De 76 falske argumenter


af morton_h, the blogger

Logik 
er det andet trin i problemløsningens tredelte syntaks (Trivium). Det er en del af syntaksen for egentlig tænkning. Hvis tænkning skal finde sted, skal man udrede sin generelle grammatik, hvilket består i at spørge ind til hvad, hvem, hvor og hvornår. Uden at have stillet disse spørgsmål og fundet et svar, er logik irrelevant eller dårligt timet. Logik kan først kaldes ind, når alt grammatisk og grundlæggende materiale er fremskaffet og har som formål at afklare og opløse indre modsigelser. Logik er spørgsmålet hvorfor?

Man kunne også sige: hvordan hænger materialet sammen?, men så opstår der begrebsforvirring, for herved har vi brugt ordet hvordan, der bør reserveres til det tredje led i tænkningens syntaks: retorikken. Altså hvordan kan denne logiske struktur baseret på grammatisk materiale anvendes og formidles?

Den tredelte syntaks for tænkning danner forudsætningen for hele den videnskabelige metode.

Logik er dog et minefelt med mange faldgruber. Især hvis folk ikke er trænet til at tænke logisk. Her kan autentisk og solid logik til gengæld være en sweizerkniv af måder at gennemskue og afsløre faldgruberne på. Logisk kompetence er self-empowerment. Disse faldgruber kaldes logiske fejlslutninger eller falsk logik.

Vi oplever dem hele tiden i både offentlige og private rum.
Især meningsdannere og politikere (mis)bruger dem konstant.
Der sker ofte to ting:
  • at retorikken bliver trukket ned i det logiske felt, fordi nogen er i gang med at anvende og formidle noget, der ikke har en konsistent logik og derfor er fuld at selvmodsigelser.
  • at grammatikken springes over, fordi nogen tillader sig at svare på hvorfor-spørgsmålet, uden at have gjort sig den umage at fuldbyrde grammatikken.
Hvis man svarer på hvorfor før hvad-hvem-hvor-hvornår, går syntaksen i stykker. Man går så at sige baglæns i syntaksen og leder efter alle tegn og beviser for ens færdige svar, hvorefter man så ovenikøbet tillader sig at blåstemple makværket og formidle det. Det kaldes også for demagogi eller sofisteri. Eller bedrag/selvbedrag. Dette kan både skyldes panik, fordi man er kommet til kort eller er trængt op i en krog. Det kan skyldes, at man har en dårlig sag. I begge tilfælde har man ikke tænkt. Det kan også skyldes, at man er en dreven manipulator med en skummel agenda. I dette tilfælde har man tænkt og ofte temmelig grundigt, men man har en moralsk brist. Viden er i så fald magt ... over andre.

Lad os se på kataloget af falsk logik. Logik er bestemt ikke noget nemt fag, og vi kan hurtigt ryge langt ind i matematik eller computer-videnskab. Vi udelader derfor nogle af de meget abstrakte proportionelle fejlslutninger, kvantificerings-fejlslutninger og formelle syllogistiske fejlslutninger - der kan du bare se, de røg lige forbi radaren :-) Vi skal ikke ud i abstraktioner, men hele tiden linke til det konkrete, for vi kender alle disse faldgruber, men opdager dem ofte ikke, før det er for sent.

Det er især de såkaldte uformelle logiske fejlslutninger, vi som almindeligt tænkende (forhåbentlig) mennesker kan have brug for at studere. Vi kan faktisk skærpe vores tænkeevne ved netop at studere dem. De kræver, man undersøger argumentets indhold, og ikke blot dets form.

Lad det være sagt med det samme: logik står ikke i modsætning til intuition, logik supplerer og komplementerer intuition. Disse tilsyneladende forskellige hjernefunktioner har i sidste ende et fælles mødepunkt.

NB! Ordet sandt og falsk bruges her i netop den filosofiske brug, der udspringer af logikken, og ikke som sandt i den religiøse betydning, dvs. en højere åbenbaring bragt til os fra profeter og præster, der hævder at have korresponderet med Gud. Vi taler om sandt med lille s og ikke med stort. Snarere sandt i den matematiske betydning, da logik i filosofi og matematik begge bygger på klassisk logik.

Logiske fejlslutninger er ofte forsøg på at sminke en dårlig argumentation og narre folk til at tro, at det er sandt. Det er distanceblænderi, det er manipulerende. I hånden og munden på drevne demagoger, kan de fremstå yderst besnærende, og hvis man ikke er trænet til at gennemskue dem på et splitsekund, kan man komme til kort overfor tricket.


Formelle fejlslutninger ________________________________________

1. Appel til sandsynlighed
Man tager noget for givet, fordi det sandsynligvis er sandt eller kunne tænkes/forestilles at være sandt. Fra at være et simpelt mere eller mindre kvalificeret gæt, bliver det ophøjet til en sandhed.

2. Argument ved fejlslutning
Man antager, at hvis et argument for en konklusion er fejlsluttet, er hele konklusionen falsk. Man finder en fejl i en argumentation, og i stedet for at forbedre denne, kasserer man hele argumentationen og dens konklusion. I jura kaldes det for procedurefejl.

3. Konjunktions-fejlslutning
Man antager, at noget er sandsynligt, fordi flere betingelser er opfyldt end blot en enkelt. Man dømmer udfra, at nogen har smidt en masse glittet materiale på bordet, selvom dette materiale er tyndt.
Man kunne også kalde det for kvantitets-fejlslutning

4. Den maskerede mand
Lois Lane mener, at Supermand kan flyve. Hun mener dog ikke, at Clark Kent kan flyve. Derfor kan disse to ikke være den samme person (maskeret mand, meget apropos).

Man finder afvigende egenskaber og argumenterer for grundlæggende identiteter.
Man overser eller misbruger det faktum, at noget kan morfe og opføre sig forskelligt under forskellige betingelser til at påstå, at disse former er væsensforskellige.
Man 'skuer hunden på hårene'. Manden har taget skæg og blå briller på og er derfor pludselig en anden.


Uformelle fejlslutninger ________________________________________

5. Argument ved uvidenhed
[appel til uvidenhed, argumentum ad ignorantiam]
Man antager, at noget enten er sandt eller falsk, fordi det ikke kan påvises, at det er nogen af delene.
'Vi ved det ikke, så derfor må vi antage og mene, at ...'
I religionerne, der ellers ikke bekymrer sig for meget om logik (hvad har man ellers dogmatik til?), er disse argumentationer almindelige.
'Vi kan ikke kende Gud. Gud er et mysterium. Til gengæld har vi lige talt med Gud, og kan fortælle, at han mener sådan-og-sådan. Tro os, for vi ved, hvad vi snakker om'.

