Sjælen Fængslet I Koret af Stemmer

af ChaosNavigator

"Ens ego er i virkeligheden ikke én, men mange, eller et kor af uafhængige modsigende ønsker eller begær. Ligeledes siges hver persons ego at indeholde mange 'jeger', mange 'egoer', mange 'aggregater' og endda 'dæmoner'. Hvert ønske eller begærsform er et 'jeg', og hvert 'jeg' har dets egne specifikke årsager og betingelser, som leder til dets personifikation på et givent tidspunkt......det pluraliserede selv's anatomi som den guddommelige gnist fængslet indenfor hundredvis af psykologiske aggregater."('The anatomy of the pluralized self being the divine spark imprisoned within hundreds of psychological aggregates')
- Citat om karmiske og gnostiske betragtninger - Wikipedia

Intro
Iflg. en psykolog, skulle følgende være det bedste jeg nogensinde har skrevet, selvom det er nonchalant skudt frit fra hoften. Jeg selv er dog oprigtigt uforstående overfor denne skamros. Here goes:

'Det er lidt af en præstation at kunne gå ind og beskrive den psykologiske del uden at fortabe sig i den vesterlandske psykologsump. Jeg har aldrig før læst noget fra ChaosNavigator's hånd, der så klart og elegant væver så mange perspektiver sammen med en så tilpas korrekt placering af psykologien i det større felt af spirituelle udfordringer. Det er uhyre svært, fordi psykologien stiller sig i vejen og samtidig i kraft af dette bliver en del af vejen.'

Selvom jeg er utilfreds med indholdet, som er halvskolede okkulte spekulative betragtninger, og posten tidligere er blevet slettet,  prøver vi hermed igen.




Subpersonligheder
Det med alle disse ovennævnte aggregater/fragmenter er der ikke noget nyt i - moderne psykologi opererer med subpersonligheder som noget alment, men ovennævnte betragtninger om disse aggregater er langt dybere og profound i Buddhisme, Gurdjeff, Samael Aun Weor, okkulte systemer, m.m.

I forlængelse af citatets videre betragtning foroven, er vejen i åndelig udvikling at reetablere kontakten til sjælen, som er begravet i koret af alle disse stemmer (fragmenter/aggregates/subpersonligheder), der skiftevis kæmper om herredømmet over jegets 'tronstol', der ideelt tilhører sjælen.





 
Nogle stemmer/subpersonligheder/aggregater er 'langt væk' fra sjælen - andre er 'tættere' på.

Vejen er - i en sådan formålsbestemt (teleologisk) metafysisk betragtning - at sjælen med tiden skal inkarnere og 'smelte sammen' med personligheden, så at egoet ikke bliver en ond herre - separeret fra sjælen i livet på jorden -  men ideelt bliver en tjener for sjælen, der også er det højere selv, så at sjælen til sidst  bestiger 'tronstolen', befriet for negativ karma, at personligheden og sjælen bliver befriet fra de astrale fragmenter/aggregater, der er fængslet af hundredvis af skiftende personlige astrale og mentale mønstre  (The anatomy of the pluralized self being the divine spark  imprisoned within hundreds of psychological aggregates). [1]Den iboende formålsbestemte udvikling er, at sjælen bliver integreret i kødet, Kosmisk bevidsthed ultimativt.

De astrale grundfstemninger man bærer i livet, er de karmiske årsager fra tidligere, der skaber virkningerne i dette liv, dvs. fysiske, sjælelige, og mentale anlæg og mønstre.

De emotionelle mønstre med negative tidligere årsager kan gå længere ned i mørket - eller avancere fremad.

Som f.eks. i Wachowskis Cloud Atlas, hvor 'lægen' på skibet (spillet af Tom Hanks) over inkarnationerne, forbedrer sig selv, og kæmper med virkningerne fra den gamle negative inkarnations handlinger, der forfølger ham som astralt spøgelse fra fortiden - gennem Hugo Weaving , hvis personlighed er blevet så degenereret over inkarnationerne, at han ikke længere kan inkarnere fysisk, men hjemsøger Zachry i den sidste inkarnation (Zachry på billedet forneden med Hugo Weaving) som en art Hungry Ghost, og opforder Zachry til negative handlinger.

I filmen ender Zachry op med at besejre sin gamle negative karma, dispositioner og spøgelser/astrale mønstre fra fortidens inkarnationer, og ender op som en ædel person.


Zachry i den sidste inkarnation med 'Georgy'
- det astrale spøgelse, der hjemsøger ham, og
som nu er uden krop, en art hungry ghost, og som
forsøger at forpurre kontakten til the 'Prescients',
der har viden om Sonmi-tiden,  den tid da Georgys
forrige inkarnation var leder for tekno-fascisterne





Modsat går det også for Hugh Grant, der i sin
soul journey nærmest degenererer mere og mere
for hver inkarnation, og ender med at være
kannibalistisk barbar-leder i den sidste inkarnation
som Kona Chief

Selvfølgelig er ovennævnte blot ét aspekt, og meget forsimplet, skrevet hurtigt,
men der er meget ræson i grundskitseringen. Man skal have set filmen for at få mere sammenhæng fra min sporadiske beskrivelse foroven.




   Visualisering af negative aggregater i en negativ astral og karmisk bardo - Hideaway (1995)






Det danske ID Akademi bruger Genpo Roshi's metode - efter sigende ekstremt effektivt - til at integrere subpersonligheder.

