13 spørgsmål til professoren

af marco_hanuman, the blogger

Wa så, fessor, er du klar?

1.
Hvorfor er det så vigtigt at forstå revisionismens afgørende betydning for vores historie - hvis vi som minimum forstår, at historie indebærer forståelsen af os selv, vores rødder, vores identitet og vores skæbne?

Fordi vi har fået en fad, impotent substitut for historie beregnet på netop at demontere forståelsen af os selv. Historie er reduceret til en kæmpe samling skrøner beregnet på enten at forherlige krigsmagten, når den har sejret, eller kritisere den af samme grund (såkaldt materialistisk historieskrivning), med det hovedformål at forherlige sig selv.

Generobring af historien er et af de vigtigste bidrag til heling af menneskeheden fra dets årtusind gamle sygdom: selvbedraget. 

2.

Hvorfor har kulturmarxisterne aka Frankfurt School of Social Studies og Yale School of Deconstructivism rendyrket projektionen?

De vender alt på hovedet og tillægger deres kritik til de, der aldrig har gjort det, der påstås, mens de selv gør alt det, de påstår, andre skulle have gjort. Det er ligesom en tale af Benjamin Natanyahu – hvis man skifter ordet Iran ud med ordet Israel, så giver talen pludselig mening.

Svaret er: fordi venden på hovedet og projektion er et zionistisk = neo-kabbalistisk tankesæt, eller som Eustace Mullins ville sige: et talmudisk tankesæt. At gå i den retning er selvskrevet politisk ukorrekt og påkalder sig derfor guds straf! Det ligger i luften. Netop derfor går vi i den retning. Når Magten forbyder, at der tales om den, bliver det nærmest hovedårsagen til at tale om den.

Hvis du vil identificere denne verdens herskere, så spørg, hvem der ikke må kritiseres.

3.
Hvorfor alt dette had?

Begrebet/memet hate speech er et skoleeksempel. Fra nogle af de mest hadefulde mennesker, med de mest hadefulde udtalelser under himlen, er der nu ankommet massive krav om ved lov at forbyde mennesker at udtale sig kritisk, hvilket de oversætter til hadefuld tale. De selv har lov til at trykke deres urgamle, indædte had af, og venstrefløjen, deres åndeligt-ideologiske udgydelse, ligeså, mens alle andre forbydes berettiget vrede over de overgreb, de udsættes for.

Bagvendtheden og dobbeltmoralen/hykleriet viser sit grimme ansigt, hver gang kulturkritik bliver vendt mod de, der har taget monopol på kritik. Det må man ikke, for man kan ikke kritisere kritikken. Hvilket selvfølgelig er absurd, for hvad nu hvis kritikerne og deres kritik er en slatten narrepølse? De boede i et glashus og begyndte at smide med sten. Prøv at anvende en af deres fortærskede floskler, den sociale konstruktion, på dem selv og deres projekter, så skal du se dem koge over. Prøv at anvende historisk kildekritik på 2. Verdenskrig og skriverkarlenes sort-hvide narrativ om den gode krig mod de onde, så skal du se dem få eksem og udslæt over det hele. Prøv at gå hen og dekonstruér en feminist som en nyttig luder for kulturimperialismens køns-balkanisering, så skal du se hendes underansigt gå i snerpet hønserøv. Prøv i det hele taget at gå seriøst i kødet på hyklokratiet [link] … så begår du lige så stor helligbrøde i meningsmonopolisternes hellige optik, som de begår hybris [link]. Og så får du deres politiske korrekthed, deres ideologiske jantelov at føle.

Taler vi udenom her, og nøjes vi foreløbigt med at konstatere hadet, uden at forklare det? Svaret er ja. Svaret ankommer først, når du når bunden af skriftrullen.

Ups!

En kvindelig politiker i Knesset kom for nylig til at tale over sig, ved at indrømme, at ’de’ havde skabt begrebet antisemitisme, for at lukke munden på deres kritikere. Altså, kritikerne af det folkemord, som den zionistiske enhed Israel startede allerede årtier før enhedens dannelse og frem til i dag, hvor der – blot som en del af folkemordet – befinder sig mellem 5-6 millioner nationsløse palæstinensere udenfor den omvendte koncentrationslejr. Behøver vi igen at nævne, hvordan ordet anti-semitisme er en social-terminologisk konstruktion og afledningsmanøvre, da zionister udøver den mest hardcore form for antisemitisme mod andre semitisk-talende i regionen. Punktum! Her åbent indrømmet ex katedra fra det israelske Knesset.