6. Argument ved vantro
[guddommelig fejlslutning eller appel til sund fornuft]
'Jeg kan simpelthen ikke tro, at alt det, du fortæller om WTC og 9/11 kan være sandt, så derfor må det være falsk'. Eller omvendt: 'Jeg kan simpelthen ikke tro, at det, du fortæller om George Bush's officielle konspirationsteori kan være falsk, så derfor må den være sand. Og jeg er ligeglad med, at han løj om WMD i Irak'.
Bemærk tros-elementet i udsagnet. Tro bygger på en frivillig afståen fra tænkning og en læggen al beslutning og autoritet i hænderne på en postuleret ydre autoritet med absolut/guddommelig indsigt.
Sund fornuft er en god ting, men hvis man appellerer til 'vi ved jo alle, at ... enhver kan jo forstå, at ...' så er det en fejlslutning.

7. Argument ved repetition
[argumentum ad nauseam]
Ad nauseam betyder 'indtil kvalmepunktet'.
'Menneskeskabt global opvarmning', 'CO2 er giftigt', 'menneskeskabt global opvarmning', 'CO2 er giftigt', 'menneskeskabt global opvarmning', 'CO2 er giftigt'. Er du mør nu? betal-betal-betal - mens du i øvrigt skyld-skammer dig og lukker din virksomhed, så de store kan komme til'.
Når medierne kører kampagner, gentager de alting, til folk brækker sig over det. Det er Goebbels-branding.

8. Argument ved tavshed
[argumentum e silentio]
Man argumenterer på baggrund af fravær af bevis snarere end tilstedværelsen af bevis.
En person har aldrig nævnt noget om sådan og sådan, ergo findes det ikke.
En person skydes i skoene, at han måtte have kendt til et emne, men da vedkommende ikke nævner det, må han have gjort sig skyldig i en udeladelsessynd.
Noget er fraværende, og hjernen udfylder straks hullet. Hvorefter der konkluderes ud fra det, der har fyldt i hullet.

9. Argument ved moderation
Også kaldet et 'falsk kompromis'.
Man laver et kompromis mellem noget, der er rivende galt, og noget, der er mere rimeligt, og påstår, at sandheden befinder sig midt imellem. Men man bryder logikken, da det ene element er korrupt.



10. Argument ad hominem
Personangrebet er et af de mest primitive og mest anvendte former for falsk logik.
I stedet for at diskutere substans og indhold, går man efter manden, og ikke efter bolden.
'Det, du siger dér, er typisk for sådan nogen som dig. I skulle fanderme smides i fængsel som landsforræddere. I spiser sikkert også børn og mishandler dyr'.
Ved personangrebet undgår man at tage ansvar for og stillingtagen til facts.

11. Man svarer, mens man spørger
[petitio principii]
Også kaldet et cirkulært argument
[circulus in demonstrando]
Det er i familie med et styrende spørgsmål, hvor man allerede i spørgsmålets formulering har angivet svaret.
I cirkulær argumentation angiver man konklusionen allerede i præmissen, så det hele bider sig selv i halen.
'Da World Trade Center blev udsat for et islamisk terrorangreb, var der tale om al Qaeda og Osama bin Laden's verdensomspændende netværk'.

12. Flytning af bevisbyrden
'Du er sigtet og derfor anklaget for medvirken til terrorisme'. Og nu er det op til dig at bevise, at du er uskyldig'.
I en retsstat uden korruption burde man blive beskyttet mod den slags. I et totalitært samfund, vil det være normen. Man kunne nærmest tilføje 'Og da vi ved, du ikke kan bevise det, er du allerede dømt skyldig'.
Og hermed har vi Guantanamo og alle de andre.

13. Cirkulær årsag og konsekvens
Konsekvenser byttes ud med årsag, så konsekvenserne fremstår som årsagen.
'CO2 er skyld i klimaforandringerne'.
Al Gore og en gruppe i IPCC og East Anglia svindlede med data, og i hans glamourøse powerpoint så man en kurve, der strakte sig over 100.000'er af år, hvor global opvarmning og CO2 fulgtes ad. Han 'glemte' bare lige at fortælle, at atmosfærens C02-indhold var 600 år bagefter.

14. Kontinuum-fejlslutning
Man afviser en påstand ved at hævde, at den ikke er distinkt nok. Men ikke alt kan være lige distinkt, for noget kræver en opbygning eller en række kontinuerlige tilstande for at finde sted.
Man plejer at bruge eksemplet med bunken:
'Kan ét korn lave en bunke?' - 'Nej' - 'Kan to korn?' - 'Nej' - 'Kan tre?' - 'Nej'
Der kan du se, uanset hvor mange gange, man tilføjer et korn, bliver det aldrig til en bunke'.
Det er samtidig en forførende spørgeteknik, hvor man bliver hevet længere og længere ud. Svareren burde have stoppet den ved at sige:
'Ja, tre korn er allerede en bunke, det er bare en ret lille bunke'.

15. Korrelations-fejlslutning
Når to faktorer har en sammenhæng, og man hævder, at den ene er årsag til den anden.
'Græsk nationaløkonomi er dårlig. Grækerne er et afslappet folkefærd. Grækerne er skyld i deres egen fallit og har nu fortjent at blive sat under administration af ECB. Og det samme gælder i øvrigt for italienerne, spanierne, portugiserne, cyprioterne, irlænderne og islændingene og alle de andre sortsmudskede ...'. Nå nej, der gik den så ikke længere ...

16. Undertrykt korrelation
Det er i familie med ovenstående, men som omvending. En årsagssammenhæng benægtes til fordel for en simpel ligestillet sammenhæng eller ingen sammenhæng.
'Vi kunne intet vide om, at finanskrisen i 2008 ville opstå, da det er uden historisk sidestykke, og da store finansbevægelser er ligeså uforudsigelige som vejret'.

17. Ecologisk fejlslutning
Konklusion omkring en persons egenskaber baseret på den gruppe, vedkommende tilhører. Man springer fra noget generelt til noget specifikt.
'Manden er under mistanke for at stjæle, da vi har fundet ud af, han har zigeunerblod i årerne'.

