere af folket, men af dem, der betaler for deres kampagner. Forfatningen er ikke længere i funktion, for alle 'amendments' i den tidligere forfatning er udrangeret efter 9/11. USA er funktionelt bankerot og ter sig som en hjernedød grøntsag i en respirator, der ikke længere sanser sin egen livssituation. Alt imens kører staten stadig den ene krigshandling efter den anden et sted i verden på de amerikanske skatteydernes regning - 53% af al indkomstskat går til krigsindustrien - hvilken stat kan holde til det?

En artikel i Information afføder den sædvanlige polemik og de sædvanlige dinosaurus-argumenter for og imod de sædvanlige klicheer.
Hvad kan vi lære af Detroits konkurs?
Det var interessant nok med al den snak frem og tilbage med kapitalisme versus liberalisme ... dengang. Men begreberne hænger fast langt nede i det 20. århundrede, og situationen er fuldstændig anderledes i dag.

Jeg synes dog, at det er en interessant vinkel, som artiklen fremlægger, at dansk politik i dag har nogle af de træk, der hører til den amerikanske historie. Et eller andet sted hænger vores forståelse af vores samfund ubehjælpeligt fast langt nede i det 20. århundrede. Socialdemokratiet har skabt det danske samfund, og de hænger stadigvæk ved magten og deres gamle verdensforklaringer. De har ikke opdaget, at disse forklaringer ikke er opdateret og derfor ikke virker længere. Sørgeligt.

Vidste du i øvrigt, at der kørte elbiler rundt på gaderne i 1800-tallets USA? De kørte i øvrigt fremragende. Men så gav oliemagnaten John D. Rockefeller bilfabrikanten Henry Ford et ultimatum: vi har brug for en platform for olieindustrien. Du får som opgave at sørge for, at det bliver eksplosionsmotoren, der kommer til at køre. Ud med de dér elbiler.

Og efter 20 år var elbilerne væk fra gadebilledet. I dag hviler smoggen tykt over verdens storbyer. Bortset fra Detroit, hvor det hele er gået i stå.


___________________


Jamen hvor ligger så fremtiden, og hvad var det i bagklogskabens navn, Detroit skulle have gjort?

Lad os lave kontrafaktuel historieskrivning og lege med tanken 'hvad nu hvis'. Historikere er oplært til at sige som små papegøjer, at det må man ikke. Man må aldrig lege med tanken om, at noget kunne have været anderledes, hvis nogen havde truffet andre beslutninger. Jeg siger derimod: vi har i allerhøjeste grad brug for at træne os selv i at lege med mulighederne og deres konsekvenser. For det lærer os, at vi altid har et valgt, og at dette valg altid har konsekvenser. Vi kan rent faktisk lære af historien, som overskriften til artiklen i Information siger (Hvad kan vi lære...).

Jeg kender godt historien. Jeg bilder mig ikke ind, at en by, Detroit, blot uden videre kan tage sin skæbne i sin egen hånd, for der var langt større spillere og kræfter på banen. Standard Oil, General Electrics og Rockefeller-syndikatet er de størst tænkelige af alle spillere.

Blot uden videre ... og dog. Der findes faktisk eksempler på, at en by, en kommune, en delstat har valgt at gå 180 grader imod strømmen og sætte egen dagsorden til fordel for egne borgere.

Hvad nu hvis firmaerne i Detroit, da konjunkturerne knækkede og krisen begyndte at kradse, havde sagt: vi lægger produktionen om til minibiler, elbiler, vi overhaler s'gu japanerne indenom, vi satser på Teslateknologi og fuck, at det amerikanske militær stjal det fra Tesla dengang og lavede energivåben af det. Tesla selv kørte rundt i en bil uden benzin, som blev drevet af elektromagnetisme fra jordklodens rotation. Ja du læser rigtigt. Er du i tvivl og tænker: fantasteri! så husk lige, at det var Tesla, der skabte alle de opfindelse, der kører vores samfund i dag. Fuck at militæret og CIA stjal Ross Myer's geniale opfindelse, hvor han kørte en bil på vand via kold fusion. Fuck i det hele taget! Vi gør det s'gu! Vi har fabrikkerne, vi har infrastrukturen, vi hyrer dem, der ved noget, vi laver BILEN 3.0.

Ja-ja, jeg ved det. Hvis du overhovedet ved noget om det, der snakkes om her, så vil du sige, at der lynhurtigt ville ske det, at mænd i sort (sort som olie) ville indfinde sig og sørge for, at initiativtagerne fik andet at tænke på. Jeg er klar over, at dette ville ske. Men kontrafaktuelt set, ville en sådan by-beslutning have forandret ikke blot Detroit og gjort stedet til det fedeste sted på planeten, men også forandret resten af verden.

Historien om Detroit, millionbyen der er gået konkurs, og som nu er USA næstfattigste by, er historien om en hel nation, der lod sig korrumpere og nedslagte i slow-motion af en industriel-finansiel mafia, der satte sig med deres fede røve på alle væsentlige institutioner inklusive den amerikanske regering og omskabte dette før så dynamiske land til et fascistisk diktatur.

Ordet 'slow-motion' beskriver og forklarer, hvorfor vi ikke er nået frem til at bruge dette ret stærke udtryk, f-ordet, om denne stat. Vores fatteevne foregår ligeledes simultant i slow-motion.

Kommentarer

Populære opslag