The Vikings - The Christian Character Assassination


by morton_h, the blogger 

 Now, how was it with them Vikings?

  • Were they the primitive, brutal thugs who ravaged on land and at sea with long beard and horns on helmets, raping and plundering wherever they went? 
  • Were they totally unaware of the larger world? So after 30 days on the lake with drinking, headbanging and sea shanting Eigill roared out: 'Hell, by Thor and Odin now we have just discovered a new country, God damn it, I think we call it: Iceland, Greenland, Wineland, Russia, whatever ... Skull! (Danish for cheerio, old chap, they drank from a skull of their enimies of course)'.  
  • Who were the Vikings, what drove them and why were they decided to leave their safe homes and sail accross roaring oceans to perform shock and awe for the neighbors in the West? Were they just the barbarians or the mongols of Scandinavia?
[scroll ned for at læse på dansk]
    If you ask the British or the inhabitants of the present Normandy - remember to 'Nor-man-dy' is actually named after immigrants the Normans, the Vikings - then the answer will be a blank yes to the above questions. We can read it in the history books, everyone knows that of course. By the way, Eigill never used the word goddamn, for he was a heathen. Butthe Hell he knew, fore it was the Nordic 'Hel'. And had we time and space, it would get really interesting, since 'hel' means 'light' in old norse/saxon. So we are dealing with one of the Christian inversions of meaning. But let's leave that for another time.

    On the whole, if you ask people who speak from a declared Christian or simply cultural Christian base, the answer will be that the Vikings were brutal and primitive pagans who beat up the poor, innocent good Christians wherever they moved. Listen to a BBC documentary on the subject, and you get within five minutes to know that they were violent far into their black souls, because they simply came from a culture of violence. But then again the English establishment tends to portrai all of the world's peoples as barbarians.

    OK, I'm exaggerating slightly. I've actually visited the Viking Museum in York, and serious scientists and museum people have more nuances to offer that the BBC and the Church of England. They knew that the Vikings actually settled, assimilated, traded and even married locally. They were ordinary people, and not particularly primitive. Then can we get even closer?

    Let's take som advice fromthe Norwegian researcher and author, Maria Kvilhaug * She hasa better offer than most.

    The travellers
    The Norsemen or Scandinavians, and we are talking primarily about the residents of Denmark, Norway and Sweden, were extremely well traveled. They knew perfectly well about the Kiev Rus. They sailed on the rivers of Eastern Europe. They came all the way to Byzantium / Constantinople / Istanbul. They sailed the Atlantic from the Skagerrak / North Sea to Greenland and America's east coast. They were mainly traders and we find merchandise and objects in their possession coming all the way from India and China. Their mythology is similar at crucial points to the Vedic. Their cosmology is astonishingly modern.

    Different strains came out of the north: the Goths, Burgundians, Lombards, thervingians, thingians, kimbrians (the Welsh Kimeroi) ... the list is long. The story goes that is was all about overpopulation. Was it now? Historians tend to project our habits and beliefs down through time.

    Theotoburg
    For a start, Scandinavians and Germans stopped the Romans march in central Germany already in year 9 BC. The Romans were heading north with three Roman legions, six cohorts of allied troops and three platoons of cavalry. As they went through Theotoburg forest, they had to stretch out in a thin strip of 20 kilometers. The rain was pouring down, the roads were muddy. Their leather-covered shields were heavy and their bowstrings of honored bowel were softened with water. Then came the ambush and now it poured down with Germans and Scandinavians. 20,000 Romans died, many killed himself to avoid being captured. The Roman divisions to the south were then destroyed. Caesar Augustus is told to have knocked his head against a wall, crying, 'Give me back my legions!'

    Theoto-burg gave its name to 'Teu-tons'. The incident meant that the Romans march never got further. It meant that the majority of Germania and Scandinavia (which of course were not the proper names then) never came under Roman influence in the rest of continental Europe and Britain. They remained themselves.

    Next comes the emigration wave, as mentioned above. But some of them also returned again to Scandinavia. From Poland, for example. They felt free to move around in the area where the Romans were not allowed to enter. They developed an awareness that they were different, and the proto-fascist Empire from the south was not welcome.
     


