So Dark the Con of Man

Associationer over temaet bedrag

af marco_hanuman, the blogger

Menneskets hang til selvbedrag. En uudtømmelig kilde til forundring. Blot at prøve at forstå det, er så omfattende, at det i sig selv synes uoverkommeligt. 

Man får øje på det i vilkårlig rækkefølge. Selvbedrag for menneskeheden er tilknyttet hangen til at bedrage for en lille, svært gennemskuelig, men magtfuld del af menneskeheden. Der hersker imidlertid et gensidigt parasitisk forhold mellem bedragerne og selvbedragerne. De kan ikke undvære hinanden. Når det lykkes bedragerne at bedrage, skyldes det, at der findes rigelige med selvbedragere at tage af. Så længe det lykkes selvbedragerne at bedrage sig selv eller lade sig bedrage, skyldes det, at der findes bedragere nok, der er villige til at ’hjælpe’ dem.

Der er tale om gammel skade og gensidig afhængighed.

Titlen kunne have været: Bedragets skjulte dialektik

Dialektik, baglæns, romersk definition: Dobbelt læresætning [dia lectio]

I familie med begreber som: dobbeltbundet, dobbelt tale, dobbeltmoral, tvetydighed, kløvet tunge, slangetunge, tosproglighed (dialekt).

Som man siger om substanser og ekstrakter indenfor lægevidenskab: Det, der kan kurere dig, kan også slå dig ihjel.

Gift, definition: For meget af noget eller for lidt af det samme.

Kunstig mangel er gift, kunstig overdosering det samme.

Dialektik, forlæns definition: Kunsten at forstå den universelle lov om gensidig opretholdelse via balance. Et konfuciansk/daoistisk koncept. Yin-Yang-Dao.

Der hersker uenighed om roden til ordet. Det kan være græsk dialegesthai, at føre en samtale eller dialegein, at skelne.

Døm ikke, thi …

Hvordan skal man skelne, hvis man ikke dømmer?

Hegel ville vende sig i sin grav over at blive taget til indtægt for hegeliansk dialektik. At reducere en af den vestlige filosofis mest ulæselige og dybe filosoffer til problem-reaktion-løsning er bekvemt for konspiranoikere, men ubekvemt for folk, der ønsker at forstå filosofi. For Hegel var det en metafysisk metode, og for ham faldt dialektik indenfor det filosofiske område ontologi. Det handlede om Væren, og er som sådan langt mere i familie med daoisme end med den afstumpede udlægning, som der høres rundt omkring som en klichée for tiden.

Misforståelsen eller afstumpningen startede med, at Marx-Engels-Lenin-Trotskij aldrig egentlig læste Hegel, men tog ham til indtægt – eller blev taget til indtægt – for deres designer-ideologi. Det viser sig, at Marx aldrig læste Hegel (han læste Feuerbach), og at Lenin-Trotskij aldrig læste Marx. Marxisme og historisk materialisme er én stor aflivning af metafysik. Hvis chefideologerne bag det russiske statskup og folkemord kaldet for revolutionen overhovedet læste Marx, så var det, som englænderne siger det, med cherry picking. Man tager kun de kirsebær, man kan lide, og resten spytter man ud.

So Dark the Con of Man

Bedrag kræver en kronisk tilstand af uvidenhed. For at vide noget om bedraget, for at blive vidende, er vi som bedragede og selvbedragede nødt til at tilegne os viden om, hvordan og hvorfor vi er blevet uvidende. Lyder det som en selvmodsigelse? Det tør svagt antydes! Hvordan kan den uvidende vide noget om sin uvidenhed? Står det ikke i kortene, at det ikke kan finde sted? Et såkaldt godt spørgsmål, der i spørgsmålets ånd næsten ikke kan besvares. Man skal næsten gå i kloster og blive zenbuddhist for at vride sin hjerne rundt om paradokset.