______________


[1] Hvis subpersonligheder er meget distinkte (en art mild form for Multiple Personality Disorder), dvs. hvor polariteten og adskiltheden mellem de ubevidste og de bevidste aggregater er meget stor, a la Dr. Jekyll/Hyde - dvs. stærke spaltninger, hvor den ene (sub)personlighed slet ikke har forbindelse til den anden - kan man i praksis have meget svært ved at erkende mange skjulte tendenser i sig selv, da kløften og ubevidstheden er for stor. Der er ikke nogen bevidst bro mellem det bevidste og det ubevidste, mellem de forskellige subpersonligheder -  i sig selv et frygteligt billede på fragmentering.

Nu er der selvfølgelig flere end blot 2 subpersonligheder, men blot for at illustrere det simplistisk: Begge subpersonligheder kan være ægte i mennesker - det er ikke sådan nødvendigvis, at den ene er 'sand' og den anden 'falsk'. Begge er sande, men frapaltede i tid; når den ene er fremme i solen bevidst, er den anden dybt, dybt ubevidst Plutonisk begravet helt nede i dybet af Moirias Miner, billedligt talt (det er ikke sikkert, at kontakten til den anden foregår i dagsbevidsthed, men alternativt i drømme).

Jomfuen/skøgen, den hellige/den uhellige, Beauty and The Beast, etc. er en form for ekstrem arketypisk polaritet, hvor det som er vurderet som hæsligt (det instinktive f.eks.) er fraspaltet det åndelige.




Det er ikke det samme som splitting men minder analogisk om de samme enten/eller mekanismer:

Ved splitting spaltes et objekt eller individ i "godt" og "ondt." Disse to holdninger er fuldkommen adskilte, og ses blandt andet i barnets udvikling, hvor den på den ene side kan betragte moderen som den "onde" mor, og på den anden side som den "gode" moder. Ved at holde disse to følelser adskilte kan barnet elske og hade sin mor, som i virkeligheden er den samme person. Et eksempel kunne være hvis moderen ikke ville købe en is til barnet, derved ville hun få tillagt egenskaben som "den onde mor," men hvis hun derimod købte den, ville hun være den "gode mor." Med tiden svinder splitting-mekanismen ind, i takt med barnet bliver bedre til at integrere onde og gode aspekter i sit billede af moderen. Når det er sket er der opstået objektkonstans. Ved splitting kan personen selv også have en god og ond side, som ikke har kontakt med hinanden

En professor, Johan Cullberg – en skarp kniv i skuffen – påstår, at en af grundene til splitting er :

”….at personen i den tidlige barndom kan være blevet udsat for langvarige og/eller gentagne traumatiske oplevelser som mishandling, seksuelle overgreb, skiftende indehavere af forældre myndighed og et generelt uberegneligt opvækstmiljø. Dette medfører, at det psykologiske udviklings- og ’forsoningsarbejde” mellem de de onde og gode repræsentationer er blevet vanskeliggjort.

En anden mulig baggrund er virkningerne af et tidligt destruktivt samspil mellem forældrene/omsorgspersonen og barnet, hvor barnets behov systematisk misforstås eller negligeres. Resultatet er at dets selvopfattelse præges af modstridende elementer, og barnet for svært ved at udvikle objektkonstans [se forneden]. Evnen til nogenlunde præcist at forudsige andres hensigter mindskes."

Objektkonstans: Det lille barn har samtidige men adskilte forestillinger…for samme objekt (fx forældrene), afhængigt af om dette tilfredsstiller eller frustrerer, er tryghedsskabende eller truende….Lidt efter lidt lærer barnet, at de to tilsyneladende uforenelige grupper af onde og gode objekt-repræsentationer er knyttet til et og samme objekt….Dette ”forsoningsarbejde” mellem de onde og gode repræsentationer plejer stort set at være afsluttet ved treårsalderen. Barnet har da opnået objektkonstans. Det er begyndt at få en ”realistisk” ambivalent opfattelse af sig selv som bærer af både gode og onde intentioner og muligheder, og ligeledes af andre mennesker som i stand til at både gode og onde eller modstridende handlinger. I modsat fald bibevares denne manglende objektkonstans som splitting ind i voksenalderen.

Denne psykologiske analogi til aggregater er overfladisk, mangelfuld og fejlagtig i forhold til, hvad aggregater er i Aun Weor's betydning, da Objektrelations-teori ikke rummer noget spirituelt eller kollektivt ubevidst i sin teoriramme.

'Psychological aggregates
The purpose of the psychological work is to dissolve all the psychological aggregates one has accumulated. The term "psychological or mystical death" is often used to describe the process one must undergo in order to reach liberation.[53]"Psychological aggregates" are commonly known simply as aggregates in Buddhism....Samael Aun Weor states that this specific paradigm is called "The Doctrine of the Many" and has been taught in esoteric schools and religions since the beginning of time.[61] The anatomy of the pluralized self being the divine spark imprisoned within hundreds of psychological aggregates.[52] In order to achieve psychological transformation, extensive methods of meditation, self-observation, and sexual transmutation are taught and recommended to be practiced on a daily basis.[51] The goal of psychological work is the awakening of consciousness and ultimately the state of Paramarthasatya.[62]'
https://en.wikipedia.org/wiki/Samael_Aun_Weor#Psychology