    Scandinavian democracy
    The Scandinavians had a hierarchical system for sure. But a relationship that is overlooked by posterity is that it was a truly democratic system. We have learned in school that it was the Greeks, the Romans' role models, who invented democracy. Bullshit! The Scandinavians had it from the start, and it was far more genuinely democratic than the Greek, which is equally known for its despots, oligarchs and demagogues. Round Parliament and the Parliament For All (Altinget) is an ancient Nordic concept, and even today, the norse word 'ombudsman' is used untranslated in the English-speaking world. All free men and women could make their case in the Round Parliament.

    The Viking Age had not taken place yet. We will then be talking about the time when the famous raids started. But what started them? Was it again just Eigill and the hairy bearded beastie boys who sat in the log cabin and got too much mead, and before they went into the fence exclaimed: 'Let's fucking doooo it!'

    By no means. Scandinavians monitored at the nearest what happened in the rest of the world. In the 900s, there was again a brutal Empire on the rise, Charlemagne's Holy Roman Empire. Charlemagne was a particularly aggressive emperor. A Christian emperor mind you! Here, however, there was no turning of the other cheek, no mercy, compassion, charity, forgiveness or other useless forms of Christian beauty. It might tell its own sweet story that Christianity was - at least - two things: a narrative and a practice, and that these two things NEVER had anything to do with another, nor was the initial thought that they should. But this is a story in itself.

    Saxons in Northern Germany, originally a tribe that came from Jutland, had a very strong democratic tradition. But they were not Christians. Charlemagne spent 30 years destroying them completely. All their shrines were destroyed. The soldiers were given as payment right to plunder their cities, steal all their values and rape their women - before they finally beat them and their children to death. Rape first and murder afterwards, they were civilized men, not necrophiles... This was in fact practiced Christianity. Democracy was destroyed, and the dictatorship was established. If you think it's like something similar is going on in a big way instigated by today's Empire, so you're absolutely right. Just a thought.
     


    Dannevirke
    Saxons fought for a long time. They tried to get the Danes to support them. The Danish king took this very seriously, but he realized that it was beyond his reach to intervene without destroying his own kingdom. This could mean of King Helgi, brother of Roar and the father of Rolf Krake, one of the socalled Ulfungar, 'the Children of the Wolf'. He is mentioned in Bjarkarímur Chronicle, the Gesta Danorum, Rolf Krakes Saga, the Lejre Chronicle and the Beovulf. We can not here expect the totally overrated figure, the corrupt monk Saxo Grammaticus, which was merely a scribe paid by the Catholic Church to portray the 'legendary kings', ie the Viking Kings as the pagan cartoons we know today. Out goes Saxo!

    In return, the Danish king allowed the Saxon refugees to come to Denmark. He took the threat from the south seriously which can be seen in that he reinforced the wall which already existed as a defense against the Christian invasion of Frisia (Netherlands) in about 740 AD. The wall was called Dannevirke. It is important to understand that it was a wall, a fortification primarily against Christianity and its expansive brutality. We are still in the century before the socalled Viking era.


    The start of the raids
    In 787 came the first counter-attack from the Danish side, but it was more like a trial balloon. Ten years after came the actual attack. It was at a monastery, where the they simply performed a sacrilege. How cruel howl the Christians! And that it was without a doubt. But the Danes did just exactly what the Christian soldiers in Charlemagne's army had done at a much larger scale. It was simple and clear revenge. The Christians had in 772 attacked the Saxon holy place Irminsul where the Great Holy Pillar was erected. All the visitors had left their weapons outside the Sacred Grove. Charlemagne's troops poured in, killing men and children and raping women.

    Later in the Saxon wars they caught 4,500 Saxon warriors. They were given the ultimatum to repent and be baptized or be executed. The Saxons dropped all together at the knees, which meant that they were ready to die and that baptism was worse than death. They were then forced baptized AND executed! And then the soldiers went crazy in all the villages.

    The survivors went to Denmark. The first Viking raid on the monastery was therefore revenge for Christians unspeakable atrocities. These Vikings - 'Viking' meaning 'to take on expeditions' - was by no means primitive people. They had an intelligence service, they knew exactly what military strategies and abilities, they were up against. They had heard that the kings of England and the Frankish was plotting to join forces and attack the indomitable and insubordinate Scandinavians. And it was here that our man Eigill and the boys put the mead jar aside and said, 'Enough is enough! Here something must be done'. In other words, here starts the Viking period with one quick jerk in the form of a decision and a clear recognition of the fact that it was them or us.