De sidste skal blive de første, og de første skal blive de sidste. Således står der skrevet. En herlig upræcis og antydende sætning, der er gået over i sætningernes verdenshistorie. Lad os bruge den i dagens anledning: De uvidende skal blive de vidende, og de vidende skal blive de uvidende. Det, efter eget udsagn, tænkende segment i dagens samfund er det mindst tænkende og mest uvidende af den simple grund, at de tror, de ved noget. De bedrager sig selv ved at bilde sig selv ind, at de – fordi de har en højere uddannelse (som undertegnede) med indbygget eksamenspapir og efterfølgende velbetalt stilling i samfundet - hermed er ufejlbarlige i deres vurderinger. De kan simpelthen ikke tage grueligt fejl. Hvilket de så gør BigTime.

Ankomsten af Nemesis blev endnu en gang overset.

Når vi endog i moden alder indser vores egen uvidenhed, er det sporenstregs retur til skolebænken. Denne gang uden fast pensum, skoleskema eller læseplan. Blot udstyret med en uendelig række af h-spørgsmål. Disse SKAL – i modsætning til første forsøg – besvares.

Med mindre de besvares tilfredsstillende, bliver vi hevet tilbage til skolebænken endnu en gang, og endnu en gang … Det eneste, der ikke er afskaffet i Livets Store Skole, er eksamen. I modsætning til Fake Skolen, kan der ikke snydes til eksamen. Til gengæld bliver vi ikke nakket på uret vis.

Så frygt ikke, som Mesteren skulle have sagt. Er du en kylling, eller hvad? Spørg løs, og forvent denne gang et svar.

Når vi opdager bedragerne bag forhænget, vil første reaktion altid være at rette pegefingeren den vej. Into the blame game. Det var dem, der gjorde det, med vilje. Men hvordan var det med Dr. Faust? Vores vestlige kultur er en faustisk kultur. Den gode doktor ønskede mere af livet, end livet umiddelbart tilbød, og påkaldte sig ankomsten af en herre med blegt ansigt. Det siges om denne personage, at han ikke kan gå ind i dit hus, uden at være inviteret. 

Who’s to blame for the game?

Game på engesk betyder både spil og bytte.

Spillet handler om jæger og bytte, og du er nu et stykke jaget vildt.

Løftet er essentielt i bedraget. Det hele starter med et løfte, som noget afgiver. Det fortsætter dernæst med, at du tror på løftet. Var det ikke det, jeg altid havde gået og drømt om? Er det ikke summen af alle mine længsler?

Længsel rimer på hængsel, rimer på døren til et fængsel.

Så ikke nok med, at vi overser selvbedraget som komponent i bedraget, vi overser også nemt, at bedrageren også bedrager sig selv. Hvordan, spørger du, ved han ikke alt, har han ikke planlagt det hele i en stor konspiration?

Bedragerens grundbedrag består i hans megalomani. At han besidder en selvskrevet ret til at bedrage andre. Han kalder det for den ædle løgn. Den tjener et højere formål, som kun han besidder den nedarvede evne til at erkende. Alle andre end ham og hans ligesindede er laverestående væsener, som enten skal behandles med formynderlig omsorg og tough love. Eller som dyr i hele spektret fra rotter, der skal udryddes til husdyr, der skal hegnes inde. De er enten skadedyr eller ressourcedyr. Det er et dobbelt selvbedrag, der består i egen overlegenhed og retten til at herske over andre.

Du kan argumentere imod dette ved at hævde, at psykopater ikke lider af selvbedrag. Jeg kan argumentere imod dit argument ved at hævde, at det er netop, hvad de gør, men at deres selvbedrag blot er kronisk og uhelbredeligt. Psykopatens eget argument vil være, at hans succes med at bedrage i sig selv beviser, at det ikke er et bedrag, og at han reelt er overlegen.

Darwinister er store beundrere af psykopater.

De svarer til deres definition af den stærkes ret.

Kunne det skyldes, at darwinismen er udviklet indenfor rammerne af en psykopatkultur?

Er bedragets kerne i virkeligheden traumatisk? Det ville i så fald forklare sammenkædningen af psykopati, magtudøvelse og bedrag. En psykopat er en person, der lider af en hjerneskade, der er opstået indenfor de første to leveår.

Det fører automatisk til det næste spørgsmål. Det farlige, det forbudte spørgsmål. Er det så ikke muligt at fabrikere en psykopat, og hvis så: finder det sted?

