Eksperterne siger

Eksperterne siger så meget. De siger som regel det, som medierne interesserer sig for, de skal sige. Ofte det er de samme eksperter, der udtaler sig, for de kan så godt li' at sige noget.

I et vidensfelt, hvor alt er fragmenteret, vil det altid være nemt at finde en ekspert, der er villig til at lade sig spænde for en meningsdannende vogn, hvor vedkommende vil blive brugt i en logisk fejlslutning, en af de klassiske eksempler i den klassiske logik misbrugt i retorik: Appel til Autoritet.

Appel til Autoritet er et argument, der siger: Når dette udsagn er fremført af denne person, som er en autoritet på området - det ved enhver, der ved det - så må argumentet være sandt. Det kan udmærket tænkes, at vedkommende rent faktisk er en autoritet i betydningen: en person, der sat sig ind i alt, hvad der er at vide om emnet og lidt til, og som derfor udtaler sig kompetent og upartisk, hvilket de gamle kaldte 'sandt' - et ord, der er udpint og misbrugt af så mange mennesker, at vi næsten ikke tør bruge det længere. Det kan forholde sig sådan.

Men der findes desværre alt for mange eksempler på misbrug af begrebet autoritet. Fejlslutningen består netop i, at man IKKE kan drage denne slutning ved blot at benævne en person som højeste autoritet. Det er et argument, der indeholder sin egen modsigelse, og logikkens formål er jo netop at fjerne indre modsigelser. Autoritet skal vindes og bevises. Hvis mange mennesker gennem tiderne har lyttet til et bestemt menneske, der har tiltalt folks fornuft, som har virket tillidvækkende, hvis udtalelser har vist sig at holde stik, så opnår vedkommende en naturlig og bredt anerkendt autoritet. En anden form for autoritet kan være, at alle hårde facts bliver lagt frem som beviser i en retssag på en måde, hvor eventuelle mod-autoriteter enten må smide håndklædet i ringen, eller fremstå som utroværdige.

Eksperter i dag er ofte folk med akademisk ballast eller folk, som via deres arbejde, anden uddannelse eller position har opnået indsigt i ting og sager. En finansiel ekspert er enten professor ved en større business school - det, der før hed handelshøjskole, men engelske ord klinger mere autoritative - eller også er vedkommende leder af en afdeling i et større finansforetagende - hvilket så i øvrigt betyder, at han kan risikere at være uddannet af den samme professor + at hans karriere har været tilstrækkelig succesfuld. Berlusconi havde personlig økonomisk succes, ergo må han være god til at passe på italienernes penge. Det syntes mange italienere i mange år.

Problemet med den første slags autoriteter er, at der i den finansielle og økonomiske verden findes modeller og teorier. Der findes skoler. Skoler kommer og går. Deres gennemslagskraft afhænger af deres støtte og anvendelighed i praksis. De afhænger af, hvor mange finansfolk, der ser dem som redskaber for det, de ønsker. Da deres ønsker som bekendt kan være meget snævert forbundet med nogle temmelig ucharmerende egenskaber ved det menneskelige væsen: grådighed, kynisme, aggression, løgn og svindel, udnyttelse af mange til egen fordel, egoisme, så er de økonomiske teorier, de benytter sig af, ikke af den grund autoritative for andre end dem selv. Eller rettere: de burde ikke være det. At disse folk så i deres veltalenhed og med deres store sælgertalent - finansfolk er ikke andet end avancerede hestehandlere - har overbevist folk om, at deres bevæggrunde bygger på en højere sandhed og oven i købet en dybfølt bekymring for almenvældet, er en ganske anden sag.

En af de største guruer på feltet i nyere tid, Milton Friedman, har haft en kæmpemæssig og samtidig destruktiv indflydelse på verdensøkonomien og dermed millioner, vel nærmest milliarder af mennesker. Hans tanker har været et redskab for den finansielle mega-struktur, vi ser i dag. Ideen om de-regulering, altså tanken om at staten ikke bør blande sig i virksomheders og finansfolks gøren og laden og statsøkonomiernes/markedets indbyggede evne til regulere sig selv - har direkte skabt den finanskrise, vi befinder os i. Det har for det første vist sig overhovedet ikke at holde stik, og dernæst har det vist sig at være selve kernen i rovdyr / turbo-kapitalismen også kaldet kasino-kapitalismen eller kaos-økonomien - en møgunge med mange navne - som vi ser den i fuld uskøn eksplosion i dag. Friedman var udråbt som største autoritet på sit felt.