18. Etymologisk fejlslutning
Uden videre at gå ud fra, at et ord betyder det samme i dag, som i fortiden.
Ord kan have meget stor konstans. En mus hed også 'mus' på proto-indo-europæisk for 5.000 år siden. Andre ord har forandret sig. Visse ord er intentionelt forandrede - til lejligheden:
Ordbog over nysprog

19. Kompositorisk fejlslutning
At gå ud fra, at tilstedeværelsen af et sandt del-element også gælder for helheden.
'Dansk Folkeparti er imod EU. De har sgu forstået, hvad det hele drejer sig om'.
Det er rigtigt for så vidt, at de, sørgelig nok, er stort set de eneste i det danske folketing, der åbner munden om det. Men de har fx ikke forstået de tætte geopolitiske sammenhænge med finansterror, totalitær kollektivisme og EU. De har heller ikke forstået, at det er det samme slæng, der kører EU, som de jo er imod, og som kører det amerikanske militær-industrielle komplekst, som de støtter. Deres stillingtagen er reaktionær og bygger ikke på indsigt i dybden. EU er imod nationalstaten, hvilket er fuldstændig korrekt, de vil simpelthen aflive nationerne og indlemme dem i det globale korpokrati. Som sådan er EU et ægte fascistisk projekt. Men DF er ikke imod EU, fordi de har erkendt projektets agenda, men fordi de er old-school dansksindede. Det behøver der for så vidt ikke at være noget galt i, og jeg vil faktisk forsvare denne position, men at hævde, at de har forstået, hvad det hele går ud på, er ikke en sand konklusion.

20. Divisions-fejlslutning
Det modsatte af ovenstående. At gå ud fra, at de egenskaber, der gælder for helheden, også gælder for dets enkeltdele.
'Det kan ikke være Frede, der har gjort det, for han kommer fra en meget fin familie, hvor man ikke gør sådan noget'.
Frede kunne være undtagelsen eller familiens sorte får. Eller det er ikke kommet for en dag, at Fredes fine familie er nogle slyngler med rådne lig i lasten.

21. Falsk dilemma
Opstilling af et begrænset sæt muligheder, der er hinandens alternativer, og postulere, at valget består mellem dem, samtidig med, at man udelader andre alternativer, der måske var vejen frem.
Hele det partipolitiske system er for så vidt ét kæmpestort falsk dilemma. Du har valget mellem at blive kogt, stegt eller røget. Du har valget mellem neo-liberalisterne, der sælger Danmark til finanssyndikaterne, fører landet ud i nye krige, vedtager endnu et utal af livshæmmende love og fratager borgerne deres civile rettigheder - eller de lyserøde socialister og cafe-latte-radikalerne, der sælger Danmark til finanssyndikaterne, fører landet ud i nye krige, vedtager endnu et utal af livshæmmende love og fratager borgerne civile rettigheder.

22. De mange spørgsmåls fejlslutning
[plurium interogationum]
Det kaldes også styrende spørgsmål. Man forudsætter fx noget i sit spørgsmål, som ikke er accepteret af alle i en forsamling. Spørgsmålet henvender sig især til dem, der allerede er vundet for sagen. Man forudgriber svaret.
'Kan vi tillade os ikke at gribe ind og sende våben til oprørerne i Syrien, når deres præsident har gasset sine egne borgere? Nej vel, vi er nødt til at handle nu'.
Skyld, skam og følelsesgjort politisk korrekthed tilsat et stænk frygt og indignation er meget effektiv som del af en serie logiske fejlslutninger beregnet på at forføre borgerne i et land, så de indvilliger i at udøve vold mod borgere i andre lande. Hvis man så ovenikøbet, som her, indbygger lodret løgn serveret på en lækker måde, bliver det rigtig giftigt.

23. Den enkelte årsags fejlslutning
Slet og ret oversimplificering. Ofte brugt af politikere, der skal banke en opinion igennem på en kompleks sag. Måske har de ikke engang selv forstået den, fx global opvarmning eller finanskrise - for ikke at tale om geopolitik i det hele taget.
Man udelader en bunke grammatik/information for at være i stand til at popularisere et emne. Man slører virkeligheden ved at udelade vigtige faktorer, blot for at gøre sin agenda salgbar.
'Kina er et totalitært regime, fordi alle og enhver ikke kan gå hen og blive toppolitiker, ligesom i USA'.
Har du måske hørt om meritokrati, hvor man er nødt til at være kvalificeret for at blive kompetent ... ? Vi skal så ikke komme nærmere ind på, at bestemt ikke alle og enhver kan blive præsident i USA, selvom mytologien siger det.

24. Falsk attribut
Man advokerer for irrelevante, ukvalificerede, uidentificerede, forudindtagede eller direkte fabrikerede kilder i en argumentation.

25. Citat uden for sammenhæng
Når man hiver en udtalelse ud af sammenhæng/kontekst, og indsætter den i sin egen sammenhæng, kan den betyde hvad som helst. Medierne gør det konstant i forhold til politikeres og fagfolks udtalelser. De har skrevet deres historie på forhånd, og nu opsøger de blot en eller anden såkaldt autoritet for at legitimere sig. Måske er vedkommende en autoritet, hvis ry de smykker sig med, og hvis udtalelser de herefter misbruger.
Hvilket i sig selv er et stykke falsk logik ved navn 'Appel til autoritet', se dette.

26. Gamblerens fejlslutning
Forsøg på at gennemtrumfe et mønster i noget, der er ægte tilfældigt. Fx hvis noget er sket før, vil det ske igen, før eller siden. Eller fordi noget ikke er hændt i længere tid, vil det derfor ske lige om lidt ('nu kommer den, nu kommer den...!')
Husk altid at vende det om:
'Fordi noget katastrofalt nedslag af en større komet på Jordens overflade ikke har fundet sted i længere tid, kommer det ikke til at ske i vor tid'.

27. Hækkeplantning
Når man bruger ord og vendinger med tvetyding mening, som man så bekvemt ændrer på et senere tidspunkt, når man bliver konfronteret med dem. Det er ny-sprog og demagogens rævehule, med mange bag-udgange.
'Det har jeg da aldrig sagt (fnys)'

28. Historikerens fejlslutning
Historien kan bestemt gentage sig, især hvis man ikke har erkendt dens egentlige dynamik og hændelsernes årsager, men ladet sig beskrive og besnakke af dem, der vandt forrige krig.
Men man kan også blive narret af, at man tror, at noget til forveksling ligner et historisk sceneri, og træffer beslutninger på den baggrund.

