Dumhedens mange ansigter

af morton_h, the blogger

Hvorfor er folk så dumme i dag?

Hvor kommer al den dumhed fra?

Er dumhed det modsatte af intelligens?

Er der altid tale om dumhed, eller er der noget andet på færde?

Dumhed er blevet en epidemi. Dumhed er overalt. Du kan ikke gå udenfor en dør uden at møde dumhed. Hvis du virkelig vil opleve dumhed, så skal du tænde for et TV-apparat. Her vil du opleve dumhed sat i system.rn

Dumhed vælter ud af munden på folk, når alvorlige emner berøres. Beslutningstagere synes at være dopet med dumhed. Medier er fyldt til randen med dumhed.

Definér dumhed

Hvad er egentlig dumhed?
Først og fremmest kan det ikke siges ofte og stærkt nok: hvis en person blankt indrømmer sin uvidenhed og formulerer et spørgsmål ud fra denne erkendelse, er vedkommende allerede milevidt fra at placere sig som dum og har allerede taget et afgørende skridt bort fra dumheden.

Der findes konstruktiv dumhed. Den er akut og er dynamisk. Vi begår alle dumheder grundet i uvidenhed, for vi kan ikke erfare på forhånd. Akut dumhed er en potentiel velsignelse. Det springende punkt er, om vi tager ved lære eller bliver ved med at jokke rundt i den. Rædslen for at begå dumheder er for så vidt lige så malplaceret som angsten for at indrømme allerede begåede dumheder.

Ikke-konstruktiv dumhed - og det er den, vi taler om her - er kombinationen af uerkendt uvidenhed og en særlig højrøstet, ofte arrogant form for påståelighed. Den er kronisk og statisk. Det dummeste, man kan gøre i hele verden, er at udnævne sin manglende viden til at være fuldt kvalificeret til at udtale sig om hvilket som helst emne. En af tidens mest almindelige former for dumhed er, at så mange slipper af sted med reelt at blamere sig uden at blive konfronteret med deres vrøvl og påståelighed. 

Denne form for dumhed findes man ofte hos veluddannede mennesker, der er intelligente nok til at tage en uddannelse, men som af forskellige årsager ikke er kommet på sporet af utilstrækkeligheden af deres reelle viden om verden, men som mener, at deres grad af uddannelse i sig selv er tilstrækkelig.

Dumhed og religion
Der er en underlig religiøs aura omkring dumhed. Hvis man var ude af stand til at udføre egentlig tænkning, kunne man i førhen som regel slippe af sted med at henvise til en eller anden hellig bog. Man skulle blot copy-paste et par kerne-udsagn og lægge ansigtet i de rette folder. I dag kan man slippe af sted med at citere et fjernsynsprogram og en såkaldt ekspertudtalelse, som om disse besad en form for ophøjet hellighed - og i øvrigt bruge de samme ansigtsfolder. Dumhed er nu som dengang helt legitim, og man behøver aldrig at forholde sig til den, ligesom man aldrig behøver at forholde sig til det, der serveres i form af præfabrikeret plastikviden. Tro har erstattet viden igen, vi synes at være hastigt på vej ind i en ny mørk tid, en ny åndelig middelalder.

Forskellen på den oprindelige middelalder i Europa, det mørke, der havde sænket sig over kontinentet vha. kirkens monopol på viden og storstilede røveri og underkuelse af netop dén viden, der altid havde tilhørt folk, men som kronen og kirken nu havde gemt af vejen og forbudt ved lov - og den middelalder, vi ser ankomme i dag er, at også de veluddannede, de såkaldt vidende, er ramt af den. I middelalderen var der ingen veluddannede udenfor adelen og gejstligheden, for viden var deres magt, og folks uvidenhed var befæstningen af denne magt. Nutidens religiøse-politiske-ideologiske-videnskabelige dumhed er meget værre end fortidens, fordi den udgiver sig for at være rationel.

Splittelsens dumhed

I dag er et af dumhedens mange ansigter, at viden er ekstremt og uhensigtsmæssigt specialiseret og fragmenteret. Akademia er forvirret på et højere plan. Man spørger sig ind imellem som tænkende menneske, om det mon i virkeligheden er hensigten? Der er så meget viden, at det burde være muligt at løse alle menneskehedens problemer ved, at de klogeste hoveder stak disse hoveder sammen og samlede det store puslespil. Men der har bygget sig enorme afhængighedsindustrier og magtstrukturer op omkring netop: uvidenhed, uduelighed, sygdom, konflikt og magtesløshed. Det er 'stupidity by design'.

