Så du røgen?


Katolikkerne og dermed verden har fået en ny pave. Efter blot et par dage kom der hvid røg op af skorstenen. Frans den 1. har han kaldt sig selv. Og i den internationale presse bliver han beskrevet som en person, der ligesom Frans af Assisi siges at leve et simpelt liv, og som udråbes til at være det nye håb for de fattige. Han er nærmest en inkarnation af Frans og på denne måde allerede en helgen. Men hvem er han egentlig?

Lad os starte med at klappe hesten. Den nye pave gik ikke som biskop rundt i en grå uldkappe med en snor om livet, hvori der hang det eneste, man må eje som grå tiggermunk: en metalkop. Han var heller ikke franciskaner, men jesuit. Så mon ikke navnet 'Frans' snarere er hans smarte tribut til Francis Xavier, medstifteren af jesuitterordenen? Og Ignatius I ville nok være for provokerende. Han valgte som biskop i Buenos Aires ikke at bo i et palæ som forventet af ham, men i en lejlighed. Han blev heller ikke kørt rundt i en sort bil med skudsikre glasruder på arbejde men tog bussen. Som jesuit skal man helst være asketisk.

Det kunne rent faktisk lyde sympatisk. Men hvordan skal det egentlig forstås? Når en skikkelse som den argentinske ærkebiskop gør den slags, er det for at blive set, mens han gør, hvad han gør. Han gør, hvad han gør for at skabe en aura omkring sig selv. Han siger hermed noget uden at tale. Det er en symbolhandling, der 'går ind' hos folk. Han kan ikke som sådan bedømmes på et stykke symbolpolitik. Vi kunne i stedet se lidt på nogle forhold i hans fortid og baggrund, der nok kan vække en anelse bekymring.
  • Han er jesuit. Skulle nogen være i tvivl om, hvad det indebærer, medfølger der et crash-kursus.
  • Han har forbindelse med kidnapningen af to unge præster, der udførte arbejde for de fattige.
  • Han har et ikke velbelyst forhold til den fascistiske junta i Argentina
  • Han har ikke specielt høje tanker om det andet køn.

Det sidste først:

Buenos Aires, 4.6, 2007 (det nationale argentinske nyhedsbureau Telam) - Cardinal Jorge Bergoglio, Ærkebiskopen af Buenos Aires, sagde, at:

'Kvinder fra naturens side er hjælpeløse i politiske positioner',
idet han henviser til senator Cristina Fernández de Kirchner's kandidatur til præsidentposten. 'Naturens orden og kendsgerningerne viser os, at manden et det politiske væsen par excellence; den hellige skrift viser os, at kvinden altid er støtten for den betænksomme handlingens mand, men aldrig mere end det.'

Cristina Kirchner kan ellers ikke kaldes for inkompetent og handlingslammet. Hun har som Argentinas præsident vist en særdeles resolut evne til at handle, som er de færreste mænd beskåret. Hendes nationalisering af udenlandske olieselskaber krævede et mod, som ingen mandlig politiker i dette land hidtil havde leveret.

Argentina er et land, der i de seneste årtier er blevet udsat for en serie voldsomme finansielle terrorangreb fra det internationale centralbankvæsen. Det var et velstående land, der ikke havde behøvet at erklære sig statsbankerot i 90'erne, så denne krise var ikke nogen 'naturlig' finanskrise - hvis man overhovedet kan bruge det ord om noget så kunstigt som finanser. Det var en designet krise, sagt på simpelt dansk: et røveri. Argentina blev derved en slags øvelsesterritorium, en prototype for den bølge af finans-terrorangreb og røverier, vi i dag ser iværksat mod latinske lande i Europa, der på afgørende punkter ligner Argentina.

