Råd til Universitetsstuderende: Undgå Uddannelsesskaden

3500 studenter til eksamen i samme test på samme tid i samme papegøjepensum  24/7 globalt


af ChaosNavigator

"We live in a time that a science fiction book would refer to as 'that time when everything had already changed, only people were too scared, too ignorant or too arrogant to understand and they pretended and acted as if everything was still normal and it wasn't."
– Libbe HaLevy


Dette er skrevet i sidste måned til en 20-årig universitetsstuderende (qua vedkommendes tro på relativisme), nu publiceret på opfordring.

Ikke noget nyt, en mere moderat sprogbrug, og selvom gennemskuelsen er trættende travesti-trivielt for nogle, er det dog nyt for andre, og med repeat-flugtende mode og citater fra og med Paradigmets emnevalg og etos. Brevet var synkronistisk akausalt opstående med (men urelateret til) denne nylige artikel om relativisme.



Den performative modsigelse er gyldig kritik af relativismen. Performativ modsigelse opstår, når påstande i en erklæring modsiger forudsætninger for at hævde den. Det siges i øvrigt også, at Foucault selv forkastede den ekstreme version af konstruktivisme senere hen i livet. Ekstrem relativisme er en skjult modsigelse: Dét, at den enten ikke erkendes af relativisterne som modsigelse (eller hvis den gør; nedtones som insignifikant), har i mine øjne altid været et stort problem. Den ekstreme version af relativisme er ét stort totalitært kæmpepostulat, ikke blot alle udsigelser om alt muligt, men et generalistisk grandiost og absolut udsagn, (og det har konsekvenser praktisk for vort livssyn, videnskab, relationer, subjektiv oplevelse af mening, meningsløshed, etc.).

Nogle har kaldt det asperspectival madness: the contradictory belief that no belief is better than any other—a total paralysis of thought, will, and action in the face of a million perspectives all given exactly the same depth, namely, zero.

"Hell is a place where nothing connects with nothing” 
– Vartan Gregorian, citing Dante'


Der findes ikke nogen sandheder' - hvilket er absolutisme, i en verden, hvor (ifl. relativisme) intet må være absolut. Der er ikke en Hegeliansk syntese, en 3. forsonende ophævelse som forklaring, andet end den for mig indlysende sandhed; at relativismens påstand er en sandhed med modfikationer, at den derfor ikke kan være absolut. Alt er ikke lige relativt er omformuleringen på problemet.  Nogle ting er mere universelle mens andre er mere relative. Den mere moderate relativisme har flere ben at gå på:
"A common argument against relativism suggests that it inherently contradicts, refutes, or stultifies itself:.... it is only extreme forms of epistemological relativism that can come in for this criticism as there are many epistemological relativists who posit that some aspects of what is regarded as factually "true" are not universal, yet still accept that other universal truths exist .... Philosopher Hilary Putnam, among others, states that some forms of relativism make it impossible to believe one is in error. If there is no truth beyond an individual's belief that something is true, then an individual cannot hold their own beliefs to be false or mistaken. '
https://en.wikipedia.org/wiki/Relativism#Criticisms

Kritik af den ekstreme kulturrelativisme, som en ven engang sendte mig:

Similarly, linguistic framework-relativism subscribes to the belief that language creates and circumscribes one's world and one's reality.

This idea puts all truth within some framework --a culture, a world view, or a language. No one can escape his or her own particular "box" and make objective knowledge claims.

The fatal weakness of this view is the same as Protagoras's trouble. The cultural relativist, in telling us "how things are," is doing exactly what he forbids. He is preaching his relativism itself as an objective truth, which his system does not allow.

The modern philosopher Quine sums it up this way: "Truth, says the cultural relativist, is culture-bound. But if it were, then he, within his own culture, ought to see his own culture-bound truth as absolute. He cannot proclaim cultural relativism without rising above it, and he cannot rise above it without giving it up" (Siegel, 1987, p. 43).

So the assertion of the cultural relativist is self-contradictory and self-defeating. Philosophically, he has cut the ground out from under his own feet. If each of us is really imprisoned within his own culturally-bounded conceptual world, so is the cultural relativist himself. He cannot consistently claim to be able to take off his own culturally-tinted glasses and tell us what another culture --or anything else, for that matter-- really looks like. That would require the existence of an objective, neutral vantage point from which to analyze or describe things, which for the relativist does not exist..... There is no denying that individual mindsets and cultural backgrounds color and shape our perceptions to some degree, but to say that such variations seal us into completely different universes is another thing altogether. That would radically undermine the whole communication enterprise.

