Naturens orden og statens lov
af morton_h, the blogger
En regering hævder et sådant fysisk og psykisk ejerskab over mennesker. Ifølge de love, som den har opstillet, kan den tillade eller forbyde et menneske at udføre handlinger, selvom de ikke skader andre.
Ifølge naturens orden, er mennesker suveræne individer. De er ikke en del af en kollektiv organisme på samme måde som fisk i en stime, fugle i en flok eller myrer i en tue. De kan deltage i kollektiver, vi kan vælge at give deres tid og arbejdskraft og stille sig selv til rådighed for andre i empati med andre og i en gensidig forståelse af, at flere hænder og hoveder udretter mere til alles fordel.
En regering hævder, at mennesker har pligt til ufrivilligt at ofre deres tid og arbejdskraft og stille sig selv til rådighed for andre uden empati for dem og i en blind accept af, alles hænder og hoveder er ejet af en enhed, der kalder sig staten.
Ifølge naturens orden er der kun ét princip, der gælder. Du kan gøre, hvad du vil, så længe det ikke skader andre. Du står til ansvar overfor den større virkelighed, der har skabt det legeme, du bebor. Du står også til ansvar overfor andre væsener, der bebor andre legemer.
En regering hævder, at dette princip kan bøjes og vendes og negligeres for til sidst helt at udelades. Regeringen hævder, at den selv og de personer eller institutioner, der af regeringen bliver sanktioneret til det, kan gøre alle former for skade på mennesker. Regeringen hævder, at den til enhver tid har ret til at udøve vold, sætte grænser og befale overskridelse af grænser. Den hævder at menneskers kroppe tilhører regeringen og staten – ofte kaldet samfundet, selvom individerne aldrig har fundet sammen, men er blevet gennet, stuvet eller truet sammen - og at menneskerne indenfor dette hegn, kaldet samfundet, skal afstå dele af eller hele deres ejendom til andre på enhver given henvendelse.
Ifølge naturens orden kan menneskelige samfund bevæge sig i to retninger. Enten kan de bevæge sig i en retning, hvor mennesker har en høj grad af bevidsthed om moral/etik og en høj grad af forståelse for naturens orden. I et sådant samfund eksisterer frihed. Samfundet kan også bevæge sig i en retning, hvor mennesker har en lav grad af føling med naturenes orden og en lav grad af moral/etik. I et sådant samfund, vil frihed gradvist forsvinde.
En regering hævder, at mennesker konstant er potentielt umoralske, og at den har ret og pligt til opsætte love og regler, der fratager mennesker deres handlefrihed. Regeringen hævder at vide, at mennesker med personlig frihed altid vil forbryde sig mod andre (tyv tror, at hver mand stjæler). Et studie af magtfulde regeringers fortidige og nutidige adfærd afslører en høj og i visse tilfælde højeste grad af amoral i verden. Samtidig postulerer talsmændene for disse regeringer at handle ud fra høje moralske principper. I samfund styret af disse regeringer er der en grad af frihed, der er faldet til et niveau, så de fleste mennesker har glemt, hvad ordet betyder.
Ifølge naturens orden kan et væsen altid handle på ret vis, så længe det har fuld kontakt med sit eget stykke natur. Det har ret til at handle ifølge sin natur, og denne natur er i fuld overensstemmelse med andre væseners natur og en større universel natur. Mennesker er født med naturlige rettigheder. Naturlig og universel ret er absolut og ufravigelig og konstant over tid og rum.
En regeringen hævder, at ret er noget, der tildeles mennesker efter principper, der ligger udenfor naturen, og som er dannet som undtagelser fra naturen. Ret er et abstrakt begreb og hvad der er ret og forkert kan være ét den ene dag og noget ganske andet en anden dag. En regering kan efter eget befindende definere, hvad der er ret. Ret er relativistisk og variabel over tid og rum.