29. Nutidsprojektion
Det omvendte af ovenstående. Man tager nutidens scenarie, og antager, at fortidens ditto er på samme måde. Især i forhold til ældre og helt gammel historie, kommer man ofte helt galt af sted. Man projicerer det 19., 20. og 21. århundredes verdensbillede ned over folk, der levede under radikalt anderledes forhold. Ægyptologi er et godt eksempel.
Vores verdensbillede er groft sagt en forlængelse af det Romerske Imperium, der smadrede alle de gamle kulturer, de kunne slippe af sted med.
Men tag ikke fejl: de bedste romerske tænkere kendte deres Trivium ud og ind.

30. If-by-whiskey
Det lyder ret kryptisk og kan kun forstås ud fra begrebets historik.
Det beskriver det at kunne se en sag fra to sider. Man kunne kalde det 'oplyst relativisme'. Det er en erkendelse af, at der ikke uden videre findes godt og ondt, men at det afhænger af sammenhængen.
I den ultra-korte version henviser det til en amerikansk jurist ved navn Noah S. Sweat, Jr., der i forbudstidens USA blev bedt om en stillingtagen til whisky. Hans svar var:
Hvis du med whisky mener (If by whiskey..) dødsdruk og gift, der ødelægger familier og skaber voldelige personer, så er jeg imod. Hvis du derimod mener mådeholden stimulans i gentleman-selskab eller ved festlige lejligheder, så er jeg for'.

31. Ufuldstændig sammenligning
Et almindeligt trick i reklamebranchen: 'Bensons barbercreme barberer bare bedre'. Øh ... bedre end hvad? Bedre på hvilken måde? Bedre i forhold til prisen? Eller hur?
Hvad skal man fx mene om begrebet 'alternative medier', som i øjeblikket er ved enten at aflive mainstream-medierne eller få dem til at skifte strategi og inficere-infiltrere dem? Begrebet indeholder en komprimeret argumentation: 'Vi er et alternativ til noget'. Men man kan spørge om, hvori alternativet består, og hvad det er et alternativ til? Så bruger vi i stedet ordet 'uafhængige medier', men så kommer den igen: Uafhængige af hvad?

32. Irrelevant konklusion
[ignoration elenchi]
Du har misset pointen. Du har faktisk lige leveret en færdig argumentation for noget, der bare rammer ved siden af emnet. Prøv igen.

33. Kedel-logik
En af de mere muntre. Det er, når man bruger en stribe inkonsistente argumenter i sit forsvar for en pointe.
Det stammer fra Sigmund Freud, der beretter om en mand, der beskylder sin nabo for at levere en lånt kedel tilbage i beskadiget tilstand, hvorefter manden svarer.
'Kedlen blev leveret tilbage i ubeskadiget tilstand.
Kedlen var allerede beskadiget, da jeg lånte den.
I øvrigt har jeg aldrig lånt kedlen'
.
Selvmodsigelser i 32 - altså, over hele linjen. Alt modsiger alt. Det er på det nærmeste parodi på al logik.

34. Den projektive fejlslutning
Vi er ovre i psykologien her. Vi forveksler verden, som den er, med verden, som vi oplever den.
Det kan være, at nogen er paranoide som individer, og oplever, at alle er ude efter dem, når de bevæger sig rundt blandt andre mennesker. Vi kender det alle sammen. Hvor mange her har ikke oplevet, at vi en dag løber ind i det ene fæhoved efter det andet - op med hænderne?
Man kan spørge: hvordan var det lige, det lykkedes os at sortere dem, så det fandt sted? Projektion er mere end et syn på verden, det er også en tiltrækning af hændelser, der matcher dette syn. Projektion med en vis intensitet kan skabe situationer og direkte påvirke andre mennesker.
Dette kan skaleres til alle niveauer af det kollektive i både tid og rum.

35. Moralsk højrøvethed
Man gør sig bedre end andre.
Man påberåber sig politisk korrekthed.
Man har per definition ret, fordi man er et offer.
Et eksempel. I bølgen af 'second wave feminism' begyndte den antagelse at gennemsyre samfundet og diskursen, at kvinder er af højere moral end mænd og andre sjove køn, og derfor per definition er højt hævet (on high ground) over de stakler, der raver rundt nede i skyggernes dal. Hvilket så kræver særstilling, det særlige feministiske argument, der er forklædt via begrebet 'ligestilling'.
Hvis man vil studere, hvor langt denne falske logik kan køres ud, skal man studere udviklingen af det svenske samfund lige nu.
Man kan også bare kalde det for snobberi.

36. Flytning af mållinjen
Selvom det er et fodbold-udtryk, beskriver det i filosofisk-logisk terminologi, når modstanderen i en argumentation leverer et argument, der opfylder ens betingelser, hvorefter man så forandrer betingelserne og stiller andre eller højere krav.
Det kan være vældig bekvemt, hvis resultatet er fastlagt på forhånd af den ene part, der hermed vil hive tæppet væk under modparten.
Det er i øvrigt en taktik, der bruges i bandemiljøer, hvis man vil banke folk på plads.
'Jamen, jeg har jo betalt det, I forlanger ...' Nej, nu skal du betale det dobbelte'.

37. Moralistisk og naturalistisk fejlslutning
En længere sag, der åbner for en pandora-æske af diskussioner af menneskets forhold til naturen. Al filosofi indeholder argumentation og dermed logik, selvom det ikke direkte er defineret som logik.
Et eksempel er krig.
Det moralistiske argument:
'Krig er destruktivt og tragisk, og derfor stemmer det ikke overens med menneskelig natur'.
Det naturalistiske argument:
'Krig bør tillades, fordi vold stemmer overens med menneskets instinkter'.
Begge er fejlslutninger, fordi de udgør et falsk dilemma (se dette). Krig er ikke vores 'natur', men vores kultur. Af samme grund kan det ikke tillades/godkendes som legitimt. Fordi vi erkender (gør vi?), at nogen ønsker vores deltagelse i krig, er vi nødt til at afvise det.