Det mest afgørende lignende punkt er, at disse lande har en fortid som fascistiske diktaturer. Vi taler om Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Frankrig står for tur. Det betyder også internt, at der i disse lande befandt sig og stadig befinder sig en overklasse, der gennem det 20. århundrede har allieret sig med militæret for at kunne sidde på magt og velstand, og som ikke skyede nogen midler for at opnå denne magt på deres folks bekostning. I alle de latinske lande var der tætte forbindelser mellem denne overklasse og den katolske kirke. Det gælder både Sydeuropa og Sydamerika. Fascismen er et udpræget 'latinsk' fænomen. Fascismen er romersk i sin natur, ligesom katolicismen.

Det fører for vidt at gennemgå Argentinas lidelseshistorie i sin helhed, men Cristina Kirchner's præsidentskab er en del af oprydningen efter denne mørke tid. En perfid overklasse, der skabte et fascistdiktatur forsvinder ikke blot, fordi tiderne skifter. Den træder blot et skridt tilbage og venter på næste chance. Den forbereder sig, den arbejder bag facaderne. Derfor kom finansangrebet i 90'erne. Det er her ikke blot tale om en lokal, national overklasse. Der er tale om en lokal afdeling af en global overklasse, et fascistisk netværk.

Når Bergoglio således verbalt karaktermyrder Cristina Kirchner træder han selv i karakter. Han placerer sig i en politisk kontekst i det øjeblik, han kommer med en så politisk udtalelse. Han røber hele agendaen ved at bruge de hellige skrifter til et politisk - og sexistisk! - udsagn: at kirken har stillet sig til rådighed for et politisk program, der skal konservere magten for et bestemt samfunds-segment. Han fremstår som repræsentant for det concordat (det fælles hjerte), der har eksisteret mellem den katolske kirke og den fascistiske elite. Vi så det ske under Mussolini, under Franco og under Salazar. Og vi så det cross-over ske i forhold til nazisterne, hvor der simpelthen blev underskrevet et formelt Concordat. Udadtil var katolikker og nazister ikke i samme båd, men indadtil var de fuldstændig på linie. Det var katolske stemmer, der skaffede Hitler en valgsejr, et var katolikker og jesuitter, der var lærere for alle topnazisterne, det var Vatikanet, der hjalp 100-vis af nazister, især videnskabsfolk, at flygte i krigens sidste dage.

Vi kan vælge at se fænomenet den ene eller den anden vej. Kirken som redskab for en politik. Eller politikken som et redskab for kirken. Hvis vi vælger det sidste, kan vi skrælle yderligere et lag af den nyvalgte paves bagland.

Jesuitterne benævnes som en munkeorden. De er altså munke, du ved sådan nogle hyggelige, lidt komiske fætre iført dametøj og bar isse, der ber til Gud hele dagen, når de altså ikke dyrker krydderurter i baghaven. Man får et billede på nethinden af Friar Tuck fra Robin Hood. Måske følgende crashkursus vil muligvis få dig til at danne nogle andre billeder. 



Jesuitterne - et crashkursus
Omkr. 1517 (de 95 teser i Wittenberg) startede en protestantisk reformation. I 1534 dannede spanieren Ignatius Loyola en katolsk orden kaldet jesuitterne for at hjælpe pavedømmet med igen at regere som en suverænitet og komme sig ovenpå rystelserne med reformationen.

Loyola var i enestående grad fanatiker, selvpiner og - lad os blot sige det: stjernepsykopat. Han bedrev sort magi og var besat af okkulte tanker. Han så sig selv som en helgen og en asket. Han var medlem af en organisation kaldet Alumbradas, på latin Illuminati, de oplyste. De var reformationstidens = modreformationens tempelriddere.

Trenter Conciliet (1543-1563) proklamerede, at alle der ikke bekendte sig til den katolske kirke var 'anathama' - værdige til døden. Jesuitterne begyndte at infiltrere missioner og kirker og at skaffe sig adgang til at være personlige skriftefædre for fyrster, konger og kejsere. De brugte skriftemålet til afpresning af de adelige, og sådan fik de magt over dem.

Pave Clement den 14. lavede i 1773 en bandbulle mod dem og deres forehavender og ejendom i alle nationer. Alle lande fulgte dette dekret undtagen Rusland, hvor orthodoksien ikke fulgte Vatikanet.