[...]

There is no denying that individual mindsets and cultural backgrounds color and shape our perceptions to some degree, but to say that such variations seal us into completely different universes is another thing altogether. That would radically undermine the whole communication enterprise.

Furthermore, this way of thinking can lead to ethical confusion. If one carries through the assumptions of cultural relativism, then any behavior (such as the Indian caste-system) based on a culturally-determined world view can not be criticized. After all, concern for human rights might also be a kind of cultural attribute without relevance to certain societies. In place of such universal moral concerns, the cultural relativist sometimes advocates a kind of "cultural apartheid" to protect the sacrosanct autonomy of cultures. The only real moral stricture then condemns "cultural colonialism," which has been applied even to certain language teaching practices (Gray, 1994). Actually, that charge itself implies a kind of moral judgment impossible according the premises of cultural relativism. Like other truth-claims, moral judgments must also be confined to cultural frameworks, so no objective standard exists by which to judge "cultural colonialism" as immoral.
http://cicministry.org/scholarly/sch006.htm

Mange kommer til at identificere sig med sin begrebsspændetrøje, 'pagegøjepensum', 'uddannelsesskade' på UNI, og relativismen (den ekstreme version) har skabt meget damage på vestlige universiteteter (og som åndsstrømning i samfundet i den vestlige verden) siden 80'erne, mens dens mere moderate version er lettere at forholde sig til, men den overordnede damage af ekstrem relativisme er ikke på radaren fordi den er blevet normaliseret som institutionelt gangbart tankesæt, i.e. internaliseret som 'normal', gængs, gyldig, avant, en vogue, etc.

Lægi øvrigt mærke til, at den modsatte position (universalisme) ikke ender i performativ modsigelse - den siger; noget er universelt, men ikke alt. Ekstrem relativisme ender sjovt nok i skjult universalisme uden at være ved det, samtidigt med, at den angriber universalisme ( Oh, the irony, siger jeg matter-of-factly og helt upolemisk, earnestly).


Kant opfandt begrebet antinomi og kritiserede det også.
Relativisme bruges også politisk til at legitimere opløsning af kønnet, biologien, etc. og passer også godt til narcissisternes, transhumanisternes, de pædofile og patokraternes boldgade desuden. Antitesen til Natural Law, und so weiter....




Antropologisk desillusionering
Lidt beslægtet - en professionel antropolog skriver:

"Selv lærte jeg, at antropologien er en kompleks videnskab. Så kompleks at ingen andre, og da slet ikke journalister, vil være i stand til at begå andet end overgreb på vores resultater, hvis de nogensinde skulle komme til offentlighedens kendskab. Jeg har talt med adskillige journalister, der alle fortæller den samme historie om antropologer, de har interviewet, men som de er ikke er i stand til at rive en konklusion ud af. Man mødes af tusindvis af forbehold og usikkerhed, så snart man tænder diktafonen.


Årsagen er, at det i den antropologiske selvforståelse giver point at beskrive sit felt og område som meget ’komplekst’ og ’svært’. Derfor skriver man også inden for faget primært meget lange og uforståelige metodiske og analytiske overvejelser, der ofte tenderer at annullere, hvad man faktisk når frem til. Usikkerhed og nærmest insisterende flertydighed giver point i denne verden, men formidlingsmæssigt er det en katastrofe. Derudover mødes evnen og viljen til formidling som oftest kun af hovedrysten blandt kollegaer. Det er overfladisk ’pop’ og tidspilde.


Det tager man imidlertid meget roligt, fordi den antropologiske selvforståelse, så længe jeg kan huske det, altid har understreget, at vi i virkeligheden er »for store og gode til den her verden«. At vores tidskrævende metode (feltarbejdet), vores komplekse konklusioner og flertydige resultater bare ikke egner sig til en alt for overfladisk og tidspresset virkelighed. Dette er stadig antropologiens selvoptagede alibi for at holde sin bøtte og skræmme journalisterne væk fra fadet. Og det virker."


