Identificering af religion under radaren

af morton_h, the blogger

Tjek-23-listen - nytteværdi:

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at en bevægelse eller et tankesæt, der ikke kalder sig selv for religiøst, alligevel er det.

Prøv fx at køre fænomenet kommunismeigennem Tjek-23-listen og se, hvad der kommer ud. Prøv at køre klima-ideologien igennem. Prøv at teste politisk korrekthed og det ideologiske fundament, der benytter sig af politisk korrekthed som redskab. Prøv med økofascisme, prøv med New Age, prøv med Agenda 21. Hvis man ikke allerede er klar over det, så er vi i alle disse tilfælde så langt ovre i religionen, at det ikke er til at skelne. 

It looks like a duck, it walks like a duck, it quacks like a duck ...

• Irrationalitet - led ikke efter logik. Vha det irrationelle bliver det muligt at modulere sandhed og løgn og i visse tilfælde bytte rundt på dem.
• Dogmatik - absolutte påstande, der ikke kan diskutteres. Dogmatik erstatter logik. Logikken er på forhånd givet som facit - fill-in-the-blanks.
• Hellige skrifter - evt. har Gud selv skrevet dem ... måske venligt bistået en sekretær på den røde linie, en profet.
• Mirakler og overnaturlige hændelser - brugt som bevismateriale og legitimering, Gud har talt!
• Åbenbaringer - en særlig afart af mirakler, hvor mediet eller profeten downloader fuldt færdige komplekser af trosmateriale, der så nedfældes i form af hellige skrifter.
• Okkupation af universelle værdier - patentering og monopolisering af kerneværdier, som mennesker altid har haft, og som nu hævdes at være opfundet af religionen.
• Præsteskab - tilbyder generøst at tyde teksten og udlægge miraklerne. Præsterne fortæller også folk, hvilke konsekvenser, religionen bør have for folks liv generelt. Blandt præster findes der både ypperstepræster og tempeltjenere. Religioner danner hierarkier.
• Tro - erstatter viden. Viden kræver grammatik og logik, og i religioner stiller man ikke spørgsmål. Kritik er forbeholdt det, der er udenfor religionen, og vil da være præformuleret, da egentlig kritisk tænkning er fremmed for religionen.
• Løfter og håb - guleroden, der holder den troende forhåbningsfuldt motiveret for Det Store Noget der skal komme, en eller anden dag og for et eller andet, som man vil kunne opnå, og som vil blive skænket som den religiøse fortjenstmedalje.
• Eskatologi - Armageddon, Skærsilden, Apokalypsen, de sidste dages hellige, Dommedag, Kristi / Messias' genkomst, den 12 imam, Khalki, Åbenbaringen, den Store Høst, den 6. udslettelse, Alien Invasion, 3. Verdenskrig, den kosmiske krig mellem det Gode og det Onde, Star Wars.
  Bøh! - der blev du nok bange.
• Eskapisme - den store forløsning, drømmen om Paradis, Utopia, Kingdom Come, Khalifatet, Valhalla, undslippelse fra genfødelsens hjul - Nirvana, Himmerige efter døden, Opstandelsen (the ascension), The Stairway to Heaven, quick-fix genvejen til frelsen, frihed for al lidelse, det kommunistiske ursamfund, the happy end, Tusindårsriget, Det Ny Jerusalem, undslippelsen. Hallelujah!
• Menighed - de levende byggestene, de mange troende, der holder gang i strukturen, fårene i folden, de menige i hæren.
• Ritualer - repetetive og bekræftende handlinger beregnet på at blødgøre hjernen og hjertet, kultiske og magiske handlinger, besværgelser, påkaldelser, fordømmelser, helliggørelser, tilbedelser.
• Mystik og kryptisering - mysteriet er et røgslør, noget der ikke kan fattes uden hjælp af religionen, uigennemsigtighed. Hænger nøje sammen med løftet om Det Store Noget. Kræver et præsteskab for at afmystificere.
• Kirkefædre - autoritære personer med særlig aura og karisma, oprindelige igangsættere, forbilleder, helgener, apostle, lærde, martyrer.
• Missioneren - hvervning af nye medlemmer blandt de ellers fortabte. Missionæren arbejder på sin egen frelse ved at frelse andre og verden.
• Forfølgelse af vantro - både indenfor og udenfor religionen. Missioneren med et negativt fortegn. De religiøse fjendebilleder. Korstoget.
• Et religiøst sprog - et sprogsæt, der adskiller den pågældende religion fra andre. Indgår i ritualerne. Nysprog er velkommen.
• En ulv for fårene - noget, der skaber frygt og utryghed i verden, imod hvilket religionen tilbyder tryghed. Et problem, der udløser reaktion, der udløser en løsning. Den Store Satan, Verdens Undergang.
• Skyld og skam - en del af styresystemet og den politisk-religiøse-spirituelle korrekthed, de religiøse socialiserings-mekanismer.
• Kontrol - religioner er kontrolsystemer for politisk, social og mental adfærd.
• Credo - mellem tro, dogme og ritual. Et særligt centralt ritual, der er nedfældet og kan fremsiges - evt på forespørgslen: 'Og hvad tror du så på?', hvorefter det er meningen, at man skal fremsige sit credo.
• Kosmologi - en verdensforklaring, det religiøse totalperspektiv. NB! Der indgår ikke teorier i denne kosmologi, for det er beyond theory.