Tilbage i 1743 havde en guldsmed ved navn Amschell Moses Bauer åbnet en mønthandel i Frankfurt. Over døren hængte han den romerke ørn på et rødt skjold. Det tyske ord for firmaet var Rothschild. En af hans otte børn, Mayer, hjalp ham med pengesagerne fra han var 10 år.

Gennem bekendstab med en anden pengevekslerfamilie, Oppenheimerne, lærte han, at udlån af penge til regeringer og konger var det mest profitable. Hans fem sønner blev sendt ud for at åbne kontorer i de europæiske hovedstæder, Frankfurt, Wien, London, Napoli og Paris.

Efter Pave Clements bandbulle i 1773 dannede jesuitten Adam Weishaupt i
1776 gruppen Bayrische Illuminati som en frontorganisation, som jesuitterne kunne gemme sig i. En alternativ forklaring er, at han blot kopierede deres taktikker og at han snarere var deres rival. Resultatet er i det samme, og hans metoder og agenda er jesuittiske. I toppen af disse illuminerede fandtes familien Rothschild. Overhovedet i dag hedder Jakob Rothschild. Det giver mest mening at antage, at Jesuitterne brugte de Bayrische Illuminati og andre organisationer til at udføre deres operationer. På denne måde ville frontorganisationen tage skylden, hvis man skulle komme i klemme.

18 juni 1815 var en agent for Rothschild i stand til at overbringe nyheden om Napoleons tab til Lord Wellington til Nathan Rothschild, tyve timer før nyheden nåede London. Nathan Rothschild spredte det falske rygte til børsmarkedet, at Napoleon havde vundet. Aktierne faldt med 98% og Rothschild'erne var i stand til at opkøbe den totale britiske økonomi. Da nyheden om Napoleons tab nåede frem, var det for sent, og Rothschild'erne regerede herefter England. Det gør de stadig den dag i dag. De er den ukendte 'share holder', der hvert år indsamler halvdelen af formuen fra The Bank of England, selv om nationalbanker ikke har aktionærer. Formelt er denne Bank blevet nationaliseret og er på samme måde som The Federal Reserve en nationalbank. 

Bag facaden er de begge private foretagender. De to landes befolkninger har stort set ingen anelse om dette forhold. Og hvis man fortæller en dansker, at Nationalbanken er en privatbank, der i 1818 fik overladt privilegiet til at trykke penge og låne dem til kongen, da denne havde 'spillet' hele sin og landets formue bort på at føre krig, så har de fleste aldrig hørt om det før. Meget få mennesker kan af samme grund forklare, hvad statsgæld er (selvom det er meget simpelt).

Republikkens fædre
Bankimperiet Rothschild var dybt involveret i at finansiere begger parter i den amerikanske borgerkrig. De kendte krigens dialektik (kilder: Dr. John Coleman, prof. Anthony Sutton). De tidligste præsidenter (the Founding Fathers) og andre skikkelser fra Oplysningstiden havde et ganske skarpt blik for, hvad jesuitterne havde gang i, og de var ikke tilbageholdende med at formulere det:

'Denne krig kunne aldrig have været mulig uden den dystre indflydelse fra jesuitterne' (Abraham Lincoln).

'Jeg bryder mig ikke om denne genopdukken af jesuitterne. Hvis der er en gruppe mænd, der har frembragt forbandelse på Jorden såvel som i helvede, så er det Loyolas. Desværre er vi nødt til med vores system af religiøs tolerance at tilbyde dem asyl (John Adams, USA's 2. præsident).

'Jeg ved, at jesuitterne aldrig tilgiver eller fortryder nogetsomhelst. Men mennesket bør ikke tænke på, hvordan eller hvor han dør, men om det er i ære og tjeneste (Abraham Lincoln).