En 4-5 års studerende støtter udsagnet (og har set følgende udsagn været genkendeligt for andre antropologistuderende):

"Som antropologi studerende synes jeg at Dennis rammer plet med artiklen. Især kritikken af det faglige niveau. Det er ubeskriveligt hvor lidt konkret viden man tilegner sig på antropologi, det hele handler om kompetencer og analyseteknikker. Selv kan jeg tilføje at der er et pinligt lavt antal undervisnings timer og en næsten ikke eksisterende dialog mellem studerende og underviserne, som ofte hellere vil begrave sig ned i deres forskning end undervise. Dennis har også en pointe med at mange antropologer mangler nosser og ikke tør at komme med deres holdning. Hvem ved måske skyldes dette en objektivitet-fetish som stammer direkte fra den kulturrelativisme man bliver svøbt ind i på studiet?"
- unquote

I det hele taget kan man på UNI faktisk ikke sige andet end dét, som er politisk korrekt og statssanktioneret, som 'vederhæftigt' indenfor pensum, for at bestå eksamener, og hverken lærere eller elever kan strejfe for meget udenfor de af staten og academias love om hvad der er god skik, viden, etc., hvilket hænger sammen med Governmentality, og at man institutionelt holder sig selv og andre selvpatruljerende i skak i den meget større maskine, hvor man kun er en magtesløs møtrix (in The Matrix). Måske fordi man ikke har opdaget, at uvidenheden om egen uvidenhed og magt forstærker magtesløsheden? Se
Uddannelsesskade og Autoritetstro

Godt råd: Blot vær opmærksom på, at man ikke behøves at lade sin tænkning blive domineret af pensum, så at man - når man er færdig med UNI - kommer ud som 'pensumpagegøje' uden at vide det, og uimodsagt af andre opdagelser, som man burde have studeret parallelt mens man var på UNI, selvom man selvfølgelig skal undlade at fremføre disse l selve eksamenssituationen, og opgaver (man er magtesløs som individ mod den statssanktionerede 'sande' viden, som professorater desuden er økonomisk afhængige af, men det er tabuemne, und so weiter..)

Modernitet og Postmodernitet er fyldt med vanvittige fejlagtige antagelser og eurocentriske/kognicentriske tankekatedraler, destruktive, nogle forsætligt destruktive i del & hersk.

Wrong maps - things are always in flux, not static, og der er hvidvask og svindel big time:

2016 - Most Scientific Findings Are Wrong or Useless

http://reason.com/archives/2016/08/26/most-scientific-results-are-wrong-or-use 



Megalitter

Der er også tonsetung solid evidens for, at meget historie, arkæologi, antropologi, kronologi, etc. bør revideres voldsomt - specielt med den nye elephant in the room;, som officielt er en sensation: Gobleki Tepe, og megalitter generelt




Én ud af mange, mange 'kætterske' artikler ( formatets cornyness is not the point here) - f.eks. 60 ton blokke, tunge og præcist udskårne strukturer i Gobleki Tepe i Tyrkiet, der er 12.000 år gammelt, som jæger-samler kulturer umuligt kunne bygge. Alligevel insisterer man - typisk og næsten altid - på at sætte disse surrealistiske opdagelser ind i den gamle teori, for der er megen too-big-to fail theory og emotional invest til at indrømme hundrede af års fejltagelser, not at a new thing either...

"At mennesker i yngre stenalder har kunnet bryde, udhugge, transportere og rejse disse søjler med primitive flinteværktøjer har forbavset den arkæologiske verden. "
https://da.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6bekli_Tepe

Læg mærke til formuleringen i Wikipedia; de antager det, som skal bevises og kalder det "rejse disse søjler [60 tons pr. stk] med primitive flinteværktøjer" (som de går ud fra MÅ være midlet, uanset hvor usandsynligt).

It is believed that the “Göbekli” people were organized groups of hundreds of hunters that guided whole herds of gazelles into traps. These people built a monument believed to be around 6,500 years older than Stonehenge and around 7,000 years older than the oldest of the Pyramids. Created some 12,000 years ago by unknown builders, Göbeklitepe is evidence of a sophisticated society existing on earth tens of thousands of years ago.

Located some six miles from Urfa, an ancient city in modern day Turkey, Gebekli Tepe is one of the greatest most important ancient sites ever discovered on the planet.

In this article, we bring you 20 mind-bending facts about this fascinating ancient site.

