En kort dialog mellem indre & ydre

af ChaoNavigator

Følgende er en gammel udveksling på baggrund af denne artikel:


Balder: Jeg sidder med det jordbundne spørgsmål, hvad gør Buddha-aspiranten, sandhedssøgeren, og de orangeklædte spiritualister der jævnligt bevæger sig i flokke ved Himalayas fod, og hvad gør de ayahuasca frelste og de folk som stadigvæk leder efter Don Juan omkring Sonora ørkenen, når tusindtallige skarer af fremmede med særdeles egoistiske hensigter er ved at kolonisere deres hjemstavn og voldtage deres kvinder?

Går de fredeligt ind i døden efter deres fred med de højere magter, eller lader de deres rosenkranse og malaer lige og finder sig et våben i stedet for?

Er "spiritualitet" i en del tilfælde blot en flugt fra konfrontation med den fysiske tilværelses blodige og darwinistiske realitet?
Hvor findes der konkrete udtryk i den praktiske verden, for de vises gavnlige indflydelse? Kommenterede Ramana Marahashi de artikler han læste, eller var der ingen konkrete handlinger eller ord der udsprang derfra?

Hvad ville Buddha have gjort hvis han havde levet i en af de mange perioder i Indien med muslimske overfald?

Ville han som en anden Jesus villigt have ladet sig halshugge af et muslimsk krumsværd, og ville han virkeløst have set til at de invaderende Muslimer slagtede hans disciple?

Skulle vi ikke lade en del af metafysikken ligge på hylden i tider som denne, hvor det meget snart kommer til at gælde vores biologiske overlevelse?

Du har sikker også tænkt lidt over det.

[Balder frygter horder og weaponized immigration, men må pointere, at 5G, vacciner, hemmelig statsterror, etc. kunne være lignende problematik]



ChaosNavigator: Et bud er her:

"Nogle vil synes, at alt dette med indre arbejde er irrelevant pludder-pladder, at den Trojanske Hest er mindre relevant, men evidensen taler for det modsatte.

Selvom det lyder luftigt, latterligt, insubstantielt, er det indre arbejde vigtigt, måske noget af det vigtigste på denne rejse, og bliver oftest negligeret. Not good!Desuden kan alle bruge mindfulness (næsten - jegsvage mennesker kræver andre teknikker), ateister, spirituelle typer, aktivister, etc. men det er absolut guld værd for mennesker, som er på spydspidsen i truth/justice/freedom bevægelserne, af mange grunde som nævnt I denne artikel. http://sitdol.blogspot.dk/2016/11/sammenbrudscenarier-mindfulness_15.html


Jo, Buddha og Jesus var også aktivister, mod Farisæerne og Brahminerne. Det bedste og mest ideele er de 'konspirituelle'.

Lidt mere fra samme ovenstående link/artikel:

"2 meget, meget forskellige applikationer af Mindfulness.
Det første er bedøvelse og tilpasning til The Matrix. Det andet er opvågning og en søgen efter en exit ud af The Matrix, og dette kræver mindfulness i en korrekt kontekst.

Meditativ bevidsthed giver ikke konkret viden om og indsigt i fluor,vacciner, aspartam, GMO, false flag terror, den forsætlige dumbing down af befolkningerne, deep politics og directed history, m.m. Derfor kan spirituelt søgende mennesker være lige uvidende som menigmand Jensen.

Mange aktivister og dissidenter er derimod ofte bevidste om ovenstående manipulationer og løgne, mens de til gengæld mangler den indre dimension a la meditation, arbejdet med de negative emotioners magt, skyggeside, etc.

Mens mange dissidenter mangler frihed fra negative emotioner og skygge-integration, mangler flertallet af den såkaldt spirituelle fortrop 'konspiranauternes' indsigt (og the 'sheeple' mangler begge dele), men en tredje kategori som er bevidst om begge ting, er en uvurderlig gruppe af mennesker; 'the conspiritual' ('kon-spirituelle' - en neologisme, selvom det etymologisk ikke giver nogen mening:-)

Det er formentlig dennne form for 'tredje kategori' som vil have den største skillful means i handling I fremtidens eskalerende konflikter. De 'emotionelt ufrie' vil være reaktive, emotionelt rasende til tider, in a state of high distress, det er forståeligt human nature considered, ergo: deres fælde ligger formentlig i 'Battle not with monsters, lest ye become a monster, and if you gaze into the abyss, the abyss gazes also into you'*

Men jo, i 10 år har jeg stillet spørgsmålet; hvad vil Jes Bertelsen og hans folk i konstante mangeårige meditationsretreat gøre, når den åbenlyse politistat går op (eller ned) for DK i langt mere radikal udgave end nu?