Hvis svaret er ja, så vil der være tale om en af de mest utilgivelige synder begået af mennesker overhovedet. Bevidst traumatisering af spædbørn – eller måske endog ufødte børn?! - med det formål at skabe monstre, der er syge nok i hovedet til at udøve hensynsløs magt, til at lyve, stjæle, svindle og myrde og til at skjule sig i fuld offentlighed, og ovenikøbet blive tiljublet for deres ugerninger. OG at være så fuldkommengjort i deres indbildskhed, deres selvbedrag, at de anser deres bedrag overfor andre som den herligste ting i Universet. En hjerneskade af kosmiske dimensioner.

Vi skal i så fald lede efter kulturer, hvor man traumatiserer spædbørn ved at udsætte dem for overgreb. Disse overgreb vil i så fald havde fundet sted i lige så lang tid, som perverteret magtudøvelse har eksisteret. Overgrebet skal være af fysisk karakter med neurologiske/hormonelle implikationer. Der vil være tale om overgreb af blodig og seksuel karakter. Overgrebet vil være omgærdet af ritualer og beskyttet af religion og/eller ideologi, og kulturen omkring overgrebet vil anse det for at være nødvendigt og sanktioneret af højere magter. Kulturen vil findes spredt over hele jordkloden, da resultatet kan ses alle steder, nogle steder mere end andre, til nogle tider mere end andre. Det er endvidere utænkeligt, at der ikke undervejs har været en særlig opmærksomhed overfor udøverne af denne – man fristes til at sige – sataniske praksis, og at folk ikke i historiens løb har identificeret problemet og taget deres forholdsregler.

At vi lever i Bedragets Tidsalder, får os til at glemme, at folk ikke har været lige bedragne til alle tider og på alle steder.

Mennesker vil bedrages.

Både sandt og falsk. Selvbedrag kan være nemmere end at se sandheden i øjnene. Sandheden er ikke velbehagelig. Noget meget uvelbehageligt ved sandheden er, at det meget vel kan vise sig, at du selv medvirkede til løgnen. Noget andet er selve omfanget af usandheden. Hvad nu, hvis den var altgennemtrængende, hvad nu hvis du havde bygget hele dit liv på en løgn? Hvad nu hvis vores civilisation bygger på en hob løgne? En så omfattende, paradigmatisk løgn vil være meget nem at afvise. En person, der fremfører det synspunkt, vil være meget nem at karakterisere som sindsforstyrret.

Man skal ikke tage illusionerne fra folk.

Hvem har opfundet et sådant nonsens-udsagn? Må vi formode, at opfinderen har haft en vis investeret interesse i illusioner? Taler vi om et udsagn plantet i folkemunde af Illusionisten selv? Hvad var det nu, han hed, manden med det blege ansigt?

Måske er dette et selvbedrag, men jeg nægter at tro på, at mennesker dybest set vil bedrages. Jeg anser udsagnet for at være i familie med reklameslogans som:

På en solskinsdag vil du ikke ønske at stå uden en Smart Cola i hånden.

(variation: På en regnvejrsdag … )

Smartphone Ultra. Du kan nu være wired 24/7 for halv pris.

Du kom ud ad døren uden dit SmartMens. Du fortrød det, da du gik ud ad døren efter jobsamtalen.

SmartSucker. Rengør dit gulv, mens du er væk. Nu også med filter til dyreekskrementer.

Før var mit liv et helvede. Hvordan jeg kunne leve uden Smart Abonnement, forstår jeg ikke i dag. Smart Abonnement, mit liv, dit liv!

Så, smartass-reklamemand, tag for dig af slogans, bare du husker at sætte et 5-cifret beløb ind på min konto. In memoriam Edward Bernays, Sigmund Freuds nevø, der beskrev propaganda i sin infamøse bog af samme navn. Blot endnu en forklaring blandt mange om, hvorfor bedraget er så omfattende. Bedrag er simpelthen en rigtig god businessmodel. Hvem vil ikke gerne være millionær?

Reklamen/propagandaen afgiver et løfte. Modtageren af løftet formodes efter grundig markedsanalyse via sin ufuldbyrdede livssituation at have et uforløst behov. Hvem har ikke det nu om stunder? Skulle behovet ikke have manifesteret sig endnu, kan det skabes. Måske, tænker du, har jeg et behov alligevel.