To date, experts have still NO IDEA who built this massive, fascinating site around 12,000 years ago

Göbekli Tepe is considered the world’s first temple. Most of this ancient site still remains buried.

Whoever built it, made sure the complex would survive along thousands of years, by backfilling the various sites and burying them deep under.

It is believed that Göbekli Tepe is a burial site, so far graves have not been found.

Göbekli Tepe is sometimes referred to as the Stonehenge of the desert.

Göbekli Tepe is a series of mainly circular and oval-shaped structures set on the top of a hill.

Gobekli Tepe was first examined—and consequently dismissed—by University of Chicago and Istanbul University anthropologists in the 1960s. Experts assumed that the mound was nothing more than an abandoned medieval cemetery.

Göbekli Tepe is believed to have been erected roughly twelve thousand years ago, around 10,000 BC.

Researchers have no obvious explanation for a highly advanced culture existing in Upper Mesopotamia at the end of the last Ice Age when the world was still populated by communities of hunter-gatherers, which were worried about the day-to-day survival.

The first excavation on the site were performed by Prof. Klaus Schmidt with the help of the German Archeological Institute in 1995.

So far, excavations and geomagnetic results revealed that there are at least 20 stone circles –temples— on the site.

All of the pillars at Göbekli Tepe are t-shaped and range in height from 3 to 6 meters.

Each of the t-shaped pillars has a weight of around 60 tons.

Even with today’s technology, we would have issues moving and positioning the 60-ton pillars of Göbekli Tepe.

It is estimated that a minimum of 500 individuals may have managed to move and position the massive pillars. However, in a world of chaos and self-preservation how were these people organized, and by whom?

It remains a profound mystery as to how ancient man managed to accomplish such monumental feat, and transport and place into position massive stones.

Mainstream scholars argue that the building proves of Göbekli Tepe required quarrying experts, transport specialists, planners, and ritual overseers.

This kind of organization –was most likely present over 12,000 years ago— and means that the builders of this marvelous ancient site may have already established a solid system and hierarchy.

Den slags nye potentielt paradigmevæltende opdagelser er (og har altid været) en trussel mod det herskende paradigme indenfor alle discipliner (Thomas Kuhn), fordi der kun er 2 muligheder for flertalsvældet indenfor academia; erkend, at jeres salonfæhige hidtidige forklaringsmodeller er forkerte...eller gør det som man uheldigvis plejer; vær tavs, benægt, latterliggør, etc. - opfind nye forklaringer som tilpasninger til de nye fund , dvs. man tilpasser de nye fund ude i 'landskabet' til 'landkortet' (det gamle paradigme skal bevares for enhver pris)

"Et hovedproblem med datering er, at man ikke har kunnet datere alderen på sten. Derfor daterer man en stak potteskår eller en død høne, der er skvattet om ved siden af, og hævder så, at det må være dens ejer, der har rejst disse sten. For nylig kom universitetet i Wales imidlertid op med en metode kaldet Klorin-23, der kunne afsløre, hvornår sten var blevet brudt fra stenbruddet. Selve dannelsen af stenen rent geologisk er ligegyldig i denne sammenhæng, det er det fysisk-mekaniske brud, man er interesseret i. Da de afprøvede metoden på Stonehenge, kom de op med alderen 24.000 år. Det nægtede arkæologerne så at acceptere, for de havde besluttet ved akademisk dogmatik, gruppepres og konsensus (videnskab handler aldrig om konsensus, men om konstruktiv dis-konsensus, indtil en teori er endelig bevist - eller forkastet), at det kun er 5.000 år gammelt. En murkonstruktion på Malta sagdes for nylig (før Göbekli Tepe i Tyrkiet overhalede den med et par tusind år) at være den ældste kendte, dvs. 9.000 år gammel. Sagde man. Da et tysk hold gravede på en lokalitet nedenfor sitet, fandt de 20 skeletter med afhuggede hoveder. Ved kulstof-14 datering viste det sig, at der ikke var mere kulstof-14 tilbage. Det vil sige, at de er mindst 30.000 år gamle! Betød det så, at arkæologerne gjorde det samme her, som de ellers insisterede på: daterede stenene efter det nærliggende organiske materiale? Ikke tale om. De tilpassede selvfølgelig landskabet efter kortet. Videnskaben følger kun deres egne vedtagelser, når det passer dem.


