En samtale om civilt ansvar

Følgende er en tænkt dialog mellem to personer. Dialogformen er en split-brain-funktion, som vi kender fra advokaten / djævelens advokat. Rollefordelingen er en person, der spørger og en person, der svarer.

Persona Civil 1 er fiktiv, men indeholder alle de elementer, der kan genfindes i den kollektive samtale. Ethvert tilløb til identifikation må stå for egen regning. Man kunne sige, at den indeholder en 10 år tilbagedateret version af blogskribenten + visse overdrevne elementer. Persona Civil 2 er identisk med blogskribenten.

Temaet for denne ret lange samtale er bla. bevidsthedsdannelse i en tid og i et samfund, hvor vores billede om virkeligheden ikke stammer fra en undersøgelse af virkeligheden men fra færdige bevidshedspakker, som lægges frem for os, som vi vælger at konsumere eller ikke at konsumere. De fleste vælger at konsumere.

Temaet er etisk / moralsk og omhandler, hvorvidt vi har et medansvar for denne bevidshedsdannelse, hvad bevidsthedsdannelse er, hvornår vi har et ansvar, hvem der har et ansvar, hvorfor vi har et ansvar, og hvordan vi henholdsvis ikke leverer dette ansvar eller leverer / lever op til dette ansvar.

Udgangspunktet for dialogen er følgende udsagn:

Civil 1:

Det var jo nogle arabiske terrorister, der fløj ind i Word Trade Center med deres flyvemaskiner. Det plejer jeg altid at sige, når nogen spørger. Men hvad skal man lige sige til et barn, der spørger om den slags?

Civil 2:

Du er jo nødt til at sige noget med i den stil, for du kan ikke sige til barnet, hvad der egentlig skete. Man bør aldrig gøre et barn medansvarlig for, hvad der sker i de voksnes verden. Bortset fra det: hvad skete der egentlig?

Civil 1:

Hvad mener du? Det var jo islamiske terrorister, der ville skade USA, som fløj ind i bygningerne! Det er vi jo enige om ikke?

Civil 2:

Er vi det? Du fortæller mig, at George Bush, der et halvt år senere løj så vandet drev om masseødelæggelsesvåben i Irak, for at USA kunne starte en krig, … at samme George Bush og hans stab fortalte dig og resten af verden, at nogle islamiske terrorister fløj ind i bygningerne. Hvilket ifølge den notoriske løgner – og du ved det, for du har selv konstateret det i en tidligere diskussion - altså løgneren George Bush præsenterede forinden verden for den rene og skinbarlige sandhed, på baggrund af hvilken USA startede endnu en serie krige mod lande i den arabiske verden. Det er ikke helt det samme.

Så nej, det er vi ikke enige om, og det er ikke i overensstemmelse med den viden, vi har om emnet i dag. Den amerikanske regering har aldrig fremlagt egentlige beviser for deres påstande. Udsagnet kørte derimod som en tsunamilignende mediestorm over hele den vestlige verden, alle medier var fulde af dette entydige udsagn, ingen spurgte ind til det, for ingen havde nogensinde set noget lignende før. Enkelte forsigtige røster i udkanten af medieflodbølgen stak i de følgende år – og det tog år - en ligeså forsigtig finger i vejret og spurgte – ganske forsigtigt:

Arkitekten:
Jeg synes, det så lidt mærkeligt ud med de bygninger, der faldt sammen hurtigere end det frie fald på så velorganiseret en måde. De faldt jo nærmest ned i deres eget fodspor.

Bygningskonstruktøren:

Jeg har aldrig hørt om, at verdens mest solide stålkonstruktionener er faldet sammen som et korthus på henholdsvis 8 og 10 sekunder. Bygning 7 faldt derefter på 6.5 sekunder. Det gør de kun, hvis der ikke er nogen modstand. Det er jo basal fysik det her, ethvert skolebarn med fysik på 9. klasses-niveau kan regne det ud. Disse konstruktioner er sindssygt stærke. Der var et stort hotel, der brændte helt ud i Spanien. Alle stålbjælkerne var stort set uskadte. Det er aldrig før sket i den virkelige verden.

Sprængstofeksperten:
Det her ligner noget, jeg kender til. Det hedder en kontrolleret demolition. Bygninger falder ikke sammen på den måde, hvis ikke de er mineret. En brand i en etage kan ikke får dette til at ske. Aldrig! Og hvad siger du, var der en tredje kæmpebygning, der faldt sammen ni timer senere? Det har der ikke været noget om i medierne!? Men altså: det her tager lang tid at planlægge, og der skal være sprængstoffer på alle etager, som skal udløses med datastyret præcision. Du må forstå, at det nærmest er en kunstform at få det til at ske, og at det kræver de fremmeste eksperter i denne verden at udføre det job. Jeg kender ikke til, at nogle af mine kolleger har været involveret, men du må forstå, at efterretningsvæsenerne og militæret har den slags typer.

Geofysikeren:
Så vidt jeg kan se på kurverne for seismiske nedslag, som vores avancerede udstyr konstant måler på – du ved for at forudsige jordskælv – så svarer nedslaget ikke til de 1200 millioner tons, der skulle være faldet sammen. Hvis det var sket, som de sagde, så ville hele Lower Manhattan være blevet oversvømmet, for WTC var bygget direkte ovenpå et slags stort badekar med dæmninger som sider lige midt i Hudsonfloden. Det badekar ville aldrig kunne holde til at 13-1400 ton faldt ned på det. Men det var heller ikke det, vi målte. Der er noget galt her.

Phd i 'mechanical ingeneering'
Bygningerne sank overhovedet ikke sammen, der blev til støv i midt i luften. Kun en tyvendel af det materiale, der skulle have ramt jorden, kom så langt. Og hvilket materiale? Meget fint støv. Du kan se på film i slowmotion, hvordan forstøvningen sker på vejen ned. De faldende bygningsdele når aldrig jorden. Bagefter kan du se undrende brandmænd stå i jordhøjde lige bagefter og tænke: hvor blev bygningerne af? Det er en kæmpe stålkonstruktion, men der er ingen rester af stålbjælker på jorden. Der skulle have ligget en kæmpe bunke. Bygningerne ved siden skulle have været smadret, men posthuset lige ovre på den anden side af gaden er uden en skramme.

Kun ganske få lig er fundet, så tænk lige over, hvad alt de ultrafine støv, som lå over hele Lower Manhattan bagefter, bestod af. Det var støv fra alt i bygningen, interiører, eksteriører OG mennesker!

Det betyder, at vi ser resultaterne af anvendelsen af et aggregat, et dirigeret energivåben, der er i stand til at transformere fast materiale til nanopartikler. Hvis du vil vide mere om det, er jeg ved at skrive en bog om det, men alt skal gennem-researches, inden den kommer ud:
Where did the Towers Go? (2010)
Dr. Judy Wood at Breakthrough Energy Movement (2012)

Militæranalytikeren:
Det virker meget underligt, det her. USA har verdens mest avancerede og multistrengede overvågningsudstyr. Ingen kan ikke foretage sig noget som helst i det amerikanske luftrum og opland, der grundlæggende set er hele verden, uden at det omgående bliver registreret. Der burde allerede have været fly i luften en time før, de fløj indover New York, og disse fly ville have tvunget dem til landing eller skudt dem ned.

Piloten:
Jeg ville ikke påtage mig det her. Er du klar over, hvad det kræver at styre en Boing 747? Jeg har fløjet mange af dem i over 15 år, og hvis du siger, at der var et par typer, der lige havde taget et lynkursus i en en-motores Cesna, der kunne sætte sig ind i det her fly og med stor præcision ramme en så smal bygning, så vil jeg sige: No Way!

Videofotografen:

Når man ser på alle amatøroptagelserne af sammenstyrtningen, ser det højst besynderligt ud. Stålbjælker og hele etager bliver til støv i den blå luft. I øvrigt: hvor var billederne af den flyver, der skulle være fløjet ind i Pentagon? Der er aldrig blevet frigivet videoklip fra alle CCTV-kameraerne, og det hul, der var i facaden ligner ikke et aftryk fra en flyver. Der er heller ikke fremlagt nogle beviser for vragdele. Jeg har set et enkelt løssluppent videoklip fra parkeringspladsen foran Pentagons facade. Det ligner altså et hurtiggående missil, der flyver ind i nærmest jordhøjde. Altså, jeg mener: Pentagon er jordklodens mest bevogtede bygning, og man har ikke kunnet finde videoklip! c'mon ...