38. Nirvana-fejlslutning
En løsning til et problem afvises, simpelthen fordi den ikke er perfekt.

39. Først dette, så dette
[post hoc ergo propter hoc]
Det handler om hændelser i tid. Der skete noget. Herefter skete noget andet. Dette andet må derfor skyldes det forudgående noget. Men forløbet af tid er ikke i sig selv en årsagssammenhæng.

40. Bevis ved intimidering
[argumentum verbosium]
Man indkalder en ekspert, der udtaler sig med flittig brug af fagligt lingo. Det sætter hele hovedfeltet, da ikke ret mange forstår, hvad manden siger. Emnet bliver krypteret, og folk står simpelthen af, fordi kompleksiteten overvælder dem. De har måske ikke mod eller overskud til at trække i nødbremsen og tvinge eksperten til at formidle sin ekspertise for dem i simple termer.
Men eksperten har om ikke andet slået sin eksklusive ekspertise fast.
En afart af typen kaldes for Shotgun-argumentation. Man fyrer så mange argumenter af i hovedet på opponenten, at vedkommende umuligt kan respondere.

41. Anklagerens fejlslutning
Fejlagtig brug af statistik i fx retssager.
En anklaget person har den samme blodtype som gerningsmanden (dna-test) og som kun 10% af befolkningen. Hvis man på den baggrund vil hævde, at der derfor er 90% sandsynlighed for, at manden er skyldig, begår man anklagerens fejlslutning.
I sager, hvor man bruger dna-tests, kører man data op imod meget store databaser, hvilket alene via tilfældighed øger chancen for et match.
At sige, at statistik per definition er en form for løgn, er altså ikke rigtigt. At sige, at statistik ved forkert brug er løgn, er mere sandt.

42. At bevise for meget
Man tager en enkel sag ud og hævder, at det er et generelt problem, som der herefter fx bør gribes ind over for.
Der har fundet et uheld sted på en legeplads, og straks må regeringen vise handlekraft og forbyde rutchebaner. Resultatet er, at BUPL-godkendte legepladser er røvkedelige.
Det er især et problem i et gennem-juristificeret samfund, som USA, hvor man kan sagsøge folk for alt imellem himmel og jord.
Der høres for tiden argumenter for at indføre kontrol og censur med internettet. De går bl.a. på, at der findes børnepornografi på nettet. Så, at noget findes, og at vi er blevet klar over dette noget via internettet (det har altid eksisteret, men blot skjult), bruges som afsæt til at lamme internettet.
En terrorhandling har fundet sted et sted. Det bruges af regeringer til at indføre undtagelsestilstand for alle borgerne og tage den sidste rest af deres civile rettigheder fra dem. I parentes bemærket var det FBI, der organiserede denne terrorhandling, for uden terror kunne bureauet ikke eksistere. De tjener kun penge, så længe de kan hævde, at de har noget at rive i.

43. Psykologens fejlslutning
Når en betragter/observatør mener, at vedkommendes egen personlige og subjektive opfattelse af en anden person - fx psykolog i forhold til klient - er sand, blot fordi psykologen er betragter.
At hævde, at dokumentarfilm er 'en flue på væggen' og beskriver sandheden, er samme fejlslutning. Der er altid truffet et valg og lagt en vinkel. Selv et overvågningskamera eller et skjult kamera er vinklet. Og hvis en dokumentarist er til stede, vil selve tilstedeværelsen påvirke resultatet. Dokumentaristisk fortælling er en bedre betegnelse, for der er netop tale om en fortælling, der blot ikke bruger skuespillere. Til gengæld kan rekonstruktion af virkelige hændelser med skuespillere være særdeles potent dokumentarisme.
Selv i hardcore kernefysik er dette kendt. Det er komplekst, og det har med virkelighed og bevidsthed at gøre. Når man undersøger partikler, bliver de til bølger, da selve forsøget påvirker resultatet.

44. Den røde sild
[ignoratio elenchi]
Afledningsmanøvre eller irrelevant konklusion. At hive den røde sild frem, er at gøre en afvigelse fra emnet og argumentere ud fra det, da hovedsporet synes blokeret. Man undgår på denne måde at tage stilling til, at ens argumentation er ved at blive gendrevet.
Det er også tryllekunstnerens metode. En pludselig håndbevægelse bringer folk ud af fokus og hokus pokus en rød gummisild kommer op af hatten, og det var den anden hånd, men den så de ikke.
Da man imod alle odds fandt et fuldstændig uskadt pas fra en af de påståede flykaprere i ruinerne af World Trade Center, hvor alt var pulveriseret, trak man en rød sild. Man havde plantet falsk bevismateriale.

Den røde sild er i virkeligheden en hel gruppe af falske argumenter. Se nedenfor.

45. Regressions-fejlslutning
Når man tillægger hændelser årsagssammenhæng, hvor sammenhængen ikke eksisterer. Det er en form for post hoc-fejlslutning (Først dette, så dette).
Medicinering kan ofte være af denne type. Man føler sig sløj og går til lægen, der udskriver et eller andet giftigt. Kroppen har i mellemtiden besluttet sig for at helbrede sig selv, hvilket den under normale betingelser er ret god til. Men man tilskriver bedringen lægens recept og den gift, man har indtaget.
Når politikere skal genvælges, henviser de til alle de tegn på bedringer i konjunkturerne, de kan finde, og påstår, at det skyldes deres handlekraft. Det er sælgerens trick.

46. Reificering
Utidig konkretisering af en abstrakt model. Fx forveksling af en computersimulation med virkeligheden.
Når man fx overfører økonomisk-teoretiske modeller på virkeligheden, kan man direkte fremavle økonomiske kriser, der altid ender med, at de rige bliver rigere og færre, og de fattige bliver fattigere og flere. Teoretikerne, fx folk som Milton Friedman, er efter min mening selv klar over det, de har leveret skyts til, men politikerne og mellemlags-økonomerne kan ikke gennemskue det. De har klamret sig til de samme forfejlede modeller i årtier, Keynes fx. Marxisterne gjorde en lignende kæmpebrøler. Marxistisk samfundsdannelse var ikke et kønt syn.
Abstrakt er, som ordet også siger, et udtræk af virkeligheden, ikke virkeligheden i sig selv.