De besynderlige murværker findes overalt på kloden, og de er af en særlig type. De består af store uregelmæssige sten, der passer perfekt sammen, som puslespilsbrikker. De er ubrydelige konstruktioner i forhold til jordskælv, og derfor står de endnu. I modsætning til senere tiders og vore dages regelmæssige murværker, der skvatter sammen under et jordskælv. Det er ganske tydeligt, når senere kulturer, fx inkaer, mayaer, romere bygger ovenpå med deres småsten – og dernæst, som romerne, tager æren for det hele.


Eller rettere, hvis ret skal være ret også overfor romerne, så tillægges de af historikere og arkæologer æren for det. Men der er for så vidt ikke noget fordækt i at tilføje mursten ovenpå ældgamle solide fundamenter, Inkaerne gjorde det også, men deres murværker er af en helt anden og lidet imponerende stil, med små sten, uden den perfekte tilpasning. I de gamle mure passer stenene så perfekt, at man ikke kan stikke et barberblad ind imellem dem. Spørg en ingeniør om, hvordan de har gjort det, og du vil se ham klø sig i hårbunden, inden han svarer: det ved jeg ikke."
- paradigmet.blogspot

Undgå Uddannelsesskaden
Sådan er det historisk observerbart over HELE linjen i alle akademiske discipliner, hvor det oftest tager mange år før nye paradigme-destabiliserende opdagelser bliver indskrevet i lærebøgerne. (almost) everything we know is wrong! At være bevidst om dette nye 'parallel-pensum' underground (no pun intended) i internetreformationens tidsalder, er at være bevidst om de nye spydspidser, som de gamle akademikere næsten altid, altid rynker på næsen af, forbigår, eller latterliggør, i den sidste fase; aggressivt opponerer imod.

"Enhver sandhed passerer gennem tre stadier, før den erkendes: Først latterliggøres den, så modarbejdes den voldsomt, dernæst anses den for indlysende."
- Schopenhauer

Når det endelig indskrives, tilpasser man landskabet til et forudfattet kort i ens hovede (man spiser menuen i stedet for maden) med al den confirmation bias som obligatorisk hører til vogterne af den gamle paradigmatiske orden, som (forståeligt) ikke vil have, at deres gamle akademiske borgfæstninger mentalt eroderes.



Science is the belief in the ignorance of experts
- Richard Feynman



Men are born ignorant, not stupid. They are made stupid by education
- Bertrand Russell


Education is a system of imposed ignorance
- Noam Chomsky



The only thing that interferes with my learning is my education
- Einstein



Strange as it seems, one meets independent thinking today only in the few people who have not been to school much
-Rudolf Steiner


UNI er næsten aldrig på spydspidsen, men er status quo bevarende.

"Vi holder af at tro, at de højtuddannede i samfundet er de, der bedst er i stand til at skelne løgn fra sandhed, og dermed også er de, der vil være sværest at kontrollere, fordi de vil sige fra overfor uretfærdighed. Er det sådan?

Intet kan være fjernere fra sandheden. Jo højere uddannelse, jo mindre sandsynligt er det, at du er til besvær for kontrolsystemet. Jo højere status, jo tungere gruppepres. Jo mere bruttoviden, jo mindre modstand mod denne videns ensrettehed og den indoktrinering, du udsætter dig for. Jo mere copy-paste-viden, jo mindre er sandsynligheden for, at du vil anfægte præmissen for denne viden ved at spørge: Er dette egentlig sandt, eller er det en konstruktion med et formål. Det er systemet, der har betalt for din uddannelse. Systemet vedligeholdes af ligesindede, der ligesom du har alt at tabe og intet at vinde ved at gøre sig ud til bens. Systemet gør dig kompromitteret, og en kompromitteret person har noget at skjule.

Måske skal der gradbøjes. Der er den intellektuelle robotnik, der absolut intet aner om systemets dobbeltbundethed og fuldt og fast hengiver sig til dets spilleregler og tilsyneladende fortræffeligheder. Men der er også de, der er kommet til at åbne døren til kælderetagen eller loftet og ved, at der gemmer sig noget. Her skiller vandene sig først, for hvordan forholder man sig til det? Nogle lukker straks døren igen og æder den blå pille. Andre bliver derimod opstemt ved tanken og får yderligere ambitioner om selv at få en nøgle til alle etager. Hvor kompromitteret skal man være? Hvor stor en karriereluder skal man blive? Kan man få en invitation til i logen? Andre vil begynde at udvikle skrupler.