Ifølge naturens orden har mennesker via deres egen bevidsthed og blotte eksistens adgang til fuld forståelse af, hvad der er dets ret. I et menneskeligt samfund, hvor denne forståelse nyder høj respekt, vil de individer, der besidder den største grad af visdom i samfundet, stige til tops med alles forståelse og accept. Disse individer vil udøve en form for magt, der ikke forbryder sig mod naturens orden, og samfundet vil skabe trivsel for menneskene.
En regering hævder, at mennesker ikke har eller bør have adgang til fuld forståelse af, hvad der er deres naturlige ret. I et samfund, hvor der skydes et lag af præsteskab / regering ind over mennesker, som hele tiden formidler regeringens postulerede version af naturens orden, vil individer, der besidder den laveste grad af visdom, men som til gengæld er i besiddelse af psykopatens snedighed, stige til tops. Disse individer vil udøve en form for magt baseret på vold imod naturen og vold imod mennesker, og samfundet vil lide af alle tænkelige former for mistrivsel.
Ifølge naturens orden har mennesker alle tænkelige muligheder for vha. arbitrære 3. personer at afgøre uoverensstemmelser mellem to personer. I denne orden er alle suveræne individualiteter, som ingen kan voldtage. Hvis man selv har voldtaget andres suverænitet, vil det med tilstedeværelsen af tredjepart fremstå, og man har ikke mere at komme efter. Denne form medtænker samvittighed. Skulle du mene, at den slags ikke virker, så bør du studere historien, hvor det har været standarden. Du kan også sprørge dig selv om, hvornår du har set det afprøvet. Det har du muligvis ikke - af nedenstående grunde.
En regering hævder, at dens repræsentanter og de alene har monopol på at afgøre uoverensstemmelser mellem to personer. Derfor har regeringer udformet sindrige lovsystemer, hvis hovedformål er at kontrollere borgerne og bevare magten i hænderne på regeringen, staten og alt dens væsen. Denne form overflødiggør samvittighed, da statens lovsystem skærer igennem. Af samme grund er dette lovsystem mht. procedureregler og beviselighed gjort så uigennemskueligt, at man har brug for at hyre eller få påduttet en yderligere statsuddannet til at gennemskue det. Denne er så samtidig garant for, at staten som regel vinder alle sager, og at den har fuld kontrol over de sager, hvor den ikke selv er direkte eller indirekte part. Hvornår har du fx. sidst hørt om, at nogen har ført sag og vundet samme mod den danske stat? Skulle du her mene, at det nok er fordi, staten altid er den gode far/mor, der på salomonisk vis besidder visdom og retfærd, så kan der fremskaffes containere med historier om noget ganske andet.
Ifølge naturens orden er ethvert menneske med et klart tankesæt og en intakt samvittighed i stand til at vurdere, om der er begået overgreb. Selv mindreårige har ofte et helt klart begreb om retfærd. Børn er spontane intuikere. De ved, at alt er baseret på en aftale mellem dem og andre, at disse aftaler får konsekvenser, når de brydes, og at aftaler kan forhandles. Voksne mennesker, der ikke har korrumperet deres intuition og samvittighed ved ydermere, hvorfor det forholder sig sådan.
En regering hævder, at man skal have studeret jura for at vide, hvad retfærd er, politologi for at kunne deltage i lovgivning og virksomheds- eller samfundsøkonomi for at vide, hvad penge er. Grunden til, at det er nødvendigt er, at begge begrebsverdener er blevet 'kryptiseret' og indhyldet i tåger, så vi glemmer, at det handler om aftaler og konsekvenser men tror, at det er Gud/staten, der i et inspireret og uforglemmeligt glimt af genialitet har undfanget en absolut og 'naturlig' lov om, hvad du skal gøre.
Ifølge naturens orden kan mennesker ikke gøre skade på andre uden i samme øjeblik at gøre skade på sig selv. Derfor kan mennesker heller ikke stjæle fra andre uden samtidig at stjæle fra sig selv ligeså lidt som et menneske kan tage et andet menneskes liv uden at begå selvmord. Al destruktion er derfor selvdestruktion.
