Kranier, knogler og sørøvere

af morton_h, the blogger

'Hvad er det du kører rundt og vifter med ud af lastrummet på cykelvognen, Lillebror?'

'Det er et rigtigt sørøverflag, og det er totalt sejt!'
Det synes Lillebrors far også. Han har selv en sort T-shirt med dødssymbolik på.

Der melder sig et par spørgsmål her.

• Ville Lillebrors far også anbefale, at sønneke sad og viftede med et flag med hagekors på?
• Hvis historie er det, vi fortæller, når vi flirter med okkult symbolik?
• Hvor mange ville gøre det, hvis de kendte historien?
• Er der frit valg på alle hylder og ingen regning, når vi bevidstløst leger med romantiseret dødssymbolik?
• Hvor kommer hele denne dødskult fra, og er den stadig 'levende'?

Knoglernes historie
Fænomenet er i allerhøjeste grad levende og trækker sine spor ned gennem historien. Vi bevæger os i zigzag og dog med bemærkelsesværdig kontinuitet hen over Yale Universitetet og deres særdeles levende og agerende elitære loge kaldet Skull & Bones. Vi ser det samme tegn på skuldrene og hjelmene hos nazistiske officerer. Vi finder det på handels- og krigsskibene udrustet af den britiske elite og kongefamilie, når de brutalt massakrerede og forgiftede de skævøjede under opiumskrigene. Vi finder det som Jolly Roger hos de privateers, som den britiske krone havde lavet lokumsaftaler med: stjæl og myrd så meget, I lyster, bare I betaler halvdelen til kongen eller dronningen, som samtidig slipper for pinlige bortforklaringer af, at kronens enorme formuer stammer fra plyndringer, slavehandel og dope-handel.

I folkelig form er kraniet og det krydsede knogler blevet romantiseret til at stå for heltemod og oprørsk uautoritær fribytteri med streg under 'fri'. I Hollywoodudgaven svingede Erroll Flynn sig i tovene som den Knaldrøde Pirat, og Johnny Depp giver den - hamrende morsomt i øvrigt - som kopi af en fordrukken Keith Richards fra The Rolling Stones i en fantasy-udgave af Caribien. Lego laver legetøj, der opstår piratpartier, piratsoftware og piratkopier. Piraten sælges som cool. Og sandt nok er det, at de historiske piratskikkelser ikke lod Hollywood i stikken. Sortskæg var en virkelig person og ægte fribytter, der udstyrede sig selv med tændte lunter i hatten for at skræmme livet af sine ofre som den onde selv. De har kendt deres virkemidler, og er derfor gået over i historien.

Men ikke så mange får den tanke, at piratfænomenet og den tilhørende symbolik langt hen ad vejen er en særdeles elitær størrelse. Eliten 'kaprede' så at sige kapermytologien, så den kom til at tjene deres sag og efterfølgende fortælle deres egen historie. Pirateri i sin originale form er endog genopstået langs Østafrikas kyst. Hvor kommer det fra?

Der er to ting i det. For det første er de opstået ved at skibe fra Vesten har dumpet så meget supergiftigt affald i farvandet, at al fiskeri, som de somaliske fiskere før levede af, blev umuliggjort. Fiskene dør af gift, hvad gør man så? Dernæst er piraterne blevet et påskud for tilstedeværelsen af militære flåder. De fungerer på samme måde som Al Qaeda: som påskud for intervention. Det britisk-amerikanske imperium ved, at hvis deres plan om at bemægtige sig 'The Heartland', som er de store ufremkommelige landmasser mellem Middelhavet og Kina, så skal det ske ved via denne landmasses kyster. Dette store imperialistiske projekt har mange år på bagen, er meget nøje beskrevet og følger, når man observerer det, ganske nøje den plan, som blev skitseret af den britiske elite for 150 år siden.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/vesten-versus-kina-del-1.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/11/vesten-versus-kina-del-2.html

