Det intellektuelle fjols

af morton_h, the blogger

Jeg vil herunder tilllade mig at bruge en intellektuel kulturpersonlighed som eksempel på følgende:

• at intellektuelle er nemme at narre
• at intellektuelle ikke forstår deres egen videnskultur
• at intellektuelle ofte stiller sig til rådighed som nyttige idioter til agendaer, der ikke forstår
• at intellektuelle ikke begriber utilstrækkeligheden af deres viden, mens de er fuldt overbeviste om tilstrækkeligheden

Mit eksempel er Georg Metz. Vi kender ham som kulturperson, chefredaktør, vidende om politik og kultur, ivrig medievant debatterende intellektuel. En mand med pondus. Nogle har måske også bemærket hans udprægede arrogance - eller skulle vi blot sige: selvsikre stil og evne til ironisk nedsabling af sine modstandere i en debat.

Han har så for nylig bekendt kulør og meldt sig ind i klima-religionen. Det er sket i en artikel i Dagbladet Information, hvor han selv har været redaktør. På trods af mandens arrogance, har jeg indtil videre bevaret en skuffefuld af respekt for Georg Metz, fordi han trods alt er så velskrivende og veltalende. Altså: man kan godt lytte til kloge mennesker uden at være enige med dem. Men den skuffe har jeg hermed tømt: Georg Metz har nu i skråsikre Al-Gore-lignende vendinger bekendt at 'det nu er hævet over enhver tvivl, at bla-bla-bla...', men han aner ikke hvad CO2 er, han har ikke hørt efter i biologi- og fysiktimerne, for han var jo til fransk litteratur af den fine slags. Og nu har han bekendt sig som troende og tilhørende klimareligionen.

Jeg har rigtig mange gange undervejs, siden svindelnummeret med menneskeskabt global opvarmning og CO2 som et giftstof (det må være meget giftigt, siden det kan skabe forurening) på snedigste vis blev implementeret, spurgt mig selv om, hvad det er, der får alle disse intelligente mennesker til uden at blinke at bekende sig junk-videnskab.

Man kunne også spørge: hvad er det, der får en så indlysende intelligent mand som Georg Metz til at skrue hovedet af og hoppe på den vogn. Og man kunne uden problemer skifte ‘Georg Metz’ ud med ‘venstrefløjen’ eller ‘miljøbevægelserne’ eller 'beslutningstagere' eller 'de intellektuelle'.

Et af svarene er, at de intellektuelle er nemme at narre. Dette er et paradoks: intellektuel og nem at narre. Jamen, kunne man med rette spørge: betyder intellektuel ikke, at man har sin baggrund, sit studie og sin grundlæggende, nødvendige viden på plads? Betyder det ikke, at man kan gennemskue komplekse sammenhænge på tværs af videnskabelige genrer …. bling! der ramte vi problemet: på tværs af videnskabelige genrer! Intellektuelle og videnskabsfolk er gode til at tænke i deres egne kasser og rammer for forståelse, men ofte rigtig dårlige til at hoppe ud af kasserne.

Georg Metz er forankret i humaniora. Manden har sandsynligvis ikke skyggen af forudsætning for at forstå, hvad fænomenet global opvarmning er. Han har aldrig hørt om, at der foregår global opvarmning i dette øjeblik primært på planeterne Venus, Jupiter, Mars, Saturn og sekundært på Merkur, Uranus og Pluto. Han har aldrig hørt om, at Solen i dette øjeblik gennemgår en forandring på grund af dens position i dens galaktiske bane. Han har aldrig hørt om udstråling fra supernovaer, kosmisk baggrundsståling. Og hvis han 'har hørt om det', så ville han aldrig kunne forklare det for andre. Han aner INTET om det, som klimareligionen drager omfattende politiske konsekvenser af ved uimodsagt at påstå, at det er køer, køleskabe og kulbunker, der skaber disse fænomener. Han har ikke hørt om, at der i middelalderen var så varmt, at man kunne dyrke vin helt oppe ved den skotske grænse, og at der senere opstod en lille istid, hvor man kunne gå over den engelske kanal. Alt sammen styret af den solare kæmpemotor og dens cykliske perioder.

Der findes mange, mange mennesker - og ofte velbegavede mennesker - der ligesom Georg Metz ikke aner en dyt om astronomi og geofysik. Til gengæld kan de læse fransk og have en mening om alting.