47. Retrospektiv determinisme
Den påstand, at fordi en hændelse er opstået, må den have været uundgåelig forinden.
1. Verdenskrig hævdes af britiske historikere at være en kæde af tilfældigheder og at én hændelse blot førte til en anden. Derfor kunne den store, herlige krig (the Great War) ikke være undgået. En form for tilfældighedens determinisme, set i bakspejlet.
Men studier af den britiske elite viser, at alt var planlagt og ønsket. Derfor kunne alt have været undgået. Da tyskerne tilbød fred, nægtede eliten, og fortsatte yderlige to år og myrdede på denne måde endnu 10 millioner mennesker. Hvilket var en del af hele setup'et. Krigen var både en smadring af briternes erklærede fjender, altså, en indædt misundelse af deres konkurrenter: det tyske og det russiske kejserdømme, og samtidigt et massemord på mennesker, da denne elite samtidig var eugenikere. Når kontinental-Europa lå i ruiner, ville briterne kunne 'stråle i deres isolation'.
Senere har amerikanerne tillagt sig de samme vaner.

48. Omvendt årsag
Når årsag og virkning byttes om.
'CO2 i luften skaber global opvarmning'
Selv uden den politiske eftersætning 'og COer menneskeskabt' ,var det en videnskabelig forfalskning. Da Al Gore fyrede den af, var der 30.000 videnskabsfolk, der skrev under på en protest, der fraskrev sig forfalskning af en bestemt videnskabsmands resultater. Det var i virkeligheden omvendt. Protestskriftet blev refereret ganske få gange i medierne, og 'forsvandt' herefter. Meget få har hørt om det.

49. Særlig undtagelse
Argument med slagside. Man udelader indvendinger mod sit argument eller ignorerer modbeviser. Man anmoder om, at der bliver gjort undtagelser fra reglerne, uden at retfærdiggøre disse undtagelser.
Hvis man yderligere skal spænde buen, kan man indføre en offerrolle, så skyld og skam finder vej ind.
'Kvinder bør favoriseres i stillinger for at skabe ligestilling. Det er nemlig synd for dem, at de har været så eNOrmt undertrykte. De behøver derfor ikke at være lige så kvalificerede som mænd, og hvis en mand og en kvinde er lige kvalificerede, bør i hvert fald offentlige virksomheder tvinges til at vælge kvinden'.
Når man har lidt af skyld og skam, kan man få absolution ved at følge en politisk korrekt vejledning. Denne teknik er velkendt i kristendommen og andre religioner.


Falske generaliseringer ________________________________________

50. Accident
[a dicto simpliciter ad dictum secundum quid]
Dette forekommer, når man forsøger at anvende en generel regel på en irrelevant situation. Ingen har sagt det sjovere end Holberg:
'En sten kan ikke flyve, Morlille kan ikke flyve, ergo er Morlille en sten'.
Og så var det lige, at Morlille blev ked af det og ikke syntes, det sjovt længere.

Interessant er det i øvrigt, at denne komedie illustrerer, at man rent faktisk studerede argumentationskunst og logik på latinskoler og universiteter i 16-1700-tallet. Det gjorde man i øvrigt helt tilbage i middelalder-renaissancen, da Trivium regnedes for klassisk dannelse. Med indførelsen af det preussiske skolesystem gik dette gradvist fløjten. I fx USA tog det ca. 100 år, ned ad bakke, at gøre folk så dumme, som de er i dag.

51. Bærplukning
Undertrykt eller ufuldstændig bevisførelse.
Man tager kun de søde kirsebær og lader de umodne sidde. Man vælger kun de facts, der understøtter ens pointe, og undlader at nævne andre, der svækker den. Virkeligheden bliver ligesom en mixerpult, hvor der kan skrues ned for flere kanaler - eller de kan helt mutes.
'Det nye præparat Flaptoxil vil fjerne symptomer på åreforkalkning'. 
Udeladt: det giver hovedpine, impotens, inkontinens, sterilitet, kramper, skaldethed og der kan forekomme hukommelsessvigt og angsanfald.' Det skulle være til at leve med.

52. Falsk analogi
'A: Jeg mener altså, det er rimeligt at holde af det land, den arv og den kultur, man kommer fra. Vi har et land med en gammel tradition, som vi bør værne om, mens vi stadig har noget tilbage'.
'B! Det er jo ligesom Hitler!'
Ordet 'ligesom' danner analogien, men den er falsk. Både fordi Hitler var pan-arier, ifølge eget tankesæt (whatever that is), og ikke udelukkende tysksindet, og fordi en aggressiv gotisk urtysker-forherligelse på andres bekostning ikke kan og bør sammenlignes med slet og ret fædrelands-kærlighed.
Lignende falske analogier har fløjet i luften mellem politisk korrekte til venstre for midten og Dansk Folkeparti - i begge retninger.
Der er opfundet et udtryk kaldet Reductio ad Hitlerium. Desværre har det en noget dårlig smag, da det er skabt af filosoffen Leo Strauss, faderen til den amerikanske neo-con-gruppe. (se: Misvisende livagtighed)

53. Forhastet konklusion/generalisering
Når man konkluderer via generalisering baseret på utilstrækkelig evidens. Fx en undersøgelse af en mindre gruppe borgere, der så hævdes at være repræsentativ for en hel befolkning.
'En undersøgelse af danskerne (500) har vist, at den danske befolkning har fuld tillid til overvågningskameraer'.
Et mere overordnet og generelt navn er Induktiv fejslutning

54. Misvisende livagtighed
En levende og engagerende beskrivelse af en hændelse, som at være der selv, der skaber en emotionel stillingtagen.
En 15-årig pige, kendt som Nayirah, blev indkaldt som vidne i den amerikanske kongres, før den første Irakkrig i 1990. Stortudende fortalte hun, hvordan hun havde set irakiske soldater trænge ind i Al-Addan-hospitalet i Kuwait City og ind i stuerne, hvor der lå for tidligt fødte børn. De smed børnene ud af sengene og stjal inkubatorerne.
Historien var opfundet og tøsen var hyret af PR-firmaet Hill and Knowlton, der igen var hyret af den kuwaitiske eksilregering.
Det var altså endnu et eksempel på et falsk flag beregnet på at starte en krig. Forinden var Saddam Hussein blevet gamet vha det, som mr. neocon-godfather Leo Strauss ironisk kaldte reductio ad Hitlerium (se Falsk analogi).
Zionisten Leo Strauss brød sig ikke om Hitler-analogien, når det gjaldt typer, han selv forbandt sig med, men havde ikke noget imod, at det blev brugt mod andre. Han gik også ind for det, som Carroll Quigley i Tragedy and Hope kaldte for The Noble Lie. I Strauss' tilfælde ovenikøbet understøttet af, at zionister/jøder har lov til at lyve overfor 'de andre', goyim, undermennesker.