I dette ufremkommelige landområde finder vi også folkeslaget khazarerne. Man kaldte dem for 'landpiraterne'. De var ryggesløse, grænseløse og skrupuløse. De var svindel-handelsfolk og eksperter i at jonglere med finanser, og da sultanatet nærmede sig, bekvemmelighedsomvendte de sig til jødedommen. De khazariske bankfamilier (mest kendt og alligevel nærmest ukendt er familien Rothschild) ejer i dag det meste af Verden via deres centralbanker og finanstruster. Og så har de desværre givet jøder et dårligt ry som grådige finansgribbe, selvom de overhovedet ikke er jøder. Det er smart at agere - at sejle - under andet navn, og når ansvaret skal placeres, så afklæder man sig 'navnet'. Disse typer kendes også i deres politisk-ideologiske udgave under navnet 'zionister' og har et direkte link til det Engelske Imperium. De bedriver i dag uhæmmet finansiel piratvirksomhed, og er ansvarlige for den globale monetære krise. Historien om, hvordan Rotschild-familien bogstavelig talt købte England rug og stub (og aldrig siden slap det) i slutningen af Napoleons-krigen, er en historie for sig.

Stevensons 'Skatteøen' en jo en herlig drengerøvsroman, en ægte klassiker. Hvis man er til filmatiseringer, kan jeg anbefale den engelske udgave med en helt ung Christian Bale som skibsdrengen Jim og Charlton Heston som John Silver + en perlerække af fremragende britiske skuespillere (Christopher Lee, Oliver Reed, Mike Halsey, Pete Postletwaithe...). Treasure Island er så caribisk som noget, og dette var netop stedet for al piratvirksomhed med Kingston, Jamaica som en slags hovedstad. Men som man også vil huske fra romanen, var det jo adelsmanden, squire Trelawny, der i romanen beskrives som en godmodig, naiv eventyrer med en sølvske i røven, der finansierede togtet for at finde skatten. Eliten fortæller igen historien om sig selv, som de kan lide at høre den.

Den moderne virkelighed er nu, at den samme elite, der har gemt deres megaformuer på diverse 'skatteøer' aka skatteskjul som Guernsey og Cayman Island nu føler jorden brænde under sig og er ved at lejre sig i mega-krydstogsskibe, der som flydende fristater bedriver pirateri under bekvemmelighedsflag, som unddrager sig enhver juridisk ansvarlighed.

Døden er ikke et problem
Der er historisk set intet 'frit' eller romantisk over disse konnotationer til piratvirksomhed. Der er strengt taget ikke noget romantisk over udplyndring, lemlæstning, halshugning, død og ødelæggelse. Ejheller over mafiavirksomhed og finansiel pirateri i moderne udgave.

Det er ikke kraniet, knoglerne og skelettet som sådan, vi taler om her. Memento Mori, husk døden, kan være et særdeles livsfremmende symbol. Vi husker døden for at huske livet. Dødedansen fra middelalderen - Døden fra Lübeck - minder de høje herrer om, at vi alle er lige for døden, og at fyrsten, biskoppen og storkøbmanden alle kommer til at stå til regnskab sammen sammen med fiskeren, bonden, barnet og jomfruen. Men Døden i Dødedansen er særlig hård ved dem, der er højt på strå og har hang til hovmod og grådighed, for de meget jordisk gods og magt at miste og har i deres liv forsømt medfølelse og ydmyghed. Døden viser empati for barnet og pigen, der dør for tidligt. Hør Hugo Diestlers gudesmukke korcyklus med indlagte oplæsninger.
http://www.youtube.com/watch?v=TdcHDuJ5rw4
Rørende, livsviist og meget dybt, intet makabert her, ingen romantisering, ingen dødsdriftig perverteret kult.

Vi taler heller ikke om den respekt for de døde, vi finder i kranie- og knogle-symbolikken i 'De Dødes Dag', som hvert år fejres i Mexico. Familierne fejrer og ærer deres forfædre, dem der kom før os og som stadig er levende blandt os i mindet. De fejrer på smukkeste vis allehelgens- eller allesjæles dag ved at tilbringe natten på kirkegården med tændte lys. Det er en fest. Hvad har vi nu i Danmark: importeret Hollywoodudgave af Halloween, et andet ritual af keltisk herkomst, som Lillebrors far og mor heller ikke har tjek på ... Vorherre på lokum!

