Fogh-Rasmussen - et tilbageblik

af morton_h, the blogger

Der kører lige nu en sag om bevidst tilbageholdelse af informationer om tortur i Irak i forbindelse med dansk deltagelse i Irak-krigen. Det handler ikke om direkte dansk udøvelse af tortur, men viden og fortielse fra højeste sted i regering om tortur udøvet i den krig, den danske nation deltog i. Danmark har i sandhed snavs og blod på hænderne. Det berører os alle sammen. Især fordi vi som borgere i dette land lod det ske.

Vi lod det blandt andet ske på grund af den tryllebinding, som den karismatiske, veltalende, beslutsomme mand - en del mænd, syntes, han var et mandfolk, en del kvinder syntes simpelthen, at han var 'lækker' - udøvede på den danske befolkning. Manden var den tidligere statsminister i Danmark, Anders Fogh-Rasmussen.

Vi har så senere lært, at manden for det første ødelagde den danske økonomi - hvad ellers kunne man forvente af en ærgerrig politiker, der allerede som skatteminister i Schütter-regeringen blev fanget med fingrene i kagedåsen for kreativ bogføring?

For det andet ødelagde han den sidste rest af et sundt politisk klima ved at overgå til skinsyg og kontrolsyg blokpolitik. Når halvdelen af de folkevalgte konstant er holdt udenfor indflydelse, og oppositionsbegrebet mister sin betydning, skabes en syg politisk kultur.

For det tredje indførte han en meget udansk udrensningspolitik, som man bla. har set i østlande, i diktaturer og i amerikansk administration. Han fyrede alle rådgivere med ekspertise, råd og nævn, der kunne tænkes at sige regeringen = ham imod. Hvorefter han indsatte sine egne rådgivere med ekspertise. Eller rettere: indsatte 4e22folk der var indsat af ham og derfor skyldte ham loyalitet. Det var 'operation smagsdommer'. Det var samtidig en 'operation skræk-og-rædsel', for det kunne jo ske for DIG!

For det fjerde indførte han en paranoid og kontrolsyg kultur i administrations- og undervisningsverdenen, hvor evalueringer, kontroller, rapporteringer, point-givninger, exponeringer blev dagsordenen. Det havde mange navne: kvalitetssikring, certificering, evaluering. Managementability.

For det femte indførte han en stupid og kontraproduktiv kassetænkning i den videnskabelige verden via regeringens afstumpede forskningsminister, hr. Sander, sportsjournalisten fra Herning. Det gik under parolen 'fra forskning til faktura'. Jeg har personligt hørt på de sarkasmer, som seriøse top-videnskabsfolk har fyret efter idioten. Han var en skandale, en latterlig nar. Men hvad værre er den skade, han gjorde på videnskab i DK. Kassetænkning er som udgangspunkt det mest usunde, man kan udsætte videnskab for, det er kreativ afmontering par excellence.

For det sjette blomstrede centralisering og privatisering i Fogh-Rasmussen-perioden. Det lokale selvstyre blev reduceret kraftigt. Løkke-Rasmussen blev sat til at give kommunerne kniven. Milton-Friedmans de-regulering og privatisering blev den ny-liberale stil. Vi har senere set, hvad de-regulering har betydet for verdensøkonomien. Den har mildest talt sejret ad helvede til.

Centralisering er et paranoidt kontrolsystem - det er mistillid sat i system. Hvis man skal tale i spirituelle termer om mistillid, kan man sige: hvor mistillid vokser, degenerer kærlighed og kreativitet.

For det syvende blomstrede det forlorne spinndoktori og korrumperende nysprog under mandens jerngreb. De sager med bevidst misinformation og manipulation med befolkningen, vi ser for tiden, er alle Fogh-Rasmussen-kreationer. Hans store læremester i den henseende var Tony Blair. Englænderne hader Blair i dag for nøjagtig de samme mistag mod den engelske befolkning, som Fogh-Rasmussen udøvede mod den danske.

Blair gik efter en toppost i EU. Den fik han så ikke. Efter min mening ufortjent, for han var nøjagtig så korrupt og manipulerende, som posten krævede. Den gik så til jesuitten og 'skatteopkræveren' von Rompoy. Fogh-Rasmussen gik efter posten som generalsekretær for NATO. Den fik han så. Helt fortjent, for han passer perfekt i profilen som leder for det nye NATO-International, den nyrenoverede og nydefinerede stormtroppe-hær, der i halen på USA, Israel og Saudiarabien er udset til at destabilisere hele bæltet fra Libyen, Ægypten, Syrien, Iran, Afghanistan og Pakistan og konfrontere Rusland og Kina i DEN STORE KRIG, der nu er startet. Den globaliserede krig, den egentlige Verdenskrig. Han passer også perfekt til profilen for sin evne til at lyve for åben skærm. Disinformation er en del af krigens psykologi, det er den helt afgørende krig mod den krigsførende nations egen befolkning. Det er den indre krig før den ydre.

Og det er så 'for det ottende'. Han var manden, der førte dette lille snoldede land ind på scenen som aggressivt krigsførende nation. Vi har nu deltaget aktivt og uprovokeret i 3 angrebskrige på lande i verden, som de færreste danske havde begreber om før! Det var Fogh-Rasmussen-doktrinen om 'aktivistisk udenrigspolitik'. Skyd først og spørg aldrig.

Fogh-Rasmussen i blandt ligesindede

Fogh-Rasmussen er den danske neo-con. Han er den danske Blair-Bush eller måske snarere Cheney. Han bærer også visse lighedstræk med en Berlusconi, dog uden mandens liderlighed. For mig at se minder han mere om en Goebbels. Fogh vidste langt hen ad vejen ganske nøje, hvad han gjorde. Han tilbad, som Goebbels, 'Big Daddy', den stærke mand, og søgte konstant selv at blive som sit ikon.

Han havde alle de karaktertræk, der er nødvendige i magtens verden: psykopati, non-empati, kynisme, høj intelligens, evnen til at lyve uden at fortrække en mine, karisma, evnen til at bøje og vride sproget - symbolsproget.

Selv den efterfølgende regering af anden observans kan ikke sidde hans regime, hans førergreb, overhørigt. Se fx. hvordan en Villy S. render i røven på den internationale krigsliderlige elite og bliver våd i underhylerne når en Hillary C. pjatter med ham. Som dansker skammer jeg mig dybt over det, jeg som borger er blevet tvangsindlagt til. Samtidig vedkender jeg mig også mit medansvar for, at jeg ikke så det komme i sit fulde omfang. Når 3. verdenskrig ruller af for fulde gardiner, har mit lille snoldede lorteland en temmelig kompromitteret rolle. Det har fostret en landsmand, der har forført sin nation ud i det Armageddon, der længe har været på tegnebordet hos den elite, der længes efter Den Ny Verdensorden.

Jeg skammer mig mest over, at vi er aktive deltagere i det, der sker. Jeg skammer mig dernæst over vore ledere, der så kynisk - eller stupidt - har ladet sig bruge som redskaber til projektet. Til sidst - og undskyld mig - skammer jeg mig over mine landsmænd, der så stupidt, dovent, kujonagtigt og i visse tilfælde: korrupt har ladet sig indrullere i projektet.

Det første årti af det nye årtusind vil jeg kalde 'skammens og løgnens årti'.
Hvad bliver det næste årti?