En regering hævder, at den selv som et metaindivid kan gøre skade på mennesker, stjæle fra dem i form af skatter, afgifter, gebyrer, eksproprieringer, konfiskeringer eller blot simpelt tyveri uden at skulle stå til regnskab for det i en universel sammenhæng. Et individ, der skaber værdier er forpligtet til at overdrage disse værdier til staten. Overdragelse er endda irrelevant, da staten allerede ejer både individet og de værdier, det måtte skabe allerede inden de er skabt, og da overdragelse indebærer en, der overdrager, og en, der får overdraget. Stater tager uden at spørge under påberåbelse - hvis de overhovedet gider at påberåbe - af en ret, der ikke kan betvivles. En regering har udstedt en midlertidig dispensation for naturens orden til sig selv.
Ifølge naturens orden findes der ikke love. Ordet lov beskriver en civilisation, og hvis naturen skulle følge love, ville den være en borger i et samfund af mennesker.
En regering hævder via en af sine institutioner kaldet videnskab, at naturen følger særlige love. En anden institution, som er forgængeren for det, vi kalder regering, religionen, hævder oven i købet, at naturen har en regeringschef kaldet Gud, og hvis love og forordninger kan sammenlignes med en konge, en pave eller en regeringschefs.
Tilhængere af religion argumenterer for deres sag ved at sige, at Gud har sagt, hvad der skulle siges, at Guds proselytter har det privilegium at vedligeholde den røde linie til chefen, og at denne taler eksklusivt med dem. Hvis ikke folk makker ret, har Gud ansat et tidligere medlem af Hells Angels til at gøre helvede hedt for de ulydige.
Tilhængere af regering argumenter med, at de har det privilegium at vedligeholde den røde linie til departementchefen i justitsministeriet, direktøren for Nationalbanken og A.P. Møllers spøgelse samt præsidenten for andre nationer, der har givet dem ...visse gode råd. Disse præsidenter for andre nationer har i øvrigt efter eget udsang, som via deres status derfor står til troende, spurgt Gud til råds. Hvis ikke folk makker deres ret og på frivillig og demokratisk (oversat: passiv) vis accepterer alt, denne regering måtte finde på, kan der arrangeres en ny regering, der forlanger endnu mere. Samtidig har regeringen ansat et tidligere medlem af Bandidos, der har suppleret sin uddannelse som motorcykelmekaniker med et aftenskolekursus i håndhævelse af jura og skatteinddragelse.
Det kræver i øvrigt eksperter med en meget lang og fin uddannese at få øje på den egentlige forskel på religion og regering, hvilket måske kan skyldes, at forskellen ikke findes. Regering er religion 2.0.
Ifølge naturens orden er slaveri ikke en option. Mennesker er suveræne individer og ikke subjekter, som ifølge ordet beityder statsejendom eller underkastede individer/undersåtter.
Regeringer hævder, at slaveri er afskaffet, selvom frihed er yderst begrænset i den moderne stat. Alt, hvad et menneske foretager sig, er beskrevet i regelsæt, regulativer, traktater, kontrakter, paragraffer udfærdiget af regeringer og deres bureaukratier. Der er endog lovgivet om graden af agurkers krumhed indenfor visse zoner, regioner eller andre opsplittetheder. Et samfund, hvor frie mænd og kvinder ikke længere findes, kaldes teknisk set for et slavesamfund.
Ifølge naturens orden er samvittighed lig med viden. Når et menneske ikke er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, siges dette menneske at have udviklet en samvittighed. Sam-vittighed er med-vidende. At være medvidende (sv. metvetande) er at være bevidst. At føle, tænke og handle i overenstemmelse med denne medvidenhed er netop det, der kaldes for samvittighed, og hvis man havde brug for en rettesnor, kunne man hente hjælp i Den Gyldne Regel: Gør aldrig noget og accepter aldrig at nogen gør noget mod andre på dine vegne, som du eller nogen ikke ville udsætte sig selv for.