'Det er min opfattelse, at hvis friheden for dette land bliver ødelagt vil det være på grund af de romersk katolske jesuitter, for de er de dygtigte og farligste fjender af civile og religiøse friheder. De har iværksat de fleste krige i Europa (Marquis de LaFayette).

'Offentligheden er stort set uvidende om det overvældende ansvar, som Vatikanet og Jesuitterne bærer for at starte de to Verdenskrige - en situation, der til dels kan forklares af de gigantiske finanser, der har stået til Vatikanets og jesuitternes rådighed (Edmund Paris).

Mellem 1555 og 1931 blev jesuitter-ordenen fordrevet af mindst 83 lande, bystater og byer for at engagere sig i politiske intriger, og planer om undergravelse af statens velfærd - iflg en angrende jesuitterpræst, J.E.C. Shepherd (Thomes J. Campbell).

'Ak, jeg vidste de (jesuitterne) ville forgifte mig. Men jeg forventede ikke, at det ville være på en så langsom og grusom måde (Pave Clemens 14., der 'for evigt' fordømte jesuitter-ordenen i 1774).

Jesuitterne var overalt. På grund af deres enorme selvdisciplin, evne til at spille dobbeltspil og evner som infiltratorer og korrumpatører, blev de sendt til Kina for at penetrere Riget i Midten. De nåede frem til Kejseren, de fik adgang til korridorerne, de studerede nøje sprog og kultur. Men på et tidspunkt var der en kejser, der blev så trætte af deres evindelige intriger, at han smed dem ud af sit kejserriget. Som bekendt tilgiver jesuitter aldrig, og de vendte tilbage senere sammen med de engelske imperialister, der under opiumskrigene forsøgte at forgifte hele kejserriget.

Jesuitterne og nazisterne - et casestudie
D. 9 februar 1929 underskrev fascisten Mussolini et concordat (Lateraner-pagten) mellem den italienske regering og Vatikanet, som genetablerede Vatikanets politiske magt og den katolske kirkes diplomatiske status. Mussolini erklærede Vatikanet for en selvstændig stat.

I 1933 underskrev Vatikanet et concordat med Hitler, da han kom til magten. Hitler skrev:

'Jeg har lært mest af alt fra jesuitter-ordenen. Jeg har transporteret en god del af den organisation til mit eget parti!
... Der har ikke været noget mere storladent på denne jord end den hierarkiske organisering af den katolske kirke.
... Lad mig røbe en hemmelighed. Jeg danner en orden. I mine borge ('Burgs') for denne orden, vil vi opdrage en ungdom, der vil få Verden til at skælve. Her kan jeg ikke sige mere lige nu (Hermann Rauching, tidl. nazi-leder i Dantzig-regerningen)
... I Himmler ser jeg vores egen Ignatius de Loyola'

Jesuitterne har altid været i uddannelses-branchen og har placeret sig som lærere for børn og unge. Et jesuitisk slogan er: giv med det 4-års barn, og jeg skal give dig den voksne. Det er det, som nogle ville kalde for hjernevask.

Hitlers forældre var begge hengivne katolikker. Som skoledreng - dedikeret og med topkarakterer - modtog han sanglektioner i klostret i Lambach. Han skrev:

'Jeg havde rig mulighed for at beruse mig selv med den højtidelige storhed i de brilliante kirkefester. Det blev helt naturligt for mig at betragte klostret som det højeste og mest eftertragtelsesværdige ideal, ligesom min far betragtede landsbypræsten som sit ideal.'

I 1904 blev den 15-årige Adolf Hitler firmet som katolik i katedralen i Linz.

Ved Hitlers død i 1945 skrev en hans beundrere og kopister, der overlevede 2. Verdenskrig, den spanske diktator Francisco Franco:

'Adolf Hitler, søn af den katolske kirke, døde mens han forsvarede kristendommen. Det er derfor forståeligt, at der ikke kan findes ord, der kan begræde hans død, når så mange blev brugt for at lovprise hans liv. Over hans dødelige rester står hans sejrrige moralske figur. Med martyriets palmer skænker Gud sejrens lauerbær til Hitler.'

