Teknologiske misfostre
Den starter kl. 8 om morgenen. Gårdmanden m/k i blokken starter sin bizarre nyanskaffelse op. Den lyder som en knallert, der holder stille med gashåndtaget og koblingen i bund. Den fejer ikke blade sammen, den blæser en jetstrøm efter dem.
Den benzindrevne kost er det seneste indenfor hjemme-terrorisme. Den er absurd på en række punkter: Den larmer helt sindsygt. Den blæser blade i alle verdenshjørner - inklusive den bunke, den selv har lavet - men kan ikke finde ud af at flytte andre ting. Den bruger en masse benzin og forurener. Men først og fremmest er den fuldstændig unødvendig.
Tanken i sig selv er syg. Hvornår pokker har en underbetalt gårdmand indvilliget i at underkaste sig et præstationskrav, der kræver et sådan overkill-maskineri? Er det ikke en kompensatorisk ret som lønmæssig underhund på arbejdsmarkedet at stå mindst et kvarter ad gangen og læne sig op af sin gode gamle kost? Altså den kost, hvis effektivitet er direkte proportional med gårdmandens armkræfter.
Den er en absurditet, der kendetegner en absurd tid. Den vil ende på et museum en dag for de masseproducerede eksemplarer af unødvendig, absurd og ind imellem direkte destruktiv teknologi, der er blevet solgt som 'lige den ting, du har brug for' eller 'et tigerspring for menneskeheden'. Forestil dig et sommerhusområde kl. 10 lørdag formiddag, hvor alle havemaskinerne starter op: hækklipperen, græsslåmaskinen, motorsaven, fræseren, vinkelsliberen. Der røg den idyl, for folk går simpelthen på arbejde i deres fritid.
I museet for Absurd Teknologi befinder sig bla. også de skønne køkkenredskaber: den batteridrevne peberkværn, den elektriske brødkniv, mikrobølgeovnen og den atomdrevne æggedeler (ah ok...). Og det er i langt højere grad på hjemmefronten, at man finder absurditeterne end fx. hos isenkræmmerne, der handler med professionelle håndværkere. Skruemaskinen er ikke overflødig for en håndværker, den betyder, at hans håndled overlever de 40.000 skruer, han skal pløkke ind i løbet sin karriere. Men at anskaffe sig en havetraktor for at ordne 100 m2 baghave...
Eller hvad med støvsugerrobotten? Den hyggede sig meget godt, mens familien var på arbejde. Problemet opstod den dag, da lille Viffer, familiens nyanskaffede kæledyr, fik dårlig mave af forkert hundeæde og sked på gulvet. Da robotten kom forbi, syntes den, at pøllen skulle opsuges - hvorefter maskinen afgik ved en ildelugtende død.
De absurde aggregater findes ofte i kategorien: til manden og kvinden, der i forvejen har alt. Og hvad forærer man dem så? Hånden på hjertet, kære husmødre m/k: hvor tit bruger I jeres elektriske saftpressere, køkkenmaskiner, espressomaskiner, krydderikværne? Skal der tørres støv af dem, den ene gang hvert halve år, de bliver taget frem?
Send horderne af teknoslaver på ølejr i en måned uden iPadPodPhoneBook iført et bræt, en god køkkenkniv, en gryde, en pande, en træske og en morter og genuddan dem i at lave hi-taste gourmetmad med lowtech-kvali-instrumenter. Det er den ægte udgave af seneste skud/trend på stammen er hi-tech-stegning ved svag varme som et forceret forsøg på at genopfinde det, vore bedsteforældre simrede med deres støbejernskomfur og jerngryder?. Det viser sig, at hypermoderne og hundedyre hi-tech-ovne med indbyggede datamaskiner overhovedet ikke kan tåle langtidsstegning men bryder sammen, fordi der siver fugt ind og kortslutter de elektriske komponenter.
Don't get it wrong. Jeg advokerer ikke for anti-hi-tech, men for ikke-absurd hi-tech. Hvor bliver fx. de højteknologier af på markedet, som revolutionerer vores energiforsyning, og som burde have indfundet sig for mellem 50 og 100 år siden? De findes i 100-vis derude et sted, men de bliver bevidst holdt ude af synsfeltet, hvor der derimod er overlæsset med elektriske tandbørster, næsehårs-barbermakiner, mini-cafelatte-mælkepiskere, + diverse gadgets med røde standby-lamper, der koster en gennemsnitshusstand 1.500 kr om året at have kørende. I samme kategori finder vi den talende DSB-robot, der ikke kan udtale bynavnene. Hvor svært ville det have været at digitaloptage en rigtig person, der udtalte rigtige ord i stedet for en stavelses-adskillelses-maskine, der ikke kan finde ud af det?