    Therefore they dropped their their quests just in the heart of the British and Frankish areas. Their attack tactics and their equipment was simply unbeatable. With their slim boats they could go almost unnoticed to the coasts and up the rivers. The ships could almost walk on land as modern landing craft. At the same time their navigation skills were formidable also on the high seas. A few decades ago scientists did an advanced computer analyzes of the rudder of a Viking ship - they had wondered about how a rudder of this thinness could steer a ship - and it was discovered that its design was nothing short of brilliant. Then they copied it to supertankers.

    One might think that the Vikings did a form of terrorism, and it's not far off. Quite similar to the terror that the Christian Franks had practiced against them, as we have seen. The Vikings simply scared the shit hell out of dem. This in fact meant that the enemy stayed away for 400 years. So throughout the Viking Age the enemy would simply not even think of putting their fingers into the hornet's nest. It was enough that the wasps were flying around in flocks and stinging. Quite effective one must say.

    The whole mythology of the cruel, brutal Vikings, the primitive dudes, that murdered, stole and raped, is dating from this very picture, that the Vikings themselves deliberately wanted to paint of themselves.

    After the Viking Age, they of course were christianized and went into decline.
    That is what Christianity is all about: the opium of the people, weakening the strength of the ancient cultures. Then the masters of the new era wrote the victors history as the victors always do. It is the story we have today. 


     * It is highly recommended to listen to the interview on Red Ice Radio with Maria Kvilhaug and Henrik Palmgren. 


    Hvordan var det nu med de vikinger?
    1. Var de primitive, brutale bøller, der hærgede løs til lands og til vands med langt skæg og horn på hovedet og voldtog og plyndrede hvor de kom frem?
    2. Var de totalt uvidende om den større verden? Altså efter 30 dage på søen med druk, skallesmækkeri og sømandssange råber Eigill i en brandert: 'For helvede, ved Thor og Odin nu har vi lige opdaget et nyt land, jeg tror sg'u vi kalder det: Island, Grønland, Vinland, Rusland'.
    3. Hvem var disse vikinger, hvad drev dem, og hvorfor besluttede de sig til at sætte over søen i både til skræk og rædsel for naboerne i vest? Var de bare Nordens barbarer?
    Hvis man spørger englænderne og beboerne i det nuværende Normandiet - husk at 'Nord-Mand-iet' faktisk er opkaldt efter indvandrerne, norboerne, vikingerne - så bliver der svaret blankt ja til spørgsmålene. Det kan vi læse i historiebøgerne, det ved enhver - synes enhver. I øvrigt sagde Eigill ikke engang s'gu og fanden, for det er kristne bandeord. Med helvede kendte han, for det var det nordiske Hel. Det betyder i øvrigt 'Lysets sted' (germansk: hell = lyst), så noget er blevet vendt på hovedet rent begrebsmæssigt.

    I det hele taget hvis man spørger folk, der taler ud fra et erklæret kristent eller blot indbygget kulturkristent afsæt, så bliver svaret, at de var brutale og primitive hedninge, der tæskede løs på de stakkels, uskyldige gode kristne, hvorend de færdedes. Hør en BBC-doku om emnet, og du får indenfor fem minutter at vide, at de var voldelige langt ind i deres sorte sjæle, fordi de kom fra en voldskultur. Englændere har det med at gøre verdens folkeslag til barbarer.

    OK, jeg overdriver en anelse. Jeg har faktisk besøgt vikingemuseet i York, og seriøse videnskabsfolk og museums-ditto har lidt flere nuancer at byde på. De vidste godt, at vikingerne faktisk også slog sig ned, assimilerede, handlede, giftede sig lokalt. De var almindelige mennesker, og ikke specielt primitive. Så kan vi komme det nærmere?

    Det har den norske forsker og forfatter, Maria Kvilhaug * et bud på.
    Et bedre bud end de fleste.


    De rejsende 
    Nordboerne eller skandinaverne, og vi taler om beboerne primært Danmark, Norge og Sverige, var særdeles berejste. De kendte udmærket til Kiev-Rus - apropos. De sejlede på floderne i Østeuropa. De kom helt til Byzanz/Konstantinopel/Istanbul. De besejlede Altanten fra Skagerak/Nordsøen til Grønland og Amerikas Østkyst. De var primært handelsfolk og vi finder handelsvarer og genstande i deres besiddelse helt fra Indien og Kina. Deres mytologi ligner på afgørende punkter den vediske.

    Forskellige stammer drog ud fra Norden: goterne, burgunderne, lombarderne, thervingerne, thingierne, kimbrerne, ... listen er lang. Der fortælles om overbefolkning. Var det sådan, det var? 

