3 måder at være fattig på

by morton_h, the blogger

 
Det flyver rundt med temaer i æteren. De er påklæbet labels fra forskellige agendaer. De kommer ovenfra, fra siden, bagfra, nedenfra. De er tanker, som ingen rigtig husker, hvor kommer fra, men som opsuges og sendes videre. Ofte lader folk som om, de er deres egne indfald, hvilket de sjældent er. Egentlig tænkning er en forholdsvis sjælden 'vare' - simpelthen fordi den ikke er en vare.

Nogen af disse tanker og ideer er omhyggeligt plantede frø fra de elitære 'filosoffer' (kunne vi kalde dem), altså dem, der ved, hvordan man får en tanke, en ide, en ideologi til at rodfæste sig og brede sig over det hele. Vi kan kalde dem for 'producenterne'. De er meget få.

Andre er elitære håndlangere, nogle uden at være klar over det, og som udfra de omhyggeligt plantede frø, videresælger, videreudvikler og -formidler disse frø. Vi kan kalde dem for 'grossisterne'. Der er en del af dem, men de er bestemt til at overse.

Andre er bare købmænd og gadehandlere. De har for længst mistet fornemmelsen af, hvor deres varer kom fra, de raver blot rundt på gadeplan og reagerer på de input, der dukker op. De prøver at få det bedst mulige ud af det, de har støvet op. De lever fra hånden til munden, og de ligner egentlig du og jeg, og de er ofte du og jeg. Vi kan kalde dem for 'detailhandlerne'. Der er rigtig mange af dem.

Uden disse tre logistiske niveauer ville tanker, ideer og agendaer ikke kunne bide sig fast i den kollektive bevidsthed, som de gør. Det er en dobbelt fødekæde, hvor noget siver ned, for at noget kan suges op. Det er en stor vertikal sluse, hvor de nedre lag ingen fornemmelse har for, hvad der findes i de øvre lag og accepterer det nedsivende og gennemstrømmede materiale som deres eget. Dette materiale spreder sig og vokser horisontalt for på et tidspunkt, når det modent, at blive høstet af en usynlig maskine.

Temaer

Velfærdsstaten (og dens afvikling) - finanspagter - hestekure (austerity measures) - bankpakker - 'fri'handelsaftaler - traktater - sociale kontrakter - kriser (fx. finanskrise) - krige - interventioner - terrorisme - tænketanke - regioner - positivlister - globalisering - topmøder (G-etellerandet) - lovgivning - klima ... skal vi spille buzzword?

'Shoedown' [paulsgraham.ca]

Fattigdom 1: Mangel

Lad os vende tilbage til overskriften. En af de dominerende og styrende tankesæt er netop sådan en ovenfra ankommet ide om: at vi allesammen går rundt og mangler, alting, hele tiden. Denne grundtanke er sevet ned gennem systemet, den er implanteret, accepteret og effektueret. Den går ud på, at der er alt for få ressourcer, alt for mange mennesker, alt for meget gæld og alt for få penge. Og derfor vil DU være enig med setup'et i, at det er ganske rimeligt at lægge DIG i selen, pålægge DIG SELV restriktioner, påtage DIG yderligere gæld, skyld og skam og ikke mindst: betale en overpris for alt det, der er nødvendigt for DIN eksistens. 'DIN' kan frit i politisk sprogbrug skaleres til din familie, din kommune, din region eller din nation.

En klassisk model for kunstig skabt mangel var oliekrisen i 70'erne (vi er et par stykker tilbage, der kan huske den). OPEC, som var en klub af stinkende rige sheiker i galabea og hovedsjal med fipskæg og solbriller - især fra Saudiarabien, denne herlige britisk imperiale opfindelse, hvor man for 100 år siden gav den mest ryggesløse stamme i området (en jødisk slægt i øvrigt) fuld frihed til at underkue alle andre stammer mod at være loyale mod det britiske imperium - OPEC skruede ned for leverancerne med det ene formål at skabe mangel.

Hvad sker der, når man mangler? Priserne ryger heftigt i vejret. Dette er den mest forståelige forklaring på bobleøkonomi. Man skruer ned for leverancerne og priserne stiger. Oversæt venligst mekanikken til finansene. Man skruer ned for pengestrømmen, og efterspørgslen = priserne stiger. Gælden stiger. Så åbner man for hanerne, og gælden indfries. Man skaber en krise, man høster på en krise. Inflation-Deflation. Hør lyden af en kæmpestor malkemaskine: kaaa-pooof - kaaa-pooof - Hvis du har været i en kostald med malkemaskiner, kender du lyden.