Nogle af de dummeste diskussioner, man kan føre i dag, er med højtuddannede mennesker, der er så sikre i troen på deres egen videns-fuldkommenhed, at de ikke opdager deres døde vinkler, hvori både løgn og latin stortrives.

Et af instrumenterne for fordummelse af intelligentsiaen i et nutidigt samfund er politisk korrekthed. Det er beskrevet detaljeret og historisk andetsteds som en raffineret form for organiseret intellektuel dumhed baseret på skyld, skam og social kontrol under dække af videnskabelighed og høj moral.

Frygtens dumhed

En overset komponent i dumhed er frygt og dens stærke motivation. Folk holder hellere sig selv hen i selvvalgt dumhed end at være nødt til at tage stilling til særdeles ubehagelige videnskomplekser. Vi er blevet angste for egentlig tænkning, så vi bruger hellere en masse energi på at uddrage os tænkning end at gøre det stykke hjemmearbejde, som det kræver.

Resultatet af egentlig tænkning skræmmer os mere end noget andet.

• For sæt nu - og vores underbevidsthed er klar over, at det et netop sådan, der forholder sig - sæt nu, at den postulerede viden, der er hældt i hovedet på os, så længe vi husker, ikke holder vand?
• Sæt nu, at samme postulerede viden har haft et andet formål end at gøre os vidende?
• Sæt nu, at nogen har løjet for os i stor stil, systematisk, indædt, uafladeligt?
• Sæt nu, at det, vi mener at vide, og som vi har valgt at tro på i så høj grad, at vi kalder det viden, ikke er sandt?
• Sæt nu, at vi ikke længere kan stole på dem, der har sagt, at de passer på os og hævder, at de har den oprigtigste interesse i vores velbefindende?
• Sæt nu, at vi og vore forældre og deres forældre har arbejdet hele deres liv, betalt halvdelen af alt, hvad de tjente og er gået i graven ud fra et formål, der nu viser sig aldrig at have været i deres interesse?
• Sæt nu, at alle de store krige i det 20. århundrede viser sig at have været totalt formålsløse set ud fra nationernes og folkenes interesse med derimod i højeste interesse hos en udspekuleret elite, som løj, før de forførte folk til krigen, som løj, mens de dirigerede krigen, og som løj, da det skrev krigens historie bagefter?
• Og sæt nu, at de er i fuld gang med det i dette øjeblik, fordi vi og vore forfædre aldrig så, hvad det var, der skete og aldrig identificerede denne ... lad os bare bruge ordet: ondskab, og dermed uden at vide det har givet dem lov til det?
• Sæt nu, at vi selv er medskyldige på grund af vores ... dumhed?!
• Og sæt nu, at denne dumhed er en del af regnestykket uden hvilken, verden aldrig havde kunnet tage kursen mod afgrunden?

Sæt nu. Jeg ser tre kinesiske aber for mig. Det er bedre ikke at vide. Ikke se, ikke høre, ikke tale. Ignorance is bliss. Middelmådighed er sikkerhedszonen - så længe den holder. Det giver begrebet dumhed en anden drejning. Det er ikke noget, vi lider af. Det er noget, vi har valgt. Dummere er vi heller ikke. Eller rettere: SÅ dumme er vi altså!

Den feje dumhed

Er dumhed i så fald undskyldelig? Well. Vi er uden tvivl opdraget og uddannet til at være dumme. Skolesystemerne pumper folk fulde af bly! Dette giftige tungmetal uddriver til sidst enhver form for nysgerrighed og sund spørgelyst fra skoledrengen og -pigen til en grad, så de som voksne mennesker til sidst vil flygte over hals og hoved, hver gang egentlig viden ankommer. 

Men viden bliver hermed også et moralsk anliggende. Hvis man som en kujon vælger at flygte fra viden, så pådrager man sig et ansvar. Man ved, at der er noget, man burde vide, men vælger at frasige sig sit ansvar for at vide. Eller er det blot åndelig dovenskab? Måske, men fejheden er langt mere bekymrende. Når man vælger at stikke halen imellem benene, har man allerede under- og ubevidst og uerkendt en viden om, at der er noget, man stikker af fra. Man vælger at lukke øjnene, man tilsidesætter den indre stemme kaldet samvittigheden, der taler til én.