Regeringer hævder at have ret til at tilbageholde, regulere og beordre folk på tværs af deres samvittighed. Skulle du mene, at dette er forbeholdt stater, der styres af utilsløret diktatur, kan du afprøve det ved at fremsige følgende for statens myndigheder: jeg fraskriver mig min ret til at modtage socialhjælp, gratis lægehjælp og pension og alt det, som jeres skatteopkrævelse siges at gå til. Til gengæld nægter jeg at betale skat for de værdier, jeg selv har skabt. Her vil du straks se, at Staten tilbageholder dig bag lukkede døre eller ankommer og konfiskerer alt, du ejer. Hvis du påberåber dig den naturlige lov, der aldrig er nedskrevet og dermed ikke har kunnet manipuleres, slår dig ned på et stykke ubeboet jord, dyrker dine egne grøntsager, som du bytter bort med naboen for andre ressourcer, vil Staten ankomme og hævde, at mindst halvdelen skal afleveres til den, og at ubeboet jord i øvrigt også er Statens ejendom. Hvis du hævder i en retssal, at du er repræsentanten for en suveræn korporation, der er DIT NAVN med store bogstaver og at du ikke godkender denne retshandling, da det krænker din samvittighed at underkaste dig slaveri, så bliver du frarøvet muligheden for at handle og bevæge dig, og du vil blive nægtet omgang med andre suveræne individer.
Et forsøg på en konklusion
Common sense, fornuft og den fælles fornemmelse for rigtigt og forkert er blevet sjældent i samme omfang, som regeringer har fået overladt at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Når mennesker lader sig blindt regere, mister de deres samvittighed. Samfundet bliver herefter i stigende grad et fælt sted at opholde sig.
Der dannes en 'closed loop', så regeringer kan hævde - for alle kan jo se det, ikke? - at der er brug for regeringer til at holde styr på samvittighedsløshed. Det svarer til først at tilbyde folk heroin, som gør dem dybt afhængige og ude af stand til at varetage deres eget liv. Dernæst fratager man de samme folk deres junk og anklager dem for, at de har fået abstinenser. Endelig tilbyder man dem metadon resten af deres dage med bemærkningen: Der kan i bare se, I kan ikke undvære jeres dope!
I det omfang, det lykkedes regeringer eller institutioner under, ved siden af eller i samarbejde med regeringer at forføre mennesker til at acceptere og udføre handlinger, der går imod naturens orden, og som strider imod deres egen dybere og måske ikke fuldt udviklede samvittighed - i det omfang udvikler dette samfund uorden/kaos. Der vil ske en ekskalation af forbrydelser, og man vil opleve konflikter, aggression og overfald i form af krigshandlinger mellem samfund. Der vil være stigende social elendighed, økonomien vil forfalde, der vil ske overgreb på naturen og de naturlige forudsætninger for vores eksistens. Dovenskab, stupiditet og korruption vil florere. Regeringer vil benytte sig af frygt som styresystem, for det var sådan, de skaffede sig magten i første ende. Løgn vil erstatte sandhed, sproget vil gå i forfald. Mennesker vil opføre sig barnagtigt. Man vil se stigende overtag af det, som med et gammelt begreb hed ondskab. Hermed er fremsagt en efterrationaliseret profeti med tilbagevirkende kraft, for det er det, der rent faktisk sker hver dag og for næsen af os lige her og lige nu. Det sker i hele den kendte verden, og det sker globalt.
Dette er et andet universelt princip, der kaldes korrespondance. Som i den større sammenhæng, således i den mindre sammenhæng.
