En bankmand taler ud


bankmanden:
Den måde, vi allesammen har lært at pengesystemet fungerer, og den måde, det reelt funger på, er to diametralt modsatte ting. Det gælder mig selv, som har været bankmand i 30 år og har en HD i finansiering. Dette er først gået op for mig for nylig via tiltag i England som Positive Money og tilsvarende Gode Penge i Danmark.


https://youtu.be/0r9IM2FbqbE
Hør samtalen og bliv lidt klogere

Det, der virkelig startede det hele, er den Islandske Centralbanks lovforslag om, at de kommercielle banker ikke længere skulle have ret til at producere penge. Hvad var det, der blev sagt her: 'producere penge'? De kommercielle banker 'producerer' da ikke penge!


Lad os tage den fra starten. Hvad er det, vi allesammen har lært?

Vi har lært, at centralbanken producerer penge. Det er for så vidt rigtigt hvad angår mønter og sedler, der udgør omkr. 5% af pengemængden. De kan tjene penge på det, og de kan gøre med det, hvad de vil. De kan overføre penge til Finansministeriet, de kan lave skattelettelser, borgerdividender eller andet.

Om de 95% har vi lært, at folk sætter penge ind i banken, som så kan lave Fractional Reserve Banking, fordi folk ikke har deres penge ude, og så kan bankerne låne 10 gange så mange penge ud. Vi har lært, at der stadig er snor i det hele og at centralbanken kan stille krav til bankerne om, hvordan de gør det.

Det har vi lært. Men så viser det sig, at det forholder sig helt anderledes. Bankerne producerer pengene i form af gæld. Hvis en person ønsker en kassekredit, så skriver han i princippet en 'I Owe Myself', fx 10.000 kr i form af et indehaver-bevis. Så går personen ned i banken med beviset, og under forudsætning af, at banken mener, at personen er i stand til at betale beløbet tilbage, tager banken beviset som et aktiv og sætter ind på deres balance sheet, hvorefter de sætter den tilsvarende passiv ind på personens konto. Det er så en gæld / liability på bankens passiv-side. Det er et udlån. I dette øjeblik er pengene produceret. I dag som en digital transaktion.



Vi har også lært, at banker ikke bare kan producere en masse penge, for så bliver der grebet ind. Der er heller ikke rigtigt. Det forslag, der er kommet i Island på 70 sider, fastslår, at bankerne producerer lige så mange penge, der har lyst til, så længe de tror, de kan får dem tilbage igen - hvilket er en af grundene til, at de er så interesserede i at låne penge ud i fast ejendom. Der er en ongoing inflation, så huspriser vil altid stige hvert år.

Hvis der er en bank, der har lånt mange penge ud, fra andre banker, til hinanden, så vil det ramme alle andre banker. Finanskrise-logik, 'too big to fail'-logik. Det hedder også 'inter-bank-krise' eller 'mistillidskrise'. Man ved ikke, hvor meget indehavende hinanden har, og alligevel er man gensidigt afhængig af hinanden.

Det er lige præcist det, der skete med Leman Brothers i 2007-08. Det gik godt, så længe bankerne lånte penge til hinanden, men da de blev i tvivl om blot en enkelt, i det tilfælde Leman Brothers og Bare Sterns, der pludselig stod udenfor og ikke fik finansieret deres mellemhavende. Så opstod mistilliden, for hvad nu hvis de andre banker har det samme problem? Så brød det hele sammen og ingen ville låne ud til hinanden i inter-bankmarkedet, og så opstod Finanskrisen.

Det er nærmest genereret psykisk, økonomisk politik er meget psykisk. På børserne er meget baseret på forventninger om stigning og fald.

Børsmægler hysteria. Kom herefter og sig, at dette er en eksakt videnskab ...

Det her forslag på Island bygger på en bog af Jackson og Dyson, Modernizing Money, hvor forfatterne grundigt beskriver, hvordan de kommercielle banker anser sig selv som 'too big to fail'. Når det går galt, sender de bare deres regning videre til skatteborgerne. De har også et andet problem. Så længe der er vækst i samfundet, vil de have et incitament til at øge lånene, for de konkurrerer med hinanden. Der er kun en ting, de skal leve op til i forhold til deres aktionærer: så meget afkast som muligt. Så længe det går godt vil de kæmpe om at låne så meget som muligt ud, dvs. de producerer flere penge (penge = gæld i form af lån).

Alle, der har læst den mindste smule økonomi, ved, at når pengemængden stiger, så kan det kun komme ud i økonomien på to måder: enten ved øget vækst i samfundet eller igennem inflation. Det kan være forbrugsvarer der stiger, men det kan også være stigende huspriser eller aktier. Som bankmand har det undret, at centralbankerne åbenbart førte en politik, der havde som mål at gøre opturene så store som overhovedet mulige efterfulgt af recessioner, der virkede som om, de skulle være så store som overhovedet muligt (red: den store malkemaskine). Folk der går på arbejde har to ferier og ny bil den ene år, og det andet år har de ikke råd til salt til et æg. Det giver ingen mening. Men det er fordi bankerne trækker lånene tilbage. Lån er pengemængde, og når denne falder, så kan der kun ske to ting: enten kommer der recession eller deflation i form af faldende huspriser eller aktier eller en kombination.

Det er præcist det, vi ser i dag. Efter finanskrisen gjorde staten som modsvar det, at de opkøbte obligationer vha quantitative easing. Det er meget simpelt at forstå. Når staten køber en obligation, leverer den penge. Det kan være banker og pensionskasser o.a. Staten prøver altså at reparere, så der kommer flere penge i omløb. Men det har ikke haft særlig god virkning på købekraften hos middelklassen (red: det lag af indkomster, der i et sundt samfund er så stærk som mulig, og som totalitære samfund ønsker at fjerne). For pengene blev jo blot brugt til at reparere bankernes balance sheets. Der blev ikke skabt nye jobs af den grund.

Folk har virkelig undret sig over, at der var så stor en kløft mellem al den snak om at skabe vækst og få gang i hjulene, og at skatteborgernes, vores/mine! penge blev stukket ned i lommen af bankerne. Var de ikke forpligtede til at låne borgerne penge, når nu borgerne lånte eller rettere forærede dem penge? For mennesker, som de flest, giver det ingen mening.