Reklamebranchen nægter, at den er i stand til at skabe kunstige behov. Den hævder, at den kun bedriver informationsvirksomhed, og at folk selv bestemmer, hvad de vil tro på og hvad de vil købe. Men hvis man læser Barnaise, the Godfather of PR, forholder det sig ikke sådan. Alligevel har reklamebranchen en pointe, men de fortæller ikke, at de trækker på et dybtliggende trauma og dermed uforløst behov hos deres målgrupper. Menneskers sorte hul af længsel kan manipuleres til hvad som helst. Det var det, som mr. Barnaise lærte dem. Sammen med Pavlov, Skinner og Joseph Göbbels, for det var ikke kun reklamebranchen, der tog ved lære. Den globaliserede mediebranche er som snydt ud af næsen som snotforkølet Barnaise-sovs. Hollywood er Barnaise-land. CIA er Barnaise’ified, og har nu overtaget store dele af nyhedsmedierne i USA/Vesten. Regeringsledere og toppolitikere i dag har en spindoktor = Bernays.

Mens vi taler om Göbbels, så var manden en ganske lærd historiker, der påtog sig rollen som propagandaminister. Han vidste, at verdenshistorien var skrevet af bedragere, og han vidste også, hvordan de havde båret sig ad.

Startskuddet til det store bedrag i det 20. århundrede fandt imidlertid ikke sted i Nazityskland. Det fandt sted i optakten og gennemførelsen af Den Russiske Revolution. Simultant med det store sociale eksperiment, modernismens slavestat, fandt der et gigantisk medieeksperiment sted. Det stod i setup’et: Nazityskland var nødt til at svare igen af samme skuffe. Hvis det amputerede og afstumpede begreb hegeliansk dialektik giver nogen mening, er det i et sådant setup.

Tese: Zaren væltes, og et nyt aggressivt Sovjet skabes. De nakker deres egen befolkning og satser på at nakke samtlige naboer, inkl. Europa. International-Socialismen, det store bedrag, skal globaliseres. Hvis du troede, at globalisme er noget nyt, tager du fejl. Den er over 100 år gammel. Det er international-socialisme 2.0. Hvis du troede, at monopolkapitalisme og socialisme er hinandens modsætninger, tager du også fejl. De er hinandens forudsætninger og skabt i samme ånd.

Antitese: Tyskland skulle nakkes i 1. Verdenskrig, simultant med revolutionen, omstyrtelsen af det Østrig-Ungarske kejserdømme, simultant med omstyrtelsen af det Ottomanske Rige, simultant med de iranske folkemord, simultant med kuppet af den amerikanske nationaløkonomi (Federal Reserve), Titanics forlis, USA's involvering i krige i Europa, skabelsen af medicinalindustrien, pervertering af diverse former for videnskab.

Syntese: Tyskland rejste sig igen efter krigen, og 2. Verdenskrig blev udrullet. Den britiske plan fuldbyrdes og deres imperiale konkurrenter ødelægger hinanden i den anden europæiske storkrig, der for alvor bliver til en verdenskrig, da halvdelen af den foregår i andre dele af det britisk-amerikanske imperium. Det USA-baserede global-oligarki kan nu syntetisere = kunstigt genskabe en verden og en virkelighed efter deres hoved. Dette var formålet med de to verdenskrige.

Bedraget var allerede omfattende. Nu blev det sat i system som aldrig før. Ligesom det er muligt at traumatisere spædbørn, er det muligt at traumatisere hele nationer (fødesteder) af folk. Efterkrigstiden blev ét kæmpestort PTSD. Et dybt traumatiseret og sønderskudt Europa kastede sig i armene på deres frelser, the United Bluff of America. Europa labbede Hollywood, Coca Cola og amerikanske cigaretter i sig. En dollarseddel blev et stykke forgudet papir. Uanset hvad Guds eget land fandt på, klappede folk i hænderne.