Sådanne samfund vil udvikle sig frem mod opbyggelse af politistaten eller det, som nogle har kaldt for et fascistisk samfund. Svaret på forfaldet af individets medansvar i de nationale samfund, der har vokset sig uoverskuelige for individet, er at oprette megalomane globale regeringsenheder, der er fuldstændig uoverskuelige for individet. Vestens samfund bevæger sig i den retning for tiden, og Vesten ser gerne - vink med en meget stor vognstang - at alle andre samfund på kloden har det på samme måde, for ellers... Men samtidig styrkes i form af en understrøm de kræfter, der længes efter og potentielt kan bidrage til at genvinde sundheden for de menneskelige samfund. De kan ses både i Vesten og udenfor Vesten. I Vesten er det segmenter, lag i samfundet. Andre steder er det hele nationer. Fraværet af samvittighed, frihed og respekt for universelle love har nået et niveau, hvor reaktionen er nødt til at indfinde sig.
Naturen er på et tidspunkt nødt til at genoprette den tabte balance. Om vi kan lide den måde, det kommer til at se på, og om vi overlever at blive korrigeret af naturen, afhænger af, hvor meget vi kan mobilisere den tiloversblevne samvittighed. Projektet afhænger af, hvor meget det enkelte menneskes samvittighed og fornemmelse for naturens orden, både den personlige mikrokosmiske og den større makrokosmiske, kan komme ud af det historisk lave(ste) niveau for menneskelig moral.
Korrespondance-princippet i naturen virker begge veje. Men til sidst kommer den gode nyhed: metoden er uhyre simpel, og vi har allerede været der: Gør aldrig noget og accepter aldrig at nogen gør noget mod andre på dine vegne, som du ikke ville udsætte dig selv for.
Hvis alle beslutningstagere i regeringerne havde haft det store kørekort i praktisk empati og i sandhed og uden hykleri kunne påberåbe sig dette universelle princip, så kunne vi næsten overveje, at revidere vores opfattelse af, hvad regeringer er i stand til. Næsten. Det kommer kun til at ske i det omfang, som du og jeg og en kritisk masse af individer får genvundet daglig praksis for Den Gyldne Regel og sender denne energi op igennem systemet, så selv regeringen er nødt til at følge den. Det kan også kaldes for at genvinde praksis for ikke-aggressionsprincippet.
Da der ikke blev eller bliver undervist i dette i vore skolesystemer, er vi nødt til at genudanne os selv. Har du brug for et springbræt, og er du gået lidt depressions-død i håbløshed og projektets tilsyneladende omfang, så kan du få en vitaminindsprøjtning på Mark Passio's site:
What on Earth is Happening?
Ifølge naturens orden har mennesker alle tænkelige muligheder for vha. arbitrære 3. personer at afgøre uoverensstemmelser mellem to personer. I denne orden er alle suveræne individualiteter, som ingen kan voldtage. Hvis man selv har voldtaget andres suverænitet, vil det med tilstedeværelsen af tredjepart fremstå, og man har ikke mere at komme efter. Denne form medtænker samvittighed. Skulle du mene, at den slags ikke virker, så bør du studere historien, hvor det har været standarden. Du kan også sprørge dig selv om, hvornår du har set det afprøvet. Det har du muligvis ikke - af nedenstående grunde.
En regering hævder, at dens repræsentanter og de alene har monopol på at afgøre uoverensstemmelser mellem to personer. Derfor har regeringer udformet sindrige lovsystemer, hvis hovedformål er at kontrollere borgerne og bevare magten i hænderne på regeringen, staten og alt dens væsen. Denne form overflødiggør samvittighed, da statens lovsystem skærer igennem. Af samme grund er dette lovsystem mht. procedureregler og beviselighed gjort så uigennemskueligt, at man har brug for at hyre eller få påduttet en yderligere statsuddannet til at gennemskue det. Denne er så samtidig garant for, at staten som regel vinder alle sager, og at den har fuld kontrol over de sager, hvor den ikke selv er direkte eller indirekte part. Hvornår har du fx. sidst hørt om, at nogen har ført sag og vundet samme mod den danske stat? Skulle du her mene, at det nok er fordi, staten altid er den gode far/mor, der på salomonisk vis besidder visdom og retfærd, så kan der fremskaffes containere med historier om noget ganske andet.