Var Milton Friedman så en svindler og charlatan, var han kynisk og beregnende, og vidste han selv, at det var helt galt fat? Det var han muligvis overhovedet ikke. Jeg levner muligheden for det, men det behøver bestemt ikke at være rigtigt. Han har muligvis troet fuldt og fast på det, han sagde og nærmest prædikede - han var en meget brugt foredragsholder og underviser, han kunne fylde kongreshaller af erhvervsfolk og politikere og egne studerende.  Han har muligvis troet fuldt og fast på, at det var sundt for verdensøkonomien og godt for sit land, USA. Andre og mere kyniske typer i toppen af erhvervslivet har i højere grad sagt: AHA, det lyder som et egnet masseødelæggelsesvåben, eller: AHA, det lyder som verdens største pengemalkemaskine, den må vi straks tage i anvendelse. Mimik og kropssprog røber som bekendt - medmindre man er stjernepsykopat - om man selv tror på det, man står og siger. Friedman var sikkert ikke psykopat. Det var til gengæld de finansoligarker, som adopterede hans tanker, og som købte og korrumperede politikere og regeringer til at implementere disse tanker i praksis.

Videnskaben er i virkeligheden nem at narre, hvis det sker på den rigtige måde. Når vi har skoler indenfor videnskaberne, så oplever vi flokmentaliteten på højt plan. En af mekanismerne i den akademiske verden er kollegial binding. Man er kommet gennem de akademiske nåleøjer og har fået mulighed for at skabe sig en karriere ved at aflægge et ikke-udtalt troskabsløfte til fagets grunddogmer. Disse underforståede dogmer findes i alle de akademiske grene. Lad os se på et eksempel fra biologien.

Den vestlige lægevidenskab har det som en ufravigelig trossætning, at de bakterier, der skaber vore sygdomme, er monomorfe, dvs. de forandrer sig ikke. Det sagde Pasteur, og han er en af fagets fædre. Hans ord blev lov. Men hans kollega Antoine Béshamp sagde: bakterier lever i et sygdomsplaget terræn. Bakterier forandrer sig konstant, de tilpasser sig, de er pleomorfe. De kan blive til en svamp, de kan blive til en virus. Alt skifter i vores samfund og overalt i naturen, og på nøjagtig samme måde forandrer bakterier sig. At bakterier skulle være anamorfe siger mere om vores anamorfe tankesæt.

Her kommer så det spændende - eller triste: På sin dødsseng trækker Pasteur i land og siger, at han har taget fejl og Béshamp havde ret. Men det hører vi intet om det i dag, for der har dannet sig et helt system baseret på Pasteur. Det var på et tidligt tidspunkt for sent, det var allerede implementeret, og er derfor blevet udskrevet af historie- og lærebøgerne. Systemet har også et andet navn: det hedder den petrokemiske industri + dens branche medicinalindustrien + dennes videnskabelige underleverandører, lægevidenskaben. Systemet blev tvunget igennem, selv efter at Pasteur trak i land og sagde: bakterier betyder intet, Béshamp havde ret.
https://sites.google.com/site/paradigme2010/blodets-holografiske-billeder

Der var nogen, der havde interesse i at twiste videnskaben til egen fordel. I tilfældet lægevidenskaben skete den store armvridning omkring 1910, hvor John. D. Rockefeller og Edwin Carnegie besluttede sig til at skabe medicinalindustrien baseret på penge fra Standard Oil. Det betød, at lægekunsten begyndte at gå i retning af den såkaldte aleopatiske medicin. Det, der i USA førhen var den fremherskende skole, den homøopatiske skole, blevet udrangeret. Det passede med Pasteurs teori, der jo allerede var blevet praksis. Det tog et par årtier, inden den sidste homøopatiske læreanstalt lukkede. Meget sigende, for John D. Rockefeller hørte ikke til de naivt troende, som Friedman. Han vidste udmærket, hvad han gjorde, og så blev han over 90 år gammel. Hver gang han skrantede, opsøgte han en homøopat, for dette vidste han, virkede. Det var en direkte indrømmelse af, at han havde været med til at iværksætte et svindelnummer for at lave Big Business. Men svindelnummeret var så omfattende, at grundideen er forsvundet ind i det usynlige paradigmatiske felt, hvor det ikke længere betvivles. Lægevidenskaben er, uden selv at vide det, blevet en sælger i en af verdens største forretninger.