 


Det er derfor, at forslaget på Island har solgt så godt blandt dem, der har kigget på det. Bankerne skal tjene penge, så de gør, hvad de vil. Men hvis det nu var hos Nationalbanken (red: har vi i øvrigt sådan en? er den virksomhed, der kalder sig Danmarks Nationalbank ikke faktisk en privat virksomhed?), altså en ægte national bank, der var politisk ansvarlig overfor borgerne, så ville borgerne kunne anholde den nationale bank, hvis fx en mindre gartner med 20 ansatte - jeg kender manden - havde en kassekredit på en halv million, og nu har han ikke noget og må gå konkurs. Hvorfor skal han ikke have lov til at have sin kassekredit? En sådan ansvarlig myndig kan så beslutte at øge udlånet til små og mellemstore virksomheder. De kunne også gælde kommuner. Det ville være meget nemmere at styre end at pumpe en masse penge ind i bankerne og naivt håbe på, at de viser socialt samfundssind. Og uanset om man er højre- eller venstreorienter, så bør vi kunne være enige om, at de ikke har haft meget succes med den slags under finanskrisen (red: heftig underspillet ironi høres i tonen i samtalen...).

kommentarer:
Det var en af Milton Friedmans teser, at hvis man blot deregulerede, så ville der af sig selv opstå en ansvarlighed til gavn for borgerne. Så ville den regulere sig selv som et andet økosystem. Så ville de riges krummer langsomt dale ned gennem systemet og ramme dem i bunden. Det ligner snarere en gang globalisering, der havner i Kina i stedet for. Og så er der libertarianerne, der mener, at al den slags er pseudoproblemer, og medmindre det store dyr i åbenbaringen, centralbankerne, ikke bliver nævnt, så kan det være lige meget, og al den slags kritik er overfladisk. 

Nobelpristageren i økonomisk cigarføring, Milton Friedman.
Til mandens fordel taler, at han som de færreste forstod og påpegede,
at det var The Federal Reserve, der med overlæg skabte Finanskrisernes Moder,
børskrakket i -29 og depressionen i 30'erne.
 
bankmanden:
Det er måske nemmere at forstå, hvis jeg forklarer, at der findes to typer konto, udover den konto, som bankerne har mellem hinanden. Du har en transaktionskonto og en investerinskonto. Transacktionskonto hedder i England indskuds-konto eller løbende konto - på dansk ofte lønkonto, checkkontoen i gamle dage. De findes hos diverse banker. Hvis man indførte Islands system, så ville man have sin transaktionskonto i den nationale bank, hvor man fik 0% i rente. Så havde man også statsgaranti, hvor hvis din private bank gik konkurs, så ville du blot få et opkald eller en email fra en den nationale eller den private bank med oplysninger om, hvor de skulle overføre din konto.

Man kunne sikkert have digitaliseret og automatiseret det via prioriteringsliste, altså hvis den-og-den bank går konkurs, så glider over til den-eller-den på en brøkdel af et sekund. Uden problemer, så nemt ville det være, og så ville man ikke have brug for indskudsgaranti, som man har nu. Så er der heller ikke noget, der hedder 'too big to fail', for så kan alle gå konkurs, for alle borgere med en transaktionskonto er sikrede. Så sparer vi en masse penge i bankgaranti. Vi sparer også en masse penge til regulerings-omkostninger, der i dag går til at ansætte en masse folk til at reparere alle det huller, der er opstået.

Den anden type konto er, hvis du gerne vil have renter. Det er jo helt fair, så kan du få en investeringskonto. Så kan bankerne tilbyde alle mulige investeringsprodukter. Det kunne være udlån til små og mellemstore virksomheder, så de kunne tage 4-5% i rente. Eller de kunne låne ud til fast ejendomsfinansiering på 80-90% af boligværdien. Du har jo realkredit på op til 80%, og så kunne man forestille sig, at folk ville låne lidt mere, hvis de er førstegangskøbere. Så låner man i dag via et pantebrev, men det kunne man lige så godt gøre via en investeringskonto i en bank. Her kunne man også tage 5-6% i rente. Dvs, så længe folk betaler af på deres huslån, er der et afkast. I tilfælde af en krise, ville man så ikke få alle sine penge tilbage, men man ville få nogle af dem tilbage. Hvis fx 10% af de små og mellemstore virksomheder, der gik konkurs i en krise, ville man måske kun 90% af sine penge tilbage. Men her ville staten kunne sige: du har jo tjent alle de penge i de år, hvor det gik godt, og nu går det dårligt, så nu må du tage det tab. Staten konstaterer bare men behøver ikke at træde ind og have omkostninger.

kommentar:
Kan man sige, at det er en videreudvikling eller sideskud på hele tanken med Glass-Steagal-akten, der var en adskillelse af investerings-bankvæsen fra bankvæsen til håndtering af personlige konti?

bankmanden: 
Irving Fisher foreslog noget tilsvarende i 1939, hvor man lavede en halvvejs løsning med adskillelse af investerings- og kommercielt bankvæsen fra andet bankvæsen. Men det var dengang mest for at slippe for at skulle betale en masse penge tilbage til Finansministeriet. 

Irvin Fisher
 

Det, som Island foreslår, er meget tæt på Fischers forslag fra dengang. Han sagde, at det skulle være skatteborgeren, der fik fordel af at producere pengene, men at bankerne laver investerings-bankvæsen + alle de andre ting, de plejer at gøre: internet-bank, lønoverførsler, betalingsservice, alt sammen fuldstændig som i dag, men de har ikke længere lov til at bestemme, hvor stor pengemængden skal være.

Det er svært at forstå. Men vi kan se på systemet bagfra. Hvis du nu låner 10.000 og betaler dem tilbage, så fungerer pengesystemet stort set, som vi har lært det. Her er der ikke nogen, der tjener penge på at udstede penge. Men der opstår en gevinst ved, at at pengemængden vokser. Det er simpelthen svært at forstå selv for økonomer, veluddannede og bankfolk.

kommentar:
Der har været tiltag, fx i form af Tobin-beskatning af de transnationale penge, der flyver fra kontinent til kontinent og mellem børser. Og hvad med guld? Det synes at være essentielt i den verden, vi lever i. Nogen lande insisterer på at bevare en klar, reel guldbeholdning i kælderen i forhold til udstedelse af penge. Visse lande køber store mængder af guld ind, fx BRICS-landene og Tyskland. Er der ikke en eller anden form for fokus på backup af penge via reelle værdier og ikke ghost-money?



bankmanden:
Du har ret i, at der er en begrænset mængde guld. Men jeg vil så sige, at guld kun har den værdi, fordi vi har besluttet det. Vi bruger det jo ikke til andet end at stuve i bankhvælvinger og hænge om halsen. Du kan ikke æde guld midt i en hungersnød. Men jeg synes, der er en ting, man undervurderer fuldstændig: og det er militærmagt.
 
