Et studie af ondskab

af morton_h, the blogger

Hvad får mennesker til at lade sig indrulle og indhylde i loger, ordener, hemmelige selskaber, magtelitære fora, religiøse hierarkier, tænketanke, skoler, revolutionære grupper? Hvad får mennesker til at gå i hellig krig, i uhellig krig, tage afsted på blodige eller ideologisk korstog, slå verden i hovedet med grøn fascisme, melde sig ind i det akademiske karriere-hierarkier?

Er det ikke ud fra vidt forskellige motiver, og har det noget at gøre med hinanden?

Der synes at være én ganske særlig underliggende drivkraft og motivation, én fællesnævner: Løftet. De er blevet givet et løfte om noget, de ønsker at opnå. Et begær efter noget stort og forjættende er blevet vakt i dem, noget de ikke mener, at de er i stand til selv at frembringe, og som vil blive dem skænket som manna fra himlen, hvis de melder sig ind i, en kult, en ideologi eller melder sig til en bevægelse og under fanerne for en større sag.

Hierarkiske organisationer af alle slags udsteder et løfte. Løftet er en krog, der bides på eller et net, de svømmer ind i, og som derefter lukker sig. Med løftet følger et håb. Med håbet følger en tilsidesættelse/udsættelse af egentlige behov. Behov erstattes af begær (need <> wants), og den lille fisk er, som enhver forfatter, filmmanuskriptor eller myteforsker ved: i færd med sin tragedie.

Som Joseph Campbell har lært os, sætter helten med de tusind ansigter (download og læs) ud på en rejse, en quest. Hvis helten, der er et billede på ethvert menneske på vej mod erkendelsen af sit selv (selfhood), følger og erkender sine behov, bliver det en komedie med happy-end - og komedie skal ikke forstås som tåbelig falden-på-halen i den hollywoodske forstand. Hvis helten, protagonisten, hovedpersonen derimod følger sine begær og lader sig lokke af løftet, bliver det en tragedie.

Det er et skuespil med titlen Tragedie og Håb, især i omvendt rækkefølge. Noget i det menneskelige sind længes efter status, prestige, magt - eller viden som andre ikke har, hemmelig viden, der dernæst fører til magt. Måske længes mennesket inderst inde efter kærlighed men forveksler diverse former for erotiseret opstemthed med den ægte vare. Derfor mystikken, der aldrig forløses, derfor denne uendelige kabbalistiske labyrint af stigende grader og stigen-ind i Himlen trin-for-trin, ganske præcist besunget af Led Zeppelin om heroinens løfte/forjættelse i Stairway To Heaven.

There's a lady who's sure all that glitters is gold*
And she's buying a stairway to heaven.
When she gets there she knows, if the stores are all closed
With a word she can get what she came for.
Ooh, ooh, and she's buying a stairway to heaven.

* Shakespeare-citat, Merchant of Venice

All that glitters may not be gold

Dette fascinerende og dragende element af opstigen, ascension, virker meget stærkt på i øvrigt udmærkede mænd og kvinder, der ikke tror, at det er nødvendigt - eller muligt - at kontakte deres essens eller opnå deres excellence på egen hånd, men at den som en nådegave vil blive skænket dem af ældre, visere og større magter, hvis blot ... De stilles i udsigt en fortjenstmedalje i livets skole, hvor de hvert semester vil få lov til at rykke op i næste klasse - for en skønne dag at nå magtens tinde, frelsens paradis, oplysningens hellige haller, det forjættede land, Jerusalem, Shamballa, Valhalla, Kingdom Come, Tusindårsriget. Og det er ganske vist.

Stigen, trappen, skakbrættet, portene, dørvagterne, sluserne, prøvelserne - alt sammen er dragende og fascinerende. Der findes grader, der findes udmærkelser, der findes ... evolution. Som træge darwinistiske kryb kravler vi møjsommeligt op af evolutionens evige skråning mod den utopiske alvidenhed. Ikke uden grund blev darwinismen udviklet indenfor de hierarkiske frimurerloger og lukkede tænketanke, der udgjorde det Britiske Imperiums styregrupper i 1800-tallet.

Som Michael Tsarion udtrykker det: Det er værre end at tage til Las Vegas, for selv på hierarkiets højere trin aner idioten ikke, om der overhovedet findes en pay-off!Hvem vil for resten ønske at underkaste sig andres velvilje og nåde for at opnå noget? Det er der åbenbart en del, der vil. Her kan vi begynde at ane, hvordan psykopati er indbygget i systemet, og hvorfor magthierarkier i sidste ende favoriserer de psykopater, der har større evne end andre til at stige til vejrs med en fornemmelseaf virkelig magt - en illusion, da virkelig magt aldrig kan eksistere på andres bekostning. På vejen op, gør de unævnelig skade på sig selv og andre.