En eventuel risiko ved brug af tjeklisten er, at man kun leder efter facit, hvorved man finder, hvad man leder efter. For eksempel kunne man køre Foreningen af Danske Automobilforhandlereigennem listen og komme op med, at det nok var en religion. Det ville være svært, men bestemt muligt.

Der vil ofte være tale om gradbøjninger, hvor fx grene indenfor videnskab har visse eller oven i købet overvejende religiøse træk kombineret med videnskab. Darwinisme er et eksempel. Eller ideologier, selvom det ikke er muligt at undgå ideologi. Men man kunne også bruge tjeklisten til at rydde opi ideologi eller en videnskabsgren, da begge har det med at blive statiske og dogmatiske grundet en indbygget dovenskab eller træghed i det menneskelige tankesæt - hvorved de glider over i religionen.

_________________________

Essay: Er der ikke noget godt at sige om religion?

Der kan siges masser af godt om religion. Religion er en integral del af vores kultur. Europæisk kultur ville ikke være, hvad den var uden Kristendommen. At glide over i et had til religion er en form for kulturelt selvhad. Det er ligeså fundamentalistisk og vildledende som det modsatte, at hvidvaske religionen for dens ugerninger.

Religioner er hylstre, containere, skabere af kontinuitet. De indeholder det, der puttes i dem. De er komplekse og mangfoldige størrelser, og at kræve, som en person for nylig udsagde: Jeg synes at al religion skal afskaffes!, er et sikkert tegn på, at der er gang i noget religiøst. I det tilfælde var det så Asatro... ;.) Hvis det fx var en ateist - prøv forresten at køre ateisme igennem tjeklisten og bliv overrasket! - tag en mand som Richard Dawkins, så findes der næppe noget mere dogmatisk og rigidt end hans reaktionære udsagn om alt og alle, der ikke mener ligesom ham og afprøver andre måder at forstå verden på end en streng reduktionistisk, positivistisk. 

Hvis man udfordrer en kultur-marxist, vil vedkommende som credo hævde, at al religion er noget møg. Men i sin totale fornægtelse af religion, falder vedkommende pladask i en endnu værre fælde: det ideologiske hjernevaskeri, der er 100% religiøst i sit indre uvæsen. Mens man er i gang med at fornægte religion, bliver man butt-fucked af en religion, der ikke har mod til at indrømme, at det er en religion. 