    Theotoburg 
    Til en begyndelse stoppede skandinaverne og germanerne romernes fremmarch i Midttyskland så langt tilbage som år 9 f.Kr. Romerne var på vej mod nord for at undertvinge befolkningerne nord for Alperne. Deres enorme hær bestod af 3 hele legioner, 6 kohorter af allierede tropper og 3 delinger med kavalleri. Derudover større grupper af 'hang-arounds', ikke romerske grupper af lejesoldater og opportunister. Da de skulle igennem Theotoburg-skoven, var de nødt til at strække sig ud i en tynd stribe over 20 kilometer. Regnen pissede ned, vejene var mudrede. Deres læderbetrukne skjolde blev tunge og deres buestrenge af vunden tarm blev slappe af vandet. Så kom bagholdet og det væltede ned med germanere og skandinaver. 20.000 romere døde, mange tog livet af sig selv for ikke at blive taget til fange. De romerske delinger sydpå blev derefter ødelagt. Kejser Augustus fortælles i græmmelse at have banket sit hoved ind i væggen, mens han råbte: 'Giv mig mine legioner tilbage!' 

    Theotoburg gav navn til 'teutonerne'. Hændelsen betød, at romernes fremmarch aldrig kom længere. Det betød, at størstedelen af Germanien og Skandinavien (hvilket det selvfølgelig ikke hed dengang) aldrig kom under romersk indflydelse som resten af det europæiske fastland og Britanien. De forblev sig selv.

    Hændelsen i skoven vidner om flere ting. For det første har nordboerne haft et udstrakt og effektivt efterretningsvæsen. Dernæst har de besiddet evnen til at organisere sig og mobilisere en hær, der både i størrelse kunne matche den romerske. Endelig har deres våbenføre mænd besiddet stor dygtighed og deres befalingsmænd har været dygtige strateger. Altså på ingen måde var de disse vilde primitive barbarer, som først romerne og senere deres arvtagere, de kristne, beskrev dem som.

    Herefter kommer så udvandringsbølgen, som nævnt ovenfor. Men nogle af dem vendte også tilbage igen til Skandinavien. Fra Polen fx. De følte sig fri til at bevæge sig rundt i det område, hvor romerne ikke fik lov til at trænge ind. De udviklede en bevidsthed om, at de var anderledes, og at proto-fascist-imperiet fra syd ikke var velkomment. 

    Skandinavisk demokrati 
    Skandinaverne havde selv et hierarkisk system. Men et forhold, der er overset af eftertiden er, at det også var et demokratisksystem. Vi har terpet i skolen, at det var grækerne, romernes forbilleder, der opfandt demokratiet. Det er historisk ukorrekt. Skandinaverne havde det fra starten, og det var langt mere ægte demokratisk end det græske, som i lige så høj grad kendte til despoter, oligarker og demagoger. Rundtinget og Altinget er et ældgammelt nordisk fænomen, og selv i dag bliver ordet 'ombudsmand' brugt uoversat i den engelsktalende verden. Alle frie mænd og kvinder kunne fremføre deres sag i rundtinget.

    Selve Vikingetiden havde ikke fundet sted endnu. Med vikinger taler vi om den tid, hvor de navnkundige togter startede. Men hvad startede dem? Var det igen bare Eigill og drengene, der sad i bjælkehytten og fik for meget mjød, og inden de gik i hegnet udbrød: 'Vi gør det sguuuu!'

    På ingen måde. Skandinaverne monitorerede på nøjagtig vis, hvad der skete i resten af verden. I 900-tallet var der igen et brutalt imperium på fremmarch, Charlemagnes Hellige Romerske Kejserdømme. Den imperiale syge, den megalomane cansersvulst, der synes at vandre op gennem 2000 års europæisk historie, gik her i udbrud igen. Charlemagnes var en særdeles aggressiv kejser. En kristen kejser vel at mærke. Her var der dog ikke noget venden den anden kind til, ingen nåde, medfølelse, næstekærlighed eller anden kristen skønhed. Det fortæller måske sin egen historie om, at kristendommen var - mindst - to ting: fortælling og praksis, at disse to ting ALDRIG havde noget med hinanden at gøre, og at det heller ikke fra starten var tænkt, at de skulle. Men det er en historie i sig selv.