Som du ser i en gangsterfilm fra 20'erne i New York, er den eneste grund til at gangsterbossen kan opkræve penge netop hans militærmagt i form af sine banditter, der slår dem i hovedet, hvis ikke de betaler. Den eneste grund til, at USA kan printe så mange penge, som de gør, er, at de rasler med sablerne og viser hvor stærke, de er, hvor mange våben, de har. Kun derfor kan de slippe afsted med det, kun derfor køber vi med dollars, og kun derfor kan de køre med dette kæmpemæssige underskud.

Jeg har siddet foran Richard Parry, medlem af the Federal Reserve i 90'erne, ved en kæmpestor lunch i New York i 1997 med 300 mennesker, hvor det eneste, jeg stort set husker fra det møde var, at han sagde: A dollar is a dollar. Der var meget tale om valutaudsving på det tidspunkt. Hvad mente han så med det? I modsætning til deres imperialistiske økonomiske politik, hvor de med diverse midler går ud og overtaler tredje verdens lande til at optage lån i US dollars, hvor de så bagefter hæver renten på disse lån. Det er strategien fra John Perkins beskrivelse i sin bog Confessions of an Economic Hitman fra sin egen tid som en af slagsen.



kommentar:
Det var efter Bretton-Woods, hvor det blev aftalt, at US-dollar'en skulle være verdensvalutaen mod at de havde fysisk guld i deres reserver. I 1970 blev den under Nixons regeringstid frakoblet, således at dollar'en gik hen og blev en virtuel størrelse. Og nu vil en del lande gerne have deres deponerede guld tilbage. (red: det er til at håndhæve det hegemoni, som IMF, den Internationale Monetære Fond, blev skabt. Den har sidenhen vist sig som den største finansielle hitman overhovedet. I de samme år blev petro-dollar'en en begreb, gennemtrumfet af USA overfor Saudiarabien og OPEC ved at al olie skulle afregnes i dollars.)

Stort set samtlige pengesedler i stort set samtlige valutaer i verden bliver ifølge forlydende fabrikeret af Bank of England. Surprise, hvorfor mon det? Kilden er (ifølge kommentatoren) en englænder, der har arbejdet direkte med det, der kaldte det en hemmelighed, han egentlige ikke måtte sige. Det kan være svært at verificere.

Bank of England, the Mother of All Central Banks.
(red: I deres årsrapport har BoE nævnt, at 'an unknown shareholder' i visse tilfælde kunne gøre krav på op til halvdelen af overskuddet. Her spørger man undrende sig selv, hvordan en nationalbank kan have aktionærer? Dernæst spørger man sig, hvem denne aktionær er? Er det måske den britiske kongefamilie eller deres private bankmand?)


Den ukendte aktionær?


bankmanden: 
Men militærmagten er vigtig at forstå, hvis man vil forstå den forlængede holdbarhed af deres store underskud. De ligger geopolitisk til det mellem Atlanten og Stillehavet. Så har de en venligsindet stat mod nord og Mexico, der er meget bjergrigt mod syd. Det har indtil videre ligget geopolitisk godt. 

kommentar fra CVitch:
Men USA har det som problem i dag, at de har alt det hav. Altså det ikke længere en fordel i dag, hvor russerne og kineserne bruger så mange penge på deres ubådsflåder med atomare våben ombord. Her bliver det faktisk en kæmpe ulempe at have så meget kystlinie. Russerne er ved at udbygge deres flåde til 6. generations ubåde, hvor USA kun har 5. generations- og Kina har 4. generations. Blot 5-6 af slagsen, der overgår alt, hvad der er set før, vil være en trussel i sig selv. De er 'sorte huller', som amerikanerne kalder dem, for de kan ikke findes med sonar eller noget måleudstyr. Russerne kan herefter lægge ubådsflåder på begge sider af kontinentet. 



 

I forhold til Mexico er det evident, at det er en fejlslagen stat. Flere og flere områder overgår til kontrol via narko-karteller, der kontrollerer politiet og sågar flere dele af hæren. Andre dele af landet kontrolleres af forskellige venstreorienterede guerillabevægelser. Andre dele igen kontrolleres af vigilante-grupper, der bekæmper narkogangsterne og guerillaerne. Især syd for Mexico City er der opløsningstendenser, hvor staten har mistet kontrollen. Nord for foretager narkogangsterne massemord med flere hundrede mennesker hver måned.

Men der sker det nu, at Kina er begyndt at blande sig i Centralamerika via Nicaragua-kanalen, som er et kæmpeprojekt, der skal skabe en ny Panama-kanal, der er dobbelt så stor, så de helt store skibe kan gå igennem. Den bliver færdig om ganske få år, i 2018.

 
Russiske og kinesiske interesser støtter Brasilien (og Iran), der bygger denne kanal, der bliver en game-changer, for den vil udkonkurrere Panama-kanalen. Vi ser det også i forhold til Freeport, den næststørste containerhavn på den vestlige halvkugle i Bahamas. Den ejes af kineserne. Der er også infrastrukturelle projekter i Mexico, tog, jernbaner og lufthavne og skibshavne, igangsat af kineserne. De har lige lavet en aftale med Brasilien, ligeledes på den vestlige halvkugle, hvor de ifølge BRICS vil levere infrastruktur for 75 milliarder dollars. Så USA er under voldsomt pres på sin egen banehalvdel.

kommentar: 
Kunne man ikke befrygte, at amerikanerne så blot vil betragte disse nye infrastrukturer som jo (i modsætning til guld) er virkelige værdier i stil med land, jord, afgrøder, maskineri som okkuperbare assets?

CVitch: 
Det kunne man godt ud fra den historie, vi kender. Men der sker altså det, at der også opstår faste militærbaser, hvor russere og kinesere begynder at vise deres ansigt. Lourdes-basen på Cuba med en kæmpe aflytningsstation bliver genåbnet i 2016. Nicaragua får en fast base med ikke så mange skibe, men nok til at man taler om atomtærskels-afskrækkelse - hvis angrebet svares der igen.