Ifølge naturens orden er ethvert menneske med et klart tankesæt og en intakt samvittighed i stand til at vurdere, om der er begået overgreb. Selv mindreårige har ofte et helt klart begreb om retfærd. Børn er spontane intuikere. De ved, at alt er baseret på en aftale mellem dem og andre, at disse aftaler får konsekvenser, når de brydes, og at aftaler kan forhandles. Voksne mennesker, der ikke har korrumperet deres intuition og samvittighed ved ydermere, hvorfor det forholder sig sådan.
En regering hævder, at man skal have studeret jura for at vide, hvad retfærd er, politologi for at kunne deltage i lovgivning og virksomheds- eller samfundsøkonomi for at vide, hvad penge er. Grunden til, at det er nødvendigt er, at begge begrebsverdener er blevet 'kryptiseret' og indhyldet i tåger, så vi glemmer, at det handler om aftaler og konsekvenser men tror, at det er Gud/staten, der i et inspireret og uforglemmeligt glimt af genialitet har undfanget en absolut og 'naturlig' lov om, hvad du skal gøre.
Ifølge naturens orden kan mennesker ikke gøre skade på andre uden i samme øjeblik at gøre skade på sig selv. Derfor kan mennesker heller ikke stjæle fra andre uden samtidig at stjæle fra sig selv ligeså lidt som et menneske kan tage et andet menneskes liv uden at begå selvmord. Al destruktion er derfor selvdestruktion.
En regering hævder, at den selv som et metaindivid kan gøre skade på mennesker, stjæle fra dem i form af skatter, afgifter, gebyrer, eksproprieringer, konfiskeringer eller blot simpelt tyveri uden at skulle stå til regnskab for det i en universel sammenhæng. Et individ, der skaber værdier er forpligtet til at overdrage disse værdier til staten. Overdragelse er endda irrelevant, da staten allerede ejer både individet og de værdier, det måtte skabe allerede inden de er skabt, og da overdragelse indebærer en, der overdrager, og en, der får overdraget. Stater tager uden at spørge under påberåbelse - hvis de overhovedet gider at påberåbe - af en ret, der ikke kan betvivles. En regering har udstedt en midlertidig dispensation for naturens orden til sig selv.
Ifølge naturens orden findes der ikke love. Ordet lov beskriver en civilisation, og hvis naturen skulle følge love, ville den være en borger i et samfund af mennesker.
En regering hævder via en af sine institutioner kaldet videnskab, at naturen følger særlige love. En anden institution, som er forgængeren for det, vi kalder regering, religionen, hævder oven i købet, at naturen har en regeringschef kaldet Gud, og hvis love og forordninger kan sammenlignes med en konge, en pave eller en regeringschefs.
Tilhængere af religion argumenterer for deres sag ved at sige, at Gud har sagt, hvad der skulle siges, at Guds proselytter har det privilegium at vedligeholde den røde linie til chefen, og at denne taler eksklusivt med dem. Hvis ikke folk makker ret, har Gud ansat et tidligere medlem af Hells Angels til at gøre helvede hedt for de ulydige.
Tilhængere af regering argumenter med, at de har det privilegium at vedligeholde den røde linie til departementchefen i justitsministeriet, direktøren for Nationalbanken og A.P. Møllers spøgelse samt præsidenten for andre nationer, der har givet dem ...visse gode råd. Disse præsidenter for andre nationer har i øvrigt efter eget udsang, som via deres status derfor står til troende, spurgt Gud til råds. Hvis ikke folk makker deres ret og på frivillig og demokratisk (oversat: passiv) vis accepterer alt, denne regering måtte finde på, kan der arrangeres en ny regering, der forlanger endnu mere. Samtidig har regeringen ansat et tidligere medlem af Bandidos, der har suppleret sin uddannelse som motorcykelmekaniker med et aftenskolekursus i håndhævelse af jura og skatteinddragelse.