    Saxerne i Nordtyskland, oprindelig en stamme, der kom fra Jylland, havde en meget stærk demokratisk tradition. Men de var ikke kristne. Charlemagnes brugte 30 år på at smadre dem fuldstændig. Alle deres helligdomme blev ødelagt. Soldaterne fik som betaling retten til at plyndre byerne, stjæle alle værdier og voldtage kvinderne - før de slog dem og deres børn ihjel. Demokratiet blev ødelagt, og diktaturet blev indført. Hvis du synes, det minder om noget, der foregår i stor stil lige for tiden med afsæt i vor tids Imperium, så har du fuldstændig ret.

    Dannevirke 
    Saxerne kæmpede imod i langt tid. De forsøgte at få danskerne til at støtte dem. Den danske konge tog dette meget alvorligt, men han indså, at det var udenfor hans rækkevidde at intervenere uden at ødelægge sit eget rige. Der kan her være tale om Kong Helge, bror til Roar og far til Rolf Krake, en af skjoldungerne. Han nævnes i Bjarkarímur, Lejrekrøniken, Gesta Danorum, Rolf Krakes Saga, Ynglingesagaenog Beovulfkvadet. Vi kan ikke her regne med den totalt overvurderede skikkelse, munken Saxo, som blot var en skriverkarl betalt af den katolske kirke til at fremstille 'sagnkongerne', altså vikingernes konger som de bøvede hedenske karrikaturer, vi kender i dag. Sagnkonger er ifølge ham skrøner, og har ingen rod i virkeligheden. Det er fra folk som ham, vi har alle de vrængbilleder af vore forfædre, som desværre er lyslevende den dag i dag, fordi der er blevet gentaget-gentaget-gentaget som et obligatorisk messeled i samtlige historiebøger, skolebøger, kristne krønniker og i vor tid i Hollywood-stil popkultur-fremstillinger med klar jødisk-kristen bagtanke.

    Den danske konge tillod de saxiske flygtninge at komme til Danmark efter de omfattende massakrer. At han tog truslen fra syd alvorligt kan ses i, at han forstærkede den mur, som allerede fandtes som værn mod den kristne invasion af Frisien i omkring 740 (Holland). Muren hed Dannevirke. Det er vigtigt at forstå, at det var en mur mod kristendommen og dens ekspansive brutalitet. Vi er stadig i århundredet før den såkaldte Vikingetid.

    Der finder for tiden et omfattende historisk revisionsprojekt sted. Og det er højst tiltrængt at få renset ud i den ideologiforurenede, årtusindgamle fremstilling. Denne vil også nå frem til os i form af populærvidenskab. 
    En noget mere sober fremstilling kan fx. ses i denne BBC-doku:The Vikings : Documentary on the Life, Culture, and Legacy of Vikings
    Selvom BBC godt kunne finde på at bringe lækker propagandistisk historieforvridende doku - det gør de gerne, når det drejer sig om det britiske Imperium - så undgår de det her. Måske fordi så mange briter er efterkommere af nordboere og saksere til, at de kan slippe afsted med det. Folk ved godt, hvor de kommer fra og vil gerne vide mere. Udsendelsen, der er over 3-4 timer lang! viser også, hvor stor kløften er mellem de indgroede og indpiskede kristne dogmer om vikinger/hedninger og de historiske facts. Fx. stammer beretningerne om de 'bestialske grusomheder' ved overfaldet på klostret i Lindisfarne, et af de første vikingetogter, fra munken Alcuin af York. Han smurte så tykt på i brugen af bibelske sataniseringer. Men han var ikke selv til stede, for han sad trygt gemt af vejen i et kloster i Frankrig som tjenestemand for - gæt hvem: Charlemagne, kejseren og massemorderen, hvis hovedfjende på det tidspunkt var - gæt igen.

    At denne propaganda og virkelighedsforvridning har været utrolig sejlivet viser et kort interview med en ung nordmand, der adspurgt om han føler sig som efterkommer af vikingerne siger: Ja, men det er med ambivalens for de var jo barbarer. Høj, flot, lyshåret ung mand, og dog så identitetsforvirret. Han er fra barnsben blev indprentet den kristne skyld og skam og den person han er, og som han burde have mod - og ikke mindst indsigt! - til at stå ved det. Den jødisk-kristne bedrift er kort sagt, at få en hel kultur i rum og tid til at fornægte sig selv, så de ikke længere ved, hvem de er, og hvor de kommer fra.