Finansanalytikeren:
Vi bemærkede i ugerne og dagene op til angrebet, at der blev flyttet rigtig mange penge, og vi fandt senere ud af, at der var foregået en regulær insiderhandel på baggrund af viden, som folk ikke burde have haft. Der var også folk, især i den jødiske del af finansverdenen, der fik et hint om, at de nok ikke burde tage på arbejde i WTC den dag. Det var især folk i kredsen omkring den jødiske spekulant, Larry Silverstein, der jo havde leaset bygningerne et par måneder forinden. Han havde underlig nok også forhandlet en kæmpe forsikringspræmie i tilfælde af skade, som inkluderede fly, der fløj ind i bygningen. Efter hændelsen hævede han dobbelt forsikringspræmie, da der jo var to fly! Det finder jeg ret påfaldende. Jeg har endog læst, at han lige for nylig gør forsøg på at malke endnu flere penge ud af miseren ved at sagsøge de flyselskaber, der ejede flyene. Mandens grådighed kender åbenbart ingen grænser.

Når jeg så endog erfarer, at alle CIA's undersøgelsespapirer omkring sagen om de to trilliarder (2000 milliarder!) $, der 'forsvandt' før genopbygningen af Irak - som i øvrigt aldrig fandt sted, med det er en anden historie - fordi papirerne bekvemt nok befandt sig i CIA's arkiver i Bygning 7, så lugter jeg rævekager. Alle de samme papirer fra Enron-skandalen befandt sig også der. Og papirerne fra den aldrig fuldførte sag om George Bush's bedstefar Prescott og hans indbringende finansforbindelser med nazisterne forsvandt for stedse. Men altså Irak-pengene: herefter kunne Bush sige, at han 'desværre' ikke kunne opklare sagen om alle de amerikanske og europæiske penge, der forsvandt i den blå luft.

Journalisten
Ja, det er jo besynderligt, at flere af de påståede typer, der skulle have kapret fly, senere blev interviewet forskellige steder i Mellemøsten. Jeg synes, det er besynderligt med al den insiderhandel, der byggede på eventen. Jeg synes hele sagen om leasing og forsikringssvindel med bygningerne og storsvindleren Larry Silverstein er besynderlig. Jeg synes, at alle beretningerne fra brandmændene er blevet totalt overhørt. Og så er der Bush-familiens tætte forbindelser til bin Laden familien. Ved du hvad, der er så meget, der ikke er blevet efterfulgt i den her sag, men vi fik alle sammen besked på, at det måtte der ikke skrives om.

Den historisk-politiske analytiker:

Der var besynderlig aktivitet i visse grupper omkring og indenfor den amerikanske regering forinden-under-og-efter 9/11. I PNAC-dokumentet (år 2000) fra den tænketank, som vi kalder for 'the neo-cons', beskriver de direkte 9/11-scenariet som forudsætningen for, at den amerikanske befolkning vil godkende endnu en stribe krige. Medlemmer af tænketanken blev kort tid efter medlemmer af regeringen: Cheney, Rumsfeld, Wolfowitch, Bolton, Pearl, Libby, Bush (Jeff). De var alle uddannet af Leo Strauss på University of Chicago. Strauss var nietzsche'aner / nihilist og zionist (dannelsen af USA er et nihilistisk projekt iflg. Strauss) og er en fortaler for det, man kalder The Noble Lie. Altså at regeringer har ret til at lyve for deres befolkninger, hvis de synes, det tjener et 'højere' formål.

Det har senere vist sig via omfattende dokumentation, at hele scenariet om Irakkrigen, Afghanistankrigen, Libyenkrigen, Syrienkrigen, den kommende Irankrig, the so called War on Terror var scriptet på forhånd. Intet af denne dokumentation har nogensinde nået mainstream-media eller mainstream-akademia. Sidstnævnte har dog ikke kunnet undgå at støde på den, men de har været nødt til at oprette en særlig skuffe, som de kommer den slags ned i. Hvis de beskæftiger sig med den, så har deres fondspenge og deres karriere det med at forsvinde. Så det gør de aldrig.

Miltæranalytikeren:
Jeg finder det højst usandsynligt, lad mig bare sige det på den underdrevne måde, at fly, der skulle være kaprede og havde kurs mod New York, ikke ville blive spottet og stoppet langt ude over vandet og enten tvunget til landing eller skudt ned. Vi taler om verdens mest velbevogtede område med verdens mest effektive sikkerhedssystemer.

Jeg finder det også besynderligt, at alle de fly, der skulle have været i luften, enten befandt sig over Canada eller i Atlanten, hvor der foregik flere simultane øvelser, hvor man bla. simulerede et angreb på New York med kaprede fly!

Og at et fly skulle være fløjet ind i selv Pentagon, får mig til at grine højt. De har heller ikke fremvist noget som helst i form af vragdele eller andre beviser for det, andet end et hul i væggen. Der var 100-vis af overvågningskameraer i området, og ingen af dem optog noget - eller virkede! Der er noget, der ikke stemmer her.

Jeg finder endvidere forsvarsministeren, Donald Rumsfeld's opførsel temmelig mærkelig. Han udeblev nonchalant fra krisemøder i generalstaben efter hændelsen. Og du husker måske, at han havde en sag kørende med en hel masse penge, der ikke kunne findes og gøres rede for i Pentagons budgetter. Efter 9/11 var der lige pludselig ikke interesse for at spørge om dem længere. Sammen med de to trilliarder, der forsvandt under Irakkrigen, har det amerikanske militær fået et klækkeligt tilskud til deres 'Black Budget' og 'Black Ops'. Og hvis vi lægger fortjenesten fra heroinhandel i Sydamerikan og Afghanistan, som CIA og NATO kører, så forklarer det, hvor krigsmaskinen fortsætter for fuld damp, selvom skatteyderne er fuldstændig udpinte. Jeg mener, amerikanerne betaler jo 53% af al deres skat til militæret!

Og så kan du i øvrigt spørge min bekendte, finansanalytikeren, om den amerikanske indkomstskat og IRS er lovligt ifølge forfatningen ... det er den så ikke. Det er kun lovgivet om selskabsskat i USA, det andet er noget, der er smuttet ind ad bagdøren. Men hvad tror du der sker, hvis du henvender dig til IRS eller statsadministrationen? Du får simpelthen ikke noget svar. De kan ikke fremvise dokumentation for, at det er lovligt og godkendt af kongres/senat på noget tidspunkt. Jeg nævner det, fordi økonomi og krig er fuldstændig sammenvævet, og fordi krig er SÅ indbringende, og fordi du og jeg er med til at betale for dette cirkus uden ende.

Psykologen:

Der skete noget underligt efter 9/11. Den offentlige samtale begyndte at forandre sig. Politiske samtaler blev mere og mere afstumpede, der indfandt sig en form for angstbaseret tavshed. Vi ser det i den forråede og polariserede stil, der overtager den danske politiske offentlige samtale. Journalisterne holdt op med at stille nærgående spørgsmål til politikerne. Det var tydeligt, at de var meget bange for især Fogh Rasmussen før-under-og-efter Irakkrigen. Manden havde jo løjet ligesom Bush og Blair, men alligevel gennemtrumfede han sammen med sit store forbillede, Tony Blair, som også løj for sit folk, dansk deltagelse i angrebskrigen udenom FN.

Det politiske-psykologiske klima var grundlæggende forandret. Millioner og millioner af mennesker verden over gik på gaderne, men politikerne var som hypnotiserede og lod fuldstændig hånt om de enorme protestdemonstrationer. Som psykolog vil jeg sige, at der var opstået en form for kollektiv traumatisering. Man ved om traumatiserede individer, at de er i stand til at opføre sig særdeles irrationelt, og at de er meget påvirkelige overfor udenfra kommende mentalstyring. Det samme gælder for kollektiver af individer.

I øvrigt mener jeg, at Fogh-Rasmussen udviste stærkt psykopatiske træk. Vi ved en del om, hvordan psykopater er i stand til at manipulere med sine omgivelser.

Jeg ser primært på 9/11 som en psykologisk operation. Der var tale om et angreb på den menneskelige bevidsthed. Det giver sig udtryk i, at vi omgående holdt op med at tænke, og vi er ikke startet på det igen siden. Når vi taler om det i dag, er det som et barn, der fortæller om en hændelse der forekom, da det var 2 år gammel. Det kan ikke huske noget, men fordi de voksne har fortalt dem om det, synes de, at de kan huske det. De fortæller de voksnes historie og siger 'jeg'.

Ligner det et fly, der fløj ind i en skyskraber?

Alle disse folk stillede forsigtige spørgsmål, som de aldrig fik svar på. Til gengæld udsatte de sig for voldsomme angreb fra de amerikanske myndigheder. Flere af dem blev truet på livet, et par af dem ombragt. Man beskæftigede sig aldrig med deres ofte gennemarbejdede indvendinger med foretog ad Hominem / personangreb. Resultatet var det samme som vi har set for nyligt med mordet på Rolling Stones journalisten, Michael Hastings, der udtalte sig om regeringens udpionering af borgerne og andre forbundne sager. Alle hans kolleger og dem, der kunne have udtalt sig til pressen valgte herefter ikke at udtale sig af frygt for repræsalier og i bund og grund for deres liv.

Civil 1:

Stop lige en gang! Alt det, du fortæller, har jeg aldrig læst om i min avis eller set i fjernsynet. Kunne det ikke tyde på, at det ikke findes?