Det minder om en leg, vi legede som børn. Vi snurrede en flaske for at vælge en person, der 'var den', hvorefter alle styrtede afsted for ikke at 'blive den'. Det kunne være med eller uden bold, men blev vi ramt af bolden, blev vi NØDT til at forholde os til det. Først da ...

Vi løber som små børn i alle retninger for ikke at blive ramt af bolden. Når vi først vednoget, kan vi ikke undslå os at gøre noget ved det. Det synes at være spillets regel, så vi søger for næsten alt i verden ikke at få noget at vide, for så bliver vi jo nødt til at gøre noget.

Dumhed sat i system

Dumhed er systemisk og institutionaliseret. Når karakteren Zypher vælger at blive genindsat i The Matrix og, som hans navn siger det, at blive et zypher / et ciffer / et tal igen, så vælger han dumhedens velsignelse, 'I want to remember nothing, NOTHING!' Af dumhed er du kommet, til dumhed skal du blive, og af dumhed skal du igen opstå.

9/11 er nok det grelleste eksempel på, at folk for alt i verden ikke ønskede at vide, hvad der foregik. Mange, rigtig mange mennesker i dag har fornemmet, at der var noget, der var rivende galt. Men hvis man taler med dem og bringer substans på banen, så ser de helt forkerte ud i hovedet. Nogle af dem siger endog direkte, at de godt ved, at der var noget dér, men at de helst ikke vil tale om det. Hvis de først begynder at tale om det, bliver dette 'noget' bare til virkelighed, og så bliver de nødt til at forlade den skrøbelige tryghed, der ligger i det store kollektive laden-som-om.

Dumhedens korruption

Når du først har bygget sit liv på valgt dumhed, fanger bordet. Du har investeret sin interesse i dumhed, du har ladet sig korrumpere af dumhed. Du har valgt dumhedens vej på et tidspunkt af dit liv. Måske har andre valgt det meste for dig, men stadigvæk: du har ikke fravalgt andres valg.

Du har set valget som værende til din fordel. Du har valgt det, for at tækkes andre. Du havde en dårlig smag i munden, men du turde ikke stille dig udenfor visse personers selskab, som på et tidspunkt i dit liv gav dig identitet. Altså 'identitet' i betydningen 'at være ligesom'. Ikke 'at være i sig selv'. Du blev identisk med. Du opgav at være den, du var eller kunne blive for at efterligne.

Og så valgte du dumheden, og nu klæber den til dig. Du er kompromitteret af dumhed. Dumheden har sin egen inerti. Du er blevet misbruger af dumhed. Du søger endog at dulme din egen dårlige samvittighed og smag i munden ved at overtale andre til at følge den samme dumhed.

Dumhedsindustrien
Dumhedens værste egenskab er, at den bebor kollektivet. Vi er ALTID dummere i flok, end vi er som individer. Og når vi opfører os som dumme får i en flok, kan vi være sikre på aktivitet fra to sider: ulven udenfor flokken og hyrden og hans hund, der siger, at han passer på os. Gør han så det?

Ja, hvis det er i hans interesse at sørge for sin faste forsyning af lammesteg og uldsokker. Vi er i dag i den groteske og for mange mennesker ubegribelige situation, at hyrden har to flokke, som han fodrer og passer: fårene OG ulvene. Ulven er en del af styresystemet uden hvilken fårene ikke siger mæh på den rigtige måde og løber i den rigtige retning.

Viden bliver af hyrderne regnet for det farligste i hele verden. Viden kan true deres hele eksistens, og derfor er en udbredt og omfattende grad af dumhed et must for dem. Og derfor er en af de største industrier på planeten den, der massefabrikerer dumhed. Det er ikke blot én industri, det er et helt mega-kartel af industrier, der, mens de producerer alt muligt andet, som vi har gjort os afhængige af, producerer dumhed som sidegevinst. Der er et stort marked for dumhed, da den har så mange ansigter.