Var Pasteur af den grund en svindler? Overhovedet ikke, han vidste bare ikke, hvad nogen senere kunne finde på at bruge hans opdagelser til. Han vidste heller ikke, at en af hans opfindelser, pasteurisering, skulle få så stor skadelig betydning for folkesundheden. Industrien sagde 'haps, det kan vi bruge'. Fødevarer kan nu gøres langtidsholdbare, de kan transporteres over lange afstande, de kan gøres billigere, de kan sælges som aldrig før. I pasteuriserings-processen bliver mælkens egenskaber smadret i en grad, så den bliver nærmest ubrugelig og på mange måder direkte skadelig. Komælk i form af råmælk, dvs. upasteuriset, er naturens egen forebyggende medicin mod et svagt immunforsvar. Vi oplever som følge af pasteurisering i dag horder af børn, der har snot hængende ud af næsen, lactose-intollerans, allergier af forskellig art. Det vil ubehandlet følge dem hele livet. Der er masser af viden om emnet, men fødevareindustrien har haft magt til at blokere for den.

Her er vi fremme ved et af de andre problemer med autoriteter og eksperter: måden de bliver finansieret på. Vi roser os som regel af i den vestlige verden af, at vi har såkaldt fri forskning. Intet kan være længere fra sandheden. Lav en anonym rundspørge blandt videnskabsfolk i forskellige grene og stil dem følgende 5 spørgsmål:
  • Kan du forske i lige netop det, du mener er det mest relevante?
  • Hvis du i din forskning kommer frem til ubehagelige facts, der går direkte imod trenden i dit fag, vil du så publicere det?
  • Hvis du alligevel publicerer det, har du så stadig dit job i morgen?
  • Hvis dit forskningsresultat undsiger dine kolleger og din gamle professor, som hjalp dig frem til din stilling, vil du så gå videre af den vej?
  • Hvis du skrev en ansøgning til en firmafond om at støtte et nyt projekt, der fra starten havde til formål at modbevise firmaet egen kerneproduktion, ville du så modtage støtte fra dem?
Hvis man f.eks. kunne påvise, at diabetes kan kureres på 30 dage med den rette kost, ville Novo Nordisk / Novozymes så synes, at deres milliardforretning kunne sættes over styr?
http://www.youtube.com/watch?v=46_GInjBeQU

Hvis man kunne påvise, at kræft ikke skyldes celledeling, men var en svampeform, der kunne kureres på ned til et par uger ved rette brug af et stof, man kan købe henne i Matas, ville trilliard-industrien opbygget omkring kræft og den forskerverden, der arbejder i den, klappe i hænderne og sige: Endelig har vi fundet en kur, der virker. Skal vi så komme i gang med at helbrede mennesker?
https://sites.google.com/site/paradigme2010/cancer---en-misforstaaet-sygdom

Hvis man man i den dyre ende af kernefysikken fik at vide, at Big Bang aldrig har fundet sted, eller alternativt: at det finder sted hele tiden i mindre omfang i form af skabelsen af nye galakser ét sted i Universet, samtidig med at andre kollapser et andet, og at hele modellen med tyngdekraft (som man stadig ikke har forklaret) som dynamik i solsystemer og galakser var forkert, fordi hele modellen var forkert - Universet er elektrisk og plasmatisk - ville hele eliten af superhjerner så juble og sige: Heureka, vi har fundet! Det forklarer en hel masse, nu behøver vi ikke længere blamere os med pinlig tale om 'dark matter' (95% af Universet som mørkelagt, ikke-eksisterende), og skal vi så komme i gang med udvikle energiformer, der ikke brænder olie og kul af? Hvilket for øvrigt ville forandre alt på planeten og fjerne elitens syge argumenter for nødvendigheden af krig.
https://sites.google.com/site/paradigme2010/det-elektriske-univers

Hvis man indgav ansøgning til at skrive phd om en ny økonomisk filosofi - der i øvrigt ikke er ny, men som stammer helt tilbage fra middelalderen og endog fra det tidlige romerrige - men altså en version 3.0 af en praktisk baseret teori om et finansielt og økonomisk pengesystem: ville man så få den fulde opbakning fra størstedelen af vejledere ved de højere læreanstalter i faget? Det er for øvrigt grundfilosofien i det islamiske bankvæsen og den del af sharian, der omhandler renter og forgældelse. Det var også grundlaget for den blomstrende engelske økonomi, fra Henry 1. i England (1068-1135) og 700 år frem.
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/troldmanden-fra-oz-og-finanskrisen.html
https://sites.google.com/site/paradigme2010/hvad-er-gaeld

En variation af forskning, der ikke finder sted, fordi den blev startet i opløbet, er, når de enklaver af fri forskning - for de findes - bliver udrangeret, fordi deres grundforskning ikke passer med en politisk agenda, der allerede er sat i værk. Det kan jo smutte, og så er der en Plan-B.