Hørt en dag i baglokalet, hvor to drenge kom forbi og så en old-school skrivemaskine, hvori der sad et stykke papir: Hvor sejt! Så sparer man printeren! Vi minder her om, at en klassisk Olympus-skrivemaskine kunne holde en menneskealder på bare en flaske syrefri olie, 10 farvebånd + evt. et eftersyn hos den lille finmekaniker henne om hjørnet. Han er i øvrigt svær at opdrive i dag, da printeren jo som bekendt har indbygget forældelse. Der sidder en chip i printeres bundkort, som får dem til at 'bryde sammen' ved fx. 10.000 print, selvom den kunne printe 50.000 sider uden problemer. En russisk programmør lokaliserede chippen og skrev en firmware-opdatering, der fjernede fejlen for en stribe printere. Apple tabte en sag, hvor det viste sig, at batteriet på deres iPods havde indbygget forældelse, samtidig med at de nægtede at skifte dem ud.
Hi-tech såkaldte 'sparepærer' er et kæmpe svindelnummer. De er mega-giftige med tungmetaller, når de går i stykker, og de skal reelt kasseres som farligt affald. Derudover giver de dårligere lys end den traditionelle glødelampe, hvilket gør folks nervesystemer irriterede og trætte. Og endnu længere tilbage lavede man i øvrigt rigtige sparepærer, for de første generationer af glødelamper kunne køre i årtier. En brandstation i USA holder fødselsdag for en pære, der har kørt uafbrudt i 100 år! I daværende DDR (som man jo kan sige en del dårligt om) havde folk(et) ikke råd til at svine-forbruge i brug-og-smid-væk-produkter. Derfor lavede man udover nærmest uopslidelige pærer bla. også køleskabe og vaskemaskiner, der holdt i 30 år.
Se: Forbrugermodellen - en case-story
Se: Forbrugermodellen - en case-story
Teknologiske misfostre og bevidstheds-kontrol
Man kan få helt ondt af alle de unge piger, der er 'wired' i dag mens de cykler gennem tæt storbytrafik. Hi-tech'en viser her udover at være unødvendig sin egentlig mørke side: den masseproducerer neurotikere, narcissister og mobil-narkomaner, der føler sig grundangste - angst for social udstødelse er identisk med dødsangst - hvis ikke de kan svare på en sms indenfor 30 sekunder. Når de jogger med tungen ud af halsen og masseproducerer adrenalin, er de wired med gadgets, der tæller puls og løbehastighed - igen af frygt for social udstødelse, hvis ikke de lever op til deres anorektiske, reklame-skabte pseudo-idealer.
af morton_h, the blogger
En reklameserie udviklet af firmaet CBB for nylig viste det - utilsigtet? Ved nærmere eftersyn er billedet i al sin bizarre ulækkerhed en tydelig visuel montage. Kvindens hjerne og ansigt er viklet ind i eb stramtsiddende bevikling, der sidder, som teksten siger det: FOR EVIGT! Det nærmest sado-masochistiske outfit - begrebet SM-S får her en ny dimension - og den tilstand af totally-wired-for-ever sælges som FRI TALE. Ser tøsen ud, som om hun har mulighed for at 'tale frit', når hendes asiatiske ansigt er ligeså sammensnøret som fødderne på en japansk geisha? Ser hun i det mindste ud, som om hun nyder det? Overhovedet ikke. Hun ligner noget, katten har slæbt ind - efter at have fået bank i skolegården.
Reklamen er repræsentant for en ny trend, hvor man ikke længere som i klassisk reklame ser forlorent lalleglade ansigter, der over-simulerer ekstase for det produkt, der har givet dem et nyt og bedre liv, hvor DU selvfølgelig-og-koste-hvad-det-vil må have det samme (da dit liv jo er miserabelt foruden). Billedet siger det ligeud: du er nødt til at anskaffe dig en gadget, der æder sig ind i din hjerne, ikke er til at slippe af med og er synligt irriterende. Æd lortet eller get lost!
Billedet er i al sin perversitet nærmest 'sandt'. For det er nøjagtig, hvad smartphones gør ved unge kvinders (og alle andres) hjerner og nervesystemer: som en alien eller en svamp har den okkuperet deres bevidsthed og gjort dem til cyborgs. Hvorfor de unge kvinder? Fordi det er de mest oplagte ofre for en sådan kampagne. Dette er i øvrigt kun stenalderversionen af det såkaldt transhumanistiske projekt, for det bliver snarere nanobotter, der via miljøet, vacciner, luften, vandet kommer til at inficere og okkupere din krop og bevidsthed. Altså ifølge den våde drøm hos den kontrolsyge globale elite, der nøje observerer og sponsorerer disse mørke sider og muligheder i al teknologi.
Elektro- og bevidsheds-smog. Tekno-fascisme. Som agenten siger til Neo i The Matrix ved hans første møde med matricens men-in-black: 'Hvad nytte er der ved fri tale, hvis du ikke kan sige noget?'
Kommentarer
Send en kommentar