Lige nu arbejder dumhedsindustrien fx. på at skabe bagtæppe, grobund og snotforvirret folkeligt incitament for endnu en verdenskrig. Den kunne starte i Ukraine. Det ville i så fald være 'the dumhed to end all dumheder...'. Her vil det så vise sig, at hyrderne, som mener sig selv beyond dumhed, selv er forgiftet med dette stads, og at den største dumhed, før krigen brød løs, var, at vi stolede på dem, der var sat til / havde sat sig til at lede os. Vi troede, dumme som vi jo var, at de vidste, hvad de gjorde. Men de anede ikke en hujende fis!

Dumhed på et højere plan
Det samme galt alle de hårdtarbejdende og ivrige videnskabsfolk, der har leveret teknologien. De vidste en masse om, hvordan den skulle udvikles, men intet, absolut INTET om, hvad deres arbejdsgivere havde tænkt sig at bruge den til. Niels Bohr opdagede det og skrev harmdirrende sit berømte brev til FN. Einstein vidste det. De nazistiske videnskabsmænd, der lod sig eksportere til USA og Argentina lige efter WW2 vidste det. Men hvad 99.9999% af menneskeheden ikke vidste var, at nazisterne og japanerne allerede havde atomvåben før krigen og brugte dem under krigen. En lige så stor %-del ved i dag heller ikke, at USA, Israel og NATO flittigt bruger atomvåben nærmest hver dag. Fellujah-provinsen i Irak flyder med afberiget uran fra såkaldte 'strategiske' atomvåben. Folk dør som fluer af kræft og føder sjove børn. Den libyske ørken ligeså. For nylig fyrede israelerne én af udenfor Damaskus.

Hele kapitlet om Syrien flød over med iscenesat dumhed i Vesten medier. Men midt i al den overvældende flodbølge af dumhed, eller skulle man sige fordummelse, lykkes det alligevel mange mennesker at få færden af, at noget meget dumt er på færde. Vi må ikke glemme, at de var de amerikanske og britiske borgere, der sagde nej til en åbenlys krig mod Syrien (den var allerede i gang ikke-åbenlyst). De så det, og de løftede røsten.

Men så var der allerede et nyt stunt klar til udrulning: Ukraine. Hvor det i Syrien var købte og betalte islamiske fascister, der skabte kaos, er det i Ukraine købte og betalte nazistiske fascister, der i dag skaber kaos.

Der foregår altid en krig på to fronter: hjemmefronten og udefronten. Hvis ikke hjemmefronten kan vindes, kan udefronten ikke finde sted. Og masseødelæggelsesvåbnet rettet 24/7 mod egne borgere er altid: DUMHED! Skulle dumhedens morfologi beskrives fyldestgørende ville de blive til DUMHEDENS ENCYKLOPÆDI. 

_______________________

Jamen, findes der ikke kloge mennesker i denne verden? Selvfølgelig gør der det. Vi er alle potentielt kloge. Det er bare sådan, at vort højere selv og de ægte kloge mennesker har den egenskab tilfælles, at de ikke skriger i megafoner. Deres stemme er nem at overdøve. Snedighed og smarthed er én ting, klogskab er en anden. Klogskab er utænkelig uden moralsk integritet. Snedighed har det ofte bedst uden.

• Virkelig kloge mennesker holder sig som regel ude af politik vel vidende, at de ville komme selskab med alle de dumme, skrighalsene og de magtliderlige. Magtens korridorer har den egenskab, at de tiltrækker folk, der enten allerede er korrupte eller som let lader sig korrumpere. Gandhi og Luther-King er de ekstremt sjældne undtagelser, som af samme grund stikker voldsomt ud. De blev begge myrdet for det.
• Virkelig kloge mennesker findes selvfølgelig i akademia, men ofte vælger de denne verden fra før eller senere, da de har set, hvordan dumheden på højeste niveau trives her og i sidste ende ville forhindre dem i at tænke en ærlig tanke.
• Virkelig kloge mennesker har fandtes i de religiøse samfund, men ofte har de sat sig udenfor i erkendelsen af det tveæggede sværd, som religion altid har været. Religionens potentiale til fordummelse er så uovertruffen, at modellen med succes er kopieret til de videnskabelige og politiske ideologier.

Visdom opererer på andre præmisser end dumhed. Visdom kan ikke gennemtrumfes. Den er, ligesom det er blevet sagt om kærligheden: Den er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind ... Dumhed, grovhed, pral og indbildskhed er derimod uadskillelige.