Systemet frygter generelt ikke klassen af intellektuelle fjolser. Akademia er en stor klub, der holdes på plads af skyld, skam og frygt. Skyld til systemet for at give dem en plads i solen - selvom der kun tilbydes rationeret sollys - og frygt for at miste den karriere, som de var nødt til at sætte sig livslangt i gæld for at få, knokle sig til ved at spille i systemet, miste deres økonomiske fundament og mulighed for at leve i en vis grad af luksus - selvom der kun tilbydes rationeret luksus. Man skal være to akademikerlønninger til at skaffe det, som én løn kunne skaffe for et halvt århundrede siden, og du vil konstant leve med frygten for og skammen i at ryge ud af det akademiske selskab ... hvorefter du ender som taxachauffør, forever!"

- paradigmet.blogspot


Noam Chomsky: Who drank the hemlock in Athens? Was it somebody who was following the accepted doctrine or was it somebody who was 'corrupting' the youth of Athens by asking the wrong questions ? In the Bible there is a group of people who by our standards today we would call dissident intellectuals. People who were doing geopolitical analysis, who were condemning the evil king, calling for mercy and justice, and so on. They are the people who are called prophets. Were they treated well in the Bible?
No. They were imprisoned, driven into the desert, marginalized and punished in various ways. There were people who were treated very well: The flatterers of the court. Centuries later – in the gospels they refer to them as the false prophets. But that is centuries later, not at the time. At the time they were the respectable responsible intellectuals who were manufacturing consent. The dissident intellectuals who were honored centuries later were punished at the time. Okay, that is the earliest recorded history, you run up to the present and you find pretty much the same patterns."



I mange år har jeg oplevet nyudklækkede kandidater fra RUC, CBS, KUA, etc. tale på samme måde, med samme begreber, dvs. om relativisme og i relativistisk optik, og det slog mig ofte, at der er en forbløffende stereotyp uniformitet i alle disse 'individualisters' udsagn, tankegang, alt imens de i selvbillede anser sig for at være individualistiske, uden at være bevidste om, at mange taler som pensumpapegøjer ('en art Heideigger'sk ''Das Man' variant indenfor academia's flertalsvælde). 10-20 år efter hænger uddannelsesskaden ofte ved, suk.

Man består eksamen, siger de rigtige ting for at bestå, men man skal ikke lade pensum konstruere ens verdensbillede, når der er mange, mange mentale misfostre og uhyrlige modsigelser under radaren, for man kan blive fanget psykisk i disse mainstream academia begrebsspændetrøjer (og ende som Pavlovsk lamestream), hvis man ikke samtidigt er bevidst om anomalierne udenfor pensum. Mange karrierer er bygget op som Piltdown-arketypen, og der er total emotional invest i det også, forskningsstipendiater, accept i det rigtige kor af meninger, etc. Omvendt set er der stigmatisering, hvis man kættersk går for langt udenfor det 'rigtige pensum'.

“Disobedience is the true foundation of liberty. The obedient must be slaves.”
― Henry David Thoreau
Case eksempel: Egyptologerne.
Denne underlige gren af ... ja, hvilken videnskabsgren repræsenterer dens udøvere? Er de historikere - muligvis. Er de arkæologer - ikke rigtig, de kommer først ind på scenen, når arkæologerne har gjort det beskidte arbejde. Religionsforskere - nej, men de udgiver sig for at være det. Derudover postulerer de indsigt i lingvistik, arkitektur, ingeniørkunst, fysik, geologi, geofysik, geografi, astronomi/astrologi, genetik, agrikultur, mineralogi, kemi og ingeniørkunst. Disse supervidenskabsfolk er simpelthen simpelthen så überkloge, at de aldrig behøver at konsultere egentlige specialister indenfor de ovennævnte videnskaber.