Det er ikke den slags, vi taler om her. Vi taler om en elite, der har smykket sig med dødssymbolik som et tegn på deres ret til at sende mennesker i døden efter forgodtbefindende. Vi taler om en kontinuitet mellem den britisk-tyske elite og deres okkulte loger hen over nazisternes fanatiske besathed af det okkulte og dets dødsfortællinger og videre til den amerikanske elite. Vi taler om Imperiets vandring, og vi taler samtidig om den elite, der iscenesatte den 20. århundredes egentlige Holocaust - er orgie i kultisk død og menneskeofring. Bushfamilien er storleverandører af medlemmer til Skull & Bones. Både krigsforbryderen Prescott Bush og hans søn krigsforbryderen Herbert Walker Bush var bekendende nazister, Prescott under og efter 2. Verdenskrig, hans søn mere diskret men umiskendeligt i stilen. Vi gider ikke en gang her at nævne krigsforbryderen Baby-Bush. Pirateriet døde aldrig, og det samme kan siges om nazismen. Begge morfede og tog andre fastelavnskostumer på, men agendaen forblev intakt. Eller som den geniale forfatter Philip K. Dick navnesætter en bog: 'The Empire Never Died'.

I disse loger stortrives en uskøn blanding af nepotisme, infantil megalomani og legaliseret psykopati. Yale-logen praler af, at de i deres krypt har et ægte kranium, der stammer fra krigerhøvdingen Geronimo, som deres forfædre skød ned, efter at han havde givet dem kamp til stregen. Spejderdrengerøvene fra den elitære anstalt gravede så efter eget udsagn kraniet op og bortførte det. De bruger det nu til deres perfide indvielsesritualer til den gruppe af særligt udvalgte, der bliver uddannet og finansieret til at blive USA's kommende ledere.

Det røde flag
Selv i dansk nationalromantik har vi traditionen. Jolly Roger er navnet på kraniet og de korslagte knogler, der smykkede flaget på de engelske piratskibe. 'Jolly Roger' er en angloficering af det franske 'Jolie Rouge', det glade blodrøde flag. Man hejste det, når man gik til angreb. I 'Kongesangen', den royale, krigeriske nationalsang 'Kong Christian stod ved højen mast', der starter med at hylde kong Christian IV står der i 2. vers:

Niels Juel gav agt på stormens brag.
Nu er det tid.
Han hejsede det røde flag
og slog på fjenden slag i slag.
Da skreg de højt blandt stormens brag:
Nu er det tid!

Dannebrog er blevet til et sørøverflag. Herefter startede slagteriet, og kroppene - fjender såvel som dem fra egne rækker - lå bagefter og flød i vandskorpen indsmurt i blod, bæ, krudtslam og tjære og alt det andet stof, som royalisme og krigerisk nationalromantik er gjort af.

Javist, danskerne og briterne har deres interaktive historie. Først tævede vi briterne som vikinger - vel ret beset en slags sørøvere - og så tævede de danskerne 1000 år senere ved at smadre København og brænde hele flåden ned, fordi vi havde holdt den forkerte hest (den som Napoleon red på).

Hvad så, Lillebrors far? Er det en historisk baggrund, du har tænkt dig at videregive til din dreng på fem år som godnathistorie? Er det noget, du mener, han vil have godt at at sove ind til om aftenen? Nå ikke. Men du lader alligevel din søn lege bevidstløst med symbolikken, der er uløseligt forbundet til den historie, som fortælles. Man kan ikke skille symbolik fra den bagved liggende historie, som er vævet ind i og opsuget. Det er det, der er essensen ved et symbol. Det taler direkte til vores underbevidsthed, mens vores dagsbevidsthed er i funktion - og dermed uopmærksom.

Bemærk venligst, at dette ikke er et indlæg imod krigslegetøj - drenge er drenge og fortjener at være drenge - ejheller for den bizarre og ahistoriske kampagne, der kører i USA for at forbyde og beslaglægge våben. Den handler om noget helt andet: regeringsparanoia og frygt for at folket skal forsvare sig mod det, der kommer til at ske. Jeg siger heller ikke en gang, at Lillebror ikke skal have lov til at sidde og vifte med sit legetøjsflag, uden at føle sig skyldig på sine forældres uvidenheds vegne. Det ville minde lidt for meget om feministernes ideer om, at deres sønner ikke måtte lege med krigslegetøj, men skulle lære at lege med dukker for at blive bedre mennesker. Leg dog for pokker med død og ødelæggelse, mens I er børn, drenge såvel som piger, så I ikke behøver at kompensere for det som voksne!

Jeg spørger bare: Ved du, hvad det er for et flag du vifter med? Kender du historien, Lillebrors far? Og ved du, om det er en historie, du rigtig godt kan li', når du får læst den færdig? Og til allersidst: ved du, at det folk, der ikke kender deres historie, er dømt til at repetere den, indtil 10-øren falder?