Med socialkonstruktivisme følger verbal-konstruktivisme.
Det kaldes også nysprog.

4.
Hvad betyder de mærkelige ord?

Her hører jeg en socialkonstruktivist løfte sin arrogante pegefinger og belære om, at udtrykket bruges ’forkert’. Nej, intellektspade, jeg ved da godt, at I selv bruger udtrykket om noget, i hævder, er en analyse, ligesom I hævder, at Frakfurterne blot bedrev ’sociale studier’. Realiteten er, at denne marxistiske og dermed primært zionistiske institution og dens såkaldte filosoffer ikke blot var analytikere, ligesom de magtfulde efterretningsvæseners hovedopgave ikke er efterretningerne i sig selv, men den magt, den konstruktion, de kan udøve med denne magt. Social konstruktion var ikke jeres analyseobjekt, det var jeres mål. At I ikke bryder jer om at høre det, er ikke vores problem. I har skabt et sygt, syntetisk ord, og nu bliver det udsat for dekonstruktivisme, en anden af jeres floskler. Hvis man ikke er til -isme-ord, så bare kald det de-bunk.

Den hellige undtagelse 
Det zionistiske tankesæt er ekseptionalistisk, for zionister har gjort sig til en undtagelse for, hvordan en kritisk metode kan anvendes. Man kan aldrig, ifølge dem, stille spørgsmålstegn ved deres form for analyse eller historieskrivning, for den er hævet over enhver kritik. Visse steder i Verden bliver man omgående smidt i fængsel, hvis man gør det. Man kan i dag heller ikke uden videre stille spørgsmålstegn ved, at Vesten og især de angelsaksiske lande er blevet forført til at føre ikke-staten, den zionistiske enhed Israels altødelæggende udenrigspolitik i Mellemøsten (nøje følgende blueprintet i Yinon-planen). Det er tabu at diskutere. De tør ikke gå i dialog, derfor lukker de altid munden på kritikere. De er i bund og grund en stak feje køtere og svagpissere, med en yderst dårlig sag og en betændt moral, så derfor er de nødt til at tilsvine deres kritikere, der ofte er deres ofre, ved at kreere en offerrolle. Offeret skal herefter have medlidenhed med bødlen, en total omvending af virkelighedens verden. Det er sort magi 2.0 og anvendt kabbalisme. 

5.  

Hvad er magt?
Filosoffen Michel Foucault har detaljeret beskrevet magtudøvelse på mikroplanet. Altså, hvordan magten manifesterer sig selv i en række forhold i dagligdagen, sproget, begreberne, institutionerne, diskursen. Kombineret med en geopolitisk beskrivelse af, hvordan Magten manifesterer sig på makroplanet i form af de store konspirationer og kulturpolitiske forførelses- og manipulations-greb, begynder vi at forstå Magtens skalerbare og altgennemtrængende væsen. 

Del og hersk

Multikulturalisme er rendyrket, imperialistisk del-og-hersk. Vi taler om den forcerede, den social-konstruktivistiske form, som lige nu hærger løs i Vesten. Japan har været et eksempel på, hvordan et land, der har formået at bevare sin nationale og etniske homogenitet i så lang tid, har kunnet modstå at blive multikulturelt udraderet. Og som følge deraf, hvordan Imperiet, da det for alvor kom efter Japan, gjorde det på så indædt en måde. Hvilket igen har at gøre med vigtigheden af seriøs revisionisme, for Japan blev på samme vis som Tyskland über-dæmoniseret vha ideologi-forgiftet historieskrivning.

Lad os indføre et nyt begreb: Projektionisme. Japan blev tillagt alt det, som imperialisterne bedrev. De skulle have en hemmelig plan om at underlægge sig hele Verden. Det havde de så ikke. Når de slog sig ned og okkuperede et land i Østasien, smed de først imperialisterne ud, hvorefter de altid lod de lokale styre landet. De indsatte, i modsætning til briterne, franskmændene og amerikanerne, aldrig et dukke-regime. Det var det pan-asiatiske projekt, som i sagens selve natur var anti-zionistisk. 

6.
Hvordan kan vi sige det?

Fordi kommunisme, som allerede sagt, var et zionistisk projekt. Den russiske revolution blev udtænkt, finansieret og udført af zionister. Mao’s massemorderiske kulturrevolution var indirekte zionistisk af samme grund. 