Det kræver i øvrigt eksperter med en meget lang og fin uddannese at få øje på den egentlige forskel på religion og regering, hvilket måske kan skyldes, at forskellen ikke findes. Regering er religion 2.0.
Ifølge naturens orden er slaveri ikke en option. Mennesker er suveræne individer og ikke subjekter, som ifølge ordet beityder statsejendom eller underkastede individer/undersåtter.
Regeringer hævder, at slaveri er afskaffet, selvom frihed er yderst begrænset i den moderne stat. Alt, hvad et menneske foretager sig, er beskrevet i regelsæt, regulativer, traktater, kontrakter, paragraffer udfærdiget af regeringer og deres bureaukratier. Der er endog lovgivet om graden af agurkers krumhed indenfor visse zoner, regioner eller andre opsplittetheder. Et samfund, hvor frie mænd og kvinder ikke længere findes, kaldes teknisk set for et slavesamfund.
Ifølge naturens orden er samvittighed lig med viden. Når et menneske ikke er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, siges dette menneske at have udviklet en samvittighed. Sam-vittighed er med-vidende. At være medvidende (sv. metvetande) er at være bevidst. At føle, tænke og handle i overenstemmelse med denne medvidenhed er netop det, der kaldes for samvittighed, og hvis man havde brug for en rettesnor, kunne man hente hjælp i Den Gyldne Regel: Gør aldrig noget og accepter aldrig at nogen gør noget mod andre på dine vegne, som du eller nogen ikke ville udsætte sig selv for.
Regeringer hævder at have ret til at tilbageholde, regulere og beordre folk på tværs af deres samvittighed. Skulle du mene, at dette er forbeholdt stater, der styres af utilsløret diktatur, kan du afprøve det ved at fremsige følgende for statens myndigheder: jeg fraskriver mig min ret til at modtage socialhjælp, gratis lægehjælp og pension og alt det, som jeres skatteopkrævelse siges at gå til. Til gengæld nægter jeg at betale skat for de værdier, jeg selv har skabt. Her vil du straks se, at Staten tilbageholder dig bag lukkede døre eller ankommer og konfiskerer alt, du ejer. Hvis du påberåber dig den naturlige lov, der aldrig er nedskrevet og dermed ikke har kunnet manipuleres, slår dig ned på et stykke ubeboet jord, dyrker dine egne grøntsager, som du bytter bort med naboen for andre ressourcer, vil Staten ankomme og hævde, at mindst halvdelen skal afleveres til den, og at ubeboet jord i øvrigt også er Statens ejendom. Hvis du hævder i en retssal, at du er repræsentanten for en suveræn korporation, der er DIT NAVN med store bogstaver og at du ikke godkender denne retshandling, da det krænker din samvittighed at underkaste dig slaveri, så bliver du frarøvet muligheden for at handle og bevæge dig, og du vil blive nægtet omgang med andre suveræne individer.
_______________________________________________
Et forsøg på en konklusion
Common sense, fornuft og den fælles fornemmelse for rigtigt og forkert er blevet sjældent i samme omfang, som regeringer har fået overladt at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Når mennesker lader sig blindt regere, mister de deres samvittighed. Samfundet bliver herefter i stigende grad et fælt sted at opholde sig.
Der dannes en 'closed loop', så regeringer kan hævde - for alle kan jo se det, ikke? - at der er brug for regeringer til at holde styr på samvittighedsløshed. Det svarer til først at tilbyde folk heroin, som gør dem dybt afhængige og ude af stand til at varetage deres eget liv. Dernæst fratager man de samme folk deres junk og anklager dem for, at de har fået abstinenser. Endelig tilbyder man dem metadon resten af deres dage med bemærkningen: Der kan i bare se, I kan ikke undvære jeres dope!