Hvis man studerer, hvem disse egyptologer er, og hvilken videnskabstradition, de udspringer af, så dukker der et ord op, der ikke passer i samlingen af fine titler: gravrøvere! Disse typer hylder deres koryfæer, som ofte ikke var andet end simple gravrøvere! Det kan man forvisse sig om ved at besøge de store museer i Imperiet og alle dets gerninger: Louvre, British Museum, Vatikanet, the Smithsonian. Man kan også tjekke forekomsten af egyptiske obelisker i Vatikanet, London, Paris, Washington. Man kan endda gå ind på Nationalmuseet i København og se eksempler på dette organiserede gravrøveri.

Dogmatikken
Hvad er dogmatik? Et dogma er en ubrydelig læresætning, som alle må underkaste sig uden tøven og spørgsmål. Derfor hører den slags hjemme i religion. Man hengiver sig til tro og afstår derfor fra at vide. Desværre er der sket det med videnskaben generelt, at den, efter at den overtog rollen fra religionen som den primære udbyder af virkeligheden for menneskeheden, også har arvet et af religionens karakteristika - nogle vil gå så langt som til at sige 'værste uvaner': dogmatik = du må gerne vide noget, men grundlæggende skal du tro.

Jeg har ovenfor hævdet, at egyptologi hører til blandt de grelleste. Lad os underøge de egyptologiske hoveddogmer:

Der findes 33 dynastier, og Ptolemæerne var de sidste. Dette går nogenlunde, men herefter går det galt.

De første dynastier byggede de store bygningsværker. De havde ikke lært det af nogen, de havde ikke øvet sig, de gjorde bare historisk set lige pludseligt!

Egypten var en slavekultur ligesom den romerske.

Farao var kongen, og kulturen var patriarkalsk ligesom den græske-romerske.

Selvom de kun havde bronzealderteknologi, opførte de værker, der kræver avanceret teknologi.

Pyramider er gravkamre, selvom ingen døde eller mumier er fundet i dem. Egypterne var besat af døden.

Hieroglyffer er en slags alfabet, der betyder A-B-C... ligesom det græske alfabet.

De skikkelser, der er afbilledet i de egyptiske kartoucher er 'guder'. De dyrkede afguder, de havde mange 'guder', Osiris - Isis - Maat - Amun - Atum - Sekhmet - Sobek - Ra - Nut - Seth - Hathor var 'guder'. Grækerne og romerne gjorde, ergo måtte egypterne have gjort det samme.

Al billed- og bygningskunst i Egypten kan tydes som religion og (af)gudsdyrkelse.

Før dynastierne var der primitiv stammekultur, og det første dynasti var tjubang oppe at køre ud af den blå luft.

De jonglerede med stenblokke på op til 1300 tons forarbejdet med højpræcision og stablet med ligeså svimlende højpræcision.

De forbløffende matematiske og geometriske sammenhænge, som gennem-dokumenteret og analyseret på kryds og tværs især i den Store Pyramide og Templet i Luxor, men som findes overalt, er allesammen tilfældigheder. For deres arkitekter havde ikke særlig høj forstand på matematik.

Den store pyramide i Giza er banket op på tyve år i al sin syndsyge vælde, for at der kunne ligge kadaveret af en konge og rådne inde i midten.

Den store pyramide i Giza blev bygget ved at 10.000 slaver svedte døgnet rundt og heve i en snor op ad en kæmpe sandkasserampe, som skulle ombygges hver gang, man nåede en række op.

Ægypterne slæbte obelisker fra Aswan, der er op til 1300 ton ned til en nilbåd og sejlede dem op af floden.

De mennesker, hvis efterladenskaber kan dateres i og omkring de store bygningsværker, må være de selvsamme som byggede dem. Sagt på en anden måde: da sten ikke kan dateres, må man jo datere en tilfældig bunke lort (pardon my lingo), der ligger på stenen og konkludere udfra den.

Det er omsonst at spørge ægypterne selv om noget, der har at gøre med deres ældste historie, for det er de for dumme og mentalt underfrankerede til at have en mening om.