Civil 2:

Du taler om den danske parcelhus-virkelighed: Hvis noget ikke har været i fjernsynet eller i avisen, så findes det ikke. Har du nogensinde spurgt dig selv om, hvordan nyhederne i medierne bliver dannet?

Mainstream-medierne er en kæmpestor fabrik, hvor der findes fabrikanter, grossister, leverandører og sælgere. Det er en meget lang historie, som er meget omfattende, men i elevatorversionen: fabrikken har en bestyrelse, der beslutter, hvad de ønsker at folk skal vide. I bestyrelsen sidder repræsentanter for koncerner, tænketanke, regeringer og andre agenturer, der 'bekymrer sig' om, hvad folk tror og tænker – og efterfølgende handler på. Grossisterne er de store mediebureauer, som vi kender som Reuters og Ritzau, og som ofte bliver citeret nærmest ukommenteret i aviser. Der står altid: 'Ifølge nyhedsbureauet Reuters, sådan og sådan ...'. Hvad de færreste er klar over er, at bestyrelsen i fabrikken selv ejer disse nyhedsbureauer. Bestyrelsen har erkendt, at det er umuligt at styre alle nyheder i deres oprindelig dannelse, men hvis man kan styre distributionen af den overvældende majoritet af nyheder, så er det, der slipper igennem nyhedsfiltret, til at overse og vil ikke få nogen væsentlig effekt på opinionen.

De globale nyhedsmaskiner er ekstremt centraliserede i dag, og hvis man havde kørt internationale love om karteldannelse i stilling her, ville de for længst være blevet dømt til opsplitning. Men da nyhedsindustrien besidder en overflod af kommunikationsekspertise, så har de indtil videre kunnet snakke og organisere sig udenom dette. At det også har de største finansforetagender og hære af højt betalte jurister i ryggen, er heller ikke til skade for dem.

Mediernes hovedformål er ikke, at vi skal vide, hvad der foregår i verden, men at vi får dannet vores bevidsthed til gavn for 'markedet'. For at vende tilbage til historien om 9/11 og hvad der fulgte efter, så bemærkede vi, at man lige pludselig begyndte at tale om 'The War On Terror' og at der fandtes en 'Ondskabens Akse' i verden – iflg. George Bush. Herefter gik vi alle sammen glade i krig – bortset fra de millioner og millioner af protesterende mennesker overalt i verden, der ikke syntes, der var en gladelig ide. Hvem var denne 'Ondskabens Akse' og de såkaldte 'slyngelstater'?

Civil 1:

Det kan jeg ikke huske, det var i hvert fald Irak, og Saddam Hussein var i hvert fald rimelig ond. Er vi ikke enige om det?

Civil 2:

Saddam Hussein var USA's vældig gode allierede, indtil han vendte dem ryggen, eller indtil de vendte ham ryggen. USA har aldrig haft moralske problemer med at bruge de værste slyngler til deres formål, for det vidste, at de kunne påberåbe sig deres ret til 'The Noble Lie' overfor deres befolkning. USA har brugt de mest perfide fascistiske diktatorer fx i Sydamerika under Operation Condor til deres formål, og moral og demokrati og sandhed var 100% tilsidesat i 'den ædle løgns' tjeneste. Det samme i Afrika og Asien.

Men hvorvidt Saddam Hussein var ond eller ej har absolut intet med begrebet 'Ondskabens Akse' at gøre. De nationer, som Bush udpegede som slyngelstater var de lande, der som de sidste ikke havde, hvad vi forstår ved en Centralbank. Centralbanker er ikke ægte nationalbanker. Det havde man i Irak, Iran, Sudan, Libyen, Syrien og Nordkorea. Centralbanker er organer for det globale banksyndikat. Når et land ikke underkaster sig dette globale syndikat, er der ikke fri adgang for syndikatet til at udbytte landet, hive pengemidler ud efter ønske, styre landets nationaløkonomi, forgælde landet, så landet er afhængig i uoverskuelig fremtid til syndikatet, tage sig betalt for denne forgældelse i form af naturressourcer, placere en permanent militærbase i landet, osv. Altsammen ifølge amerikansk geopolitik, der er afstemt med det globale banksyndikats agenda. Du kan så her spørge om, hvem der er hønen, og hvem der er ægget.

'Ondskabens Akse' var et landkort, der viste, hvor det næste overfald ville finde sted. Sudan-episoden har vi stort set aldrig hørt om i vores medier, men landet blev skåret midt over, så den sydlige del, hvor al olie fandtes, blev lagt under kontrol af de globale olieselskaber. Irak blev overfaldet og smadret. En million mennesker døde og landet er totalt kaos i dag. Libyen blev smadret, og det samme skete her. Dette land i Afrika, hvor beboerne havde den højeste levestand, er i dag en kaotisk ruin, hvor olie, guldreserver og Libyens enestående vandteknologi er under internationale korporationers kontrol. Så var der et mindre, men særdeles voldeligt intermezzo med Bahrain, som vi heller ikke hørte om. Så kom krigen mod Syrien, og nu forberedes en storkrig mod Iran.

Civil 1:

Jamen Gaddafi var da en ond diktator, er vi ikke enige om det?

Civil 2:

Hvis vi ser på sagen med den præmis, forbliver vi nedsænket i uvidenhed. Du taler igen om, hvad der er sagt i fjernsynet og skrevet i aviserne. Både Hussein og Gaddafi gjorde én ting, der pissede USA af. De proklamerede begge, at de ikke længere ville afregne olie i dollars. Gaddafi havde derudover et projekt i gang med at danne en ny afrikansk valuta baseret på Libyens guldresserver, den Afrikanske Dinar. Og da han oven i købet var så fræk at stille sig op i den arabiske Liga og beskylde Saudiarabien for storforrædderi ved at tillade USA's overfald på Libyen, underskrev han sin egen dødsdom. Saudiarabien befalede dette 'ulydige' medlem af den Arabiske Liga smadret som modydelse for, at de kunne gøre, hvad de ville i Golfen.

Civil 1:

Jamen var det ikke Gadaffis eget folk, der gjorde oprør? Det har jeg hørt i fjernsynet? Det er jo op til politikerne at træffe de rigtige beslutninger, og det gjorde de vel?

Civil 2:

Jeg tror, det er på tide at indføre et nyt begreb: civilt ansvar. Du henviser hele tiden til noget, du har set i fjernsynet, men har du nogen sinde læst en bog om emnet? Han du nogensinde studeret det, vi taler om nu? Hvad kender du til medier udenfor Danmark og den vestlige verden? Hvordan tror du folk tænker om disse ting i fx den arabiske verden, i Tyrkiet, i Afrika, i Rusland, i Kina og Østasien og Sydamerika? Vi taler om en ca. 5-6 milliarder mennesker.

Gadaffi havde meget stor opbakning af sin befolkning, altså hør lige: de havde den højeste levestandard i hele Afrika! Dem, der gjorde oprør, var lejesoldater, der blev transporteret ind over grænserne udrustet og hidkaldt af NATO, USA, Israel, Saudiarabien og Frankrig. Hændelsen i Benghazi, der udløste hele krigsscenariet var den libyske hær, der slog ned på disse terrorister, der havde dybe rødder i det, vi kender - eller ikke kender - som Al Qaeda.

Du siger, at nogen har fortalt dig, hvad du skal mene om virkeligheden og hvad du skal godkende som handlinger i forhold til denne virkelighed. Har du overvejet at undersøge virkeligheden og forlange svar på spørgsmål, du selv har stillet?

Civil 1:

Prøv lige at høre. Jeg har sat et kryds på en stemmeseddel, og så går jeg ud fra, at det er dét. Du kan da ikke forlange, at jeg også skal til at sætte mig ind i al den slags, det har jeg slet ikke tid eller lyst til. Faktisk interesserer jeg mig ikke for politik, for jeg synes, det er rimelig kedeligt.

Civil 2:

Det er her, kæden ryger af for os. Jeg kunne sige 'for dig', men så tager du det personligt på den forkerte måde. Når jeg siger 'for os', så inkluderer jeg, at jeg selv hoppede på scenariet 9/11, startskuddet til Tredje Verdenskrig. Ja du hørte rigtigt. Det var nøjagtigt, hvad der stod i PNAC-dokumentet – Project of the New American Century. Den neokonservative tænketank skønnede det nødvendigt for USA at udvide deres krige langt ind i det næste århundrede, hvilket krævede tilstedeværelsen af amerikansk militær i en hidtil uhørt skala overalt i verden. Den amerikanske befolkning ville ikke godkende det, da de var udmattede af årtiers krig-krig-og-atter-krig i den kolde periode. USA havde på det tidspunkt været involveret i 80 !! krigshandlinger siden WW2.

Medmindre, der opstod en event som Pearl Harbor, der tvang opinionen ind i krig-krig-og-atter-krig, stod der i rapporten. Målet var det sædvanlige: den totale dominans over verden. Den nye form for krig, kaldet 'The Liquid War', den flydende krig, der ruller fra land til land fra vest mod øst for i sidste ende at udslette Rusland og Kina er Tredje Verdenskrig, og grunden til at vi ikke har identificeret den er, at den ikke ligner 1. og 2. Verdenskrig.