55. Overvældende undtagelse
En generalisering, der nærmest eliminerer udsagnet. På denne måde kan man sige noget og sige det modsatte samtidigt.
'USA har altid i deres udenrigspolitik hjulpet andre lande. Undtagen, selvfølgelig, når det har stridt imod vores nationale interesse ...'
Man kan næsten høre i udsagnet, hvad man har lyst til. Enten støtter USA andre lande, hvilket er den rørende påstand, regeringen som regel kommer med, især overfor amerikanerne selv.
Eller også kan det forstås som, at USA da vældig gerne ville hjælpe andre lande, men siden de nu de fleste af dem ligger i vejen for deres interesser, så ... sorry!'

56. Tankestoppende klicheer
Totalitært ny-sprog. Et kraftigt reduceret sprog med meget få ord beregnet på at lamme enhver fornuft og uortodoks tale.
Hannah Arendt beskrev Adolf Eichmann som en intelligent mand, som, når han talte om Holocaust, brugte klicheer. En form afkobling fra den indre kerne, en kompensation for kognitiv dissonans, emotionel detachement.


De røde sild ____________________________________________________

57. Forgiftning af brønden
En afart af Ad hominem, personangreb. Man hælder gift i brønden ved at omtale en person på en måde, der miskrediterer vedkommende, og derved devaluerer vedkommendes udsagn, uanset dennes argumenters substans, da vedkommende jo må være en upålidelig person.
Det kan være simpel bagtalelse.
'Inden juryen lytter til dette vidne, skal I vide, at vedkommende har været fængslet før'.

58. Argumentum ad baculum
Appel til magt. Eller slet og ret en trussel. Oversat betyder det argument ved stokken (som i øvrigt er den knogle, der sidder i visse dyrs penis), altså, en piktrussel ...
Når en præsident Obama udtaler om forholdet til Iran, at 'alle muligheder er stadig på bordet', citerer han sin forgænger, der sagde: 'alle muligheder er på bordet'. Hvis man kender konteksten, ved man, det betyder, at USA ser det som en mulighed at bombe Iran med atomvåben, hvis de har lyst.

59. Argumentum ad populum
Eller argumentum ad numerum. Appel til en udbredt tro. Populisme. Masseappel. Konsensus-argumentation. Mængdens autoritet.
'Fordi mange mener dette, må det være sandt'.
'Jamen, jeg kender da ikke nogen, der mener, Gaddafi var en god mand'
Det skulle da lige være fem millioner libyere, et par hundrede millioner afrikanere og et lignende antal arabere - nå, det var vist et argumentum ad populum :-)

60. Associations-fejlslutning
Appel til emotion. Ved at skabe en relation mellem to personer, hændelser eller objekter, smitter den enes egenskaber af på den anden. Det kan være både i form af det dårlige og det gode selskab, og medfører skyld ved association eller ære ved association. Når det regner på præsten ... (når det pisser på præsten...)

61. Appel til autoritet
[argumentum ab auctoritate]
I kirkens og feudalismens storhedstid, kunne man henvise til Guds vilje som den højeste autoritet, eller også kunne man sige, at 'kongen har befalet, at ...' hvilket i så fald var stokkens argument (ad baculum).
Hvis man i dag skal appellere til autoritet, hiver man professor Oevengoeven fra Sydddansk Universitet, ekspert i xxx ind (det plejer man, og han elsker det) til at komme med en ekspertudtalelse.
Det kan så rent faktisk være, at hans udtalelse er sober og værdifuld. Men fejlslutningen kommer ind i det øjeblik, man påstår, at fordi han er professor, har ansigtet i de rigtige folder, bærer hornbriller, slips og fin titel, er det, der kommer ud af munden på ham, per definition sandt.
Videnskab koster mange penge, og dem, der har alle disse penge, har muligvis visse betingelser for at dele dem ud til videnskaben. Skulle Hermann Oevengoeven finde på at tale sine egne fondsydere imod på en direkte måde, kan han godt se sig om efter et nyt arbejde, når pengene skal søges næste gang. Derudover kan han godt tænke på at lade sig pensionere eller finde et andet arbejde, for hans tid i akademia er slut.
Autoriteten er arketypen Big Daddy, det freudianske overjeg, og den virker på de fleste mennesker.

En underafdeling hedder
Appel til bedrift
John McCain var en dekoreret Vietnamveteran, der havde tjent sit land ved at smadre gooks ude i junglen, ergo måtte han være den rigtige til at lede sit land. Beep! manden var en no-brainer, der skulle holdes langt væk fra noget, der lignede eksekutiv magt. Ingen mushroom-buttons til den mand eller gimpen fra Alaska.

62. Appel til konsekvenser
[argumentum ad consequentiam]
Påstand om at kunne forudse konsekvenser på forhånd. Det bygger ofte på hypoteser, antagelser eller tro. Der er tale om et subjektivt synspunkt forklædt som et solidt argument.
'Dette er en glidebane, og hvis vi ikke gør sådan-og-sådan, så er der ingen grænser for, hvad der kan ske. Det vil I da ikke være bekendt, vel?!'
Skyld, skam og gæld ligger lige i forlængelse af udsagnet (appel til emotion).

Appel til emotion_____________________________________________
Det emotionelle spektrum er rigt og varieret, og der er mange muligheder for at afspore en argumentation via emotionelle sidespor:
63. Appel til frygt
I alle falske flag, skræmmekampagner og problem-reaktion-løsning-setups indgår frygten. Mennesket er et dødeligt væsen, der ikke ønsker at dø. En trussel om, at 'nogen' stræber efter vores liv, giver derfor pote.
Tyskerne kommer, russerne kommer, kineserne kommer, araberne/muslimerne kommer, de sultne masser kommer, krisen kommer, katastrofen kommer, det ydre rum kommer ... der er simpelthen ingen grænser for fantasien. Men bare rolig, FAR er her.
64. Appel til smiger
'En klog mand som dig kan da se det fornuftige i, at vi anskaffer os en ... skildpadde' 
65. Appel til medlidenhed
'Når man skaber en offerrolle, har man per definition ret'. Således skrev Frederik Stjernfeldt og Søren Ulrik Thomsen i deres lille perle af en bog 'Kritik af den negative opbyggelighed'.
Et princip skamridt især via venstrefløjs-politisk-korrektheder. 
 
