MF Estonia in memoriam


[scroll ned for at læse på dansk]

MF Estonia sank on the night of September 27th-28th 1994. 852 people died, and 137 people survived.

The main source of the following information is Henning Witte, the German lawyer practicing in Sweden and doing his work and research in connection with a case for nearly 1,000 relatives of those who died at MF Estonia, and during which he discovered that there was something terribly wrong with the case.


 Although the memeory of mainstream audience reading and listening to mainstream news seems to be extremely short these days, you as an intelligent reader may recall, that a treaty was signed between Sweden, Finland, Russia, Denmark and Great Britain (although it is not a Baltic country?), that the area in international waters where the ship is located, is forbidden ground. It was claimed to be a basic respect for the deceased lying there. This is in stark contrast to the very substance of the case that Henning Witte was hired to lead where the bereaved exactly out of respect for their relatives demanded that their bodies would be brought up so they could get an honorable burial on land.

The Treaty was in force - and still is - only to residents of those nations that have signed it, and also through Swedish military radar surveillance some activity is spottet at the site. Strangely and counter legal is also the fact that some countries have formulated a contract for a site in international waters, where international maritime rules unambiguously confirms that there can not be prevented access. Open Sea is all man's domain. Also note that the following countries have not signed the Agreement: Germany, Poland, Belarus (Kaliningrad) and Estonia, Latvia and Lithuania.

Henning Witte knew from the beginning the available information, that anyone could read and hear in excerpts popularized by the media. It is the story of the defective carriage house that suddenly opened up and flooded the car deck, after which the ship quickly sank. Focus was quickly on targeting the designer of the ship, the Meyer Shipyard of Northern Germany, and if the culprit had to be found, it would, according to mainstream accessible information, be here. Also the French company Beveritas in charge of the ship's control system was in focus. Moreover, the Swedish Maritime Administration in Nordköping as part of the national solidarity aid, it had done private tasks for the newly detached Estonian State where the ship was registered, in the search lites.

MF Estonia was a passenger ferry, which was en route from Tallinn to Stockholm. It never reached its destination since it ran into certain problems in the middle of the Baltic Sea, where it sank in 45 minutes and disappeared from the sea's and the earth's surface. Subsequently, a small storm, and it was said officially that it was due to this, the ship sank - in spite of the inversed chronology.

A commission was quickly formed a in Estonia for a survey, which was the natural relation, since the ship had its registration here. Furthermore, a commission was formed in Sweden since the dead were mostly Swedes, and also in Finland, as it was the Finns who took care of the survivors.

The Swedes came quickly out with their report. Here the responsibility was smeared onto the German shipyard. It was said to be a combination of poor design and bad weather. All believed the rapport, including the lawyer, Henning Witte, the story of the watergate and the flooding of the the car deck seemed a plausible explanation for the major public - as we all didn't know anything about ship technology. As Witte began to interview professional naval architects and marine experts, he heard quite a different story than the official.

He was told that the official explanation simply was against the laws of nature. When the officially described incident would occour, there would be 18,000 cubic meters of air trapped in a giant air pocket in the two lower floors called Deck 1 and Deck 0. The ship would be capsized in the surface for several days before it would sink. MF Estonia sank in less then one hour. The only way this would be a serious leak in the level below deck, so the air could slip into the water. The professional experts in shipbuilding was not afraid to state that the Swedish commission report was full of lies.

Then came the interviews with survivors of the shipwreck. Statements were made of sounds of several explosions before the sinking. These statements had been omitted from the commission's report and by Swedish and Finnish police. For this very reason, these witnesses were rather frightened when they approaced Henning Witte. They had also been exposed to some very strange behavior from the special police force who quickly had encased them aboard the Finnish vessel, that picked them up. They were not allowed to have conversations with each other or other and were almost treated like criminals.

The journalist Jutta Rabe, who was employed at the media agency that counts as the most serious written media in Germany, Der Spiegel, contacted 1996 Henning Witte, and told that she had come across quite a few oddities in the case, and that she was contacted by people who had a different story than the official. A new element, arms smuggling, was hereby introduced to the story. A possible root cause for the false explanations / the lies promoted by official sources. Rabe and Witte agreed to combine their research.

One of the testimony came from a Swede sleeping in one of the inexpensive cabins on the lower floors of the ship, below the car deck. He woke up by an explosion that was so powerful that he was thrown to the opposite side of the room. He reported that it felt as if the ship had hit a rock and went aground. When he tried to get away from the place, he saw that there was water coming up from below. The official story told, that the water came from above.