Denne event, der var nøje beskrevet i PNAC-dokumentet, indtraf et år senere, og resultatet var nøjagtigt, som dokumentet beskrev.

Folk kan ikke få øje på denne krig, for den er flydende. Folk kan ikke se, at finanskrisen var den finansielle del af den flydende krig aka WW3, og de ved ikke at vi har kun oplevet finanskrise del 1 endnu – You ain't seen nothing yet! Folk har heller ikke opdaget, at medie- og informationskrigen allerede kører for fulde omdrejninger. Folk har ikke opdaget, at krigen er sat ind på den mad vi spiser, den luft vi indånder og det vand vi drikker. Folk ser aldrig op i himlen og har ikke bemærket, at skyformationerne ikke er, som da de var børn. Vi forestiller os ikke, at der kan føres krig med geotermiske våben og vejrmodificering. Det kaldes 'Geo Ingeneering'. Vi forestiller os i det hele taget ikke, at krig teknologisk set har flyttet sig fra tanks, jetjagere og hangarskibe til noget ganske andet.

Hermed er vi tilbage til 9/11. Under Irakkrigen var der en stribe mærkelige hændelser. Der var på et tidspunkt en hel panserdivision der helt umotiveret overgav sig. De var i øvrigt på retræte fra Kuwait, så ifølge internationale krigskonventioner måtte de ikke blive angrebet. Det gjorde man alligevel, for man skulle 'prøve' noget ny teknologi. Scenariet var, at tusindvis af soldater væltede ud af deres tanks, mens de skreg højt i luften, smed deres tøj, begyndte at flakke omkring i ørkenen som sindssyge. En masse lig blev fundet i køretøjerne. De var blevet 'kogt' som i en mikrobølgeovn.

Du er måske klar over, at noget lignende skete i tårnene ved 9/11. Folk i tusindvis begyndte at smide deres tøj, kravle ud på gesimserne og springe ud fra bygningerne. Det foregik på alle etager, også i de underliggende etager, hvor der umuligt kunne være opstået ild. Ild har helt bestemte og nøje studerede måder at brede sig på. Der var ca. 1200, der sprang ud af vinduerne, og her bliver det endnu mere mærkeligt. Meget få af deres lig er fundet. De forstøvede i den blå luft ligesom bygningsdelene og stålbjælkerne. Det kan ses, når man kører videooptagelserne langsomt.

Civil 1:

Nu begynder du at vrøvle. Det tror jeg simpelthen ikke på. Og ved du hvad, der vil jo altid være folk, der påstår den slags. Det er nærmest science fiction. Folk som dig kaldes for konspirationsteoretikere.

Civil 2:

Det måtte jo komme. Så er vi lige midt i klicheerne. Det er desværre bare sådan, at disse beretninger er virkelige observationer, som kan underbygges og dokumenteres. Du, derimod, taler om 'at tro'. Tro hører mig bekendt ind under religionen. Ved du selv, hvor ordet 'konstpirationsteori' kommer fra?

Civil 1:

Det ved jeg ikke, og det interesserer mig ikke særlig meget.

Civil 2:

Så kan jeg alligevel fortælle dig, at ordet blev opfundet af den paramilitære Rand Corporation, der bla. var eksperter i mind control og social ingeneering – det er svært at finde danske ord her. Da en CIA-direktør var stærkt irriteret i halvfjerserne på, at pressen blev ved med at stille ubehagelige spørgsmål om mordet på Kennedy, sagde konsulenten fra korporationen: 'Du skal bare nægte alt og bruge ordet 'konspirationsteori'. Ordet gik i glemmebogen i et par årtier og dukkede op igen i 90'erne. Det fik det helt store boom efter 9/11, hvor vi så det implementeret i medierne. Her lærte vi alle sammen at bruge det.

Når du bruger det ord om en medborger, der stiller spørgsmål ved regeringers handlinger og udsagn på baggrund af konkrete uoverensstemmelser i disses tilbud på en virkelighedsforklaring, så udøver du et stykke civilt censur. Ved at latterlig- og nedgøre et medmenneske, der har gjort sig den umage at gøre et stykke hjemmearbejde motiveret af sin menneskelige samvittighed, stemple dette menneske som et diagnostisk tilfælde, der er utroværdigt OG som derfor godt kan holde sin kæft, så gør du det samme som censorer i et totalitært samfund.

Du har ikke selv gjort dig umage med at gøre et stykke hjemmearbejde, du har ikke selv evnet, gidet eller turdet stille de nødvendige spørgsmål, men alligevel anser du dig selv som fuldt ud kompetent til at dømme andres kompetencer.

Jeg vil faktisk foreslå, at vi beslutter os til at afskaffe dette overordentlig giftige spin-begreb. Man kan starte med at spørge sig selv om, hvad en konspiration egentlig er. Det er teknisk set et udtryk for, at en meget lille gruppe af mennesker med en meget stor potentiel magt sætter sig sammen i et forum, hvor de aftaler og dernæst iværksætter begivenheder uden af spørge den meget store gruppe af mennesker – fx. resten af verden – om lov. For resten af verden får disse begivenheder og beslutninger derimod kolossal betydning og næsten altid af negativ karakter. Man kan dernæst spørge sig selv om, hvorvidt det er almindeligt eller ganske exeptionelt i verdenshistorien at begivenheder og menneskeskæbner er blevet manipuleret på den måde. Og når man har gjort det, vil man måske føle sig foranlediget til en mere ansvarlig omgang med ord, som har potentiale af psykiske masseødelæggelsesvåben i munden på tilstrækkelig mange mennesker.

Jeg vil minde dig om, at du til gengæld selv abonnerer på den eneste ægte konspirationsteori, der er på markedet omkring 9/11: den officielle konspirationsteori fremført af 'teoretikeren' George Bush om et par amatørpiloter, der lige havde øvet sig i en etmotores Cesna og herefter udførte med et stort avanceret og klodset passagerfly, hvad de fleste professionelle piloter ville anse for at være uhyre krævende, fløj lige forbi verdens mest overvågede sikkerhedssystemer, hvorefter tre gigantiske stålkonstruktioner gjorde, hvad ingeniører, fysikere og arkitekter siger, er 100% umuligt - plus et par tusinde andre underligheder. Vi accepterede denne 'konspirationsteori', og hvis nogen spurgte hvor, hvornår, hvad og hvem og hvorfor, så blev de bedt om at holde kæft, for de var jo 'konspirationsteoretikere' (jamen far, jeg ville jo bare vide ... HOLD KÆFT KNÆGT!). Til sidst overtog vi selv fars job og sagde k-ordet, hver gang sidemanden stillede de pinlige spørgsmål. Kort sagt: de høje herrer løj, så vandet drev bagefter, men forindenhavde de da selvfølgelig fortalt den pure sandhed...?

Jeg vil trække lidt i land her. For det var ikke en ægtekonspirationsteori, selvom den blev brugt som sådan. Bush og hans nærmeste stab af rådgivere vidste udmærket, at det var den størst tænkelige løgn. En teori er i det mindste en, man selv tror på.

Civil 1:

Så dropper vi det ord i dag. Men jeg kan vel sige, hvad jeg vil og mene, hvad jeg vil. Gør du ikke selv det?

Civil 2:

Jeg vil svare nej til begge spørgsmål. Det sidste først. Jeg mener ikke, hvad jeg lige har lyst til at mene. Jeg mener noget efter at have studeret en hel bunke observationer og facts og vurderet dem. Hvis jeg slynger en tilfældig fantasihistorie ud om nazistiske UFO'er, der kom ind fra 5. dimension og smadrede et højhus, så skal jeg stå til regnskab for det. Men udsagnet kom fra George Bush og den regering, der fulgte hans opfordring om at gå i krig med halvdelen af verden på baggrund af en UFO-agtig pseudoteori, ikke til. Den kommission, der blev nedsat til at undersøge 9/11-eventen bestod af folk udvalgt af regeringen pga. deres loyalitet mod den. Den rapport, der kom ud af det undgår samtlige ømme punkter, der har med mistanke om insider-viden at gøre. Vi, der har gjort os den umage med at læse størstedelen af denne skandaløse om end røvkedelige rapport ved, hvor meget den stinker af bias.

De eneste, der stod til regnskab = betalte regningen ovenpå bedrageriet var de millioner af mennesker, der blev myrdet i de krige, der rullede ud som direkte følge af startskuddet.