Venezuela har været interesseret i indkøb af S-300 og S-400 missiler, verdens mest avancerede. De amerikanske Patriot-missiler er 5-10 år bagefter rent teknologisk til at kunne nedskyde fjendtlige fly i forskellige højder og afstande og over forskellige længder på samme tid. Begge systemer er yderligere beskyttet mod elektroniske pulssystemer, der ville kunne sætte dem ud af drift. Herved er hele de Caribiske Hav dækket af en form for missil-paraply.

kommentar: 
Vi kan minde om den amerikanske destroyer, der blev sat ud af drift i Sortehavet af russiske fly i 2014. Flyet røg ned over krigsskibet fløj demonstrativt ned over skibet mange gange, som om det ville smide bomben. Alle våben- og kontrolsystemer på skibet blev lammet, og besætningsmedlemmer i dag er så traumatiserede, at de simpelthen har bedt om fratrædelse. Hele deres magt og berettigelse blev gjort obsolete, og de kunne intet gøre.

kommentar: 
Omvendt forlyder det så, at amerikanske våbensystemer har indbygget en bevidst bug, der gør, at de aldrig kan bruges mod andre amerikanske våbensystemer, ligesom når Microsoft leverer Windows-styresystem med en bagdør, så NSA o.a. kan tappe info ud (red: og så israelerne kan ødelægge iranske anlæg med Stuxnet). Altså USA sælger deres våben overalt i verden, men de er altså uskadelige overfor dem selv.

kommentar:
Men alt dette fluktuerer hele tiden på kortet. Vi kan ikke regne med, at den slags taktiske fordele går hen og bliver udmanøvreret af noget andet i gensidig asymetri-symetri. Fx har nogle iranske drenge pillet og fundet mac-nummeret på en drone, og så har de ombygget deres mobiltelefoner og simpelthen fjernstyret dronen ned. (red: en bekendt af den digitale sikkerhedsmand, John McAffee, demonstrede i et fly for nylig, hvor nemt det var at hacke styresystemet på et fly. Uden at gøre skade lagde han en besked på systemet for at gøre opmærksom på bristen. Som det er typisk i disse sager, var det budbringeren, der blev skudt på og ikke problemet. Jf. sagen om Anakata aka Gottfried Varg, der sidder fængslet med udsigt til kæmpestraf. Som det bliver sagt: med en påstået forbrydelse uden ofre! Kræver en forbrydelse ikke et offer?)


Cvitch: 
For at gøre det færdigt, så har Bolivia ladet en lufthavn ved Cochabamba ombygge, så den kan tage imod russiske Tupolev-fly. Amerikanerne er voldsomt pressede, når der således er etableret en kæde af angrebsbølger tæt på USA. Det er også derfor vi ser, at Obama forsøger at købe cubanerne til at undlade at være for ivrige i deres russisk-kinesiske alliance. Vi ser også amerikanerne køre deres destabiliserings-taktik i forhold til Sydamerika og deres strategi med colored revolutions. I Venezuela har vi lige haft disse store demonstrationer finansieret af amerikanerne (red: og zionisten og finansterroristen, George Soros - Margrethe Vestagers store forbillede ...).

bankmanden: 
Et af vores topics er, at ikke alt er, som vi har lært det. Vi har fx ikke lært, at en af de væsentligste bagvedliggende faktorer i forhold til en valuta er militærmagt. Men det er bare et faktum. Og når Richard Parry sidder og siger, at 'a dollar is a dollar', så er det fordi, de kun låner i dollar. Hvis shit hits the fan, så kan de bare devaluere, og hvis kineserne vil have deres enorme tilgodehavende tilbage, så kan de bare printe flere dollars. De kan devaluere med 100%, 200%, whatever, de kan gøre lige, hvad de vil, for de har kun lån i deres egen valuta. Det var grunden til, at Argentina kom i så store problemer, for de lånte i US-dollars. Så fik de en regering ind, der brugte lidt for mange penge, men det er jo et problem, for så skal de betale tilbage i udenlandsk valuta, og det kunne de ikke (red: opskriften på finansiel hitman'skab).

Så USA har en utrolig fordel af dette her, og der er det stadig private banker, der producerer pengene.

kommentar: 
USA og Kina er gensidig afhængige af hinanden. Kina har en kæmpe-eksport. USA kunne sige, at de holder op med at købe produkter fra Kina, men det gør de så ikke. Kina kunne forlange tilgodehavende betalt tilbage, det gør de så heller ikke.

bankmanden: 
Hvis kineserne sælger deres obligationer, så sker der simpelthen det, at amerikanerne printer dem og siger: hvor mange dollars vil I ha? De er ligeglade, for de kan kun få dollars. Så skal de måske ud og købe euro for dem, og så falder dollarkursen. Det vil blive godt for USA's export. Hvis kineserne havde en trillion (1.000.000.000.000), så får de dem bare i kontanter eller digitalt, no-problem. Så står de der med en masse dollars på deres indskudskonto. Før havde de obligationer, der trods alt gav en rente. 

 
kommentar: 
Og nu producerer USA en masse skifergas (red: vanvittig dårligt for miljøet), så de ikke længere er afhængige af de umulige arabere, som de har allieret sig med. I øvrigt har USA store uudnyttede oliereserver.

CVitch: 
Og det er derfor, at saudiaraberne angriber USA. Den akse, der har været mellem Washington og Riadh er ved at bryde sammen. Vi ser, at Saudiarabien nu har sat olieproduktionen så meget op, så niveauet, dollarprisen for olie er faldet for at kunne angribe den amerikanske skifergasproduktion. Og nu ser vi, at Saudiarabien er interesseret i at investere i russiske olie i form af russiske oliefelter i Sibirien. De har altså store interesser i at samarbejde med Rusland. De føler i stigende grad, at de ikke længere kan stole på den amerikanske sikkerhedspolitik i forhold til Iran - på grund af den atomaftale, der skal træde i kraft fra den 30 juni. Så saudiaraberne er også i stigende grad blevet interesseret i investeringer fra Kina. Ligeledes er de i stigende grad blevet bekymret over, hvad ISIS skal til for i Iraq og Yemen. Den ene fløj er stærk imod, at de støtter ISIS (red: hvilket de gør, for de skulle jo ødelægge Iraq, Syrien og til sidst Iran + vedligeholde det ødelagte Libyen). Kong Salman har derfor udpeget en anden generation til at efterfølge ham.

bankmanden: 
Bare for at sætte det lidt i relief, så er det specielt interessant, når vi taler om penge, så er vi ikke mentalt disponeret til at forstå tal over et par hundrede. Det var det antal får, vi skulle tælle hidtil, eller andet jordnært. Når jeg siger en milliard eller endog en trillion, så slår hjernen fra. Vi forstår simpelthen ikke store tal.

Derfor har jeg været nede og se på tallene. Pengemængden i Danmark er 1.000 milliarder = en trillion. Den består af 923 milliard, der er bankskabte gennem gæld og ca. 50 milliarder gennem penge og sedler. Vi har en BNP (bruttonationalprodukt) på lidt over 2.200 milliarder = 2 trillioner. Pengemængden er derfor ca. halvt så stort som vores BNP. På Island er der pengemængde næsten lige så stor som deres BNP. De siger: hvis man skal have en stabil økonomisk udvikling, så skal pengemængden vokse med inflation + landets vækst. Så vil huspriserne stige med 2% om året ligesom andre lande, der har en inflation på omkr. 2%. 