7.
Hvordan skulle det være kommet til udtryk?

Som en variation af det gigantiske folkemord, der fandt sted i Sovjetstaten. Interessant er det, at nylig afdøde zionistiske skikkelse, David Rockefeller (han var for snedig og diskret til at skilte med det, og underspillede altid sig selv og sine motiver) og hans protegé, den stærkt zionistiske skikkelse, Henry Kissinger, begge var de største fans af Mao's projekt. Ved hans begravelse, hyldede de ham som igangsætteren af det mest vellykkede statsprojekt i tiden. Vi taler om den mand, der stadig i dag sidder med verdensrekorden for egenhændigt iværksat massemord! Vi taler om det projekt, der kannibaliserede en gammel kultur og skabte et hidtil uhørt slavesamfund – som Vestens oligarker derfor elskede.

I en kannibalistisk kultur står alt på menuen.
Menneskeæderen er ikke kræsen.

8. 
Kom de så langt som til Østasien?

Zionisten Jacob Schiff finansierede den Japansk-Russiske krig, før den russiske revolution, for at styrte Zarens Rusland. Japanerne havde en Fugu-plan for at inddæmme zionsisterne. Ballonfisken skal tilberedes på en særlig måde, hvis den ikke skal være dødelig giftig. Nationer i hele Verden har grundlæggende anvendt to taktikker i forhold til khazariske pseudojøder/zionister (seneste navn). Enten blev de korporligt smidt ud af landet, hvilket skete i Europa i middelalderen. Eller også blev de indkapslet, så de var tvunget til at leve i kontrollerede ghettoer. Det skete i de fleste arabiske og nærasiatiske lande. Japan holdt sine fjender tæt til kroppen ved at invitere dem til at bygge deres kibbutzer i Manchuriet. De eksisterer den dag i dag, og er en fuldstændig uskadelig enklave – i modsætning til det giftige settler-regime i Mellemøsten, der har fået lov til at smadre hele regionen, senest med deres ISIS-projekt. Et nutidigt eksempel på, hvad der sker, hvis zionisterne ikke enten bliver smidt ud eller indkapslet.

Når japanerne hvert år udfører deres shinto-ritual i en berømt Shinto-helligdom i Tokyo, er zionisterne helt oppe at køre af skinhellig forargelse. Lige overfor helligdommen findes krigsmuseet i Tokyo, hvor der udstilles revisionistisk historisk dokumentation af 2. Verdenskrig. Altså, japanerne fortæller deres egen historie – jeg bér Dem, fru Heilbunt! - om krigen, og ikke krigsherrernes, men deres egen. Hvor uhørt, hvor formasteligt! Efter kapitulationen beordrede amerikanerne destruktionen af 1000-vis af bøger fra nationalbibliotet i Tokyo, med det formål at udslette japansk historie. Hvor har vi i øvrigt set bogbrændinger før? Det er tilskrevet nazisterne, men er derudover en ældgammel sag flittigt dyrket af romerne, der gik endnu mere radikalt til værks og nedbrændte dusinvis af biblioteker omkring Middelhavet. De led af et sygt mindreværdskompleks, hvorfor alle gamle og samtidige kulturer, der besad storhed, måtte ødelægges. I øvrigt mener jeg, ... Arvtagere: Det Britiske Imperium, Misundelsens Imperium og deres klon, US-Empire.

Med socialkonstruktivisme følger kulturdestruktivisme.

Krigen

Mellem 1. og 2. Verdenskrig var der overhovedet ikke fred. USA var i fuld gang med at bekrige japanerne i Østasien, for de havde sat sig op imod Imperiet. Husk, at briterne havde forsøgt at smadre Kina med opium. Husk, at briterne skabte, hvad vi i dag kender som zionisme (Cromwell in momoriam). Zionismen har sine fingeraftryk på alle de store blodige events i det 20. århundrede, det egentlige Holocaust, ikke Bolsjevik-Spielberg-versionen. Japanerne så, ligesom nordboerne, før de blev til vikinger, at Imperiet rykkede frem. Det var Imperiet eller dem, så derfor tog de skeen i egen hånd, rykkede frem i Østasien og fortrængte imperialisterne i erkendelse af, at Vestens sociale konstruktioner, demokrati og kommunisme og deres abrahamiske religioner, var fremmed for den asiatiske tradition med en konfuciansk styreform og et buddhistisk-filosofisk tankesæt. 