En fascist lovpriser en nazist - it takes one to know one. Loyola kunne ikke have formuleret det bedre. Franco var også spanier, og han tilhørte en af de mange underordener for jesuitterne, Ridderne af Kristi Orden.
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/01/franco-er-ikke-dd.html

Det var som nævnt katolikkerne og deres stemmer, der bragte føreren til magten. Det var en jesuit, Fr. Staempfle, der med Hitlers godkendelse nedskrev 'Mein Kampf'. Heri lægger han i fuld færdig form det pan-germanske program ud, som senere bliver ført ud i livet. Hitlers projekt minder på visse måder stærk om middelalderens teutonske riddere, der med vold og magt tvangsomvendte germanere og slavere. Hvis man spørger visse protestantiske kritikere af den katolske kirke i dag, vil de sige, at det var den daværende pave, Pius XI, der havde instrueret Hitler til at starte en krig med Stalin. Rusland var som nævnt det land, der ikke adlød Vatikanet også før kommunismen. Det var den samme pave, der vha. Mussolini og Lateranertraktaten genskabte Vatikanets politiske magt.

Ludvig Kaas, en katolsk pater, var med til at forberede vejen for 'Concordatet' fra 1933, Udtrykket står for en mellemting af en fredsaftale, en 'modus vivendi', en omgangsform mellem ikke-venner, der på den anden side ikke er fjender, en aftale, der skal holde ryggen fri for nazisterne og sikre bevarelsen af magt for kirken. 
På et foto fra underskrivelsen af aftalen ses:
  • Kardinal Faselli, i 1933 statssekretær for Vatikanet
  • Ludvig Kaas, leder af Zenter Partei, et katolsk parti, der var med til at stemme nazisterne ind i Rigsdagen
  • Franz van Papen, tysk adelig, katolik, politiker, medlem af generalstaben, diplomat, malterserridder
  • prælat Montini, senere pave Paul VI
I en tid, hvor nationer overalt havde kølig reservation og mistænksomhed overfor Nazi-tyskland, udtrykte den største moralske institution i Verden altså uforbeholden tiltro til denne regering (Günther Lewy). Quit Pro Quo. Nazisterne garanterede kirken fuld frihed og beskyttelse under deres regime.

Franz van Papen, medlem af ordenen 'malteserridderne', der tilhører den absolutte inderkreds af alle ordener i og omkring romerkirken:

'Det 3. rige ikke blot anerkender, men ligefrem hylder de høje principper i pavedømmet'.

Den foregående pave, Benedict XVI, var i sin ungdom medlem af hitlerjugend, dette ungdomsopdragende fænomen inspireret af jesuittiske principper. Hans far var en 'Orpo' - 'Ordenspolizei' for nazisterne, det grønne politi. Ratzingernes hengiven sig til nazismen skaffede dem problemer i deres hjemby i Bayern i 1930'erne, og de måtte flytte flere gange.

Man kan se billeder af, hvordan dominikanermunke serverer mad for nazisterne - og moralsk støtte. Religionen støtter fascismen. Inkvisitionen er dannet af Dominic de Guzman, stifteren af dominikanerordenen, i 1204. Deres metoder kan kun beskrives som sataniske. De har en slående lighed med dem, som SS brugte. Det er i dag dominikanerordenen, der er hovedordenen i det vatikane hierarki.

Det katolske islæt kan genfindes i propagandametoderne. Goebbels var vokset op og opdraget i en jesuitterskole. I alle hans skrifter skinner hans læremestres ånd igennem. Han udsagn:

'Nogle løgne er ligeså velgørende som brød'

er en omskrivnig af Ignatius Loyola. Løgn og bedrag var et af de midler, der for Loyola var helliget af målet. Vi blev i filmen 'Das Untergang' mindet om, hvordan Goebbels og hans kone forgiftede deres 6 børn og sig selv for at undgå at blive pågrebet. En anden lighed med Loyola var deres status som krøblinger, hvilket betød, at de ikke kunne blive soldater i krigen. Deres liv bliver i freudiansk forstand en kompensation for dette.

