100 dage for Mr. Trump

af marco_hanuman, the blogger

Vi har givet manden den chance, som han fortjente. Hans udsagn var interessante. Han sagde mange ting, som burde have været sagt for længst. Han pissede globalisterne og alle de skinhellige ’liberals’ af. Vi taler om alle de uduelige, korrupte venstreorienterede, der blev transformeret til neo-fascister under Obama-styret. Og hvis moralske endeligt blev, at de hyldede og promoverede en præsidentkandidat fra en notorisk korrupt gangsterfamilie, hvilket vil klæbe til ’fløjen’ resten af dens ynkelige dage. En skikkelse, der som minimum har sagt denne gennemførte korruption imod, fortjener – også som minimum - en chance.

Det har han så fået. 100 dage efter må vi spørge: Var han nogen sinde i position i stand til at tage chancen? Sandsynligvis ikke. Selv milliardærer, der er i stand til at betale for deres egen kampagne i kampagnernes og anti-demokratiets eget land, bliver indhentet af The Deep State. 

De nyvalgte præsidenter i USA har det med at blive indhentet af Det Mørke Væsen, der bor i det politiske horehus, der kalder sig den amerikanske stat. Husk George Bush’s øjeblik, det er faktisk foreviget på film. Manden sidder 11. september 2001 på en skole. Han er stort set alene i lokalet, og han har lige modtaget – formodet – et telefonopkald fra hovedkvarteret. Dick Cheney og Donald Rumsfeld er velinformerede om dagens program, som er den højteknologiske og veltilrettelagte sænkning af en serie bygninger omkring World Trade Center, Downtown Manhattan. 

Se mandens ansigt, han er lammet, desillusioneret, skræmt fra vid og sans. Her troede han lige, at han havde noget at skulle have sagt som nyvalgt præsident (jamen far, du lovede ...), og så viser det sig, at han modtager direkte ordre fra Mørkekammeret i sit bagland om at: – må vi formode – hvis han ikke efterfølgende parerer ordre og spiller spillet i det efterfølgende, hvilket vil sige punkt 1: den konspirationsteori, der binder verden på ærmet, at den højteknologiske og veltilrettelagte sænkning af en serie bygninger omkring World Trade Center, Downtown Manhattan, er organiseret af en stribe stammekrigere fra en hule i Afghanistan og punkt 2: en af hændelsen begrundet og retfærdiggjort stribe af herlige krige og folkemord, som er indskrevet i det globalfascistiske manuskript … ja, så vil han ikke overleve længe som præsident. Eller overhovedet. 

Man skulle måske tro, at han som medlem af Bush-mafia-syndiakatet vidste det hele fra starten. Men sådan fungerer Deep State-puppets ikke. Heller ikke engang selv om de er født med en sølvske i røven i en af de familier, der gennem et århundrede har været organer for globalisterne og De Mørke Kræfter, hvorfor de har fået lov som belønning at udføre deres mafia-virksomhed. Der skal altid være et vist mål af naiv uvidenhed, for at dukkedrenge og barbiedolls skal kunne performe overbevisende. Det gjorde idioten så. Exit Baby-Bush efter 8 års rædselsregime. 

Så ankom den lysebrune, bøssoidt-lækre, veltalende og politisk korrekte hr. Obama. Han var ét kæmpestort smilende Hollywood-style og liberalt (i den rigtige betydning, ikke den misforståede kontinental-europæiske) vinderfjæs. Yes We Can og Change. Der gik blot tre uger, hvorefter hans ansigt så fuldstændig anderledes ud. Nogen havde prikket ham på skulderen og fortalt ham et og andet om, hvad der egentlig forventedes af en præsident. Nogen havde belært ham om, at den kontrakt, han havde indgået med manden med det blege ansigt, nu blev indfriet. JEG har bragt dig til magten på posten, nu skal du fuldbyrde din del af kontrakten, og den består i at adlyde ordrer fra kommandocentralen. Og hvis ikke, du mener, du er i stand til det, så findes der en ganske hurtig aftrædelsesplan for dig. Forstår du, hvad der bliver sagt? Intro rædselsregime 2.0 på steroider, Obama var blot en Bush-forlænger. Eller snarere: en Bush-fordobler, for ALT under hans regime blev værre end under Bush. Venstrefløjen, der stadig pillede i deres efterhånden hudløse navler, opdagede intet. 