Og her er vi nødt til at gøre noget meget ubehageligt. Vi er nødt til at spørge os selv, hvad vores ansvar, vores civile ansvar har været og er, når den slags sker. Vi kan ikke bare sige og mene, hvad vi lige har lyst til uden at stå til regnskab for det. Som sagt: her bliver det virkelig ubehageligt, og jeg siger kun dette til dig, fordi jeg ved, at du altid er et ansvarsfuldt menneske: Hver gang du eller jeg udtrykker vores sympati for denne løgn, så dør der et menneske et sted derude i verden. Hver gang vi har forbeholdt os vores selvtildelte ret til at synke ned i vores lille parcelhus-sofa-virkelighed, lade underkæben synke i prime-time og udstøde et 'døøh', hvorefter vi copy-paster propaganda-løgnen næste dag i frokostpausen eller på værtshuset, så er der et menneske der lader livet som indirekte følge heraf.

Civil 1:

Sidder du og siger, at vi medvirker til massemord hjemme i sofaen?

Civil 2:

Det er nøjagtig, hvad jeg siger. Du mener, at verdenspolitik er et anliggende for politikere, og du mener, at når du har sat et kryds på en lap papir, kan du synke ned i sofaen de næste fire år og overlade alt til såkaldt kyndige og ansvarlige mennesker. Men de tider er nu forbi – uanset om vi har opdaget og erkendt det eller ej. Virkeligheden for de mennesker derude i de varme lande, der bliver massemyrdet, udplyndret, tilsidesat og manipuleret er sådan set ligeglad med, om vi har erkendt, at tiderne er skiftet eller ej. Virkeligheden virker – hver dag. For det første er politikere ikke længere kyndige og ansvarlige. De træffer beslutninger med bind for øjnene. De er selv storforbrugere af medierne, for de har ikke tid og evner – eller lyst eller mod til at undersøge, hvad det er for en global virkelighed, de byder ind til. Far og mor-regering gør ikke længere sit arbejde for os, den arbejder ikke til hverken vores eller vores udenlandske medmenneskers bedste, den arbejder udelukkende for sig selv og politikernes egen karriere.

Vi har de politikere, som vi har fortjent. Vi har det verdensbillede, som vi selv har været med til at frembringe ved at godkende massemord, udplyndring og ødelæggelse af livsbetingelser. Og det bliver ikke mere charmerende af, at politikerne har indvilliget i at køre den klamme retorik om, at det bare er 'humanitær hjælp' og at det er for folks eget bedste, at de bliver slået ihjel.

Civil 1:

Jeg har ikke godkendt noget massemord!

Civil 2:

Det er lige, hvad du har. Du har frivilligt stillet dig til rådighed som propagandist for den ideologiske løgn, der var the Big Bang for en stribe krige med de beskrevne følger. Du har frivilligt tilladt dig at latterliggøre folk, der var seriøst bekymrede og dybt skamfulde på Danmarks vegne over, at vi er blevet smidt ud i den nu femte angrebskrig mod lande i verden, vi ikke kendte i forvejen beboet af folk, vi aldrig havde mødt, og som aldrig havde gjort os noget som helst ondt. I Irak alene døde der en million mennesker, og 50 millioner lever i dag i et helvede af kaos og ødelæggelse. Det kan du så gange med 10, og det er blot i det seneste årti.

De mennesker i vort land, der burde være uddannede til at tænke, forsømte på det groveste deres forpligtelse til at bruge det organ, de havde trænet – på skatteydernes regning. Til gengæld har jeg mødt uuddannede såvel som dannede mennesker i både Tyrkiet og Egypten, jeg har mødt folk fra Pakistan og Sydamerika, der ved mere om, hvad der foregår i verden, end den professionelt tænkende klasse i Danmark, som ikke har gidet eller bevidst har fravalgt at stille deres tænkeevner til rådighed for andet end deres næste karrierejob, lønforhøjelse og pensionsopsparing.

Civil 1:

Men du sidder faktisk og siger, at sådan nogle som jeg er både dumme, dovne og uansvarlige på én gang!?

Civil 2:

Og du må gerne tilføje kujonagtig til listen. Hvis du foretrækker den mildere udgave: uvidende, frygtsomme og ... dovne er svært at omskrive, så er du velkommen til det. Jeg ber dig ikke om at være masochist. Det eneste, jeg ikke beskylder intelligentsiaen uden at blinke for, er egentlig korruption, altså at de skulle have bevidst investeret interesse i at fremføre en løgn. Den slags er forbeholdt en inderkreds og dens håndlangere. På verdensplan er der kun et par hundrede, der er fuldt bevidste om løgnens omfang + et slag på tasken 10.000 medløbere, der holder deres kæft, så længe de ser en fordel i det.

På den helt anden side af samvittighedsskalaen er der mange millioner ansvarlige og empatiske mennesker, der er autentiske i deres attitude til virkeligheden, som er fuldt klar over, at denne verdens grusomheder for tiden bygger på en eller flere grove løgne, og hvoraf mange af dem tier stille for deres egen og deres familiers skyld. De er måske er ansat i firmaer og organisationer, hvor de hellere end gerne så disses beskidte agendaer afsløret, men de tør ikke tage det første skridt.

Da der gik hul på bylden helt ind i mainstream-medierne med hensyn til den massive NSA-overvågning af amerikanske borgere – og resten af verdens borgere – var der mange mennesker, der sagde fra. Deres medier og deres politikere havde aldrig fortalt dem noget om den slags, og hvis de smugkiggede i de alternative medier eller kom forbi en udenlandsk avis – tyrkiske aviser fx. bringer nyheder, som en amerikaner aldrig kommer i nærheden af – og viderebragte disse oplysninger som 'jeg har læst at...' til deres landsmænd, så blev de på et splitsekund udråbt til tin-foil-hats og konspirationsteoretikere. Men pludselig revnede bylden, og folk kunne se det, der råbte til dem i deres egne plastikmedier som et sugende sort hul af … fravær. Mere skal der ikke til.

Jeg ved, at du selv ved flere lejligheder har udtalt, at det med massiv overvågning havde du da ikke noget problem med. Også her har du udtrykt din støtte til den globale fascisme – pardon my language. Du vidste det selvfølgelig ikke, uvidende som du er, men i virkelighedens virkelige verden ydede du dit bidrag.

Civil 1:

Jamen jeg mente jo bare, at jeg ikke har nogle hemmeligheder, så de kan da bare kigge.

Civil 2:

Problemet her er nøjagtig det samme som at bekende sig til Bush's konspirationsløgn og copy-paste den i et årti. For hver eneste sofadansker, der vælger at udtrykke sin godkendelse af det totalitære overvågningssamfund, er der et menneske derude, hvis liv bliver splittet ad. Det er et valg og ikke bare noget, der hovsa-smuttede-ind-ad-bagdøren. Hvis vi ikke støtter op om at sætte en grænse for de grænseløse i dag, så er det for sent, den dag, du har brug for det. Alle har noget, som de ikke ønsker, de skal vide noget om. Kære sofa-kartoffel-dansker, turen er i øvrigt allerede kommet til dig, du har bare ikke opdaget det! Ønsker du at indtræde i det postdemokratiske samfund, så skriv venligst under her. Overgiv alle dine frihedsrettigheder til den postdemokratiske superstat EU, der, som navnet antyder, ikke just hylder demokrati som styresystem.

Dernæst skal du vide, at udspionering i dag er udliciteret til en stribe private syndikater, har et 'samarbejde' med NSA. Disse syndikater videregiver alle de oplysninger, de har om dig til hvem, de har lyst til. Og med alle menes ALLE oplysninger. Hvis du har været på medicin, ved de nøjagtigt, hvad der er, Hvis du har en diagnose, kender de den. De kender alt om din krop, dine banktransaktioner, de nøjes ikke længere med metadata på dine telefonopkald, de tapper, det du siger. Hvis du tænder for en device med webcam, så ser det, hvilken makeup, du har lagt. De ved, hvor du har købt ind i går eftermiddags, for din mobiltelefon er grundlæggende en tracking-device, selv om du synes det er et socialt kommunikationsmiddel. De kender hver eneste website, du har været på, og hvad du har foretaget dig der.

Jeg siger dernæst, at du nok skal vide, at din underskrift og godkendelse uden at læse med småt vil blive taget som udtryk for flertallets underskrift uanset, hvad mindretallet måtte mene. Det vil derfor være en god ide at tænke dig om, inden du overlader din og andres frihed og suverænitet til et udemokratisk superorgan via en underskrift eller en stiltiende godkendelse.

Civil 1:

Du gør mig edderspændt rasende, når du siger den slags, og jeg vil ikke finde mig i det! Jeg har ikke noget ansvar, for jeg kan jo ikke vide noget om, hvad der foregår i hovedet på politikere.

Civil 2:

Det kan du i allerhøjeste grad. Dernæst har du har altid to muligheder, når du bliver vred. Du kan være destruktiv vred og konstruktivt vred. Vrede er en mægtig kraft, der nemt brænder os op, men som faktisk kan bruges som drivkraft, hvis man kan styre den. Du kan helt klart ikke lide budskabet, det kan man jo se på dig. Herefter skyder du på budbringeren, og hermed har du lavet den klassiske bommert. Men jeg kan love dig for, at jeg kender vreden. Da jeg fandt ud af, hvordan jeg og verden var blevet bedraget, og hvor omfattende og forgrenet dette bedrag var, blev jeg først meget vred. Men det kan ikke nytte noget at smide vrede i hovedet på dem, der formidler budskabet. Den må rettes mod dem, der med sikkerhed kan siges at have det store ansvar.