There is in fact official image footage. But there is no official pictures that shows the interesting part of the hull, where there may be metal sticking out - or sticking in - from an explosion. You will see every time when approaching one of the areas where engineers and marine experts will talk about holes and leaks - you will see .. nothing!

The people who made the film, was from Scotland and employed by the company Halliburton Enterprise. The name is invariably a bell to ring. Halliburton is one of the companies that have contracts with the US government when conducting military tasks that the US Army does not want to associate with themselves. Then-Defense Secretary Dick Cheney had a top position in the company. Halliburton is one of the contracters in Iraq War. We are talking about one of the key players in the military-industrial complex.

The semi-whistleblowers were only employees of the company contracted to perform a special task. But they told - not knowing that they blew any whistle, but just being honest people - that Swedish police officers were deeply involved in the film shooting, and that they, the employees, at certain key moments received messages from the police to actually
stopfilming.

Detailed studies of the films revealed for Henning Witte and Jutta Rabe, that Halliburton peoples had made a mistake while editing the film footage taken by divers and a ROV (radio operated vehicle). Firstly, the ramp at the front of the ship was closed where it according to the official history should be left open. Here the water was supposed to have entered. It was found during filming, that you could not get into the ship from the front side, but that one had to enter from the bottom. Then the movies goes dark and you do not see any holes. But suddenly the cameras is inside the hull. The camera has, in other words, entered a place normally completely closed. Although the hole is not shown directly, this is an indirect sign of a hole in the starboard side below the waterline.

Jutta Rabe later took part in an expedition, where filming was made. From the footage here you will see more of the hull around the watergate together with metal pieces pointing outwards. This indicates a large pressure from within and will usually be interpreted as a sure sign of an explosion. Jutta Rabe was able to obtain two bits of metal cut loose and brought home. These pieces were examined by four different technical study institutes, and all found that there must have been an explosion. These studies were only shown at a few occasions, and never in Sweden. BBC also got the material but they just a fun out of it (England was a signatory to the Treaty, although the country was not involved with the incident ... or were they?). This very important material was simply suppressed.

These metal debris and explosions are not proof of the shipwreck, but only signs that bovlåsen was blown by a bomb, ie by sabotage or terrorism. It is located at the level of the car deck, and the fatal leaks must be underneath the deck.

It is uncertain whether the supposed leaks in the bottom of the ship was caused by internal or external explosions. Witnesses explained about 'scraping sounds' from the side of the ship as if there was a submarine rubbing against the hull. Psychics from Sweden contacted Henning Witte and said they could "see" a submarine, but that they could not see from which nation. That can be taken into account by temperament and worldview - or completely ignored. But you can still have different theories on a combination of internal and external damage.

This was further researched by Jutta Rabe - it was her main job as an investigative journalist (not to be confused with a desktop journalist) - and in the journalistic detective task, she thus took on, she had to at some point relate to possible motives and any responsible actors in a crime, a terrorist act. She had an informant who was a former intelligence agent, Hannelore Marek, who had worked for the Russians, stating that arms smuggling had taken place. It was about special weapons, 'space weapons', which the Russians still had a technological edge over the Americans. The Americans either succeded stealing or buying these weapons. It all took place in the period after mid-1994, when the Russians pulled out of the Baltic States, and here some of the most exotic equipment was located.

A connection can be made to the event with the submarine Kursk, the most advanced nuclear submarine, the flagship of advanced submarine technology in Russia, that suddenly sank in August 2000, when it was about to participate in an exercise in the Mediterranean. Kursk not only sank, it was lowered. You may recall that Putin behaved rather strangely, and that the Americans for officially unknown reasons donated a lot of money to the Russians subsequently. Henning Witte had revealed by sources in Swedish intelligence service, that it indeed was the Americans who sank the submarine, for they did not want competition in the field. They were in the process of implementing the New World Order, that just a year later got a boost with 9/11.

The Swedes have since 1948 been a secret member of NATO. They have always helped the Americans. Smuggler route between the Baltic states were well established. After landing in Stockholm harbor, the carriage was to be conducted via Arlanda airport and on to the United States. Besides being advanced weapons technology, it is hard to say exactly what this technology was, all according to Henning Witte and Jutta Rabe's informants in the intelligence agencies. This may be called low-profile sources. There is, however, clear indications that US soldiers in Tallinn helped loading boxes. Everything was later taken over by the Swedish military and police. This is evidence, whereas the master plan, of course, is almost impossible to get hold of.

Remember, theories are not forbidden, they are necessary in the persuit of truth. Even if theorizing is being demonized by those, who are anxious for truth NEVER to be told. But also remember, that facts must support theories. What else do we know?