GDP, Gross Domestic Product = bruttonationalprodukt
 
Vi kan forestille os, at én gang om året lavede de 4% af BNP i 1000-krones-sedler. De producerede simpelthen 4% af BNP og delte dem ud i konvolutter til hver eneste islandske borger. Det er den mest billedlige måde, jeg kan forklare fordelen for det islandske folk, hvis man gjorde det på denne måde. Om de så gør det ved at sende en konvolut, eller overfører det digitalt til finansministeriet, der så udbetaler det i form af skattelettelser, er ligegyldigt.

Og hvad taler vi om i kroner og ører, hvis vi gjorde det i Danmark? Hver borger ville så modtage 2.700 kr. om måneden. Hvis pengemængden er 923 milliarder + 50 milliarder, og BNP er 2.2 trillioner og tager 4% af det, får du 88 milliarder fordelt på 5 millioner indbyggere, så giver det 30.000+ om året pr. indbygger og 2.700 om måneden. En familie med blot to børn får altså 10.000 kr ind på kontoen hver måned! Så mange penge er vi blevet snydt for ved at det er de kommercielle banker, der producerer pengene. Har vi fået noget ud af det, har de lånt dem ud? Det har de ikke.

Den før omtalte gartner mistede sin kassekredit. Han havde så sparet op og kunne sælge sit værktøj, så han klarede det. Et andet gartnerfirma havde altid betalt regninger til tiden havde 15 millioner stående i kunder, der skyldte ejeren penge. Han skulle bare have en kassekredit til svingende indtægter, men han måtte gå i betalingsstandsning. En sund dansk virksomhed med 150 gartnere, som havde været der i årtier, blev ødelagt af bankerne! Hvor går pengene hen? De går til multinationale selskaber. Middelklassen bliver slagtet lige nu (red: det sikre tegn på, at det totalitære samfund er ankommet). Han reddede lige sin personlige økonomi med en solvent likvidation, men så ankommer opkøberne til alle hans maskiner og køber dem for en brøkdel af, hvad de er værd. Han mister den investerede opsparing, han har lagt i det gennem årtier og har været en god arbejdsgiver.

Overflod - her af gulerødder

Men hvorfor sker det? Vi kan foreløbig observere det. Der foregår samtidig kæmpe udlån til boligspekulation og til de store virksomheder, mens de små virksomheder forsvinder. Det ligner en tanke rent globalistisk. Multiplikator-effekten kan ikke være særlig stor. Hvis hver borger fik 2.700 kr om måneden vil der godt nok være en effekt. Det ville blive købt nogle cafe latte nede på cafeen, skulle jeg hilse og sige. Servicesektoren ville vokse, folk ville købe økologisk mad, som de før var for nærige til at købe, folk ville bygge et drivhus og hygge sig med det. Multiplikatoreffekten ville skabe en BNP-eksplosion!

Her ankommer så det største kritikpunkt: Hvis vis skal have 100% fractional reserve banking, hvis bankerne skal fuld garanti, før de kan låne ud, så ville udlånet jo gå i stå. Her skal det blot forklares, at lånene, der eksisterer nu, fordi ... de er. Det er de gamle lån. Den nationale bank foretager så de nye lån, der så kunne løbe over 20 år. Lad os forestille os, at der ikke var lån, der løb længere. Så ville hele den nuværende pengemængde på 923 milliarder, som er de gamle lån, skulle omlægges til nye lån over de næste 20 år. 923 / 20 = 46 milliarder, som den danske stat får som ekstra gevinst om året - oveni. Men kun i 20 år. Eller 923 milliarder, hvis man gjorde det på ét år. Og så sidder de og taler om finanslovens skattelettelser på 2 milliarder op til et valg, mens de steger flæsk.

Der er så mange penge i det, at de kan betale en masse, masse mennesker til at producere vildledning.

kommentar:
Krypto-valuta er jo en ny form for digital valuta. Men valuta og økonomi er i sig selv så kryptiseret, at folk reelt ikke fatter det. Man kryptiserer selv det, der burde være nemt at forstå. Og det der er svært at forstå, gør man endnu sværere.


Det siger Herman Daly også i filmen Four Horsemen, hvor titlen henviser til Johannes Åbenbaring, Apokalypsen. Her er der 23 teoretikere og analytikere, Chomsky, Stiglitz, Daly, m.m., hvor Daly siger, at han ikke engang kan forklare til sine elitestudenter på LSE, hvordan penge bliver skabt. Det er ikke engang en del af pensum. Det er grunden til, at du, bankmanden, først så sent i karrieren har opdaget, hvordan det foregår. PHD'ere i økonomi kan blive forbavsede over, at det kan forklares på tre minutter, hvad det har taget 30 års uddannelsesskade ikke at forklare.

Der må derfor være en grund til, at nogen har postet så mange penge og så meget energi i at skjule det. Så din uddannelse som bankmand har altså gået på at skabe færdigheder i alt det, der kommer efter grundparadigmet. Altså alle forhåndenværende teknikker til at bøje og strække disse penge, og ikke hvad er penge, og hvordan bliver de skabt.

Politikere og såkaldte eksperter både taler udenom, mens de ikke engang ved, at de taler udenom, fordi for at tale udenom kræves der, at man ved, hvad der burde tales om. De taler, som de har forstand til.

bankmanden:
Det, som islændingene har gang i, kan blive meget stort. Mervin King, som jeg også har været til møder med i London, der var 'Governor' af Bank of England fra 2003-2013 og før den tid havde topstillinger i banken siden 1991, sagde:

Af alle måder at organisere pengemængden på, er den, vi har nu, den allerværste. Forandring er efter min mening uundgåelig. Spørgsmålet er, om vi kan tænke os frem til et bedre udkomme, eller om fremtidens generationer bliver ramt af en endnu større krise. Denne lurende krise har allerede efterladt en arv i form af død og ødelæggelse. Vi bør ikke også efterlade dem en arv i form af et skrøbelig banksystem.

My goodness, what a mess!

Wow! En mand, der har den næstvigtigste post i verden, der siger sådan, må være en mand, der vil være med til at gøre op med det system, han selv har været med til at skabe. Det svarer til det, som forfatteren til Confessions of an Economic Hitman, John Perkins gør og siger. Han har tjent penge og levet i sus og dus, og nu tjener han så pengene på at gøre skriftemål ved at skrive en bog om de glade dage.

kommentar:
Han blev også truet og frarådet at skrive bogen. Siden har han fx været på 'Democracy Now', på Russia Today, der bliver broadcastet til syv millioner om dagen.

bankmanden:
Pressen finder selvfølgelig en masse ting som afledningsmanøvrer. Det bliver de så præsenteret for de 10 minutter, hvor de kommer hjem, har været på arbejde, skal ordne mad og snakke med børnene en time inden de skal i seng - så får de lige 10 minutter, hvor de kan tænke politisk = TV-nyhederne. Og så får de elevatorversionen af elevatorversionen.