Problemet er blot, at den slags mennesker er psykopater, og at magtsystemer har det med at få dem til at flyde til tops som korkpropper. Du kan ikke overtale en psykopat til at forandre sin adfærd. De er i øvrigt indhyldet i uigennemtrængelige institutioner, der har bygget sig om omkring dem. Og så er der alle de psykopater, der aldrig træder frem i offentligheden, de usynlige 'filosoffer'.

Det næste problem er, at der er så mange mennesker, der ligesom du mener, at de er uden ansvar. Vi kan ikke i dag længere påberåbe os den uskyldige uvidenhed. Vi vælger eller fravælger viden. Al viden er tilgængelig, og vi er på ingen måde henvist til at sidde og glo på fjernsyn. Problemet med fx. Internettet er, at vi pludselig er nødt til at væbne os med kritisk sans, da informationerne drukner i anden information og decideret dis-information. Vi får med andre ord ikke en TV-dinner af information serveret. Det kan vi være helt sikre på. Vi kan til gengæld også være helt sikre på, at der stort set kun findes dis-information om de afgørende politiske emner, når vi lukker op for fjernsynet eller bladrer i dagens aviser. Jeg har for lidt siden forklaret hvorfor.

Jeg vil minde dig om, at det er dit aktive valg at gå rundt og være med til at sprede et stykke seriøs dis-information samtidig med, at det er dit aktive valg at nedgøre folk, der har gjort den umage at filtrere sig igennem dis-informationen.

En af de ting, der har gjort mig mest vred, er at mærke, hvordan vi som borgere blev tvunget til at være med-misbrugere af et stykke misbrug og psykopati, da vi som danskere valgte at gå i krig i røven på amerikanerne. Vi blev tvunget til at få blod på hænderne. Det er primært de uansvarlige politikeres ansvar. Men jeg er nødt til at sige, at det aldrig ville være sket, hvis danskerne, altså du og jeg og de andre, havde sagt tydeligt NEJ! Og ikke, som vi gjorde: Nå så pyt da... :-) Her svigtede vi vores civile ansvar, og her pådrog vi os en kæmpe skyld, som jeg helt personligt skammer mig dybt over. Har vi først gjort den erkendelse, kan vi herefter ikke komme rendende med vores dårlige undskyldninger om, at vi ikke vidste det. Og det er ALDRIG for sent at råde bod på vores svigt dengang.

Så hvor er vi i dag? Vi er der, hvor vi har set politikerne svigte. Vi kan ikke stole på dem, de gør kun, hvad de mener er deres job, men ikke hvad der burde være deres indlysende pligt. Vi er nødt til at erklære civil undtagelsestilstand og stille magten til ansvar. Men primært er vi nødt til at holde op med at være villige organer og nyttige idioter for en perfid kampagne, der, selvom den kan være vanskelig at komme på skudhold af, ikke længere er utilgængelig.

Der har siden 9/11 opbygget sig enorme mængder af viden. Den er tilgængelig og den skal bruges. Er du i tvivl om, hvor denne viden findes, så kan du få 1000 links og litteraturhenvisninger. Du kan starte her, selv om denne liste af ubesvarede spørgsmål allerede er forældet. Dette er så alvorligt, at det ikke må få lov til at glide ned i det kollektivt ubevidste. Det er på den måde, at psykopatien har fået tag i vores kultur. Hele det tyvende århundrede er en lang løgn-på-krig-på-løgn... og så videre. Der er kun én måde den slags kan stoppes på, og det er ved at lave en personlig detox for denne løgn-på-krig-på-løgn. Det er mit og dit ansvar. Vi kan ikke længere løbe fra det, for lige nu bliver vi indhentet af dette ansvar i form af en bagskid, der har varet lige siden 9/11.

Det er mit og dit ansvar at erkende den direkte sammenhæng mellem hver gang vi fremsiger denne løgn, og det blod vi i samme øjeblik har på hænderne. Og nej, det er ikke du og jeg, der personligt skyder en kugle gennem kroppen på en mand eller kvinde et sted i en landsby i Syrien, en forstad til Tripoli eller på en plads i Baghdad, det har vi lissom forstået. Men det er på baggrund af din og min stiltiende accept, at krigsherrerne kan slippe af sted med det. Og de ved det! De registrerer hver gang du og jeg understøtter deres propaganda-løgn, og uden den understøttelse ville det aldrig kunne forekomme. Krigsherrerne kan ikke få hænderne ned, hver gang der er endnu en civilist i verden, der frivilligt agerer højttaler for den kanal, de sender på.

Civil 1:

Vil du have, at jeg skal beskæftige mig med noget, der foregår i den anden enden af verden? Så kunne jeg jo ikke bestille andet.

Civil 2:

Du har direkte udtalt, at du ikke gider beskæftige dig med den slags, fordi det er kedeligt, og nu gør du det igen. Det er bare ikke godt nok længere. Vores underholdningssyge er en del af den mentalforgiftning, der gør os medskyldige. Vi doper os med TV-serier, iPhones- og Facebook-ligegyldigheder, men når snakken kommer på seriøse emner, har vi fuldstændig glemt, hvordan vi skal håndtere det. Der bliver pinlig tavshed. Der er simpelthen noget usundt på færde her. Vi er blevet som billedet af de tre kinesiske aber: ikke se, ikke høre, ikke tale. Vi lukker øjnene for det, vi fornemmer ske.

Vi lægger løgn ovenpå løgn. Først godkender vi og udspreder løgnen. Dernæst lyver vi for os selv ved at påstå, at vi ikke har noget med det hele at gøre. Men vores uvidenhed er selvpåført via et direkte valg.

Når vi fremfører en løgn, ved vores underbevidsthed det, vi påfører os selv en form for skizofreni / kognitiv dissonans. Når mange mennesker gør det på en gang, påkalder de samfundet en ulykke.

Dernæst vil jeg foreslå to billeder:

• Hvis vi er så uheldige, at blive smittet med en virus, har vi en forpligtelse til at beskytte andre mod yderligere smitte. Det bedste ville selvfølgelig have været at have styrket vores immunforsvar, så vi undgik smitten. Løgnen er som en virus, og da vi kan konstatere, at der en epidemi, er vi nødt til – det er vores ansvar – at behandle den.
• Der er to forhold i det civile liv, hvor der rent faktisk er lovgivet. For det første et er ikke tilladt at gå forbi et menneske, der er tilskadekommen. Du har pligt til at hjælpe. For det andet er det er ikke tilladt at nægte at vidne mod en forbrydelse.

I en global verden er der en direkte sommerfugleeffekt mellem det, du siger og gør, og det der sker et andet sted. Fordi vi insisterer på, at vi har ret til at dope os med selvbedrag, er der mennesker, der omkommer.

Jeg ved, du lægger meget vægt på, hvad du spiser, og at du er klar over, at fødevareindustrien måske ikke er helt fin i kanten. Mildest talt. I hvert fald er deres produkter ikke gode for vores helbred. Der er en stor parallel mellem industrielt forarbejdet mad og et industrielt forarbejdet bevidsthed dannet gennem ukritisk overforbrug af mainstreammedier. Begge skaber en fysisk / psykisk forgiftning

Vi er blevet forbrugere og nogle af os er storforbrugere af dåsemadsviden serveret af mainstream-medier. Eneste egentlige løsninger er: boykot og buy-cut. Skær ned på forbruget af de giftige medier, uanset hvor 'lækre' og bekvemme de er. Skru op for en forsigtig, men selektivt brug af pålidelige alternative kilder. Læg stereotype fordomme til side, men vær forberedt på at skulle dobbelt-tjekke og gøre et stykke kritisk hjemmearbejde

Civil 1:

Nå men OK, skal jeg så bruge al min fritid til at gå og studere politik og bagefter gå og agitere på gaden?

Civil 2:

Nej, du skal holde op med at lyve. Dernæst skal du holde op med at nedgøre folk, der udviser civilt ansvar. Og så skal du begynde at høre efter i timen.

Civil 1:

Jeg sidder jo ikke og lyver. Det kan godt være, jeg ikke ved så meget om, hvad der foregår i verden, men du skal fanderme ikke kalde mig dum!

Civil 2:

Der kan du se. Du hører ikke efter i timen. Jeg siger selvpåført og selvvalgt uvidenhed. Jeg taler ikke om din IQ. Vi er alle sammen klogere og dummere afhængig af, om vi reagerer eller tænker. Hver gang jeg bare reagerer, bliver jeg dummere. Der indfinder sig med det samme et par skyklapper. Og hvis nogen gør mig opmærksom på det, kan jeg få vældig lyst til at lave en ad Hominem, et personangreb, i en snæver vending. Jeg går efter manden og ikke efter bolden. Jeg glemmer, hvad det var, der blev talt om og laver et personangreb.