Det lyder dog ikke overvældende sandsynligt, at en flok køer, der prutter syd for Greve kan forårsage planetær-global opvarmning på samtlige planeter i solsystemet. Det skulle i så fald være prutter af en dimension, som jeg ikke har evne til at forestille mig.
Noget i retning af
PRUUUUT!!
... skrevet med font-størrelse 1800.

Problemet er videnskabernes og dermed også den almene dannelses dilemma: fragmentering af viden. Humaniora aner intet om naturvidenskab og omvendt. Vores videnskultur er imperialiseret. Imperialismens hovedstrategi er del-og-hersk. Viden er ligesom fler-komponents-lim. Hvis den ene komponent mangler, indfinder limens egenskaber sig ikke. Det hele falder fra hinanden. Intet giver mening. Vi forstår intet.

Det vrimler med videnskabelige rapporter, der fuldstændig underminerer klimasvindlen. Her er den seneste. De politiserende intellektuelle læser dog ikke den slags. Deres overlegne intellekt gør den slags overflødigt. Uforstand synes ikke at udelukke påståelighed. Utilstrækkelig viden kombineret med fast overbevisning = tro og deraf følgende påståelighed er en særdeles farlig cocktail. Det kaldes også: stupiditet - på et højere plan. De intellektuelle har deres særlige former for achilleshæle, deres højt begavede form for stupiditet.

Den ene hæl er de intellektuelles hang til arrogance. De er så overbeviste om deres egen videns-fuldkommenhed, at de ikke betænker sig på at nedgøre andre. De erklærer sig allerede uimodsagt i en debat for debattens sejrherrer. De er vældig gode til at køre med det lange lys, så de blænder alle modkørende. De mener, at de har nået målet. De har ofte et meget stort, men ikke særlig stærkt ego, der gør, at de går efter at få ret. Som uheldig bivirkning har de mistet deres ydmyghed og deres barnlige (ikke at forveksle med barnagtige) nysgerrighed, hvilket fx. for videnskabsfolk er noget nært katastrofalt.

Den anden hæl - og den er efter min bedste overbevisning meget fundamental - er, at de intellektuelle simpelthen ikke forstår, på hvilken måde, deres viden er mangelfuld. Midt i panden på dem befinder sig en seriøs død vinkel. De forstår ikke, at videnskab på trods af dens titel og fine formålsparagraf kan være uvidenskabelig og dogmatiseret (som i religion). Det er intellektuel dovenskab ikke at stille spørgsmålstegn ved præmissen for viden, og herved befæster de dogmerne, de uprøvede præmisser. De intellektuelle reagerer desuden på koder og signaler ligesom alle andre. Der findes imidlertid smarte mennesker 'derude' der har studeret de intellektuelles koder, har lært sig at forstå og reproducere/invertere dem og dermed få dem til at gøre ... hvad som helst. Disse mennesker har samtidigt et meget stort budget til at finansiere videnskab. Uden penge, ingen videnskab. De intellektuelle er totalt nemme at forføre, for de har deres helt egen forfængelighed, og hvis man taler til den, bliver de rigtig medgørlige.

De intellektuelle forstår ikke, at ægte viden fordrer permanent nysgerrighed, lydhørhed og utrættelig evne til at kombinere multi-disciplinær viden. De kender ikke til nødvendigheden af en praktiseret overbevisning om, at intet er afsluttet. De forstår ikke, hvor det gik galt for vores videnskultur, hvor skismaet, det skizofrene sværdhug fandt sted i europæisk tænkning. De er fanget i små kasser i rum og tid.

Nu er Georg Metz jo ikke videnskabsmand. Han er sandsynligvis akademiker, han har læst og studeret, og han har debatteret i årtier. Han er intellektuel. Han har intellektuel kompetence. Men han er ikke klar over, hvor grænserne for hans kompetence går. Han henviser til såkaldte ‘beviser’ for påstande, han henter autoriteter ind. Men han er ude af stand til at vurdere, hvorvidt disse såkaldte beviser og autoriteter er solide. Han har ingen redskaber til at tjekke dem ud. Derfor er han henvist til at tro. Og som jøde bør han vel være prædisponeret for en troskultur, en underkastelse under tros-autoriteter.

De intellektuelle forstår ikke deres egen videnskultur. De er uddannet i små kasser, der specialiserer sig i nørdede emner. De taler ikke med hinanden, de forstår ikke hinanden. Især taler humanister og naturvidenskabsfolk ikke sammen. De ser oven i købet ned på hinanden.

Derfor er intellektuelle nemme at narre. Og derfor er Georg Metz et intellektuelt fjols.