Oliekrisen knyttede an til det 20. århundredes hovedtema: olie og 'petro-dollars'. Jeg bliver nødt til at fortælle denne historie:

USA havde brugt al deres olie på at føre krig i WW2. Roosewelt tiggede og bad derfor saudierne om en deal, så de kunne forsyne Imperiet med det sorte stads fremover. Saudierne vidste, at de havde Imperiet ved nosserne. Den saudiske konge arrangerede et møde på et krigsskib i Golfen og mødte op med en stak får. Da repræsentanterne for Roosewelts Amerika spurgte hvorfor, svarede man: Det er for, at jeres soldater har noget at kneppe, så de ikke forgriber sig på vore kvinder! Hvis man forstår arabisk allegori og symbolsk retorik, så ved man, hvad denne gestus betyder. Det var den ultimative ydmygelse af en kompromitteret og korrupt stormagt, der nu var i lommen på en stak kamelryttere. Det var en demonstration af, hvem der var overhund og underhund. Dette forhold har varet ved til i dag, og blot Syrien-sagen viser, i hvor høj grad USA stadig dukker nakken og indvilliger i at udøve vold for Saudiarabiens og Israels skyld.

Når folk mangler, befinder de sig i en konstant tilstand af overlevelse og underskud. Imperiet opfandt darwinismen, som bestod i den stærkes overlevelse (Darwin skrev aldrig 'the fittest', men 'the strongest') som en pseudovidenskabelig undskyldning for imperialisme og globalt klassesamfund. Alle de lavere klasser, globalt og nationalt og sub-nationalt (irlændere, walisere, skotter blev også over en kam betragtet som underklasse-mennesker) skulle leve i evig mangel og underskud for at være i stand til at tjene overklassen, den imperiale britiske elite. Mangel = udsultning = eugenik. Og mens vi tager livet af jer, i uduelige, grovædende, nyttesløse padder, så vil vi gerne tjene en masse penge på jer. Betal for jeres egen død!

Efterfølgeren til oliekrisen var Irakkrigen og Libyenkrigen. Agendaen var ikke, som mange såkaldt politisk bevidste kritikere af disse krige hævder, at 'stjæle' olie. Agendaen var at smadre disse landes olieproduktioner for via mangel at skabe saudisk hegemoni/kontrol over verdens olieproduktion, så deres greb om petrodollaren kunne opretholdes. Petrodollaren var en særlig form for malkemaskine, da al olie skulle afregnes i dollar, hvorved enorme summer blev pumpet ud af oliehandel og ned i lommen på amerikanske og britiske olie-moguler og deres karteller. Disse moguler startede - sådan i parantes bemærket - samtlige krige i det 20. århundrede.

Og mens man nu var i gang med denne ødelæggelse, kunne man ligeså godt plyndre de pågældende landes nationalbanker og tømme deres nationalmuseer.

Fattigdom 2: Fattigdom

Denne tilstand er 100% unødvendig. Den er en kunstig skabt tilstand påført landområder og dele af disses befolkninger, nogle steder størsteparten. Den har altid eksisteret lokalt i trange tider og i mindre grad, men i den klassiske imperialismes tidsalder er den ekskaleret og sat i system til noget permanent, der hele tiden ligger på kanten af folkemord. Den er ikke tilfældig, ejheller naturlig. Den er menneskeskabt, og der ligger en intention bagved.

• fattigdom er ørkengørelse
• fattigdom er udpining
• fattigdom er udplyndring
• fattigdom er den stærkes selvudnævnte ret over den svage
• fattigdom er overherredømme kombineret med underkastelse
• fattigdom er et brud på naturen og ikke et stykke natur
• fattigdom er en kølvandsstribe på det globale centralbankvæsen
• fattigdom er altid i følgeskab med krig
• fattigdom er ønskværdig for de få, der profitter på de mange
• fattigdom er vampyrens og parasittens efterladenskaber

Ordet fattigdom (man fattes) er et synonym for mangel. Hvor der er fattigdom har der altid fundet en fattiggørelse sted. Noget har taget sig den frihed at fratage andre mennesker deres naturlige livsbetingelser.