We know, that there were two captains aboard the MF Estonia. Arvo Piste was the one to be replaced. He was heading for his pilot exam in the Stockholm Archipelago pm. 5 in the morning immediately after the expected arrival. The second captain, Anderson, did not survive. The media broke the news the next day that Arvo Piste had been rescued. Then Interpol sent an arrest warrant out on him, fore at that time he had disappeared!? The same happened to 8 other naval officers. They simply disappeared! We know that one was murdered. There are subsequent hints that they were transported to the United States and had been given a new identity under the witness protection program, but their relatives have not heard from them since. Were they protected or murdered? What could they tell, what would they have known and to whom would their knowledge have been a threat ?

A KGB officer had a listening post in Tallinn. A month after the sinking, he was shot down in the street in Tallinn. The leathal weapon was a pistol from the Estonian army. Had he received information about weapons transports? Henning Witte was as lawyer always wary of evidence counter-evidence. But in the movie that came up later under the name "Baltic Storm ', this angle uses the fictional freedom to spin on the loose threads. This film is interesting in many ways, in particular because of its format. It is certainly no B-movie, but a heavy Hollywood production with big budget and top actors like Gretha Scacchi and Donald Sutherland - he even has a love scene with the Danish, now German resident singer Gitte Hænning, in a cabin! And any resemblance to the living and deceased people and events in the film is completely intentional, of course ...

It will be be all fair to name both the Estonia incident and Kursk incident as a kind of extension of the Cold War. They fall completely within the scheme. You could call The Cold War WW3 or WW2 that never ceased. Same-same, and whatever called the connection is clear and direct. And now the War Party is trying to revive/promote a Cold War and WW3 at the same time in the Middle East and in the Ukraine!

As with the case with The Titanic - the ship that never sank - subsequently an organized cover-up took place. Always remember after an operation, be it a terror act, be it a false flag or be it any state sanctioned robbery: the cover-up. Any curiosity from any media is to be prevented according to the counter-information-manual of the Deep State. The case of the Treaty, even though nations according to international maritime law can not control international waters, is significant. It is neutral ground. Yet certain leaders of governments made an exclusive agreement as if they just urinated up the toilet wall at a conference venue, while agreing to something that the other participants would not know - one privy high-level agreement! Sweden and Finland at this 'high-level' agreed that their citizens were not allowed to approach the site.

A completely ridiculous detail the Swede's zealing of the wreck of MF Estonia was, that they tried to get Lichtenstein and Luxembourg to sign, although none of these miniput countries had an inch of coastline or other 'fleet' than a couple of rowing boats in a puddle. Henning Witte interfered when the Swedes approached the German government, and the government was convinced that there should be no signing.

You can recall the plans to cover the wreck with cement (the cover-up ...). The Swedish state had already paid for it. But it could not be done because of the weak seabed at the place where the ship was located. The Swedes then lied about why they abandoned the project and said, that it was for the sake of protests from the relatives - a blatant piece of hypocracy.

The leader of the group of relatives who Henning Witte was working for, stated in 1997 that he had received a phone call from a Swede with an American accent, who encouraged him to try all possibilities to get the bodies rescued because, as the voice said:
'They are in very well preserved condition, and I know, because I've just been down there to salvage some important papers from a truck'. He told, he was working for the US government. There is also a report that the wreck has changed position, the ramp has changed position, and so on. There has been much activity at the site, and everything that has remained at that level of military equipment, of course, have long since been removed. The funny treaty in other words, brought the activity to work.

The American Gregg Beames was on the diving-ekspedion by Jutta Rabe participated in. It was said about this man, that he was the person who had to ensure that the Swedes made their cover-up correctly. He also came up with a lot of money. During the expedition, however, a curious incident took place. There almost was a mutiny, and Jutta Rabe got the crew on her side and pushed through courageously so that metal pieces from the explosion came up. Gregg Beames had tried to prevent it.

The idea of encapsulation in concrete is a weird thought. It recalls the encapsulation techniques use at the meltdown of nuclear power plants. The aforementioned Russian agent by the way, Hannelore Marek, mentioned that there were nuclear batteries attached to the aforementioned 'space weapons'.

It is recommended to listen to the full interview with Henning Witte on Red Ice Radio in 200?
http://www.youtube.com/watch?v=WFcxmvY2-f0&feature=relmfu

There are many details that Witte can give about MF Estonia and the peculiar circumstances of this case, which we seem to have forgotten over the years. It may be mentioned that he rather predictably in the years to come had problems with the performance of his legal profession. A variety of impacts were done to discredit him. The film 'Baltic Storm', which he had co-scripted, was heavily criticized, though it was/is actually a pretty good movie. It was in comprehensive style prevented from being shown i cinemas, and in Sweden it has never been shown.