66. Appel til latterliggørelse
Når folk præsenterer verden for virkelig epokegørende nytænkning, bliver de først latterliggjort, dernæst lagt for had for til sidst at blive hyldet. Men som første trin kan de være konspirationsteoretikere, tin-foil-hats, kvaksalvere, flipperrøve ...
67. Appel til foragt
I stedet for at køre frem med egne emotioner, udnyttes og udstilles andres emotioner, bitterhed og vrede og disse portrætteres som illegitime. De kan blive udnævnt til terrorister, mentalforstyrrede, landsforræddere ...
68. Ønsketænkning
'Vi er nu klart på vej ud af krisen, og 2014 ser ud til at kunne bringe fremgang for eksporten, vækst og faldende arbejdsløshed. Det er det, vi bliver stillet i udsigt, hvis vi spørger dem, der har forhandlet den transatlantiske frihandelsaftale på plads'.
OK, det nye EUSA mod resten af verden. Det vil helt sikkert give lykke og velstand for ... nogen.
69. Appel til manglende evne
Afvisning af kritik, for 'I kan jo ikke selv komme op med noget, der er bedre'.

70. Appel til motiv
Mistænkeliggørelse af en opponents motiver.
Hvis man er i stand til at påvise, at en person har skumle motiver, er argumentet legitimt. Men der sker ofte det, at personens motiver blot antages at være til stede, og at argumentationen bygger videre på denne antagelse.

71. Appel til nyhed
Alt, hvad der er nyt, er derfor godt. Alt, hvad der er gammelt, bør afskaffes.
Et af de mest skamridte buzzwords i både private og offentlige virksomheder er begrebet innovation. Vi kan ikke få det gamle lort til at fungere, så i stedet for at finde ud af, hvad der ikke fungerer og hvorfor, så opfinder vi noget nyt og magisk. Vi inviterer en business-guru-coach til at holde et oplæg, så laver vi en stribe medarbejderseminarer, hvor vi workshopper, brainstormer og tænke-tanke-tænker, så kommer guruen tilbage, og så implementerer vi det enestående nye.
Hvad der ikke er soleklart, er, at det enestående nye, er en genopfindelse af ilden, hjulet, suppeskeen og det varme vand.
Men nu er det nyt, og så er det fanderme godt. Hvis nogen skulle finde på at mene noget andet, bliver de sendt på et kursus i positiv tænkning.

72. Appel til tradition
Det modsatte af ovenstående. Fordi noget har eksisteret i lang tid, er det det bedste.
'Altså, her plejer vi jo at ...'
Lige så destruktivt det er at lave om på noget, der har en god rutine og tager højde for og fungerer i virkeligheden, lige så destruktivt er det at klamre sig til rutiner, der er decideret forældede. I business-sammenhæng er der i det mindste en grænse for, hvor længe det varer ved, for virksomheden går simpelthen ned. I regerings- og organisationssammenhæng kan en dysfunktionel struktur desværre leve langt ud over dens berettigelse.

73. Stråmanden
En misrepræsentation af opponentens synspunkt. Dette er en af de mest anvendte teknikker til at afspore diskussioner i offentlige rum. Først skaber man en parodi af de synspunkter, opponenten har udtrykt eller engang har udtrykt eller formodes at udtrykke. Dernæst griber man i kurven af bløde tomater og skyder løs på den dukke af strå, man har strikket sammen til lejligheden.
'Ja, du mener jo at ...' (hvornår har jeg sagt det?)
'Så er du sikkert også sådan en, der ...' (det var jeg ikke klar over)
Man lægger folk ord i munden, man tillægger dem egenskaber, man skyder dem noget i skoene, man fejlciterer, man tager udtalelser ud af sammenhæng. Stråmanden kan være en kompleks størrelse, der bruger en kæde af logiske fejlslutninger i samme bundt.

74. Psykogenetisk fejlslutning
Også kaldet Bulverisme. Det antages, at en idé kommer fra et forudindtaget tankesæt, hvorefter der skiftes fokus fra substans og beskæftigelse med argumentets indhold til psykoanalyse af personen med det postuleret forudindtagede tankesæt - hvorefter argumentet afspores. Det er et emne-motiv-skift.
Begrebet tilskrives forfatteren C.S. Lewis, der bl.a. skriver:
Man er nødt til at påvise, AT en person tager fejl, før man begynder at forklare, hvorfor han tager fejl. Den moderne metode er, uden diskussion, at antage, at personen blot tager fejl, og dernæst aflede opmærksomheden fra dette (det eneste virkelige emne) ved ivrigt at forklare, hvordan idioten er blevet så tåbelig. 

75. Kronologisk snobberi
Antagelsen, at mennesker, der lever i dag/nyere tid, er mennesker, der har levet i ældre tid, intellektuelt, moralsk, teknologisk og på alle måder overlegne.
Forfatteren C.S. Lewis så, hvordan det britiske Imperium havde skabt et omfattende ideologisæt, der ophøjede sig Imperiet i både rum og tid. Ældre kulturer (tid) og kulturer udenfor Imperiets kerne-geografi (rum) var Imperiet underlegne. En af Imperiets hovedideologer var derfor Darwin, og darwinismen blev den pseudovidenskabelige legitimering af Imperiets overgreb på mennesker i både rum og tid.
Det britiske Imperium så sig selv som Romerrigets sande arvtagere. Det er bemærkelsesværdigt, at Romerrigets første arvtagere var den katolske kirke. I deres optik fandtes der hedninge - på engelsk pagans. Hedninge er dem, der levede dengang (tid). Pagans er dem, der lever derude på landet (rum). Begge fordømmes af såvel kristendommen som det britiske Imperium.
Kronologisk snobberi har trukket et stort, tåget gardin ned til menneskets egentlige fortid.

76. Relativ fratagelse
Afvisning af et argument under henvisning til, at der findes vigtigere problemer i denne verden.
Herved sløres, at disse såkaldt vigtigere problemer i verden muligvis intet har at gøre med det emne, der diskuteres.
Enhver diskussion om personlige, lokale, nationale problemer kan afbrydes ved, at en eller anden udråber:
'Jamen, der der jo børn, der dør i Afrika!'

Kommentarer

Populære indlæg