Det store bedrag fik et nyt navn: demokratiet. Allerede i 1939 fandt der møder sted i New York, hvor mødedeltagerne, en indspist gruppe af amerikanske oligarker, vidste, at krigen kom. De vidste det, for de havde selv sat den i gang, sammen med deres britiske kumpaner. De planlagde, hvordan de skulle omskrive historien efter krigen og danne en verden efter deres hoved. Det skulle ikke hedde Det Amerikanske Imperium, for det kunne ikke sælges til deres egen befolkning. Det skulle markedsføres på en smartere og mere spiselig måde. Det skulle hedde Det Store Korstog for Demokrati (ordet korstogblev udeladt efter nøjere overvejelse).

Da først voldsorgiet var sluppet løs i de to verdenskrige, var der ingen ende for volden. NATO var dannet, CIA var dannet, US-Deep-State var veletableret. Fjenden var skåret ud i pap: Sovjetunionen, og det til trods for, at den moderne slavestat, Sovjet, kun opretholdt sig selv via amerikanske subsidier – hvilket man ’glemte’ at fortælle befolkningen. Den Kolde Krig kørte som fortløbende teaterstykke, som en musical af Andrew Lloyd Webber på Broadway. De samme klapsalver faldt efter de samme sangnumre, opførelse efter opførelse, år efter år. Nye feterede stjerner feteredes for de samme glatnakkede præstationer, det var ét feteret fedt.

Den unge sweiziske historiker, Daniel Ganzer, blev for nylig inviteret til et TV-interview med den amerikanske ambassadør. Ambassadøren sad som forventeligt og skamroste den herlige amerikanske kultur, som hele verden jo elskede ... Ganzer tillod sig at præsentere ambassadøren for en knap så elskværdig liste med den indledende bemærkning:

Undskyld, men har USA ikke et (moralsk) problem i forhold til udøvelsen af vold?

• I 1950 bombede USA Korea.
• I 1953 omstyrtede USA og England Iran med deres efterretningsvæsener.
• I 1954 omstyrtede USA regeringen i Guatemala.
• I 1961 forsøgte USA at omstyrte Cuba vha Operation Svinebugten.
• I 1964 startede USA Vietnamkrigen vha et falsk flag i Tonkinbugten.
• Under Vietnamkrigen bombede USA Cambodia, der intet havde at gøre med Vietnam som sådan, da landet var neutralt.
• I 1973 omstyrtede USA den chilenske regering.
• I 1979 funderede USA og USA's radikale muslimer i Afghanistan for at lokke Sovjetunionen til deres ’Vietnam’.
• I 1983 invaderede USA Grenada.
• I 1980’erne støttede USA contra’erne i Nicaragua, en hær af børne- og kvindemordere, finansieret af penge, som var stjålet fra Iran.
• I 1980’erne støttede USA Saddam Hussein for at starte en krig mod Iran.
• I 1986 bombede USA Libyen.
• I 1989 invaderede USA Panama.
• I 1991 invaderede USA Irak med Operation Dessert Storm.
• I 1993 bombede USA Sudan.
• I 1995 bombede USA og NATO Bosnien.
• I 1999 bombede USA Kosovo/Serbien.
• I 2001 hændte 9/11, hvorefter USA bombede Afghanistan.
• I 2003 sønderbombede USA Irak.
• I 2011 bombede USA Libyen for anden gang.
• I 2012 begyndte USA-funderede terrorister at vise sig i Syrien.
• I 2014 iscenesatte USA et fascistisk statskup i Ukraine.

Dette er kun hi-lights, for listen omfatter over 100 hændelser siden 1945, hvor USA har foretaget overgreb på lande et sted i verden. Hvis listen skulle omfatte overgreb i Asien før 1945, ville den være meget længere. Hvis den også skulle omfatte USA’s bedre halvdel og rollemodel, Det Britiske Imperium, ville listen være næsten uendelig, da kun 22 lande i hele verden er gået fri for Imperiets overgreb! Og her har vi ikke engang nævnt hovedforbrydelsen: Englands iscenesættelse af 2 verdenskrige, med USA’s medvirken.

Her er det så, man spørger sig selv: Har dette Dobbelt-Imperium eller Imperiet version 1 og 2 muligvis … vi spørger forsigtigt: muligvis haft et vist behov for at dække over sine ugerninger via iscenesat bedrag? Hvad tænker du her?

Bedraget har med andre ord også at gøre med retfærdiggørelse af krig.

Så mørkt er menneskets selvbedrag.
So Dark the Con of Man.