En polsk psykiater, Andrew M. Lobaczewski skrev en bog psykopati som styresystem, Political Ponerology (ponerologi: studiet af ondskab), en bog så sprængfarlig og on-to-something, at førsteudgaven blev destrueret af det polske sikkerhedspoliti, andenudgaven blev arkiveret lodret af Vatikanet og tredjeudgaven blev forhindret af endnu en ex-polak, mr. Evil Himself, Zbignew Brzezinski. Lobaczewski skrev efter tilbagevenden til Polen efter murens fald den tredje udgave udfra hukommelsen om den interdisciplinære forskning, som den oprindelige gruppe fra Polen, Tjekkiet og Ungarn udførte. Den udkom endelig i 2005 efter et halvt århundredes forsætlig forsinkelse.

Hvorfor er det, man spontant kommer til at tænke på The Emperor fra Star Wars, når man ser på Mr. Zbignew Evil Himself's fjæs?

Der er ca 5% af en given befolkning, konkluderer forskningen, der er født uden empati og er, hvad vi kalder for psykopater. Deres intelligens fejler ikke noget, og de er dygtige til at læse folks psyke. Denne evne bruger de til at parasittere folk, for de har ingen empati, der forhindrer dem i det. De er psykiske vampyrer og socio-parasitter. De er ligeledes gode til at finde hinanden. Det siges, at når en psykopat er trådt ind et lokale, går der kun et par sekunder, før vedkommende har spottet en anden psykopat. Der er endvidere ca 20% af den samme befolkning, der er rigtig gode til få tingene til at fungere. De er uheldigvis også villige til at lade sig kompromittere, for de holder meget af at få lov til at gøre det, de er gode til. Der sker derefter følgende: de 5% - der er steget til tops som korkpropper - hyrer de 20% til at at malke resten, de 75%. Ganske vist foregik forskningen i et system, der i særlig grad fremmede psykopater, det polske/tjekkiske/ungarske under kommunismen. Men i mellemtiden har samfundene i Vesten antaget karakter af Sovjettosfæren version 2.0, så der er ingen forskel længere - bortset manglen på transparens og generel erkendelse af tilstanden. I Sovjettosfæren vidste folk i det mindste, hvor galt det stod til, mens Vestens befolkninger først ganske småt er begyndt at ane det.

Hvad er forskellen på et medlem af Hells Angels, et medlem af mafiaen og en generalsekretær for NATO? Svaret er: ingen! Alle befinder sig et eller andet sted i det hierarki, de har kompromitteret sig ind i. Rockeren og gangsteren - er der nogen forskel i øvrigt? - har bevist deres loyalitet ved at tæve livet ud af en eller anden stakkel, der er bragt i gæld til slænget, true butiksindehavere til at betale beskyttelsespenge (mod dem selv) eller nakke et medlem af det konkurerende slæng. Løftet er en identitet og anerkendelse, de ikke havde før. Egosvage stakler er de bedste wannabe's. Generalsekretæren har bevist sin loyalitet ved at være instrumental som enten militærmand eller politiker overfor et mafiasystem, der blot er i en højere liga end HA'erne eller den sicilianske mafia, og som abbonenter har statsapparater og nationale hærenheder. Løftet er stadigvæk prestige og magt og en identitet og anerkendelse, de ikke havde før. Samtidig med nyttige politiske tjenesteydelser har generalsekretæren på et tidspunkt i sit liv kompromitteret sig ved fx at medvirke til enten seksuelle perversiteter eller terrordrab på civile - at medvirkebetyder alt fra aktiv deltagelse til stiltiende med-viden. Kan de holde kæft om deres skumle kompromisser? You bet! ellers vil resten af deres liv blive destrueret. Du kompromitterer ikke dig selv uden at nogen ved det. De ved, at du ved, at de og indtil videre kun de ved det. Men hvis du en eller anden dag bevirker, at andre ved det, så ...