9.
Hvad handler krig om?

Krig handler om en hel række ting og sager, hvoraf de fleste helst ikke må omtales. Et overset element i den krig mod menneskeheden, som har varet i århundreder (som minimum), er en krig moderkendelse. Med omvendt fortegn. Krigsherrernes agenda er: hvor længe kan det lykkes for historieforfalskerne, anti-revisionisterne (de frygter revision af deres løgn mere end noget andet), virkeligheds-pamperne, falskmønterne ... at udsætte erkendelsen. Så længe udsættelsen finder sted, varer deres regime ved. Men udsættelse er nu det eneste, de kan håbe på. De løber efter toget i øjeblikket, for det er reelt kørt. De ved, de lever på lånt tid, for udsættelsen kan ikke finde sted for evigt. Ikke med mindre, de laver en Ctrl+Alt+Delete af Livet på Jorden, men det tør de ikke, for de har ingen steder at tage hen, og de har trods alt et menneskeligt overlevelsesinstinkt. Man kan iblandt betvivle deres menneskelige natur, men det kan skyldes, at psykopatiens væsen fremtræder menneskefremmed og livsfremmed (det modsatte af livsfremmende).

10.
Hvad er Z's mission? 
Zionismens mission i Verden, hvis man skal formulere en enkelt overordnet, har været at ødelægge alle den gamle verdens strukturer, så der kan dannes én enkelt og altdominerende struktur, der tilhører dem. Zionismen er et neo-feudalt projekt beregnet på at fremme en ny tids middelalderlige borgherrer forskanset bag uigennemtrængelige mure fjernt fra folk og fæ og goy.

Egentlig er det et genialt træk. Både at få venstrefløj og højrefløj til på hver deres måde at synge den samme zionistiske hymne. Venstrefløjen i sagens natur, fordi kommunisme og zionisme er to alen ud af samme stykke. Højrefløjen har altid være zionistisk. Den amerikanske, fordi de var fundamentalist-kristne, hvilket vil sige kristne zionister. Den nye højrefløj, fordi de ikke kan gennemskue, at der bag 95% af den terror, der finder sted, befinder sig en Mossad-agent. Disse typer har Ph.D i false flag og terror! Den zionistiske enhed Israel er født ved hjælp af terror. ISIS er en Mossad-CIA-operation. Bemærk, hvordan de lige husker at skyde mod en synagoge, mens de skyder mod uskyldige civile – på gaden i Paris til eksempel. Eller i København. Bemærk også, hvad der sker af Israel-venlige tiltag lige i forlængelse. Resultat: dele af det nye højre falder også for zionisternes klaverspil (de er klaveret, der spilles på).

For nylig gik det galt for dem. Det er selvfølgelig ikke første gang, for de blev grebet med underhylerne nede mindst to gange i forhold til Egypten. Én gang, da det blev afsløret, at bombeterror smurt af på egyptere, var Mossad. En anden gang, da Israel bombede et amerikansk krigsskib under 6-dageskrigen (USS Liberty), for at USA skulle bombe Egypten. Men altså: for nylig har der kørt en sag om, at der efter Trumps præsidentovertagelse opstod massive trusler af jødiske samfund og synagoger i USA. Der kan I bare se, hvad den onde mand nu har skabt! Truslerne viste sig at komme fra en zionististisk svindler fra hans computer i Israel. Medierne blæste truslerne stort op, men da en af ugens mainstream Fake News blev afsløret, ’glemte’ de at skrive om det. Det var de samme medier, der havde ført valgkamp for zionisternes/globalisternes favoritkandidat, Madame Neocon Clinton – et andet synonym for zionisme. Bemærk, hvordan en stor del af disse typer har dobbelt statsborgerskab. Bemærk også, at det klamme ægtepar, der udgør Clinton-forbrydersyndikatet, sammen med de klamme neocon-fætre fra Bush-forbrydersyndikatet, mødte op og græd deres tårer ved deres godfather og mentor David Rockefeller's grav, en af de mest indflydelsesrige skikkelser i forgiftningen af det 20. århundrede.

Vis mig dit begravelsestog, og jeg skal sige dig, hvem du har været.

Jeg har et forsigtigt bud. Den dag, det går op for jøderne, hvad de er blevet brugt til af forbryderiske zionister, den khazariske mafia, der kuppede jødisk identitet, bliver de seriøst vrede. Bemærk, at jeg tillader mig at skelne mellem jøder og zionister på samme måde, som jeg skelner mellem muslimer og islamister/wahabister. Den dag hjernevasken holder op med at virke, vil jeg meget nødig være zionist. Deres dobbelte statsborgerskab vil ikke længere hjælpe dem, og de bliver nødt til at grave et meget dybt hul i jorden. Rygter vil vide, at det har de allerede gjort.