Religion is there to enlighten the wise and enslave the stupid.
[Santos Bonacci]

Hvor er det uretfærdigt, tænker man. På samme måde som udsagnet: De, der har, skal gives, men de, der intet har, skal alt fratages.Hvis man ikke har forstand til at læse teksten, så skal man holde fingrene fra religion. Problemet er herefter et seriøst dilemma, en Catch-22l For man skal vide, at man ikke kan læse teksten for at kunne fravælge, og for at vide dette, skal man kunne læse teksten. Det er den religiøse fælde. De fleste ved det ikke, så de ryger i fælden. Det gælder også de, der tror de kan læse og fravælge religion i dens traditionelle, synlige form ... hvorefter de ryger lige lukt ind i enten Ideologi-versionen eller NewAge-versionen. Eller over i forbrugerkulten - prøv at køre Apple gennem tjeklisten.

En tredje vej 
Der findes en tredje vej. Religion er et tveægget sværd (jf. Religion is there to enlighten the wise and enslave the stupid). Hvad menes der med det? Det er jo et esoterisk udsagn.

Det betyder for det første, at der er mere end én religion indenfor religionen. Der er godnathistorierne for menigheden, og så er der noget andet for de indviede. Indenfor jødedom er der oven i købet 5 lag. Som om det ikke var rigeligt, at der nu åbner sig et helt nyt felt, hvor man begynder at bryde den kryptisering, der er lagt henover religion, så skilles vandene endnu engang via intention. Der er både oplysning og formørkelse, for der er folk, der har vidt forskellige intentioner, når det drejer sig om potent viden. Det er i det esoteriske felt, at den farlige del af religionen befinder sig, hvilket igennem årtusinder har haft tiltrækningskraft på særlige typer(jf. Løftet - Ondskabens fælde), der altid har søgt magt over andre. Det er samtidig her, at den virkelige kraft og den virkelige viden bag troenbefinder sig.

Religion er farlig for mennesket i dets nuværende tilstand. Det kan være en grund til at fravælge, det forstår vi. Men problemet er, at nissen flytter med. Hvis man tror, man slipper for den lille fyr med den røde hue, så tager man fejl, for han sniger sig ind ad bagdøren i dit nye hjem, og denne gang uden, at du aner det. Husk at en af religionens løfter er, at man kan undslippe via troen og overgivelsen. Det er så snedigt indrettet, at man bliver indhentet og indfanget i et nyt og ofte værre spind. Der er en ubarmhjertig dialektik tilstede.

Hvad sker der fx efter en revolution, hvor de revolutionære har afskaffet det gamle tyranni? Det viser sig, at det nye tyranni altid bliverværre end det første, hvilket alle revolutioner siden Den Franske har vist. De revolutionære mente, at de havde givet fingeren til Gud, Konge og Fædreland og erstattet det med Frihed, Lighed og Broderskab ... hvorefter nihilisme, postdemokrati og multikulturalisme indfandt sig som helvede på jord. Senere mente de revolutionære, at Proletariatets Diktatur bragte frihed til det russiske folk og resten af verden, mens et inhumant og perfidt slavesamfund uden historisk sidestykke rullede ind. Det hed Kommissærernes Dikatatur.

Religion er farlig, men religionsfornægtelse er ti gange så farlig. Det er ligesom, når rationalister hævder, at magi er overtro. De opdager derfor ikke, at den har sneget sig ind som medie-manipulering med virkeligheden. Det er som at hævde at dæmonisk besættelse er gammel overtro, hvorved vi ikke opdager, at luften er tyk af den slags i krigsprogandaens tid. En tredje vej er altså at tage de esoteriske briller på og afkryptisere religionen/religionerne. Der gemmer sig hemmeligheder. Disse kan åbnes og læses. Men man bliver nødt til at holde afstand til psykopaterne, parasitterne og vampyrerne, for de færdes også i Det Store Bibliotek. Lad også være med at hænge ud med logebrødrene - de fleste af dem aner i øvrigt ikke, hvad der foregår. Og lad for guds skyld være med at hænge ud med NewAge-kabbalisterne. 

 

Alle kender Mussolini, så vi bringer ikke et billede af ham.
Alle kender Silvio Berlusconi, så vi bringer ikke et billede af ham.
Men ikke så mange kender lederen af P2-logen, Licio Gelli, Mørkets Fyrste, der døde for nylig i en alder af 96. Han burde have bedt om syndsforladelse på sin dødsseng og tilstået mordet på pave John Paul I i 1978 - samt en bunke andet stygt.