    Starten på togterne 
    I 787 kom det første modangreb fra danskernes side, men det var mere en slags prøveballon. I 797 kom det egentlige angreb. Det var mod et kloster, hvor man simpelthen vanhelligede stedet. Hvor grusomt hyler de kristne op! Og det var det uden tvivl. Men danskerne gjorde blot nøjagtig, hvad de kristne soldater havde gjort i langt større skala i Charlemagnes hær. Det var simpel og tydelig hævn. De kristne havde i 772 angrebet saxernes hellige sted, Irminsul, hvor den store søjle var rejst. Alle de besøgende havde efterladt deres våben udenfor den hellige lund. Charlemagnes soldater væltede ind, dræbte mænd og børn og voldtog kvinderne.

    Senere i de saxiske krige havde de fanget 4.500 saxiske krigere. De fik det ultimatum at lade sig omvende og døbe eller blive henrettet. Sakserne faldt alle sammen på knæ, hvilket betød, at de var rede til at dø og at dåb var værre end døden. Herefter blev de tvangsdøbt OG henrettet! Og herefter gik soldaterne amok i alle landsbyerne. De kristne slagterier omfattede 10.000'er.

    De overlevende tog til Danmark. Dette første vikingetogt mod klostret var altså hævn for unævnelige kristne grusomheder. Disse vikinger - ordet viking betyder 'at tage på togt' - var på ingen måde primitive folk. De havde et efterretningsvæsen, de vidste nøjagtigt, hvilke militære strategier og formåen, de var oppe imod. De fik nys om, at de engelske konger og den frankiske Kejser pønsede på at slå sig sammen og angribe de ukuelige og opsætsige skandinavere. Og det var her, at Eigill og drengene stillede mjødkrukken fra sig og sagde: 'Nu er det nok! Her må gøres noget'. Med andre ord: her starter vikingetiden med ét hurtigt ryk i form af en beslutning, der fattedes i erkendelse af, at det var dem eller os, forebyggende angreb eller udslettelse.

    Derfor faldt deres deres togter netop i kernen af det britiske og det frankiske område. Deres angrebstaktik og deres udstyr var simpelthen uovertruffent. Med lette både kunne de gå næsten ubemærkede ind til kysterne og op af floderne. Skibene kunne nærmest gå på land som moderne landgangsfartøjer. Samtidig var deres navigationsevner formidable også på de store have. Da man for et par årtier siden computeranalyserede roret på et vikingskib - man havde undret sig over, at et sidestillet ror af en sådan slankhed kunne styre et skib - opdagede man, at dets udformning var intet mindre end genial. Herefter kopierede man det til supertankere.

    Man kan mene, at vikingerne var en form for terrorister, og det er ikke helt ved siden af. Ganske lig den terror, som de kristne frankere havde udøvet mod dem, som vi har set. Vikingerne skræmte simpelt 'the shit out of them'. De betød, at fjenden holdt sig væk i 400 år. Altså gennem hele vikingetiden. Man skulle simpelthen ikke nyde noget af at stikke fingrene ind i den hvepserede. Det var nok, at hvepsene fløj rundt i flokke og stak. Det må siges at være effektivt.

    Hele mytologien om de grusomme, brutale vikinger, de primitive børster, der myrdede, stjal og voldtog, stammer fra det billede, som vikingerne selv helt bevidst ønskede at male af sig selv. Og som de kristne, som i tilfældet Alcuin af York, var dumme nok til at spille med på. I deres overdrivelser spillede de faktisk kortet i hænderne på vikingernes kampagne. De var selvfølgelig ikke deres intention, for de tænkte kun på egen vinding: dæmoniser vore fjender, så kommer løbende som får og vil ind i folden.

    De kristnes strategi var med tiden den stærkeste grundet deres tilgang til næsten ubegrænsede ressourcer og deres tæft for at gemme sig i Imperiet. Efter vikingetiden blev nordboerne selvfølgelig kristnede og deres før så sofistikerede og stærke samfund gik i forfald. Det er det, kristendom handler om: opium for folkene, svækkelse af den styrke, som de gamle kulturer besad. Herefter skrev den ny tids sejrherrer historien, som sejrherrer altid gør. Det er den historie, vi har i dag. Men det er også den historie, der nu bliver omskrevet og renset for det historiske slam, der af ideologiske årsag er blev hældt i spanden.

    * Det kan anbefales at lytte til interviewet på Red Ice Radio med Maria Kvilhaug og Henrik Palmgren.
     

    Kommentarer

    Populære opslag