Vi lovede ovenfor at svare på spørgsmålet:

11.
Hvorfor alt dette had?

Her må psykiateren på banen, så professor Tournesol tager sin psykiaterhat på. 

Had kan kun skyldes et fastlåst traume. Had er ikke vrede, hvilket allerede er en mulig vej ud af traumet. Had er, når man nægter at forlade sit traume. Vreden (... Gudinde! besyng, der greb Peleiden Achilleus) har allerede identificeret sin onde ond. Den hadefulde hader blot alt det, der kommer i vejen for ham. Det er her, projektionen sker. Vrede har en retning og en forløsning, had er retningsløst og uforløst. 

Når de hadefulde ud-hvæser deres beskyldninger om hate speech, så projicerer de deres had. Psykopater har meget lidt lyst til at blive gjort opmærksom på deres egen traumatiske natur. Og her nærmer vi os sagens kerne. 

Syntetisk psykopati

Had er syntetisk psykopati. Hadefulde mennesker er ikke nødvendigvis psykopater, dertil er der alt for mange af dem, og kun omkring 5% af enhver given befolkning, er psykopater. Vi kan også bruge ordet sociopater. Vi skelner her mellem mennesker, hvis traume er opstået i deres første to leveår, psykopater, og mennesker, der senere i livet er blevet injiceret med en projektion og dermed er blevet tvunget til at efterligne psykopatisk adfærd og spille deres spil, sociopater.

Social konstruktion er en sociopatisk konstruktion.

Psykopatens projektionsfelt er vanvittigt stærkt. Anorektikere/bulimikere, hvilket vil sige især pigers pubertets-psykose, har et uhyre stærkt projektionsfelt. I disse LGBT-tider skulle det ikke undre, om der er konstateret et stigende antal drenge med samme diagnose. Behandlere, der har haft med dem at gøre, kan berette om en projektionskraft, der er fysisk! De voldtager dig fysisk-mentalt til at spille med på deres sygelige kropsfornægtelse. Det er psyko-fysisk vampyrisme. Det er som bekendt muligt at behandle anoreksi, så der er ikke tale om egentlig psykopati, men der er tale om den samme projektions-kraft. 

12.
Siger du, at Z er syntetisk psykopati?
Jeg siger, at zionismen, som den opererer i Verden, er en syntetisk fastlåsthed af en særdeles usund mental-fysisk-social - og politisk - tilstand, og som bærer alle karakteristika for psykopati/sociopati. Zionisme er en pseudo-psykopatisk politisk filosofi.

Dens projektionskraft er patologisk.  

13.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Du har fået delvist forklaret, hvordan det kan lade sig gøre. Men du spørger måske om, hvordan det kan lade sig gøre at skabe og fastholde et så usundt, menneskefjendsk og hadefuldt greb om menneskeheden? 

Den franske pædagog og tænker Roger Domergue - NB! manden er jøde! - er den eneste, mig bekendt, der har ramt slangens hoved helt rent. Det viser, hvor okkult, hvor dybt og uigennemskueligt fænomenet er. Traumet har et navn. Det hedder ottendedags-omskærelsen. 

Når man skærer det mest følsomme sted bort fra et drengebarn otte dage efter fødslen, traumatiserer man det lille menneske på dets mest følsomme sted i dets mest følsomme time. Domergue påpeger, at tidspunktet er valgt med kirurgisk-satanisk præcision. Traumatiseringen påvirker en vigtig cyklus, der foregår mellem den 8. og den 21. levedag, hvilket manipulerer det hormonelle system, der er ALT-afgørende for dannelsen af mennesket. Omskærelsen skaber syntetisk psykopati. Det forklarer, hvorfor en etnisk gruppe, der burde udgøre en ubetydelig minoritet og være fortyndet, som eddike i vand, har formået at kreere denne menneskelige vanskabning, der har trukket sit blodige spor gennem 3.500 års historie. 

Vi nærmer os en konklusion her. Via kringlede bagveje og over kryptiske boldgader. Den dag, jødiske forældre indser, at omskærelsen af deres drengebørn er en grundlæggende forbrydelse mod mennesket, og dermed mod menneskeheden, vil også de være i stand til at bidrage til en sund heling af denne verden. 

Det sidste spørgsmål - udenfor nummer: Har tallet 13 nogen betydning?
Svaret er: ingen kommentarer ;-)