Der kan siges andet godt om religionen. Den stabiliserende faktor, som Islam udgjorde, indtil styregrupperne i Det Britiske Imperium opfandt de undergravende og perverterende wahabbister, salafister, jihaddister og muslimske brødre, er ikke forstået i dag, hvor Sunni-Islam er korrumperet af saudisk pseudo-Islam. De kristne europæeres modangreb mod både den mongolske invasion og det Ottomanske Riges ekspansion er kendt. Men manden, der stoppede tyrkernes fremmarch og reddede Europa, Vlad Tepech, er gået over i røverhistorien som en Hollywood-vampyr, selvom hans Drageorden var kristen. Hvem var de første, bolsjevikkerne nakkede i revolutionen? Det var præsterne i Den Ortodokse Kirke. Hvad var det første, som russerne vendte tilbage til efter Sovjetstatens fald? Den Ortodokse Kirke. Hvem er det, som ISIS går efter i Mellemøsten? Syrien, et kristent land og de kristne samfund i Irak og resten af Mellemøsten. Hvad er det for modstandsgrupper, der i dag udfører politisk aktivisme i Frankrig mod den amoralske regering, dens zionist-infiltratører, dens kulturmarxist-agenda og dens statssponsorerede terrorisme? Det er bla katolske grupper. 

Her på Paradigmet har vi ikke lagt fingrene imellem i forhold til Kristendommens skyggesider. Det vil du vide som fast læser. Men Verden er altså ikke så firkantet, som forskellige former for politisk korrekthed lader os tro. Religion har på ingen måde udspillet sin rolle. Hvilket også er grunden til, at Islam er målsat til at udspille en destruktiv rolle, og de kultur-ingeniører, der allerede i 1800-tallet fremlagde en plan om det store civilisations-sammenstød, kendte udmærket den kraft, der ligger i religion, en kraft, der ikke bare kan afskaffes, selvom det måske med et sådan sammenstød for øje kunne være ønskeligt. Altså den æg i det religiøse tveæggede sværd, den enslavement of the stupid, der er et masseødelæggelsesvåben vendt mod både den muslimske verden og mod Vesten. Imperiets hovedstrategi har altid gået ud på at få det ene store dyr til at ødelægge det andet. 

Kristendommen har været et af hovedfjenderne for det kulturmarxistiske destruktionsprojekt. Det har den bla fordi den har forsvaret familien, som kulturmarxisterne har arbejdet på at nedbryde med feminisme, LGBT-kønsforvirring, pornografi, Hollywood-demoral og musikindustriens satanisme-light. Det næste, de går efter - hvilket er lige om hjørnet og en fuldstændig logisk konsekvens af de hidtidige tiltag - er en legalisering og generel accept af pædofili. Kraftig hjulpet på vej af datamafiaen og pornoficeringen af de sociale medier, det perfekte operativsystem for pædofilisme. Her har den katolske kirke fået et blakket ry, men det viser sig ved nærmere eftersyn, at Operation Pædofili ikke er et katolsk fænomen men er en destruktiv kampagne, hvis kilde skal findes hos katolikkernes ærkefjender, zionisterne. Katolikkerne havde en død vinkel, de så det ikke komme. At den katolske kirke så har manglet et immunforsvar imod angrebet, kan de til gengæld ikke løbe fra. 

Kulturmarxister elsker perverteret kunst. Det kan ikke få nok af det. Det kalder det for subversiv perversion (Herbert Marcuse). Pervertøren Paul McCarthy fik lov til at stille denne gigantiske oppustelige buttplug op som juletræ på Place Vendôme i Paris sidste jul. Det var der en katolsk aktivistgruppe, der besluttede sig til at gøre noget ved. En dag sprang der en stak maskerede gutter ud af en bil og myrdede grimmerten med knive ... lol! Resultatet var:

Se, det er kunst!

