En usædvanlig politiker-aspirant

Man kan for tiden opleve er usædvanligt syn i det københavnske gadebillede. En stak folk har stillet en valgbod op med plakater, hvor der står: 'Glass-Steagall, ikke EU-fascisme'. Deres kandidat hedder Tom Gillesberg. Deres platform er en organisation, der kalder sig for 'Schillerinstituttet'. Deres åndelige mentor er en amerikansk politiker, filosof ved navn Lyndon LaRouche.


Det skal lige være sagt med det samme, at jeg ikke er medlem af instituttet, og at jeg ikke stemmer på Tom Gillesberg, da jeg af princip ikke deltager i det repræsentative demokrati. Selvom Tom Gillesbergs opstilling er lige ved at få mig til at bryde mit princip. Sagt på en anden måde: hvis jeg skulle deltage i det plumrådne og nyttesløse/korrupte såkaldte demokrati og havde nogen som helst tillid til, at stemmeafgivelse nyttede noget, ville det være en mand som Tom Gillesberg, jeg ville stemme på. *

Tom Gillesberg er ikke bare ualmindelig fornuftig at høre på. Han er en af de meget få politikere / politikeraspiranter, der har gjort sit hjemmearbejde fuldt ud, og som ikke bare copy-paster og ud-spammer den sædvanlige cand-polit-mainstream-åndløshed, der behersker politik, medier og de tåbelige og irrelevante diskussioner, der foregår her.

Mit første reaktion var, at brugen af det nørdede ord 'Glass-Steagall-Act' i en valgplakat var en død sild, da de fleste danske var for dumme til at fatte, hvad pokker det stod for. Altså den lov, der bibragte adskillelse af spekulativ casino-bankvirksomhed og almindelig indlån-udlån-bankvirksomhed til privatkunder, og som blev dannet efter det første helt store bank-terroristiske overgreb, der fandt sted i forbindelse med Wall Street krakket i 1929 og førte til finanskrisen i 30'erne. Denne vandtætte mur blev fjernet af ingen ringere end Bill-It's-the-economy-stupid-Clinton, hvorefter der var tag-selv-bord for misbruger-centralbankvæsenet til at angribe den vestlige verdens privat-bankkunder, de vestlige stater og de vestlige nationaløkonomier.

Tom Gillesberg har et sammenhængende univers, hvor der bliver kigget bag gardinet. Han gør simpelthen det, som alle politikere, intellektuelle og journalister burde have stående øverst på deres todo-liste, men som INGEN saftsuseme gør. Det får selvfølgelig - gaab-hvor-forudsigeligt - diverse spader til at fyre den tyndslidte spin-newspeak-klichee 'konspirationsteoretiker' af. Folk med en mental kapacitet som Tom G. provokerer simpelthen folk, der ikke kan, vil, gider eller tør tænke selv.
Se fx. diverse blogger-gylpe i forbindelse med Dagbladet Informations interview (skulderklap til Dagbladet der for en gangs skyld at foretager sig noget, der har perspektiv):
Vi er ikke blot en stak magnettogs-entusiaster

For selvfølgelig er finanskrisen og al finansiel terrorvirksomhed, der foregår i verden, en klassisk konspiration. Altså: at et lille elitært mindretal med magt, som de har agt, sætter sig ned og tager misbrugeriske beslutninger, som får katastrofale og destruktive konsekvenser for en hel masse mennesker, som aldrig er blevet spurgt, og som, hvis de var blevet spurgt, havde svaret klart NEJ! Dette er en konspiration, hverken mere eller mindre.

Samtidig med dette misbrug og disse overgreb udført af de ekstremt få på bekostning af de ekstremt mange, så forlyder det fra de samme misbrugere, at disse iscenesatte 'kriser' er ligesom vejret, at de skam ikke kunne forudses, at det er folks egen skyld, og at de hellere må betale et lignende beløb, som de allerede har tabt på at belønne misbrugerne for deres misbrug og 'bankpakke' dem ud, fordi de er for store og for kostbare til at gå ned på kapitalismens betingelser, som de først har sat ud af drift ved at monopolisere den. Og det syntes så alle de spader, der er storforbrugere af ordet 'konspirationsteoretiker', var en vældig god ide.

Tom Gillesberg er en af de få i Danmark overhovedet, der har fattet, hvad det hele drejer sig om. Han har fattet, at lokal- og nationalpolitik overhovedet, gentager OVERHOVEDET IKKE KAN FORSTÅS, uden at man forstår geopolitik i tilstrækkeligt omfang.

Han tør oven i købet bruge det ord, der SKAL bruges om EU, hvis man skal give projektet en label, der blot tilnærmelsesvis svarer til virkeligheden: fascisme, hvilket svider yderligere til de spader, der er faldet på røven for projektet og ikke har studeret det og set - altså blot gloet på, men ikke SET, hvad projektet EU har gang i lige nu!

