Siriuspatruljen og nordsøolien

af morton_h, the blogger

Norge har fundet olie igen. Det er dem velundt.

Men hvordan var det lige, de fik adgang til al den olie i Nordsøen? Det er en lidt bizar historie, der involverer Danmark i flere omgange. Jeg har historien fra et tidligere medlem af Siriuspatruljen. Og det er ikke noget, man kan google, for det ligger lidt udover, hvad man har lyst til at reklamere med. I virkeligheden er de stolte over det, for historien har næsten format som en skrøne af Peter Freuchen eller Jørgen Riel.

Sirius blev oprettet i starten af 2. verdenskrig og har siden da været en af hærens specialenheder. I dag kan man læse på deres officielle website, at deres formål er at hævde dansk suverænitet over det meget tyndt befolkede område. Men det var det ikke fra starten, for Danmark havde ingen suverænitet her.

Tyskerne havde besat Danmark - og Norge. Der var også grupper, der var gået i land i Østgrønland. Årsagen var selvfølgelig militære, og det var primært i form af mobile vejrstationer. Hvis man kan observere vejret heroppe, kan man forudsige vejret i Europa et par dage efter. Det var meget vigtigt for at kunne planlægge større militæroperationer, at man kendte vejret.

Sirius' hovedformål var at opspore og likvidere de tyske grupper. Derfor bestod en slædeenhed dengang af en grønlænder, der vidste alt om hund, slæder og kendte Østgrønland som sin bukselomme (temmelig rummelige bukser) og en dansk soldat 'with a licence to kill'. Eller hvad ved jeg - måske var det grønlænderen, der nedlagde tyskerne - 'Skyd dem Jakob, du skal bare tænke på dem som en slags sæl med jernhat og skrårem...'. De fik efter sigende ram på alle tyskerne.

Efter krigen kom det til en strid mellem Danmark og Norge om området. Der var en del norske hvalfangere, der havde deres fangerstationer langs kysten. Det er ikke så kendt, men da banen blev kridtet af for alvor, og både Danmark og Norge krævede ret til området, var de to lande teknisk set i krig i 2 år.

Den interne historie beretter, at den daværende regering inviterede den norske udenrigsminister ned til København, og ved et aftentraktement drak de ham simpelthen i hegnet :-) Jeg ser det for mig. Idioten havde aldrig set så meget øl og snaps før, ejheller siden. Og så skrev han under på afgivelse af krav om suverænitet.

Betingelsen var, at Danmark aktivt skulle håndhæve sin suverænitet, og det er så det, Sirius gør i dag.

Men nordmændene havde så lært, at beskidte tricks betaler sig. Da der blev fundet olie i store mængder, udspandt der sig en lignende strid med retten til undergrunden og kontinentalsoklen og alt det hejs. Nordmændene inviterede den daværende danske udenrigsminister, Per Hækkerup til Oslo i 1963 - hvorefter de drak ham i hegnet. Inden Per drattede om på divaneseren med cigarstumpen i munden og gik i sort, havde han afstået retten til det meste af nordsøolien (nok lidt af en skrøne, Tage Kaarsted).

Jeg ved ikke, om det er derfra navnet på den kendte bitter 'Nordsøolie' stammer. Jeg ved i hvert fald, at det giver en ret bittersur fornemmelse, når man ved, at resten af olien, som Danmark har ret til at udvinde, stort set er foræret til A.P. Møller, der oven i købet på det nærmeste er fritaget for at betale skat.

Noget kunne tyde på, at senere generationer af politikere og embedsmænd også har kigget for dybt i flasken og måske endda drukket sig selv i hegnet. Var de bare talentløse? Eller gav den gamle dem 'et tilbud, de ikke kunne afslå'? I så fald var de nogle krystere.

Nordmændene er stadig ret glade for historien med Per og whiskyflasken. De har efter sigende stadig et hemmeligt rum i nationalmuseet i Oslo, hvor de gemmer den whiskyflaske, der skaffede dem adgangen til at blive en af verdens rigeste nationer i generationer frem.