Når man ser filmen 'Inside Job' om finanskrisen, ser man jo en præsentation af kriminelle i finansverdenen. Og det er for så vidt rigtigt nok. J.P. Morgan betalte fx 25 milliarder, men det var penge, de skyldte i forvejen (red: bankmanden har selv været ansat i J.P. Morgan ;-) Men det er blot symptombehandling, for det er selve systemet, der fungerer på denne måde. Dem der kan få ubegrænsede lån af bankerne, er de, der er rige i forvejen - og det er som bekendt ikke den almindelige mand.

It wasn't me ...

Som børsmægler var det til sidst sådan, at jeg begyndte at gøre det modsatte af, hvad jeg selv ville have gjort, hvis jeg var centralbank-chef. Jeg forudsagde: her har vi en økonomisk krise med sit problem, hvorefter jeg tænkte, A: hvad ville være det værste at gøre? B: hvad gør centralbankerne? Og så gjorde jeg ligesom centralbankerne og tjente jeg penge på det.

kommentar:
Ikke for at vende tilbage til den store geopolitiske maskine, hvor vi måske fjerner os fra grundtemaet, men da militærmagt og finans viser sig at være tæt sammenknyttede, er der ikke langt til at sige weaponized finance eller finans som en form for krigsførelse. Igen for at nævne John Perkins og hans Confessions of an Economic Hitman, så er de angreb, der foretages mod nationer, planlagt og udført på samme måde, som når man fyrer missiler af. Og i krig er det ikke nødvendigvis formålet med våben at aflive fjenden, men - ifølge en kollega, der har en fortid som underviser på militærakademiet - at såre dem så kraftigt, at de bliver til størst mulig belastning for deres medsoldater (red: eller civile medborgere, for nedslagtning eller fordrivelse af civile synes nærmest at være selve normen også i nutidig krigsførelse - selvom velmenende internationale konventioner fordømmer det).

Man satser altså på at dybt såre et land, så de står med en ubetalelig gæld bagefter. De har fået infrastruktur og andre fine sager for de tillokkende lån, men så kan de ikke betale, og så skal den gode låner aka den fordækte krigsmagt lige have en militærbase og ubegrænset adgang til landets ressource - gratis!

Vi så det i en stribe 3. verdens lande i den ære, Perkins beskrev. Vi så det nærme sig vor del af verden med fx Argentina. Og er det ikke det vi nu har set vendt imod de sydeuropæiske lande, for de har været sårbare? (red: iboende overklasse, der var tidligere allieret med fascistiske diktaturer, der slog til igen) Jeg skammer mig i øvrigt over at høre danskere komme med hånlige bemærkninger om at .. de der sortsmuskede olivengnaskere kan jo ikke finde ud af at arbejde, de har brugt over evne, osv... Undskyld mig, de har haft en ryggesløs overklasse, nogle oligarker, nogle familier (red: mafiastruktur), der har gravet sig ned og ventet på som en 5. kolonne at nogle af de store hajer har kunnet trænge ind og pumpe penge ud. Ligesom selskabstømning opskaleret til nationaltømning. Er det ikke et direkte angreb og dermed en krigshandling?

bankmanden:
Jeg vil godt bruge et eksempel fra en mand, der hedder David Graeber, antropolog, en fantastisk mand, der skrev en bog kaldet Debt: The First 5000 Years. Han beskrevet et sted, hvordan Frankrig i 1895 indtager Madagascar, hvor de indsætter en regering, der beslutter, at landet skal betale den omkostning, Frankrig har haft militært ved at indtage landet! Så fik Madagascar lige pludselig en stor udenlandsgæld, hvorved de indførte indkomstskat for at kunne betale gælden. Så besluttede den franske marionetregering sig senere for at lave en større infrastruktur med veje o.a., hvilket de så også skulle betale Frankrig for.

David Graeber, antropolog og anarkist

Sådan fører man økonomisk udenrigspolitik. De laver en aftale med en eller anden regeringschef om at optage en masse lån. Hvis han ikke vil det, sørger de for at få ham afsat. Så er det blot et spørgsmål om tid, før de ikke kan betale. Og som ethvert konkursbo bliver hele landets infrastruktur billigt til salg. (red: jf. eksemplet med gartneren, som kunne kaldes intra-imperialisme, både intention og mekanik synes at være identiske.)

CVitch:
Det er sådan en slags tre-trins-raket, hvor det begynder at fungere som en mafia. Hvis diktatoren så ikke går med til det, søger de at bestikke ham. Hvis det heller ikke virker, så går de ind med deres sjakaler som i Chile med Allende (red: detaljeret beskrevet af Ole Dammegård, Coup d'Etat In Slow Motion), Nicaragua, Guatemala, Bolivia, ...

An offer you can't refuse

Det er rent faktisk også det, som Danmark har deltaget i i Afghanistan, Irak, Libyen og støtter op om i forhold til Syrien og Ukraine. (red: og EU-internt i forhold til Grækenland, Cypern, Italien, Spanien, Portugal, Irland og Island). Og herefter har vi fået nogle kontrakter til at genopbygge de lande, vi har været med til at ødelægge. Jeg har selv arbejdet på en virksomhed, hvor vi skulle levere nogle ting til Halliburton, en af det store krigs-kontraktere.

Efterfølgende har Irak så vist sig at være en katastrofe set med Halliburton-øjne. Det er ikke dem, der får de mest lukrative kontrakter men deres største modstandere, kinesiske, malaysiske, tyrkiske, russiske firmaer som Lugoil og Gasprom og andre firmaer. Russerne sidder på Iraks olie, og hele den sydlige del af Irak er domineret af russiske oliefirmaer. Abadi har lige været i Moskva og fået kæmpestore nye lukrative aftaler på plads med russiske firmaer.