Samtidig med at der afgives et uudtalt løfte til den hierarkiske wannabe, afgiver vedkommende selv et løfte. Generalsekretæren afgiver et løfte om aldrig at røbe, hvad han var med til både før og efter sin udnævnelse. Mafiosoen afgiver et obligatorisk løfte om Omérta, tavshed, og han ved ligesom rockerbande-medlemmet, at han og hans familie vil få skudt hovederne af, hvis han bryder løftet. Det samme gælder for de højere grader af frimureri. Man bliver straffet med døden, hvis man træder frem og fortæller, hvad der er forgået indenfor murene, og hvilke infiltratoriske og undergravende virksomheder, de ærværdige brødre er involveret i. Hvis du én gang har ladet dig hyre af CIA, bliver du ikke whistleblower uden at sætte dit liv på spil. Som professor Peter Dale Scott siger: Jeg er måske i live i dag, fordi jeg aldrig har afgivet noget løfte om at tie stille med det, jeg ved. 

 

Manden der er i live, og tør udtale sig.

Det er paradoksalt, at de, der rangerer højest i hierarkierne, er de, der har underkastet sig i værste grad. Det er en mefistofelisk studehandel, hvor de sælger deres sjæl for at opnå magt. Kollektivisme og underkastelse er uløseligt forbundne. Hold øje med når nogen opfordrer eller forlanger, at du accepterer myrens, maddikens eller makrellens flokdyriskhed og sjælelige kollektivisering. 

Memo 
Husk imidlertid: vi er alle ramt af Imperiets karma. Selv i grupper af kritiske sandhedssøgere, The Truth Movement, hersker denne hierarkiske tanke om, at de som de få udvalgte er bedre end de mange, som de hånligt og nedladende kalder for fåre-menneskene, the sheeple. I stedet for ydmygt med deres tilkæmpede indsigter at stille sig til rådighed for et tiltrængt løft af viden, moral, samvittighed og bevidsthed, vælger de at nedgøre og tilsvine de mange, der er blevet indfanget af global-hierarkiets kroge og fiskenet. De glemmer - og jeg skal gerne være inkluderende her og sige VI glemmer alt for ofte, at vi selv har ravet rundt i blinde og mørke uden anelse om, hvad vi har medvirket til og tillidsfuldt bekendt os til. Vi er derudover også blevet lidt for gode til at bidrage til en af Imperiets ynglings-genrer: Frygtpornoen. De alternative medier behersker efterhånden genren til fuldkommenhed, så mainstream-medierne nærmest kan læne sig tilbage og grine af dem. Når alternativet nu selv klarer at skræmme livet af menneskeheden, så kan de koncentrere sig om deres hovedprojekt, hvor frygtmageriet kun var et middel. Når nu the-best-and-the-brightest har marginaliseret sig selv og trukket sig ud af deltagelse i den potentielt positive opretholdelse af samfundet, så er har de den negative opretholdelse / nedbrydelse for sig selv. De øjner fri bane for Ondskabens Projekt.

Det betyder ikke, at vi skal tolerere global-hierarkiets overgreb på menneskeheden. Det betyder, at vi måske snarere bør koncentrere os om afsløringen af, hvad toppen af hierarkiet igennem århundreder har begået, og hvad de stadig begår, end om hvorvidt hr. og fru pølsedansker - bemærk her den arrogante, nedladende attitude - ikke endnu har forstået den rette sammenhæng. Der mangler stadig i voldsom grad transparens, og kriminalitet på så højt plan og i det omfang den foregår, kan kun finde sted i en tåget, kryptiseret tilstand af non-transparens.

• Lad os reservere vores bidske arrogance til de folk med uddannelse og intellekt, der burde vide bedre, men som flittigt og hånligt nedgør de, der reelt ønsker at vide og forstå den verden, som de veluddannede endnu ikke selv har evnet, gidet eller turdet forstå.
• Lad os være nådesløse overfor de intellektuelle kujoner, det såkaldt tænkende segment, der har fået deres fine uddannelser betalt af samfundet, men som ikke stiller sig til rådighed for betalerne.
• Lad os være nådesløse overfor korrupte politikere, der ikke stiller deres adgang til magt til rådighed for den befolkning, der gav dem magt via en stemmeseddel.
• Lad os okkupere deres hykleri ved at forlange dét, som de i sin tid lovede, men aldrig indfriede, fordi de var for feje og for dumme, og fordi de var en del af problemet og ikke en del af løsningen.
• Lad os være nådesløse overfor en grim finansverden, der aldrig har stillet sig til rådighed for de kunder, der tillidsfuldt stiftede gæld i håb om en modydelse, som de aldrig fik.
• Lad os til gengæld være overbærende og solidariske (hvis jeg må bruge et tyndslidt marxist-udtryk) med de bedragede masser (et ligeså tyndslidt marxist-socialist-udtryk) i erkendelse af, hvor massivt bedraget har været.
• Og lad os til sidst ikke glemme, at korruptionen i bunden matcher korruptionen i toppen. Lobaczewski's 5-20-75% psykopat-malkemaskine kunne aldrig køre, hvis folk holdt op med at gøre skade på sig selv og undsagde det system, de selv opretholder.