I det omfang, det lykkedes regeringer eller institutioner under, ved siden af eller i samarbejde med regeringer at forføre mennesker til at acceptere og udføre handlinger, der går imod naturens orden, og som strider imod deres egen dybere og måske ikke fuldt udviklede samvittighed - i det omfang udvikler dette samfund uorden/kaos. Der vil ske en ekskalation af forbrydelser, og man vil opleve konflikter, aggression og overfald i form af krigshandlinger mellem samfund. Der vil være stigende social elendighed, økonomien vil forfalde, der vil ske overgreb på naturen og de naturlige forudsætninger for vores eksistens. Dovenskab, stupiditet og korruption vil florere. Regeringer vil benytte sig af frygt som styresystem, for det var sådan, de skaffede sig magten i første ende. Løgn vil erstatte sandhed, sproget vil gå i forfald. Mennesker vil opføre sig barnagtigt. Man vil se stigende overtag af det, som med et gammelt begreb hed ondskab. Hermed er fremsagt en efterrationaliseret profeti med tilbagevirkende kraft, for det er det, der rent faktisk sker hver dag og for næsen af os lige her og lige nu. Det sker i hele den kendte verden, og det sker globalt.
Dette er et andet universelt princip, der kaldes korrespondance. Som i den større sammenhæng, således i den mindre sammenhæng.
Sådanne samfund vil udvikle sig frem mod opbyggelse af politistaten eller det, som nogle har kaldt for et fascistisk samfund. Svaret på forfaldet af individets medansvar i de nationale samfund, der har vokset sig uoverskuelige for individet, er at oprette megalomane globale regeringsenheder, der er fuldstændig uoverskuelige for individet. Vestens samfund bevæger sig i den retning for tiden, og Vesten ser gerne - vink med en meget stor vognstang - at alle andre samfund på kloden har det på samme måde, for ellers... Men samtidig styrkes i form af en understrøm de kræfter, der længes efter og potentielt kan bidrage til at genvinde sundheden for de menneskelige samfund. De kan ses både i Vesten og udenfor Vesten. I Vesten er det segmenter, lag i samfundet. Andre steder er det hele nationer. Fraværet af samvittighed, frihed og respekt for universelle love har nået et niveau, hvor reaktionen er nødt til at indfinde sig.
Naturen er på et tidspunkt nødt til at genoprette den tabte balance. Om vi kan lide den måde, det kommer til at se på, og om vi overlever at blive korrigeret af naturen, afhænger af, hvor meget vi kan mobilisere den tiloversblevne samvittighed. Projektet afhænger af, hvor meget det enkelte menneskes samvittighed og fornemmelse for naturens orden, både den personlige mikrokosmiske og den større makrokosmiske, kan komme ud af det historisk lave(ste) niveau for menneskelig moral.
Korrespondance-princippet i naturen virker begge veje. Men til sidst kommer den gode nyhed: metoden er uhyre simpel, og vi har allerede været der: Gør aldrig noget og accepter aldrig at nogen gør noget mod andre på dine vegne, som du ikke ville udsætte dig selv for.
Hvis alle beslutningstagere i regeringerne havde haft det store kørekort i praktisk empati og i sandhed og uden hykleri kunne påberåbe sig dette universelle princip, så kunne vi næsten overveje, at revidere vores opfattelse af, hvad regeringer er i stand til. Næsten. Det kommer kun til at ske i det omfang, som du og jeg og en kritisk masse af individer får genvundet daglig praksis for Den Gyldne Regel og sender denne energi op igennem systemet, så selv regeringen er nødt til at følge den. Det kan også kaldes for at genvinde praksis for ikke-aggressionsprincippet.
Da der ikke blev eller bliver undervist i dette i vore skolesystemer, er vi nødt til at genudanne os selv. Har du brug for et springbræt, og er du gået lidt depressions-død i håbløshed og projektets tilsyneladende omfang, så kan du få en vitaminindsprøjtning på Mark Passio's site:
What on Earth is Happening?
Kommentarer
Send en kommentar