Spaderne har ikke fattet, at fascisme i dag og klassisk fascisme ikke ser ud på samme måde og ikke bruger de samme metoder. Forførelse og løgn, ja. Men den globale neo-fascisme, fascisme 2.0, er langt mere sofistikeret, langt mere hi-tech, langt mere total, langt mere usynlig, langt 'blødere'. Ingen skrårem, støvler eller røde eller brune skjorter - og ja, du læste rigtigt: kommunisme/socialisme var og er vaskeægte fascisme.

Definér fascisme
Det kan fx. skyldes, at spaderne ikke har fattet, hvad fascisme egentlig er. Her har intet forandret sig udover fortegnene. Klassisk fascisme var i det 20 århundrede staten, der opslugte virksomhederne. Neo-fascisme er virksomhederne (bankerne), der opsluger staten. Same-same but different. Herudover en ophævelse af adskillelsen mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt. Dette er, hvad EU-parlamentarisme står for. Et andet navn er post-demokrati. Herudover asfalten der koger og skaber terror og frygt. Venstrefløjen tror, at fascisme er noget med onde højreorienterede kapitalister (et ord, de heller ikke har forstået) og generaler i lakkasketter, og iflg. deres verbale tradition er det bare et skældsord, man kan fyre af. Fascisme er teknisk set en elitær skabt samfundsform, som har videreudviklet romerstatens slavesamfund. Fascisme forudsætter kollektivisme, altså udslettelsen af individet. Venstrefløjen har altid elsket og besunget kollektivisme, og bla. derfor har de så svært ved at gennemskue begrebet.

Alle tre karakteristika gælder for EU-kratiet, eller EUSSR, som noget har kaldt det. De russere, der er vokset op i Stalins og Bresjnevs Rusland slår sig lige nu på låret af grin, for de ser, at EU er ved at gentage Sovjet-fascismens fejltagelser, endog BigTime. EUSSR er rammende! Virksomhederne og centralbankerne har spist og korrumperet staterne via EU-superstatsprojektet og tilstræber en total ophævelse af nationalstaten = fascisme. EU-kratiet har ophævet adskillelse af lovgivende, dømmende og udøvende magt = fascisme. EU-kratiet og de centralbank-overgreb, vi ser i Sydeuropa har fået asfalten til at koge. Svaret er hestekure, kyniske nedskæringer, slavegørelse via evig forgældelse smurt af på befolkningerne = fascisme.

Et fjerde karakteristika er statens eller rettere: de udenoms- eller over-statslige institutioners stræben efter og praksis for total kontrol af alle borgere.  Gestapo gjorde det i Nazityskland. KGB gjorde det i Sovjetrusland. Mussolini og Franco havde deres hemmelig politi. De Sydamerikanske fascistdiktaturer havde deres udgave. Den britiske udgave hedder MI5 og MI6. Zionisternes hedder Mossad. USA har CIA, FBI og NSA + en stribe, som få kender til. Vatikanet har deres.

Alle lande har efterretningsvæsener, men det er ikke nødvendigvis det samme. Vi taler om agenturer, der bruger deres efterretninger som aggressions-våben i en skjult og ikke-erklæret krig mod mennesker og nationer. Vi taler om organiseret massemord, terrorisme, udplyndring, krigeriske overfald, statskup, likvideringer, underslæb, disinformation og falsk journalistik (info-krig), smædekampagner og karaktermord, skræmmekampagner mod befolkninger, industrispionage - kort sagt: alt det, man vil sige, karakteriserer mafia-virksomhed - og alt sammen under falsk varebetegnelse: national sikkerhed.

Fat spaden, spader, og stik den dybere ned!

Men altså: held og lykke til Tom Gillesberg. Jeg håber for dig, at du er klar til 'dynen' af stupidited, hvis du bliver valgt ind ind som politiker. Mit bud er dog, at du dropper det på et tidspunkt i frustration over netop 'dynen'. Jeg tror ikke, du falder i den grøft, som 99/100 politikere falder i: magtens korrution. Dertil har din viden nået et 'point of no return'. Når man først har set tilstrækkeligt bag gardinet, så er der ingen vej tilbage. Nogensinde.

* fodnote
Ingen er fuldkommen. Der er også en anden grund til, at jeg lige har lidt forbehold overfor fænomenet Schiller-instituttet og dets stifter, Lyndon-Larouche, en ligeledes usædvanlig klog og ud-af-æsken-tænkende mand. Det skyldes to ting: hans forelskelse i den amerikanske stalinist/kommunist Roosevelt og hans omfavnelse af atomkraft. Gillesberg har drejet det sidste i en lidt anden retning og siger: fusionskraft, ja tak. Fusionskraft kan kun betyde kold fusion, som nu er kommercielt lige på trapperne i den forestående energirevolution af det, der kan kaldes 'eksotiske teknologier'. Videnskabeligt er det for længst kaldt tilbage fra området af junk-science, hvor man først forsøgte at smide det over.

Men den med Roosevelt er lidt svær at redde i land.

Kommentarer

Populære indlæg