Heinrich Himmler, søn af en katolsk skoleforstander i München, personlig lærer for den bayerske prins Ruprecht. Himmler var den om muligt mest katolske af alle topnazierne. Hans bror var benediktinermunk i Marialoch, et af pan-germanismens hovedkvarterer. Hans onkel var jesuit og Kanon, højesteretsdommer, ved den bayerske højesteret.

Den daværende jesuittergeneral, Wlodimir Ledohowsky, var klar til at indlede et nært samarbejde mellem denne militant opbyggede munkeorden og det nazistiske efterretningsvæsen for at bekæmpe deres fælles daværende fjende, kommunisterne. Der blev dannet en celle indenfor SS, der bestod af primært jesuitter - i sort SS-uniform. Himmlers far var en af dem, og blev fængslet for det ved Nürnberg-processerne. Hans udsagn ville have kaste meget lys på dette sorte kapitel i Verdenshistorien, men før han skulle fremtræde for tribunalet, blev han fundet død i sin celle. Dødsårsagen er aldrig blevet offentliggjort.

Walter Schellenberg, SS-brigadefører, generalmajor i politiet skriver efter krigen:

'SS-organisationen blev dannet af Himmler efter principperne for jesuitter-ordenen. De var Ignatius d Loyolas relulativer og åndelige eksersitser, som Himmler søgte at kopiere. Titlen 'rigsfører for SS', som han kaldte sig selv, skulle være paralellen til jesuitternes 'general', og stabsledelsen var en imitation af den katolske kirkes hierarki. Et middelalderligt slot ved Paderborn i Westfalen kaldet 'Webelsburg' blev restaureret. Det blev, hvad man kan kalde et 'SS-kloster'.

Jesuitterordenen er modsat andre munkeordener opbygget som en militær organisation med en general i spidsen. Onde tunger kalder manden for 'den sorte pave'. Man kan være helt sikker på, at hans som 'hvid pave' i dag stadig er under kommando fra sin general. En gang jesuit, altid jesuit. 

Ordenen er opbygget på samme måde, som andre hemmelige selskaber, frimurersamfund, hvor man stiger i graderne, når man har bevist sin totale loyalitet (Loyolitet). Ved initieringen som officer bliver man udsat for en edsaflæggelse. Ordlyden af denne ed kan nok få hårene til at rejse sig. Den kan studeres her:
http://www.ianpaisley.org/article.asp?ArtKey=jesuit
Kilden er, som man ser, de irske protestanter. Vi kender selvfølgelig deres position imod Vatikanet, men der er tale om et dokument, der selvom det indgår i propaganda, har dokumentets værdi i sig selv.

Den argentinske pave
Kardinal Jorge Bergoglio, nu pave Frans I var den ledende jesuit i landet i hele perioden, men man hørte aldrig kritik fra den jesuitterne og katolske kirke i disse år. Man skulle måske tro, hvis man ikke kender til de langvarige og skjulte forbindelser mellem kirkens lederskab og fascisterne i Europa og Sydamerika (husk, hvor nazisterne flygtede hen efter WW2), at kirken i dens dybtfølte omsorg for den lidende menneskehed ville 'tale Rom midt imod'. Det skete ikke. 

Men her glemmer vi så, at siden Kejser Augustus kaprede kristendommen som officiel statsreligion, smadrede alle kristne grupper, der ikke var villige til at lade sig orthodoksere og give kejseren, hvad hans var, har kristendom været ensbetydende med lydighed overfor Rom. If you can't beat them, join them.