Hvorfor gør de det? Det er fordi Saudiarabien har en voldsom indre magtkamp. Først angriber de Yemen, så vil de have en fredsaftale med Yemen, men så bomber de alligevel Yemen. Saudiarabien har fuldstændig mistet tiltroen til Obama-regeringen. I stedet allierer de sig i stigende grad med egypterne og al Sisi og nu leverer russerne våben til Egypten. For første gang i historien holder russiske og egyptiske krigsskibe i disse timer store militærøvelser i den østlige del af Middelhavet. De våben, som egypterne køber i Rusland i størrelsesordenen 7-8 milliarder dollars, er for saudiarabiske penge og fra de Forenede Arabiske Emirater. Der foregår altså ting under radaren, som vi ikke helt er klare på, et dobbelt eller tredobbelt spil.

kommentar:
Det er også underligt, for det blev faktisk givet militær grej til Iran fra Israel og USA, som derefter bliver videregivet til Syrien fra Irak! Det virker helt uden for normen.

kommentar:
Man giver alle parter våben (red: det militær-finansielle-industrielle kompleks).

kommentar:
Dele af Israels befolkning har jo tætte relationer til Iran, hvorfra de er indvandret.

kommentar:
Det er derfor jeg fremsætter det tredje narrativ. I det første narrativ er det Putin, der er ond, og Obama, der er god, det er Disneyland-narrativet. I det andet narrativ har Putin forhindret krigen mod Syrien, og så straffer man ham via Ukraine. Det tredje narrativ er den her ultimative konspiranoide tanke om, at de i virkeligheden samarbejder.

kommentar:
Så må det være sådan at forstå, at hvis det når dertil, hvor oliepriserne falder, og BRICS-landene kører frem, så er det fordi dem, der trækker i trådene har tilladt det og flytter pendulet over den modsatte lejr. Og når pendulet svinger, så er landskabet allerede klart.

kommentar:
Vi bør ikke glemme den gamle britiske hovedstrategi for at bevare det imperiale overherredømme. Du tager den næststørste konkurrerende magt og slår den største konkurrerende magt i hovedet med, hvorefter de begge destruerer hinanden i sidste ende. Jævnføre 2. Verdenskrig, hvor Tyskland og Rusland gjorde det mod hinanden. At Sovjet var blandt de allierede under krigen, var by design, for de havde allerede halvt ødelagt sig selv med kommunismen. Så selvfølgelig støtter man oprustning og militær i begge lejre, for de stridende parter skal jo have noget at ødelægge med - mens man tjener penge på ødelæggelsen. Når så meget gear som muligt bliver ødelagt, tjener man penge. Når maskinen skal genopbygges, tjener man penge.


CVitch:
Vi ser det over hele verden. Både Rusland-Kina på den ene side og USA støtter Nigerias kamp mod Boku Haram. Det samme med Cameroun. Det samme i Latinamerika og Caribien og Sydøstasien. Militærjuntaen i Thailand skælder først ud på amerikanerne for at blande sig indre thailandske anliggender, og militæret får ekstra beføjelser til at holde oppositionen under kontrol. Amerikanerne holder så kort tid efter en manøvre med den thailandske hær i Siambugten. Samtidig med det køber thailænderne kinesiske ubåde og inviterer kineserne indenfor til en anden stor militærøvelse. Samtidig sender de en delegation til Rusland for at købe våben ind.

kommentar:
Men hvorfor støtter 'Satanyahu' Iran med våben, der går til deres erklærede fjende, Syrien, som Israelerne samtidig bomber.

CVitch:
Israelerne har interesse i at skabe så meget kaos som muligt i hele den arabiske og persiske verden.

kommentar:
Det står nedfældet i de dekreter, der er ankommet fra israelske militærfolk. Eksempelvis Oded Yinon-planen for Greater Israel. Det går ud på at opdele hele det større opland til Israel i små og svage stater.

Manden bag krigsforbryderen Sharon hedder Yinon.
Han siger skål til dig.

CVitch
Det har lagt kort ud, hvordan det nye Mellemøsten skal se ud. På kortet ses bla, at Kurdistan er en selvstændig stat. Ligesom Baluchistan, den sydlige del af Pakistan. Og så er Saudiarabien delt op i tre stater. En stat, der hedder Hedjas, en der hedder Azir og så Riadh.

kommentar:
Vi ser vittighedstegninger fra den klassiske imperialisme i 1800-tallet, hvor fede mænd sidder omkring en stor lagkage og skærer den i stykker. Her trak man netop de lige streger der blev til Mellemøstens lande. Irak blev designet, så det skulle være en nation i splid med sig selv, hvor sunnier, shiaer og kurdere aldrig ville kunne blive enige om noget.

CVitch:
Huthierne i Yemen, kommer måske til at spille en afgørende rolle for Mellemøsten i fremtiden, fordi de er de bedste krigere. Hver gang araberne ser dem, stikker de halen mellem benene. Der er nu organiseret 600.000 bevæbnede huthier, der på et givet signal er klar til at rykke indover grænsen til Saudiarabien. Vi er evident vidne til Saudiarabiens ødelæggelse. De har bla fået amerikanske våben. I løbet af en uge, trak amerikanerne sig ud af Yemen, og de havde opmagasineret store lagre af våben til kamp mod al Qaeda og ISIS. Det giver et falsk alibi, for det kan altid kaldes et uheld eller et tilfælde, hvis saudierne brokker sig.

Og hvad med alle de penge, der er forsvundet i Afghanistan?

kommentar:
Hvis det er sandt, er det jo et dobbeltspil. Så støtter amerikanerne jo saudiernes modstandere.

CVitch:
Ja, de ønsker at knuse det Saudiarabien, vi kender i dag. Og ISIS er jo begyndt at organisere sig i Afghanistan mod Taleban. Hvis de får et fodfæste der, så går det direkte op mod nord mod maven af Rusland (red: the plan of Containment + Halford MacKinders 'Heartland'-filosofi).

Geopolitikkens fader

Formålet med denne battle-plan er at få kontrol over de store landområder i Centralasien og deres ressourcer. Det er en omklamring og reducering af Rusland helt ind i Kazakhstan i Sydsibirien. Russerne og kineserne skal lukkes inde som store dyr i en indhegning, så man kan operere i resten af Verden.

kommentar:
The Heartland indeholder koncentrationen af verdens tunge ressourcer, og derfor var det så nødvendigt for briterne oprindeligt at okkupere det.

For at vende tilbage til finanserne sker der i øjeblikket ting og sager mellem Rusland og Kina. Kina opbygger en stor investeringsbank, AIB (Asian Investment Bank). Russerne er til gengæld i gang med at lave deres svar på EU, den Eurasiske Union. Forskellen mellem dem er, at kineserne har penge og projekter og investeringer i infrastruturer. Russerne har derimod de tunge ressourcer og de avancerede militærsystemer. Begge folk er pragmatiske og indgår derfor de gensidige aftaler. Russerne leverer ressourcer, kineserne leverer måderne at transportere dem på.

CVitch:
Og Indien bliver hægtet på vognen, og de er stærkt interesserede i det russisk-kinesiske projekt. Nadendra Modi var i Kina fornylig og underskrev kontrakter i størrelsen 40-50 milliarder dollars, hvilket vi aldrig har set mage til.

kommentar:
Russerne skal vel også være forsigtige, fordi den store kinesiske drage er ikke nødvendigvis en venlig drage.