Personlig fornærmelse er en de mest effektive og bekvemme stå-af-fælder. Når jeg går i selvsving behøver jeg ikke længere holde fokus, og al mening forsvinder. Jeg giver mig selv en fri fra skole, fordi samtalen bliver afsporet af mit ego.

Vi bliver nødt til at holde hovedet koldt. Og det er vi, fordi det lige nu er nødvendigt at undgå infight. Der er intet, som de oprindelige sælgere af denne løgn hellere så, end at folk frivilligt udfører del-og-hersk helt ned til mand-til-mand-niveau. Det skulle da lige være deres ultimative våde drøm om at alle mennesker robotagtigt gik og sagde nøjagtig det samme. Men plan B er så, at folk forbliver snotforvirrede og hele tiden skændes som små børn. Vi opfører os lige som en stak myrer i en myretue, som nogen har pisset ned i.

Jeg indrømmer blankt, at det er en hård nyser, det her. Erkendelse er en smertefuld proces. Det er derfor så mange er villige til at bruge så meget energi på dope af alle slags. Dope er smertestillende, når du doper dig, slipper du for at erkende og at lære. Jeg har masser af forståelse for, hvordan det virker. Vi kan alle sammen se, at det foregår. Dernæst er jeg fuldt klar over, at man ikke kan gøre erkendelser for andre. Der sker kun, når man er motiveret for det. Så det, jeg laver lige nu, er at hive hesten til truget, men jeg kan ikke tvinge den til at drikke.

Jeg kan ikke påtvinge dig et ansvar. Men jeg kan gøre dig opmærksom på, at du har dette ansvar uanset om du lige nu vil vedkende dig det. Dernæst kunne man håbe, at du næste gang, du får lyst til at fyre en George-Bush-kliché af i et offentligt rum, måske overvejede det. Det kunne endda være, at du blev så provokeret, at du gik hjem og lavede et stykke hjemmearbejde. Det kunne endda være, at du satte ud efter at modbevise, at der blev løjet ved 9/11 og at George Bush talte den rene og skære sandhed. I så fald bliver det interessant, og jeg tror, du vil støde på et par … overraskelser.

Civil 1:

OK. Men det kan jo bare ikke lade sig gøre at starte en krig ved at lave et svindelnummer. Det er der jo ret mange, der vil være enig med mig i.

Civil 2:

Det sidste først. Du laver et af de klassiske falske argumenter. Du siger: Fordi mange mener dette, må det være sandt. Det er ligeså forkert som at sige: Fordi meget få mener dette, er det sandt. Eller falsk. En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve, ergo er Morlille en sten (det var så det falske argument, der hedder 'en stråmand'). I logikken er der 25 klassiske falske arguments-typer (eng. fallacies). Politikere og demagoger bruger dem hele tiden, og det er hvad det er. Problemet er, at vi ikke gennemskuer dem.

Kan man ikke svindle sig til krig? Så vil jeg give dig to eksempler: 2. Verdenskrig og Vietnamkrigen.

2. Verdenskrig startede med Hitlers magtovertagelse. Det skete ved at nazisterne selv satte ild til Rigsdagsbygningen i Berlin og sagde, at det var bolsjevikkerne, der gjorde det. Herefter slog man ned på bolsjevikkerne, tyskerne godkendte frivilligt at opgive deres civile rettigheder, for landet var jo under angreb – hvilket jo var en løgn. Herefter gik man i gang med at forberede krigen med befolkningens opbakning.

Vietnamkrigen startede med et forfalsket angreb på et amerikansk hangarskib i Tomkin Bay. Dette er officiel historieskrivning, og det er indrømmet af den daværende amerikanske regering, meget mod deres vilje men med beviser lagt på bordet og fordi en toppolikers udtalelse er svær at hive tilbage. Amerikanerne havde selv angrebet skibet og sagde, at det var vietnameserne. Herefter startede krigen omgående.

Du kan få et helt dusin eksempler fra forrige århundrede og et par hundrede fra verdenshistorien. Vidste du, at man har forsøgt at starte 3. Verdenskrig adskillige gange? Nej vel, det gjorde jeg heller ikke, før jeg fandt ud af det, og sådan er det som regel med viden. Fx. I 1967, hvor israelerne var i krig i tre dage med egypterne og jordanerne, bombede de også et amerikanske spionskib, USS Liberty, i Middelhavet nord for Egypten. Hvorfor gjorde de det? Fordi de vidste, at amerikanerne ville tro, at det var egypterne, der gjorde, involvere sig direkte i krigen og totalt smadre egypterne. Det kom så langt, at amerikanske fly gik på vingerne lastet med atomvåben på vej mod Egypten. Den eneste grund til, at det ikke blev til noget, var, at daværende forsvarsminister Robert McNamara kaldte dem tilbage. Han kendte konsekvenserne og havde fået at vide fra lyttecentralen, at de israelske piloter havde identificeret skibet som amerikansk og spurgte flere gange, om det var rigtigt, at de skulle udføre ordren, men ledelsen insisterede. Det var altså med fuldt overlæg.

Havde han ikke reageret, havde vi haft en atomkrig, hvor Rusland havde involveret sig, og vi ville ikke have siddet her i dag. Jeg var 10 år gammel på det tidspunkt, og jeg har aldrig hørt om dette før for nylig.

Samme McNamara havde fem år forinden forhindret endnu en perfid hændelse. Han blev opmærksom på en plan, der var hos en gruppe højtrangerende militærfolk med rødder helt ind i administrationen om at angribe Cuba. Man havde brug for et påskud. Planen, der blev kendt som Operation Northwood, gik ud på at starte et fake kommunistisk terrorangeb i Miami, Florida. Dernæst skulle to amerikanske fly med amerikanske passagerer skydes ned. Herefter ville man angribe Cuba med befolkningens og verdensopinionens godkendelse som bagtæppe.

Så hvad jeg siger her er, at det, der kaldes 'false flag operation', ikke er noget, der foregår inde i hovedet på sindsforstyrrede konspirationsteoretikere, men ganske simpelthen standardpraksis og selve måDEN! man starter krige på. I den amerikanske forfatning som i flere andre nationale forfatninger er der udtrykkelig indskrevet, at man ikke kan starte en krig uden at være angrebet, faktisk kræver det en krigserklæring, men et angreb er teknisk set en krigserklæring. Og når der nu er nogen, der vældig gerne vil starte en krig, og USA har involveret sig i 80 ! - ja du læser rigtigt – krigshandlinger siden 2. Verdenskrig, og der ikke lige er nogen, der angriber verdens stærkeste militærmagt – altså hvor dumme ville man så ikke være? - så er man nødt til at udføre dette angreb selv.

Civil 1:

Det virker jo helt sindsygt, det der!

Civil 2:

Hvis psykopati er sindsyge, så er svaret ja. Jeg har selv haft svært ved at forstå det. Problemet med ægte psykopati er, at det ikke kan kureres. Der er dem, der skelner mellem sociopater, som er opdraget eller traumatiseret til deres adfærd og psykopater, der simpelthen har en defekt i hjernen. Vi ved fra de fascistiske juntaer, hvordan man fabrikerer en bøddel. Det gør man ved først at udsætte ham for tortur og ydmygelser og dernæst 'ophøje' ham til bøddel, så han kan reproducere sig eget traume.

En psykopat er karakteriseret ved flere ting, og en af dem er total mangel på empati. Det er den letteste sag i verden for psykopaten at udføre et massemord. En anden karakteristik er, at de aldrig mener, at de har gjort noget moralsk forkert. De kan til nød bringes til at indrømme, at de har begået en fejl, så de blev opdaget. Du får ikke en George Bush til at sige, at han gjorde noget galt. Hvis man går i detaljer, kan man stille spørgsmålstegn ved, om han gjorde, hvad han gjorde med en pistol i ryggen, eller om han nød det. Jeg tror faktisk ikke på det sidste, men det er stykke tro baseret på fornemmelse og ikke på viden. Og vi kan diskuttere, hvorvidt han er psyko- eller socio-. Han far var ægte stjernepsykopat. Hans farfar var nazist. Nærmere kommer vi nok ikke.

Sagen er, at det er mænd – og kvinder – som ham, der har fået lov til at styre de begivenheder, der styrer vores liv.

Civil 1:

Men hvad nu hvis jeg siger, at de kan slås lisså meget, de vil, det rager ikke mig?

Civil 2:

Interessant. Jeg kan godt lide din måde at spørge på. Du er begyndt at distancere dig fra dine potentielle udtalelser. Du er begyndt at betragte dig selv. Jeg tror, det er det, vi er nødt til at gøre. Du kan godt se det selv? 'Hvad nu hvis'-spørgsmålet indeholder allerede væsentlig mere konsekvens-tænkning end 'Er det ikke bare sådan, at ...'. Du har inkluderet et stykke af verden.