Et faktum var, at Bergoglio trak sin beskyttelse af to unge jesuitterpræster tilbage (menige, ikke officerer - altså folk, der ikke har aflagt ovennævnte ed), som af deres gode hjerte insisterede på at arbejde i fattigkvartererne i Buenos Aires imod Bergoglio's ordre om at stoppe. Men der var ingen nåde for de fattige. Hans tilbagekaldelse af beskyttelsen var det grønne lys for juntapolitiet til at tilbageholde Orlando Yorio og Francisco Jalics. Flere af de unge, som præsterne underviste i slumkvarteret, forsvandt senere sporløst. Bergoglio insisterede på at omskrive historien og forlangte af sin biografist, at der kom til at stå, at han hjalp de unge præster til at komme helskindet ud af slumkvarteret. Men han 'hjalp' ikke de unge elever, der brutalt blev henrettet af politiet. Til gengæld har han senere følt trang til at iscenesætte sig som 'de fattiges sande beskytter'.

Vi ved i dag, at alle de forsvindinger, der skete i juntatiden, 'Den beskidte krig', på samme måde som i Chile var likvideringer. Massegravene er dukket op. Andre er aldrig fundet. Den undersøgende journalist (ægte jounalist!) Horacio Verbitsky blev i 1994 kontaktet af en officer, der herefter lod sig interviewe. Det resulterede i bogen: The Flight: Confessions of an Argentine Dirty Warrior. Militærofficeren beretter, hvordan de ifølge ham udførte 'ting, der var værre end nazisterne'. De uønskede fanger blev drugged, tvunget ombord på et fly og smidt nøgne ud over Altanterhavet! I 2005 udgav Verbitsky The Silence (El Silencio: de Paulo VI a Bergoglio: las relaciones secretas de la Iglesia con la ESMA, Sudamericana), hvor han undersøgte kirkens forbindelse til militærstyret i Argentina. Han går i bogen så vidt som til at påvise, at Bergoglio endog lod militæret bruge jesuitternes hovedkvarter i Buenos Aires som base.

I 2010 blev Bergoglio indkaldt i retten for at afgive forklaring om børn født af tilbageholdte kvinder under forvaring hos militæret. Disse børn blev taget fra dem og givet til familier, der var pro-militære. Kvinderne blev selvfølgelig henrettet. Bergoglio nægter kendskab til sagerne og siger, at han først hørte om dem ti år senere. En af de henrettede kvinder hed Elena de la Cuadra. Hendes familie beretter, at Bergoglio personligt havde fortalt hende, at hendes barn 'blev opdraget af en god familie'. 

En uddybning af forholdene i Argentina under den beskidte krig kan høres i dette interview med professor Michel Chussodovsky. Vi bliver her mindet om Kissingers/CIA's og Rockefellers/Wall Street's direkte medvirken i kuppet mod Allende og den famøse Operation Condor. Chussodovsky befandt sig som underviser i Argentina på det tidspunkt. Og Argentina, der var et velstående land for folk pga. en veludbygget fagbevægelse, startede herefter den sikre glidning mod fattiggørelse, der yderligere rykkede med finans-terrorangrebet i 90'erne. 
Det er værd at notere sig, at kardinalen af Santiago i Chile, Raul Silva Henriquez  ved starten af militærkuppet i Chile, 11 september (bemærk datoen) , 1973,  åbent fordømte militærkuppet ledt af general Augusto Pinochet. Det står i kontrast til Argentina, hvor det katolske hierarki red på bølgen af politiske mord og overgreb mod menneskerettighederne vendt mod Salvador Allendes tilhængere og opponenterne til militærregimet.
(Michel Chussodovsky: The Washington Pope)

Den politiske bagtanke
Der tegner sig et billede at en ny pave med skeletter i skabet. Så hvorfor har man valgt ham? Var det ikke nok for Vatikanet, at den afgående pave havde pædofili-skeletter i sit skab? Skal man absolut jokke yderligere i spinaten?