Hvorfor ankommer sandhedens øjeblik først efter valget for disse præsidenter? Det gør det, fordi Mørkekammeret har brug for kandidatens troværdighed i fremtrædelsens øjeblik. Når den skikkelse, der træder frem på på arenaen, tror på det, han siger, så vil folk tro på det, der bliver sagt. Det er en kulturlov. Folk er nemme at narre, men der er altid brug for en person, hvis kropssprog er troværdigt. Det findes kun hos folk, der selv tror på deres udsagn og budskab. Man plejer at sige fake it till you make it. Der bør rettes til: First you make it, then we shake it. Thereafter you’ll fake it, or else we break it. Altså: Du er en idiot, indtil sandheden rammer dig. Derefter spiller du spillet, hvis du har dit liv kært. Det var der fire præsidenter, der ikke gjorde, så vi tog deres liv (plus et dusin, som vi bare vred armen om på – plus alle de andre, der ikke turde rokke med ørerne). Husk det! 

Selvfølgelig er præsidentkandidaterne groomed, de er udset for længst og opdraget til at udføre deres mission. De er indviede på et passende niveau, hvilket helt bogstaveligt sker i det netværk af obskure selskaber, der åbenbart er obligatoriske for Magten, siden det nu er der, de har opholdt sig i århundreder. Logerne har været et af deres foretrukne skalkeskjul og fora, og i USA ankom de allerede ved nationens fødsel. Men der findes grader af indvielse i den beskidte sandhed, som disse magtens hemmelige selskaber gemmer på. Det var i tilfældet George Bush ganske tydeligt, at han besad en lavere grad af indvielse end sin far og de sataniske kumpaner, Rumsfeld-Cheney. Det sandhedens øjeblik, vi taler om her, er derfor en relativt højere indvielse, der ankommer, når rotten er gået i fælden. Det er her, hvor det mafiøse begreb omerta indføres, tavshedsløftet. Det er i filmisk terminologi point of no return. Det indføres ved hjælp af den ultimative trussel: døden. Hvis ikke den medsammensvorne, mafiamedlemmet, holder sin kæft og gør, som der bliver sagt, så vil det ikke blot koste ham livet. Og ikke blot hans, men også hans børn, hans hustru, hans gamle mor, hans gode venner og hans hund. Og ikke engang efter døden – hvis man har martyriske tendenser – vil han blive taget til nåde og oprejsning, for mørkets kræfter kontrollerer hele det apparat, der skal til for at tage til nåde og oprejse. Selv i døden, kan de foretage et karaktermord, hvis det skønnes propagandistisk korrekt. 

To tidligere præsidenter – sandsynligvis en hel stribe – har haft deres sandhedens øjeblik. John F. Kennedy havde sit øjeblik, da det gik op for ham, at han skulle medvirke i USA’s opiumskrig i Vietnam, mordet på Fidel Castro, mordet på amerikanske borgere i Operation Northwoods, okkupation af Cuba samt konfrontation med Sovjet, der – må man formode – skulle lede til den 3. verdenskrig, der var beskrevet i hersker-mafiaens manuskript allerede i 1890’erne. Kennedy nægtede at spille den bold, så exit JFK. Det viser noget om, at det ikke er helt nemt og bestemt ikke helt forudsigeligt for Magtens Mørkemænd at dosere den perfekte grad af on-a-need-to-know-basis til deres dukkedrenge og -piger. 

Richard Nixon var sig i høj grad bevidst, at der var stukket noget under stolen, og at CIA som et af mafiaens hovedorganer havde mere end én finger med i spillet både i Svinebugten, i Vietnam og i mordet på hans forgænger i embedet. Og i dannelsen af USA’s, og dermed verdens, postkrigshistorie. Så han forlangte visse papirer om sagerne. Derudover brød han sig ikke om en af USA’s vældig gode venner, slyngelstaten Saudi-Arabien, som kommunisten Roosewelt havde solgt sin og nationens sjæl til. Det skulle Nixon ikke have gjort, for så fik han Watergate. Det var hans forsinkede indvielse. Exit Nixon. 