Det er svært nok for et menneske med empati - en kerne-egenskab ved Mennesket med Stort M - at der går mennesker rundt iblandt dem, der på grund af en tidlig og uhelbredelig hjerneskade mangler en af de vigtigste menneskelige egenskaber. Endnu sværere bliver det dog at forstå for det empatiske menneske, at det til daglig frivilligt og endog tillidsfuldt lægger sit liv i hænderne på den slags individer, der har møvet sig ind i de ledende funktioner i de menneskelige samfund. Empatiske mennesker ville endog hævde, selvom de begyndte at forstå spillet, at det blot er synd for psykopaterne, og at de har brug for empati - hvilket er HELT hen i vejret! En psykopat har overhovedet ikke brug for den slags, en psykopat vil blot nyde den slags, for det giver endnu mere vind i sejlene.

Manden, der ikke længere er i live,
men som turde udtale sig.

Hvad vi derimod har brug for som empatiske mennesker er at udvikle strategier til at spotte og stoppe psykopater og at beskytte os selv mod dem. Vi har brug for at genopdage et af de urinstinkter, der har hjulpet os til overlevelse i menneskehedens historie: instinktet til at beskytte os selv og vore børn mod rovdyr. Rovdyrene løber ikke længere rundt på savannen og i skovene, de færdes iblandt os som intra-artsligerovdyr. Der findes grundlæggende kun to måder, man vi beskytte os mod rovdyr på. Den ene er at holde dem på afstand eller at holde os på afstand af dem. Den anden er at aflive dem.

Hvis vi vælger den sidste, hvilket man ofte kunne få lyst til, får vi nye problemer: rovdyrene har anskaffet sig alle midler til aflivning. Til gengæld har de stjålet midlerne fra folk, så de kunne anskaffe sig dem. Så 'aflivning' kunne ske i indirekte betydning: afskær dem fra at anskaffe sig våben til undertrykkelse og aflivning af andre. En anden måde: bur dem inde. Giv dem begrænsede muligheder for at gøre skade. En tredje måde: hold op med at understøtte dem. Hvad nu hvis der fx spredte sig en trend blandt investorer, businessfolk og politikere om, at man ikke vil have noget med Goldman Sachs at gøre? Altså at man ikke lavede business med en stak psykopatiske finans-rovdyr / -parasitter, der hele tiden udsteder falske løfter. Så ville det zionistiske mafia-syndikat i løbet af kort tid være nødt til at dreje nøglen om.

Det eneste, der forhindrer folk i at vælge de rigtige strategier, som ville tjene deres sag, er, at de ikke forstår, hvad der foregår. De forstår ikke, at Goldman Sachs kun belønner folk, der er villige til at udføre forbrydelser ligesom dem selv. Det er bla derfor, den politiske elite i et land som USA er så korrupte. Som tidligere sekretær for præsidenterne Bush og Reagan og nuværende finanskonsulent og forfatter til den vigtige blog, The Solari Report, Cathrine Austin Fitts, udtrykker det (parafraseret): Vi har en administration og en politikerstand, hvor folk er blevet belønnet for dagligt at udøve forbrydelser, og som modtager penge og ære for at benægte forbrydelser, dække over dem og blåstemple den mafia, der er drivkraften bag. 

Kvinden der er i live og tør udtale sig

Et blik på en af Chicago-mafiaens produkter, Barack Obama, viser, hvordan netop løfteter Imperiets løftestang. Der blev afgivet flotte løfter, der blev indgydt håb efter en håbløs Bush-æra. Der var en eufori og følelse af forløsning efter valget. Efter serier af bad copsblev der introduceret der en, der fremstod som the good cop. Hvad skete der umiddelbart efter: en forlængelse, ja en kraftig intensivering af det svineri, der fandt sted i de foregående perioder. Nye og værre krige, nye og værre overgreb på civile rettigheder. INTET, den mand (?) har lagt navn til, vil gå over i historien som andet end destruktivt for amerikanerne og resten af verden. Men drivkraften i løftet, altså det falske løfte, som de kalder den noble løgn, gav Ondskabens Projektendnu en vind at sejle med.