En anden samfundsbevarende, og grundfæstet katolsk værdi, som kulturmarxisterne og White-Genocide-folkemorderne har undermineret, er beskyttelsen af det ufødte barn. I dag er der fri abort over hele linien med nærmest menneskeret til at aflive fostre. Resultatet i feminismens kølvand har været, at europæerne ikke længere reproducerer sig selv og nu er i færd med at udrydde sig selv og deres kultur. 

Zionismen 
Her er det på tide at sige noget godt om ortodoks jødedom. De ægte ortodokse, dem med langt skæg, hat og slangekrøller anerkender ikke staten Israel og det zionistiske projekt - pestilens No One i Verden i dag. De er fx stærkt i opposition til Netanyahu's skrigeri om at bombe Iran. Et interessant videoklip på nettet viser tidligere præsident Mahmud Ahmadinejad på besøg i New York hos en gruppe ortodokse jøder, hvor de var særdeles anerkendende i hinandens selskab. Begge parter vidste udmærket, at Holocaust-mytologien var et zionistisk svindelnummer, og lagde ikke skjul på det. Shia-muslimen Ahmadinejad er den eneste statsleder i nyere tid, der har haft mod til at sige det lige ud. Hvem, skal vi gætte på, bliver den næste? 

Den tidligere iranske præsident sagde også følgende:
Israelere er ikke jøder men en stak løgnere, der misbruger jødedommens navn. Om amerikanernes ledere sagde han det samme: at de var en stak hyklere, der misbrugte kristendommens navn.

Det kunne fx være ham her: Vladimir Putin. Han ved det uden tvivl. Han har for nylig udtalt sig direkte om den zionistiske skjulte hånd i Den Russiske Revolution. Han har personlig smidt zionistiske, parasitiske oligarker ud af landet. Han ved udmærket, at der er zionistiske neo-cons bag Ukraine-affæren. Han kender udmærket den zionistiske komplot bag De Unge Tyrkere og omstyrtningen af Det Ottomanske Imperium og det armenske folkemord, jf den seneste konfrontation med NATO-Tyrkiet. Han ved udmærket, at zionisten George Soros står bag de farvede revolutioner, bla det seneste forsøg igen i Armenien. Han ved, at der står zionister bag den terrorhær, som russerne lige nu bomber i Syrien og Irak. Han ved, at zionist-imperiet Rothschild står bag udplyndringen af den russiske økonomi siden Jeltsin-æraen og bag den ulidelige russiske forfatning fra starten af 90'erne, der forhindrer nationaliseringen af den Russiske Nationalbank. Putin ved udmærket - og har diskret antydet det i offentlige udtalelser - at der er en skjult zionistisk hånd bag 9/11. Derfor bliver du også kaldt for antisemit i USA i dag, hvis du antyder, at 9/11 var et inside job. Hvilket er helt fantastisk: de zionistiske fjolser røber hermed sig selv, for de bruger altidden kliché, når nogen rykker for tæt på deres svindelnumre og terror-forbrydelser mod menneskeheden. Tampen brænder. 

Den russiske præsident giver en journalist en belæring om størrelsen af det russiske versus det amerikanske militærbudget (1/10) med bemærkningen: Har du ingen common sense?

Så altså: de ortodokse jøder ved det hele, og de bryder sig ikke om det. Mossad ved også det hele, for det var dem, der udførte det, så de kan til gengæld godt li' det. 

Folk, der over en kam fordømmer religion, har ikke fattet kompleksiteten. Folk er generelt mest til forsimplinger og har vældig svært ved at få deres hoveder rundt om paradokser og komplekser. Dybde og historicitet er skide irriterende, når man nu så gerne vil have et quick-fix, der handler om de gode-mod-de-onde ien sort-hvid verden. 

Konklusion: religion er ikke nær så farligt, som de hjernevasker-mindsæt, der ikke har mod til at stå ved, at de er religioner. Religionerne kender vi - eller burde gøre det. Hvad vi skal holde skarpt øje med, er derimod det, der udgiver sig for religion, men som ikke er det + det, der udgiver sig for noget andet, men er religion.  Vi mangler klare linier og transparens.

Og hermed er bolden givet videre til næste blog: Hemmeligheds-kræmmerne.
God Jul!