Mafiafamilier der bonder

Clinton var for velopdragen af US Deep State til at begå lignende karrierefejl. Og for gennemkorrupt. Han begik de sleske, politiske svinestreger, som han skulle, med stilsikkert charmeur-fjæs. Nævn den liberalt-minded'e kvinde, der ikke syntes, han var lækker og godt gad at ... Her er der også tale om en mand, der, ligesom JFK’s efterfølger Lyndon B. Johnson, var dybt involveret i mafiavirksomhed. Forbrydersyndikatet Clinton var dybt indfedtet i drughandel og pengevaskeri tilbage fra tiden i Arkansas. Plus den stjernerække af voldtægtssager, hvoraf Levinsky blot var en af dem (og hun blev vel ikke engang voldtaget, hun var efter al sandsynlighed bare en luder, der var god til at sutte pik …). 

En kompromitteret præsident er altid det sikre kort. Hvis ikke du udfører vores ordre til punkt og prikke, så fortæller vi offentligheden om dine små beskidte hemmeligheder. Vi behøver som danskere blot at sige navnet Anders Fogh Rasmussen. Det viser sig også, no surprise, at Clinton-familien var til pædofili. 

Her kommer vi så til hr. Trump. Han skulle efter sigende også have haft sin gang hos Epsteins Lolita-Express. Man kan spekulere over, hvorfor styresystemet ikke har trukket det kort for længst, men et godt bud er, at det i valgkampen fuldstændigt ville have destueret Hillary Clintons muligheder for et valg, da Trump omgående ville have lukket op for posen. Selvmålseffekten var for stor. 

Nu har US Deep State så præsenteret hr. Trump for sandhedens øjeblik, den uundgåelige indvielse. Hvad har man sagt til ham? Der er mere end én amerikansk præsidentkandidat (tidligste eksempel Horace Greeley, 1872), der frivilligt (læs: ufrivilligt, men nødtvunget) afstod fra sit kandidatur, fordi vedkommende blev direkte truet med, at nogen ville myrde både ham og hans familie, hvis han fortsatte. Noget lignende må man forestille sig med hr. Trump, De har sådan en nydelig familie. Sæt nu den kom til skade, det kan vi da ikke have, vel. 

Trump var plan B, hvor Hillary var plan A. Bitchen havde frivilligt, uden at blinke, med endnu et sjofelt grin, og med væsken løbende ned ad lårene, startet 3. Verdenskrig. Hun har allerede forinden i Obama-administrationen medvirket til optakten ved at organisere ISIS, zionisternes smadrehær i Mellemøsten, al Qaeda 2.0. Clinton Foundation har allerede i årtier renskuret milliarder af stjålne penge. Hendes mand var big-time, mafioso-drug-pusher fra Arkansas, finanssvindler (ophævelse af Glass-Steagall, der førte til finanskrisen i 07-08) og voldtægtsforbryder. Hun ville have været det perfekte redskab. Efter flødechokoladebollen skulle der altså indsættes en lesbisk feminist, der elskede folkemord (vi kom, vi så, vi myrdede, hahaha…). Men milliardæren kom hende i forkøbet og kørte sine egne veje. Dette er ikke blot min vurdering, dette er – omend udtrykt lidt udiplomatisk - et særdeles kvalificeret bud, og panikken i Deep State var særdeles tydelig, da det ikke gik som forventet. Hele fabrikken, ikke bare dele af, men HELE den amerikanske mediefabrik, var kørt i stilling for at fuldføre hendes kandidatur, og alligevel lykkedes det ikke. Venstrefløjen er stadig ikke kommet sig over det og fatter stadig ikke, at det, der ramte dem, kaldes for Nemesis. 

Så nu har US Deep State 100 dage efter udført deres damage control. De havde deres plan om at smadre Mellemøsten. Vi kender den helt tilbage fra Eisenhower-administrationen, hvor sceneriet i Syrien, som vi ser det lige nu, allerede var fuldt og præcist beskrevet. Vi kender det senere fra Yinon-planen om et Greater Israel, et balkaniseret Mellemøsten. Det gik ikke efter planen, for der var en russisk præsident, der nægtede at spille den bold og leverede en hård tackling i målfeltet. ÆÆÆH! han spændte ben, hylede modstanderen straks, ligesom en italiensk fodboldspiller, der spiller offerrolle på græsset efter en regulær tackling, for at få dommerens opmærksomhed. 