Det tydeligste eksempel er svindelnummeret om 'menneskeskabt global opvarmning' og 'CO2 som forurening'. Videnskaben blev udsat for et bagholdsangreb. Data blev manipuleret i alle faser, avancerede computer-algoritmer blev implementeret, folk fik mundkurv på, ignoreret eller overdøvet, rapporter blev købt og bestilt, politikere blev fodret, miljøgrupper blev infiltreret, Greenpeace blev inviteret indenfor i varmen, slogans blev spredt ud i alle medier, historien blev dramatiseret i bedste Hollywood-stil i form af et apokalyptisk underholdningsprodukt, en hel industri byggede sig op, penge blev overført i milliardvis. Al Gore fik en nobelpris for at manipulere med de sammenkørte kurver for global opvarmning og luftens CO2-indhold, selvom forskeren, der havde tegnet kurverne protesterede. Gore (som ikke er videnskabsmand, men politiker) sagde, at de var simultane. Forskeren sagde, at de var forskudt 7-800 år, dvs. at global opvarmning kom FØR CO2!
En afgørende forskel.
https://sites.google.com/site/paradigme2010/facts-om-global-opvarmning

Resultat: alle gentager i dag disse politiske korrektheder fra højre hen-over-midten og ud til venstre. Kampagnen blev genialt udført. Det er et studie i massebedrag. Det er grotesk at være vidne til at politikere, mediefolk og masser af almindelige, uvidende mennesker (som du og jeg), studerende og højt estimerede videnskabsfolk, der burde vide bedre, har fået påmonteret et jackstik i deres røvhul, og ud af munden på dem kommer ngwaa-ngwaa..! lyden af en lille, dårlig monohøjttaler, der reproducerer, copy-paster det, der bliver transmitteret fra hovedsenderen. Underneden ulmer den flove smag i munden. Vil Al Gore og co. herefter bliver dømt for svindel i superklasse? Næppe! Han kan bare henvise til, at han troede fuldt og fast på det, han sagde. Ligesom George Bush troede fuldt og fast på, at han gjorde det rigtige. Eller gjorde de? Min påstand er, at ingen af dem troede en skid på det, de sagde. De vidste, at de svindlede.

Vi har IKKE fri forskning i Vesten. Den er købt og betalt af dem, der har interesse i forskningen. Alle implicerede ved det i bund og grund, men ingen siger det. Det er tys-tys, don't mention the fri forskning. Man kan sige meget hånligt om den tidligere sportsjournalist fra Herning, Helge, der var forskningsminister til for nylig, men hans slogan: Fra forskning til faktura, var egentlig ærlig snak. Det ER på den måde, videnskab og forskning fungerer. Han kunne bare ikke få nok. Til gengæld fik man nok af ham. Husk Penkova ...

Underligt nok findes der i realiteten fri forskning i den del af verden, vi ikke forestiller os det: Rusland. Indenfor det berømte russiske Videnskabernes Selskab er der fri forskning! Hvad siger du, et totalitært regime med et ufrit politisk system?! Sådan er det, de har haft fri forskning i udbredt grad. Til gengæld er der ikke en masse private fonds, der smider penge ind. Det er både sværere og nemmere at være forsker. I årtier har der været hermetisk lukket mellem Vesten og Rusland indenfor forskning og videnskab. Vesten har ikke anet, hvad russerne har forsket i. Resultaterne af russisk forskning er i mange tilfælde overvældende og nyskabende. Russerne er på en række områder langt foran Vesten, og vi kommer forhåbentlig til at høre meget til dette i de næste årtier.
https://sites.google.com/site/paradigme2010/global-skalering
___________

Så når medierne igen-igen hiver en såkaldt ekspert frem, som de kan henvise til med 'Appel til Autoritet', er der mange grunde til, at vi bør sige: Lige et øjeblik! Kan vi få en ekspert ind fra 'den anden skole', kan vi få en uddybning her, og kan vi i øvrigt få lov til at tænke selv.

Det er samtidig også her, vi selv har et ansvar for at sige fra. ALT for mange mennesker hopper på den limpind, fordi vi er for regulær dumme og dovne. Nogle af os er desuden regulært bange for at tænke selv, for hvad kan det ikke føre til? Det skaber simpelthen utryghed. Vi overlader til gengæld trygt stillingtagen og initiativ til eksperter, politikere, bankrådgivere, generaler og meningsdannere generelt.

Kommentarer

Populære indlæg