Vil de flygte op i bjergene i Silkeborg som taoisterne gjorde i Kina? [der er ingen bjerge i DK] Vil de være tavse, når (langt større) uret bliver ret?

Artikler om emner indenfor områder, som ikke er relateret til politisk aktivisme, dækkes stadigvæk i tider af undertrykkelse.. Under krig er der stadig undervisning i dans og musik f.eks., omend dette ikke er en trussel for mørkemændene og magten - man skal blot skelne. Variation og alsidighed i artikler, som undtagelse fra reglen er godt, fordi reglen er 95% monomanisk (og nødvendig) dækning af magtens mørke...


Balder: Tak for svarene.

Angående det citerede afsnit fra og med: "2 meget, meget forskellige applikationer af Mindfulness."

Tja.. ud mod slutningen bliver det til noget ret poetisk tror jeg nok.

Jeg måtte læse det tre gange, og jeg kommer til at tænke på om mennesker som har værdifulde indsigter, analyser og råd ikke burde være lidt bedre til give utryk deres budskaber på skrift. Mao; det er svært at læse denne uskønne og sælsomme blanding af danske og engelske modeord og new age begreber uden at komme til at associere indholdet med indpakningen.

Ved nærmere eftersyn synes jeg også at citatet efter "Et bud er her:" falder ind under ovenstående kritik.

Men måske ligger svaret i dette tilfælde tæt på, sammen med forklaringen på den indtil videre formodede passivitet. Er det ikke i sig selv et indicie på en fremskreden form for forvirring, at man ikke er i stand til at kommunikere sine ideer lidt mere klart end i disse eksempler?

Mon ikke et klart syn, og et klart sprog følges ad?

For mig ser det ud til som om afsenderen er indfanget i intellektualismer og endeløse frugtesløse indre samtaler for at ende i en luftig poesie...

Ak ja jeg kunne vel finde på noget lignende, ja det tror jeg faktisk jeg gør ind imellem. Jeg håber dog at mit underliggende budskab i de tilfælde skinner klarere igennem.


ChaosNavigator: Har forsøgt fra tid til anden at adressere 2 pointer.

1. Ærindet med artiklen 'Samnmenbrudscenarier - Mindfulness, Sandhedsbevægelserne, Hold Balancen', hvorfra citaterne er taget fra, er at pointere, at dét at være i emotionernes vold er en svaghed, ergo mindfulness som bud på et værdifuldt redskab. Måske en triviel pointe men at kunne mestre frihed fra emotionernes magt i praksis er meget anderledes end at være intellektuelt bevidst om denne trivialitet teoretisk.

Lidt mere fra samme artikel:

'En regeringsleder, en assassin, eller en psykopat CEO f.eks. kan bruge mindfulness og have en meget stor psykisk (og praktisk) fordel overfor sine utrænede 'psykisk analfabetiske' modstandere pga. af denne trænede evne. Det samme gælder den omvendte situation. '

'Mens de 'meditative' aktivister' [en sjælden gruppe] er mere emotionelt fri af negative emotioner, og mere effektive og langt mere mentalt skelnende i en frihedskamp a la Sun Tzu og non-attachment (så vidt det er muligt), er de mere emotionelle dissidenter langt, langt mere I følelsernes vold. Begge grupper kæmper for det samme, kan se det samme, kan kritisere det samme, kan sige nøjagtigt det samme, men den subjektive negative pol er langt mere fri og ubundet (hos de spirituelle typer blandt dissidenterne er der f.eks. Ole Dammegård, m.fl.)'
NB! Artiklen var i sin tid adresseret til JFK21.
https://sitdol.blogspot.dk/2016/11/sammenbrudscenarier-mindfulness_15.html

2. Den anden vigtige pointe i mine øjne er, at de spirituelt orienterede oftest er uvidende om de pointer som aktivister/dissidenter fremfører, hvorfor spirituelt orienterede mennesker også kan blive magtens nyttige idioter. Skrevet om det her (og sendt til Jes Bertelsen og andre spydspidser i de spirituelle miljøer): 'The Boddhisatva VS Darth Vader...or what shadow work and spirituality can't tell you '
https://sitdol.blogspot.dk/2017/01/the-boddhisatva-vs-darth-vaderor-what.html

Det 3. forenende perspektiv er, at de som har *begge* perspektiver (frihed fra bjergtagende negative emotioner PLUS indsigt i ydre forhold under radaren) , udgør en sjælden '3. kategori'. Måske ønsketænkning, et ideal, men disse typer i form af denne '3. kategori' som forener det aktivistiske og det meditative, findes, og i mine øjne vil disse typer være mere effektive i handling, når lortet ramler for alvor. De 2 første grupper har hver især en ulempe i forhold til denne forenende '3. kategori'.