Eliten vil svare på det - hvis de overhovedet gider - at et givet lands fattidom skyldes vejret, klimaet eller at folk er for dumme til at tage vare på sig selv. De vil måske sige, at deres ledere er korrupte, hvilket faktisk rummer en vis form for sandhed. De 'glemmer' dog at fortælle, det var dem selv, der indsatte disse ledere ved et statskup udført af CIA, MI6 og Mossad, at det var IMF, ECB, WTO og Goldman Sachs, der skummede fløden, at landet i ca. 150 år er blevet systematisk udplyndret af britere og amerikanere, og at landets grænser er tegnet i sandet af imperialisterne. De glemmer også at fortælle, at forskellige grupper, der har bragt landet i borgerkrig er finansieret af Pentagon og Saudiarabien.

Fattigdom 3: Forbrug

I vesten har man en særlig form for fattigdom. Den hedder forbrugskultur. Den er et biprodukt af industrialismen.

Forbrugerismen er et udtryk for åndelig fattigdom. Når størstedelen af et lands og en kulturs befolkning anser det som deres fremmeste mål i livet at erhverve sig materielle goder, ofrer de uden at erkende det deres sjæl. Og underligt nok efter eget ønske stik imod egen interesse.

Definér Sjælen: det er det oprindelige ord for det psykologiske ord selvet, selvet et kernen hos et autentisk menneske, og selvhed er det, som et menneske opnår, når det er i kontakt med denne kerne. En kerne er i sagens natur ikke ydre, men indre. Denne kerne afhænger ikke af andres godkendelse, men hviler og er i sig selv. Det er ikke noget, vi fødes med, men noget vi bliver til. Mange bliver ikke til sig selv, da de opgiver ævret undervejs. Hvorved mennesket derudover består af en udødelig 'ånd', et højere selv, ligger udenfor scope i denne fremstilling.

En almindelig mennesketype i vesten er den, der æder sig selv glad. 'Æder' i betydningen køber, hamstrer, forbruger, begærer, beklæder sit liv med, udfører auto-anæstesi med. Det er ikke noget, der er kommet naturligt af sig selv (samfundet har udviklet sig til ...), det er en kunstig tilstand skabt med intention. Industrialisterne skabte industrisamfundet af hårdtarbejdende arbejdere, behavouristerne skabte behavouristsamfundet af reagerende forbrugere, underholdningskulturen skabte forbrugere af sensationer, der dulmede smerten i selv-mordet vha. sensationer.

Jeg købte en ny frakke forleden. Jeg var træt af dårligt vejr og våde bukser, da jeg cykler 2x13 km hver dag. Valget faldt på en australsk oilskin-frakke, der gik ned over knæene. I virkeligheden gik den helt ned til anklerne, men det var for langt, så den gode sælger tilbød at sende den over til en pakistansk skrædder lidt længere nede af gaden for at få taget et stykke af. Han fortalte, at det var en særdeles kompetent skrædder, og, som han sagde: de har en anden kultur for deres tøj (og andre materielle ting i øvrigt). Hvis det går i stykker, smider de det ikke ud, men reparerer det, og derfor er de ekstremt dygtige til netop: at reparere. I Danmark er det stort set umuligt at opdrive en gammeldags skrædder, for vi har tabt respekten for håndværket og dets materialer. En dansker ville også smide sin frakke ud, hvis der gik hul i den. Men i Pakistan reparerer de hullet, og derfor var den pakistanske skrædder meget dygtig. Jeg håber, jeg har min frakke resten af mine dage.

Jeg kan virkelig godt lide dette koncept. Det er en respekt for ressourcer. Alle krige i det 20. århundrede er bankmændenes krige. Alle krige er udplyndringer af ressourcer. Grådigheden efter ressourcer har skabt disse krige. Men folks ukyndighed og mangel på respekt for disse ressourcer i kombination med uhæmmede karteldannelser i monopolkapitalismen og deres reklameindustri har skabt grådigheden.
Forbrugermodelle - en case-story

Paradoksalt nok er manglen på respekt for materialer og ressourcer et symptom for mangel på selvrespekt. Vi er blevet velfærds- og overspisnings-fucked-up, vores behovsopfyldelse kan ikke udsættes, men må ske straks, for vi er blevet som små børn. Et menneske, der burde være voksent og stadig tænker, føler og gebærder sig som et barn, har ikke fat i sin kerne og er ikke sig selv. Derfor har vi mistet vores sjæl i forbrugersamfundet.
Barnagtighedens kultur

Mangel og fattigdom er reelle fænomener - når de ellers er reelle. Og det er de som helhed ikke, fordi de er kunstigt skabte i følge et imperialt, elitært projekt med menneskeheden.