De sagde, ...

af morton_h, the blogger

De sagde, at ordene var blevet for store,

og at vi ikke længere skulle bruge dem.

De sagde, at de havde nogle nye ord til os.

Sandhed var ikke længere sandhed.

Der fandtes ikke længere sandfærdighed,

og derfor fandes der ikke længere falskhed.

De skænkede os releativt og korrekt.

De sagde, at ondskab ikke længere var ondt.

Det kom an på.

Så længe man var korrekt, kunne man ikke være ond.

Hvis man ikke var korrekt, var man bare ukorrekt.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at godhed var afskaffet til fordel for korrekthed.

Gode nyheder fandtes ikke længere.

Der fandtes nyheder, som de kunne li og ikke li.

Således lærte vi at kunne li dårlige nyheder.

Således slap vi af med godt og ondt.

De sagde, at værdier var uden værdighed,

og at vi trygt kunne give alt til dem.

De sagde, at de havde et stykke papir til os.

Ære var ikke længere ærværdigt.

Der fandtes ikke ærbarhed, der fandtes ikke ærlighed.

Man kunne ikke længere komme til ære og værdighed.

De skænkede os ligestillet og kollektiv.

De sagde, at løgn ikke længere var løgnagtig.

Det kom an på, om løgnen var ædel.

Så længe den blot var ædel, ville den beskytte os.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at ordet ædel var afskaffet.

Historie fandtes ikke længere.

Der fandtes historier, som de kunne li og ikke li.

Således lærte vi at elske historier om dem.

Således lagde vi fortid og fremtid i velsignelsens glemsel.

De sagde, at mennesket var uden køn,

og at børnene tilhørte en større sag.

De sagde, at familie var et ukorrekt ord.

Skønhed var herefter uskønt.

Der fandtes ikke længere harmoni,

og derefter var dissonanser altid dybe og farlige.

De skænkede os opgør og installation.

De sagde, at mennesket ikke længere var født et sted.

Det kom an på.

De havde opfundet den store frihed.

De skænkede os nationernes forening.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at ordet nation var afskaffet.

Pligt fandtes fandtes ikke længere.

De skænkede os rettigheder.

Således slap vi for retfærd og samvittighed.

Således blev vi nye borgere i en ny verden.

De sagde, at viden ikke var nødvendigt,

og at vi trygt kunne tro.

De sagde, at en ny tro var ankommet i stedet for den gamle.

Føde var ikke længere næring.

Der fandtes kun næringsliv, haller, forarbejdning, distribution og forbrug.

Til gengæld lærte vi smage og lugte fra fjerne lande og steder,

inden vi tømte det store røvhul i det store lokum.

De skænkede os e-numre, plastik, supermarkeder og hurtigmad.

De sagde, at natur ikke længere var naturlig.

Det kom an på.

Den gamle natur var snavset, farlig og ustabil.

De sagde, de havde en maskine, der kunne gøre alting stabilt

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

at den hele tiden sprang i luften.

Krig fandtes ikke længere.

Fred fandtes ikke længere.

Således blev vi tilskuere i et stort teater.

Således slap vi for at deltage i besværlige beslutninger.

De sagde, at mennesket var en maskine,

og at maskiner var menneskelige.

De sagde, at et nyt og bedre væsen var på vej.

Tanker var ikke længere tænkte.

Følelser var hverken kærlige eller vrede.

Kroppe var ikke længere fartøjer for sjæle, men reservedelslagre for patentbureauer.

De skænkede os digitalt, mobilt og modificeret.

De sagde, at himlen ikke længere behøvede at være blå.

Det kom an på.

Skyerne var rettet ud, så de ikke behøvede at rode rundt mellem hinanden.

Floderne var rettet ud, så de ikke behøvede at tage en omvej.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over stanken.

Sundhed og sygdom fandtes ikke længere.

Der fandtes symptomer, behandlinger og medikamenter.

Således lærte vi at skrante på afbetaling.

Således beroligede kunne vi lægge os til at dø i god tid.

De sagde, at vi havde brug for deres hjælp,

og at det ikke kostede noget særligt.

De sagde, at vi kunne tale om det en anden gang.

Bøger og biblioteker var ikke længere nødvendige.

Der fandtes i stedet twits, likes, txts og verbale granatsplinter fra cognitive fragmentationsbomber.

De skænkede os Disney, Hollywood og crisis acting.

De skænkede os fjernsyn, Facebook og reality.

De sagde, at terror ikke længere var terror.

Det kom an på.

Der var god terror og ond terror.

Den gode terror var blot for vores egen forståelses skyld. Det måtte vi forstå.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

hvis det var svært at kende forskel.

Samtale fandtes ikke længere.

Der fandtes slogans, soundbites, headlines, copy-pastes.

Således frataget besværet med at føre samtaler, lytning, kvalificeret meningdannelse og velformulering.

Således svævende i en WordCloud af lyksaligt nonsens.

De sagde, at Jorden var flad,

og at den var rund.

De sagde, at nu var den flad igen.

Kosmos var ikke længere nødvendigt.

Der fandtes månerejser på fjernsyn.

De skænkede os matematiske genier og guds-partikler.

De skænkede os et nyt klima med evig vinter og sommer.

De sagde, at månen ikke længere var lavet af grøn ost.

Det kom an på.

De skænkede os den store relativitet til at holde den lille med selskab.

De glemte at sige, at Newton havde svært ved at få den op at stå

- en bivirkning ved tyngdekraften.

De sagde, at vi ikke skulle tænke nærmere over,

hvis Universet opførte sig som en dampmaskine fra 1876 ... 54321zero.

Sjæl, ånd og bevidsthed fandtes ikke længere.

Der fandtes kun en materiefabrik, der fremstillede biprodukter.

Således nedsænket i materiens strenge lov 
kunne vi have valgt at gå i den strengeste af alle skoler med de højeste udmærkelser.

Således bedraget af materiens tilsyneladende fuldkommenhed 
valgte vi materien som endestation fanget i oversættelse.

Således.

De sagde … Hvad sagde vi?