Et bud kunne være, at vi står overfor endnu en katolsk bølge i Sydamerika. 
  • Den første ramte efter Colombus, hvor missionærerne dannede fortroppen for det imperialistiske folkemord, Conquistadorernes sønderlemmelse af et helt kontinent, udplyndringen og destruktionen af de oprindelige kulturer - bemærk rækkefølgen: først udplyndring og dernæst destruktion. Hvor har vi hørt om det før? Det var ganske simpelt hen romersk strategi. Jesuitterordenen var ikke dannet i 1492, men der skulle ikke gå lang tid. Jesuitterne kommer heller ikke ud af den blå luft, for deres dominikanske forløbere havde været i gang i flere hundrede år. 
  • Den anden anden bølge ramte i skikkelse af katolske fascist-juntaer i anden halvdel af det 20. århundrede som beskrevet ovenfor.
  • Bliver vi nu vidne til en tredje bølge, der rammer? Sydamerikanerne er som nævnt i gang med et opgør med deres mørke fortid, og så er vi tilbage til hændelsen mellem Bergoglio og Cristina Kirchner. Bliver vi vidne til en 'modreformation', og ankommer inkvisitionen igen?
Der udspandt sig en episode i det argentinske parlament for nylig. Regeringsfløjen havde valgt at lægge deres tilstedeværelse ved et møde, hvor man ærede den afdøde leder i Venezuela, Hugo Chavez. Oppositionen ønske at dette møde blev aflyst, for man ønskede at ære indsættelsen af den nye pave. Regeringspartiet bøjede sig ikke og gennemførte deres tribut.

Det er derfor, jeg spørger: varsler hastevalget at den nye pave med skeletterne i skabet en ny bølge af fascistoid katolicering og et signal til sydamerikanerne om, at de ikke skal gøre sig illusioner om, at de får lov til at hive skeletterne frem i lyset? Skal de ikke skal tro, at de slipper fri af den gamle fascisme, der gik under jorden, og som i dag opgraderer til version 3.0 i et opløb frem mod Verdensregeringen?
Ligger der en interessant samtidighed i, at en større retssag startede i Buenos Aires d. 5. marts, altså en uge før kandinal Bergoglio's indsættelse i pavestolen. Denne rettssag skal være løbende og 'vurdere totaliteten af forbrydelser udført under Operation Condor, en koordineret kampagne ført af en række latinamerikanske diktaturer med USA's opbakning med det formål af jagte, torturere og myrde 10.000'er af opponenter mod disse regimer og USA.
(Global Research Institute)
En række tidligere generaler bliver nu hevet i retten i denne stort anlagte rettsag med 30 års forsinkelse. Det er ikke svært at forestille sig, at der sidder en række magtfulde personer både i Washington og i Vatikanet, der ikke har det godt med det, og som altid vil forsøge at forhindre det i at ske. Disse generaler kunne tænkes at sige noget, der ikke bekom dem. 

Det er uden tvivl ikke den eneste opgave, der er tiltænkt den nye skikkelse i pavestolen. Pavestolen har altid og især efter Mussolini været stærkt politiseret. Det handler overhovedet ikke om næstekærlighed og andre kristne dyder, selvom man hele tiden ævler om det. Nu får politiseringen et ekstra og meget betændt ryk. 

Det er fx. også værd at bemærke, at EU som det katolske projekt, det er, har et parlamentarisk overhoved ved navn Herman von Rompoy. Manden er jesuit. Europas Forenede Stater har længe været i støbeskeen og implementeringen er nært forestående. Fattiggørelsen af sydeuropæerne (Cypern er det seneste skud på listen over finans-terrorangreb) er en del af denne elitære og neofeudale strategi. EU er særdeles dobbeltbundet her. Med den ene hånd taler de om at 'hjælpe'. Hjælpen består dog i at påtvinge befolkningerne økonomiske hestekure, fattiggørelse og evig gæld. Deres overklasse bliver ikke straffet, for den har arbejdet sig ind i EU og er med til at træffe beslutningerne. Med den anden hånd bag ryggen deltager EU's institutioner, det Goldman Sachs-inficerede ECB, aktivt i udplyndringen.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/12/eu-holocaust-og-tilbagevenden-til-det.html


Jeg ved ikke med dig, men jeg synes, at der danner sig et mønster.

Kommentarer

Populære indlæg