Egyptologer derimod behøver ikke at bevise deres påstande, det er nok at postulere dem, hvilket som sagt er en indbygget del af dogmatikken. En egyptolog har ret til at blive meget fornærmet, hvis han/hun bliver bedt om at foranstalte en praktisk demonstration af byggeteknikker for at sandsynliggøre antagelser og postulater. Middelalderforskere kunne lære dem meget - hvis middelalderforskere påstår, at en kæmpe kastemaskine kan slynge en 20 kg sten 300 meter, så bygger de en og viser det. Hvis vikingeforskere påstår, at en langbåd blev bygget med økser (og det er der en alt anden en primitiv grund til), kan klare al slags vejr og gå i land på de laveste sandstrande, så bygger de sgu' én, lærer sig at navigere den og beviser det. De er ordentlige mand- og kvindfolk og tør sætte deres røv i klaskehøjde. Hvis Thor Heyerdal påstod, at sydamerikanere befolkede Polynesien ved at drive på havstrømmene, så byggede han en balsatræbåd og satte sit liv på spil - og beviste det! At historikere derefter valgte at ignorere beviset, kommer ikke sagen ved, det er deres problem. Hvis egyptologer derimod bliver bedt om at demonstrere ret meget andet end papyrusfremstilling - og det kan de hyre egypterne selv til, da det er en levende tradition at fremstille verdens stærkeste papir - så lusker de af med halen mellem benene. De har hørt om de få men fuldstændig mislykkede forsøg på at flytte store sten, som enkelte naive, men dog modige kolleger vovede sig ud i. Det skal de ikke nyde noget af.

Egyptologer er verdens fremmeste eksperter i absurditeter. Ovenstående dogmesæt er kun et udvalg, for der findes del-absurditeter af del-absurditeter. Har man først accepteret én af slagsen, kan man trygt bygge videre på den. Dogmatik er netop at fastlægge en præmis, som der aldrig bliver spurgt ind til siden. Man tænker undervejs, om disse typer overhovedet har hørt efter i matematik-, fysik- eller geografitimerne? De er et eksempel på, hvordan uvidenhed kombineret med illusionen om viden og deraf følgende påståelighed er en giftig cocktail. Selvom de i dag deler denne dårlige vane med andre videnskaber, kommer de alligevel ind på førstepladsen.

Egyptologer har svar på ALT. De tillader sig aldrig at tvivle. Derfor fortjener de heller ikke som sådan betegnelsen 'videnskabsfolk', da selvkritik og evnen til nysgerrigt at holde alle muligheder åbne, inden man tillader sig at konkludere, er bottomline for videnskabelighed. Det er ikke videnskab, det er 'videnskapisme'. De kaster en hjemmelavet teori ind i feltet, som de herefter ophøjer til ufejlbarligt dogme. De pådutter egypterne religiøsitet i hver linie i deres skriverier, men opfører sig selv som et præsteskab, der forlanger, at vi skal tro i stedet for at vide. Videnskabelig ydmyghed er dem ganske fremmed.

Vi står overfor en kultur, der er ganske gådefuld, og de forklaringer, der lægges ned over den, bærer præg af psykologisk projektion. Where to even begin ...?
 
- paradigmet.blogspot

Se dette klip med Graham Hancock's 'Magicians of the Gods'


Anyway, for at undgå, at dette bliver en telefonbog (relativt set med ADHD-Twitter tidsalderens briller); så længe man blot er bevidst om flere af disse ting, og holder de kætterske anomalier adskilt fra de officielle krav, der kræves for at bestå eksamen, kommer man vel formentlig rimelig godt og uskadt gennem maskinen.

Verden er allestedsnærværende psykopatologisk, dog uerkendt for de fleste som psykopatologisk (bl.a. pga. ekstremrelativismens meme infektion). At indse, at det er psykopatologisk psykopatisk er godt. Et psykopatisk normaliseret samfund ser ikke dets egen psykopati...fordi det er 'normalt'....


 Max Planck (1858–1947), sagde længe før Kuhn,, at nye ideer i videnskaben slet ikke når frem, fordi tilhængere af de gamle teorier ændrer mening. Nye ideer vinder derimod frem, fordi tilhængerne af gamle teorier efterhånden dør og bliver erstattet af dem, som tror på en anden teori!

A storm is coming, in fact it's already here...vi har hørt det før, men det skal gentages, hvorend floskel-agtigt det forekommer for nogle; paradigmeskift er igang.

Det går ikke stille af....og Planck's postulat var fra en tid før internetreformationen gik igang....så lad pointen blive gentaget:

"We live in a time that a science fiction book would refer to as 'that time when everything had already changed, only people were too scared, too ignorant or too arrogant to understand and they pretended and acted as if everything was still normal and it wasn't."
– Libbe HaLevy





Kommentarer

Populære indlæg