Men hr. Putin spillede rent faktisk og klogeligt efter reglerne, hvilket vil vise sig at være det lange strå trukket den dag, verdens-offentligheden omsider kommer ud af sin store massepsykose, sit WW2-post-traumatiske-syndrom. Putin brugte Vestens moralske hykleri mod Vesten selv. Vesten havde selv introduceret de internationale regler og traktater, som Vesten systematisk forbrød sig imod. Det var en helt ny strategi i en helt ny kold krig (læs: et helt nyt teaterstykke, der ikke er andet end usselt genbrug) ved navn: returneret dobbeltmoral. rt.com, for eksempel, kører denne stil og strategi. Hvor løgnen var officiel standard i sovjetstaten, og hvor løgnen nu er uofficiel standard i Vesten, indførte Ruslands statskanal, rt.com, sandheden som våben. Blandet med en portion passende propaganda, selvfølgelig, så vi skal stadig passe på. Men i sikker erkendelse af, at Vestens løgne er Vestens værste fjende, er det et langt stærkere våben at formidle sandheden end at lyve til gengæld. Interessant. Der er stadigvæk tale om et våben. Men nu har sandhed skiftet plads med løgn. Ikke perfekt, ikke fuldbyrdet, men en forbedring i forhold til bundskraberen løgn-ovenpå-løgn-ovenpå-løgn ... 

Amerikanerne, israelerne og saudiaraberne – de tre slyngelstater, der står for 99% af al terrorvirksomhed i verden – har sat sig i hovedet, at Syrien skal smadres, for at skabe den ustabilitet i Mellemøsten, deres rædselsregime har brug for. Først sendte de deres ISIS og al Nusra-terrorister indover, hele tiden understøttet af amerikansk luftvåben, der sjovt nok altid ramte forbi deres erklærede mål og bombede den syriske hær og den syriske befolkning. Da de så begyndte at få for mange tæsk af syrerne, irakerne, iranerne og russerne, greb de til plan B: egne tropper. Nu landsætter de amerikanske soldater i Syrien. Igen hykler de, at de skal bekæmpe de terrorister, som de selv har trænet, finansieret og hyret, alt imens de skyder løs på den syriske hærs stillinger. 

Hr. Trump stod i starten i vejen for CIA’s plan. Det siges, at der foregik en magtkamp i baglokalerne om den sag. Vi kan se det afspejlet i den hurtige afsættelse af folk som Bannon og Flynn i den nye administration. Donald Trump er nu fuldstændig indkapslet af neo-trotskistiske neocons, hvilket vil sige repræsentanter for den khazariske mafia. Venstrefløjen kører igen deres perfide spil. Husk i den forbindelse, at neocon-fænomenet er venstrefløj, der infiltrerer højrefløj på vegne af US-Israel Deep State. So Deep, the Con of Man.  

Hvis hr. Trump føler rebet stramme for meget – og det kunne man godt forestille sig for en mand, der er vant til at køre sit ejet show som succesfuld businessmand i sit eget finansimperium – så vil han slå sig i tøjret. Her er det så, vi kommer til at opleve mordet på den femte amerikanske præsident. 

Et flertal af amerikanere valgte hr. Tilsyneladende Politisk Ukorrekt Trump af samme grund, som de valgte hans forgænger, flødechokoladebollen, hr. Politisk Korrekt Obama. Folk ønskede egentlig forandring. Og nu får de, som dengang, status quo i en endnu værre form. 

Folks følelser og længsler, deres lidelser og trængsler, deres værelser og fængsler er reelle! Folk har lidt umådeligt under det oligarkiske egotrip, der stikker sine dybe, slimede rødder langt ned i historien. Men vi kan nøjes med at blive os det 20. århundredes menneskelige lidelser bevidst, da dette århundrede udgør en fraktal komprimeret version af hele menneskehedens historie. Bevidstgørelse er i så fald en bevidst afståelse fra medvirken til det iscenesatte folkelige jubelscenarium, der underbyggede århundredets Dark Con of Man. 

Politisk historie er én lang kæde af udsættelse af fuldbyrdelse af … folkets længsler. The Dark Con of Man kan anskues som længslernes fængsel. Ligesom religion, som det er blevet til: organiseret uforløst længsel.