I virkeligheden har der indfundet sig et snert af humor. Det sker, når vi har overskud til at adskille os og se, hvor åndsvagt vi gebærder os. Jeg kan forstå, du læser min blog en gang imellem. Det skulle nok være muligt at støve noget humor op der, selvom den kan være lidt morbid ind imellem.
Ellers er der relevante muligheder nok indenfor emnet. Start fx. her:
http://www.youtube.com/watch?v=yuC_4mGTs98

Civil 1:

Så vil jeg spørge på en anden måde. Hvis vi siger, at der er noget om snakken med, at nogen planlagde at smadre to … du sagde vist tre højhuse, så er det én ting. Men hvorfor har folk så ikke opdaget det?

Civil 2:

Det er et hamrende godt spørgsmål. Jeg er nødt til at sige tak, fordi du spørger på den måde. Hele nøglen til forståelsen ligger i det spørgsmål. Men hold lige fast, for det bliver lidt filosofisk i starten.

For lige at få den på plads: Hele World Trade Center forsvandt. Der var fire højhuse og tre huse under 10 etager, det giver syv i alt. Og de faldt ikke sammen, de blev til støv!

Et sådant massebedrag kan kun finde sted med en eller flere af disse fire forudsætninger:

• manglende evner til problemløsning 
• intimidering
• flokmentalitet
• frygt for konsekvenserne 

Intimideringfår hjernen til at flippe over og holde op med at tænke. Frygt er verdens farligste giftstof. Når vi frygter, giver vi efter for reaktioner. Hvis nogen med ond intention ønsker at forføre andre, fx. hele offentligheden, så er problem-reaktion-løsning det bedste middel. Der opstår et problem, vi bliver forskrækkede (reaktion), nogen tilbyder straks en løsning. Dette er et af regeringers og politikeres mest anvendte stykker forførelseskunst, lige så gammelt som fandens oldemor og den katolske kirke.

Flokmentalitet behøver vist ikke nærmere forklaring. Hvis nogen med ond intention ønsker at forføre andre, fx. hele offentligheden, så kan de trygt regne med, at flokmentaliteten overtager, når intimideringen har fundet sted og problemløsningen er saboteret. Sådan genner man kreaturer sammen.

Når vi tillader os at bruge ordet 'konspirationsteoretiker' om folk, der seriøst ønsker at forstå og stiller spørgsmål, der kræver svar, så agerer vi indenfor flok-mekanismen. Folk er generelt hunderædde – især i dag og i særdeleshed unge – for at blive socialt udstødte. Det føles næsten som at dø. Vi kan kalde det for teenage-syndromet. Det er faktisk et karaktermord, vi udfører, når vi bruger det giftige ord, fordi vi åh-så-åh-så-gerne følge flokken. Så det var det vi gjorde. Udover at udøve civil censur, så kalder vi fårene tilbage til flokken – eller sender dem ud til ulvene.

Vores frygt for konsekvenserne er den særlige rædsel, der griber folk i det sekund, de vover at lege med tanken: hvis dette er rigtigt, så må det jo betyde, at 'far og mor' har løjet for mig, og hvad har de så også løjet om? Hvem kan jeg så stole på?' Det er barnets primære desillusion, det er tabet af barnetroen, der melder sig. Det er frygten for nu at skulle til at tænke selv. Det er frygten for at det flinke skønmaleri af verden skal gå i stykker. Det er også frygten for at tage ansvar. I det øjeblik lukker vi ned, kommer begge hænder for øjnene og ønsker os tilbage til dengang vi var små og alt var idyl og bløde bamser. Og puff, så er vi tilbage i børneværelset - for en stund.

Vi har talt om, hvordan medierne understøttede denne firdobbelte mekanisme. De var meget effektive. Det hele var nøje planlagt i forvejen.

Civil 1:

Siger du at Ekstrabladet og Politikken havde planlagt det hele i forvejen?

Civil 2:

Overhovedet ikke, det er mere sofistikeret. Det ville blive opdaget meget hurtigt. Den slags store spin-projekter foregår på en streng 'need-to-know'-basis. Alle store forbrydelser er uperfekte og efterlader en masse spor. Et af de mere bizarre spor, der blev efterladt, var da BBC bragte nyheden om sammenstyrtningen af Bygning 7 to timer for tidligt. Bygningen var ikke faldet sammen, men man bragte nyheden! En fejl selvfølgelig. Måske havde man udsat demolitionen et par timer og glemt, at man havde briefet en eller anden i BBC's ledelse om, at hvordan man gerne så, de bragte denne nyhed.

BBC er jo et sammensat organ. På den ene side leverer man højeste kvalitet indenfor journalistik. På den anden side støtter man fuldstændig op om regeringen, når den går i krig. Det gjorde den også efter 9/11. Jeg ved godt, du ikke kan klare flere historier i dag, du ser lidt træt ud i blikket, men englænderne havde deres egen 9/11. Den hed 7/7, bombningerne i Londons undergrund. Et nærmere eftersyn viser, at den ligesom 9/11 er oversvømmet med selvmodsigelser og spørgsmål, som de britiske myndigheder systematisk nægter at svare på. Hele begrebet med det fulde navn 'Stand Down Operation False Flag' er nøje beskrevet i standardlitteratur beregnet på at uddanne britiske officerer.

Man fører aldrig krige uden at sikre sig opbakning fra medierne. Efter 9/11 blev det specielt tydeligt. I Irakkrigen blev journalisterne totalt pakket ind, og man sørgede for, at de kun fik vist nøjagtig det, der var meningen. Lige så vel som at man ignorerede alle folkelige masseprotester og demonstrationer, lige så vel sørgede man for – ved medierne og BBC's hjælp - at al 'unødvendig' information blev forhindret. DR's forbillede er BBC.

Men jeg tror vi stopper her, og jeg kan se, du gnider dig i øjnene. Inden vi stopper, så vil jeg bare sige, at jeg ville ønske, vi ikke behøvede at vide alle disse ting, og at vi trygt kunne regne med, at nogen tog hånd om sagerne. Men det er desværre ikke tilfældet.

Det er på tide, at Holger Danske kommer lidt op af den fugtige kælder, hvor han har siddet og snorksovet. Vel strengt taget siden 2. Verdenskrig. Vi befinder os lige nu i første fase af 3. Verdenskrig, og i første omgang er det ikke os, det går direkte ud over. Men det kommer helt af sig selv, hvis vi vælger at sove videre.

For at vende tilbage til udgangspunktet, det kloge barn stiller det uforskammede og barnligt naive spørgsmål i voksent selskab: Hvad var det for noget med flyverne og højhusene?

Hvis vi skal koge begrebet civilt ansvar ned til sin inderste kerne, så er dette billede den inderste kerne. Vores civile ansvar lige nu er at være med til at sikre, at dette barn får en fremtid. Vi kan ikke længere tillade os – og vi har i virkeligheden aldrig kunnet tillade os, men det går først op for os (?) nu – den luksus at sige, at vi ikke ønskede at vide noget om verden, og at vi ikke blandede os i noget, og at vi syntes, at iPhones, Facebook-lir, X-Faktor og café latte var mere relevant end at udvise civilt ansvar.

Der er med andre ord noget på spil lige nu, der er langt, langt større en vores små fnattede egoer, personlige fornærmelser og sidespor, hvorvidt vi kan li' hinanden eller ej og hvorvidt vi synes vi lige gider dette og hint. Selvom du lige nu er vred på mig som person, vil jeg ikke kunne gengælde den vrede, for jeg er vred på vegne af millioner af mennesker, der er ganske uskyldige og helt ufortjent lider på grund af os og vores selvvalgte uvidenhed og defaitisme.

Martin Niemüller skrev om sin tid under 2. Verdenskrig:

Da de kom efter jøderne, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter zigeunerne, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke zigeuner.
Da de kom efter frimurerne, sagde jeg ikke noget, for jeg var jo ikke frimurer.
Da de kom efter mig, var der ingen, der sagde noget.

Lige nu har du ikke opdaget, at spørgsmålet fra barnet var en foræring, en af de små kostbare gaver, som livet ind imellem tilbyder. Det var et lille sandhedens øjeblik. Vi bliver nogle gange prikket på skulderen, tap-tap, vågn op! Den næste generation prikker os på skulderen og spørger, som kun børn kan spørge. De er spontane intuikere, det ved noget uden at vide det, og vi kan lære det ved at høre efter.

Hvad vi gør med disse små øjeblikke med stort potentiale er op til os. Vi kan flå papiret af gaven og vrænge på næsen af den, for Det var jo ikke sådan en, som jeg ønskede mig! Vi kan forfølge vores 'wants' fremfor vores 'needs'. Vi havde brug for denne gave, men vi begærede den ikke. Hvis vi forfølger vores begær, hedder historien en tragedie. Hvis vi forfølger vores behov, hedder det en komedie.

Børn kan altid bedst lide komedier. Der må gerne være onde trolde, men helten i historien skal redde sig selv og komme hjem til sidst. Barnet i din historie spurgte dig måske Får jeg lov til at overleve sammen med min familie? Og kan du gøre noget ved det?