CVitch:
Russerne spiller også her et dobbeltspil, som alle gør i det internationale samfund. De samarbejder med Indien i forhold til Kina på det sikkerhedspolitiske område. De samarbejder også med Vietnam i forhold til Kina, hvis det skulle gå galt. Det går også stærke rygter om, at Rusland og Japan tilnærmer sig hinanden i tilfælde af, at Kina kunne udvikle sig til en trussel.

bankmanden:
Samfundet, vi lever i, burde have en demokratisk kontrol med, hvad der bliver investeret i. Som det er i dag er det fuldstændig arbitrært op til nogle private virksomheder, hvor landet investerer fx pensionisters formuer optjent gennem 60 år. De kan gøre lige, hvad de vil.

Jeg synes, at trenden væk fra små mom-and-pop-shops og corner stores til store Wallmart stores og indkøbscentre er kedelig. Så har vi de multinationale selskaber. Hvis du spurgte befolkningen, så var ingen af dem interesserede i det set hverken gennem bakspejlet eller forruden.

Det er så langt væk fra demokratiske kontrol som overhovedet muligt. Hvis man i stedet for forestillede sig, at alle borgere kunne låne at samfundet til den lejlighed, de bor i - oven i købet rentefrit! - så ville det være et helt anderledes samfund (red: som det er nu, tager det danske skattevæsen kommercielle ågerrenter for skattegæld, der er grovere end den groveste ågerkarl på markedet for tiden - med statens godkendelse!).

kommentar:
Det med rentefri lån til borgerne gjorde Gaddafi fx., men det må vi jo ikke sige.

morton_h:
Netop derfor synes jeg, vi skal sige det, for det var jo det, vi lærte. Det var det, vi blev lagt i munden om, at der var de her lande med de her statsledere, som vi jo ikke kunne lide, ku vi vel? Især Gaddafi, hvis vi skærer hele det angelsaksiske-zionistiske og dengang også saudiske narrativ væk, var en kæmpe succeshistorie for sit land. Hans nabolande kunne li ham, hele Afrika kunne li ham. Alene det er grunden til, at de fjender, der myrdede og smadrede hans land, ikke kunne li ham.

Vi nævner i flæng: Libyen havde den højeste levestandard i den arabiske verden. Der var den mindste analfetisme-rate i Afrika. Libyens guldreserver var formidable og vha dem ville han skabe en afrikansk dinar. Libysk olie var den reneste i verden. Hans Man-Made-Projekt var revolutionerende og skaffede vand til den tørre ørken - og han han ville forære sine nabolande teknologien og støtten til at kopiere projektet.

Misundelsens Imperiums misundelses-objekt

Briterne og franskmændene kyssede det ene øjeblik slesk hans tøfler, og det andet øjeblik svinede de ham til. De løj om Lockerbee-hændelsen og de løj til sidst om, at han var ved at massakrere sit eget folk i Benghazi. I dag er 900.000 libyere landsflygtige og landet ligger i ruin. Og Danmark har været medvirkende.

Gaddafis 'synd' var hans uvilje mod at være lydig mod lydighedens magt, Imperiet. Libyens centralbank var mere i retning af en klassisk nationalbank end det globalistiske semi-zionistiske centralbanksystem. Da George Bush erklærede 'Ondskabens Akse', nævnte han netop de fem lande, der havde ægte nationalbanker: Libyen, Irak, Iran, Sudan og Libyen. Måske var Nordkorea med. Wesley Clark nævnte syv lande, der skulle omstyrtes i Mellemøsten de næste år (red: kort efter 9/11 ifølge en briefing han fik af Donald Rumsfeld). Men altså lande med nationalbanker, der rent faktisk varetog nationens interesser og ikke en eller anden global central-instans, der blot at ude på at få 'fri' adgang til at tage for sig at samme nations velstand.

Manden, der 'syndede' mod Misundelsens Imperium

Hans største 'synd' var måske at stille sig op til et møde i den arabiske liga og fornærme saudiaraberne ved at kalde dem forrædere for at tillade et overfald på et medlem af ligaen, Irak. Det tilgav saudierne ham aldrig. Jeg har disse oplysninger fra journalisten Pepe Escobar, der har gravet en del i det. De lavede en lokumsaftale imellem 5 lande (red: den egentlige Ondskabens Akse): England, USA, Frankrig, Israel og Saudiarabien om, at de kunne smadre Libyen mod, at Saudiarabien fik frit spil i golfen til at smadre fx Bahrain. Franskmændene tog bagefter for sig af det store vandprojekt, the Man-Made Projekt eller the Great Man Made River, hvor de trak vand fra en gigantisk sø under den libyske ørken og førte det langs rørlagte kanaler ud mod kysten, et af den moderne verdens syv vidundere.

CVitch:
Han sagde til den saudiarabiske kong Fahd under et topmøde i Cairo. Han sagde til kongen, at han syntes, at han skulle smide sin kongekrone i skraldespanden, for det er der, kongekroner hører til - altså på den historiske losseplads.

kommentar:
Jeg kan huske, at NATO sønderbombede det, mens hele verden havde travlt med at kigge på Breivik, der gik og myrdede folk oppe i Norge. Så der var ikke en lyd om det i medierne.

kommentar:
Franske firmaer havde hovedinteressen i det. Det var også derfor, det var Frankrig, den franske præsident og hans Grima Wormtongue, zionisten og filosoffen Bernard Henri-Levy, der hvislede ham søde ord i ørerne, der var tovholderen på Libyen-overfaldet, og dem der startede det falske flag i Benghazi.

Så det handler igen om finans og centralbankvæsen, det væsen der kræver lydighed, ellers slår det til, og krigen ankommer enten på samme finansplan eller i form af varm krig.

kommentar:
Men hvem ejer bankvæsenet, hvad er det for en magt og kraft, der står bag. Hvad består mulden under overfladen af?

bankmanden - har det sidste ord:
Det er privat ejet, det er væsentligt at forstå. Federal Reserve er ejet af private banker og andre familier. Og institutionen er ikke blevet auditeret nogensinde, de betaler til staten, hvad de har lyst til - siden 1913. Og hvis også de private banker kan producere deres egne penge, så kan man bedre forstå, at alle disse krige bliver finansieret så let.

Hvis alle lande havde deres egen nationale bank, der udstedte alle penge med kontrol med hvem, der skulle lånes til, så kunne man forestille sig, at der ikke var ligeså nem adgang til at føre krig.

Se også:
sott.net

Kommentarer

Populære indlæg