Måske også overflødigt at explicitere men alligevel: 'Fåreflokken/Lemmingementaliteteten' har sædvanligvis hverken det første eller andet perspektiv. Af samme grund bruger [misbruger] mainstream kultur mindfulness til at tilpasse sig et fængsel forvekslet med frihed, og de leder derfor ikke efter en exit. Mindfulness bliver her mindlessness. De mere oplyste aktivister bruger mindfulness fordi de klart ser, at der er et fængsel, hvorfor de samtidigt leder efter en exit.


Fra tidligere artikler på engelsk - gentagelser:

Two very different applications of mindfulness meditation: The first applies mindfulness as mindlessness, a placid adjustment to a prison mistaken for freedom. The second is the shocking realization that we aren't free and do live in a prison, a Truman Show - it searches for the exit while applying true mindfulness as a necessary tool for awakened calmness in the midst of chaos, not mindfulness as misapplied lullaby in an imprisoned Truman Show, thus discouraging the prisoners from seeking an exit in the first place through the misapplication of misguided mindfulness.
https://sitdol.blogspot.dk/2017/01/the-boddhisatva-vs-darth-vaderor-what.html


Truth/Justice/Freedom-bevægelserne bør overordnet kunne se mindfulness meditation og andre lign. teknikker som en enorm hjælp I stress management, HR, m.m. - i øvrigt i tråd med hvad ledere, management kulturen, og mange ledende institutioner gør i forvejen, osv. - selvom disse ofte bruger det malplaceret uden at vide det, fordi mindfulness oftest misbruges til at tilpasse sig et sygeligt samfunds ulidelige vilkår.


Når Google misbruger mindfulness og United Stated Marine Corp misbruger det til at gøre mordere mere effektive, m.fl.- så kan man se hvor vigtigt det er, at gode ædle mennesker i verden skal bruge det på den rigtige måde.

På et mere 'jordnært' plan må Truth/Justice/Freedom-bevægelser kunne se det som et vigtigt redskab til balance internt, så man ikke går under af burn out, stress, depression, etc. som følge af lige netop den slags aktivisme. Og med tanke på, at Truth/Justice/Freedom-bevægelser indebærer en aktivisme som er langt mere dyb, krævende og hardcore end Mellemfolkeligt Samvirke, Green Peace, Amnesty, etc. hvor udbrændthed er et stort problem, bør det måske mest effektive redskab – mindfulness – bruges. Og udbrændthed er kun ét af de 'mindre' potentielle problemer, de andre er indre splittelse mellem mange mennesker, magtkampe, uklarhed, emotionernes rasen, og det som er farligere I fremtiden; infiltration, agent provocateurs, afsporing, karakterhenrettelse I medier, etc. etc.
https://sitdol.blogspot.dk/2016/11/sammenbrudscenarier-mindfulness_15.html


"Mon ikke et klart syn, og et klart sprog følges ad?"

Sandhed med modifikation - nogle har stor klarhed i forståelse men slet ikke klarhed i formidling. Det ideelle er selvfølgelig begge dele.

Fra 2012: Kant og Habermas er berygtede for deres meget omstændelige, obskurante, næsten ulidelige og svært forståelige skrivestil - de ville aldrig falde ind under de klassiske kriterier i retorik. Men det ville måske være lettere at læse, dersom de kunne omskrives, hvilket udvekslingen forneden vidner om - fra nogle studenters udveksling om Kant . Frustrationen er ikke usædvanlig:

"How do you find Kant's WRITING, not ideas ...I was exposed to Kant through some undergrad classes on ethics and I was really intrigued to read Critique of Pure Reason. I don't know if I have ADHD or what, but it's impossible to read."

----- It's horrible. But maybe I can comfort you with the fact that I'm actually of the opinion that the original German versions are even worse. Yes, that's how bad he is. There have been numerous times where I've seriously contemplated buying the English translations of Kant's writings for parallel reading. Same goes for Hegel, Luhmann, Habermas. English translations of German text often seem to actually smoothen the writing a bit somehow. I actually know from first hand that even some German professors (!!) prefer reading translations over the original ones. -----

I have never met anyone ever who has enjoyed reading Kant. Even reading about Kant can be a pain in the ass. Og dette fra et andet sted: Even though Kant's writing style may be difficult, it is generally accepted that the concepts and ideas behind his words are full of clarity. Goethe is quoted as having said of Kant's work that reading it was like "walking into a lighted room". ['katedral af lys']

Many critics have found flaws with the Critique of Pure Reason, yet it remains a watershed in the history of philosophy.

Og dette burleske komiske udsagn:

“Sentences are not long enough. ”
~ Immanuel Kant on sentences

Pointen er blot, at meget ikke er værdiløst, selvom den retoriske form ikke lever så godt op til de klassiske kriterier.

NB! Jeg er ikke Kantianer, men blot eksempler på problematikken ang. formulering vs forplumring....