By time, the hypocrisy and hysteria became a little too glaring. The Danish survivor, Morten Hviid Boie, told the Politiken:

'I do not think it is immoral to make a film on Estonia's sinking. And I'm also going to see 'Baltic Storm'. Although there is a great risk that the film is made in a way that we do not like. Some of us who have had it so close in the life and who have paid a very high price for it. But from there to criticize, that's being made a movie about it, is simply not justified'

     http://politiken.dk/kultur/ECE67633/estonias-forlis-vises-i-300-tyske-biografer/

Today there are apparently gone JFK and Olof Palme in the case, and it may never officially solved despite tons of evidence that there is something that is completely wrong. Or perhaps you should rather than Olof Palme say Mona Sahlin and Carl Bildt, who have both played their active roles in the subsequent cover-up. But I will leave that to Henning Witte to report.

About the Oluf Palme Murder: see Ole Dammegaard's overwhelming reseach in his book Coup d'Etat in Slow Motion. He basicly unravels the whole story of the murder, unofficially, but very, very convincing. And not only does he document the murder in details after details, he connects this political assassination to a whole series of similar assissinations done in the 20th century.

And how this story connects to the Estonia incident you may want to listen to the video-interview, that we - Radio Paradigmet - did with Ole Dammegaard, where he gets into further details with motives for the Estonia sinking. On board the Estonia were 70 Swedish policemen returning from a conference in Estonia. Anyone of them would have known certain things not told to the Swedish public about the connection between the Swedish security police, SÄPO, and the assassination of the Swedish prime minister. 

By the way, Olof Palme was a double agent working for the CIA. And he was murdered? 

Crimes of this magnitude are never done for just one reason.


MF Estonia in memoriam 

MF Estonia sank natten mellem 27-28 september 1994.  Der omkom 852 mennesker, og 137 mennesker overlevede.

Følgende oplysninger stammer fra Henning Witte, den tyske advokat praktiserende i Sverige, der under sit arbejde og sin research i forbindelse med den sag, han har ført for de næsten 1000 pårørende til de omkomne på MF Estonia, opdagede, at der var noget, der var rivende galt her.




Som man måske husker, blev der indgået en traktat mellem Sverige, Finland, Rusland, Danmark og Storbritanien (selvom det ikke er et baltisk land?), at området i internationalt farvand, hvor skibet ligger, er forbudt område. Der blev brugt som grund respekt for de afdøde, der ligger der. Det står i grel modsætning til netop den sag, som Henning Witte var ansat til at føre, hvor de efterladte netop af respekt for deres slægtninge forlangte, at ligene skulle hentes op, så de kunne få en hæderlig begravelse på landjorden.

Traktaten var gældende - og gælder stadig - kun for indbyggere i de nationer, der har underskrevet den, og der er da også via svensk militær radarovervågning konstateret en del aktivitet på stedet. Besynderligt og kontrajuridisk er også det faktum, at man har formuleret en kontrakt om en lokalitet i internationalt farvand, hvor internationale maritime regler utvetydigt stadfæster, at der ikke kan forhindres adgang. Åbent hav er alle mands domæne. Bemærk også, at følgende lande ikke har underskrevet aftalen: Tyskland, Polen, Hviderusland (Kaliningrad) og Estland, Letland og Litauen.

Henning Witte fulgte i starten de oplysninger, der forelå, og som vi alle dengang læste og hørte populariserede udkog af i medierne. Det er historien om den defekte vognport, der pludselig åbnede sig og oversvømmede bildækket, hvorefter skibet lynhurtigt sank. Fokus blev hurtig rettet mod konstruktøren af skibet, det nordtyske Meyer Værft, og hvis den skyldige skulle findes, måtte det ifølge mainstream tilgængelige oplysninger være her, man skulle lede. Også det franske firma Beveritas, der stod for skibets styresystem var i fokus. Endvidere var den Svenske Maritime Administration i Nordköping, der som led i national solidarisk hjælp havde foretaget private opgaver for den nyligt løsrevne estiske stat, hvor skibet var indregistreret, i kikkerten.

MF Estonia var en passagerfærge, der var på vej fra Tallinn til Stockholm. Den nåede aldrig frem, da den midt på det Baltiske Hav fik den problemer, sank på 45 minutter og forsvandt fra havets og jordens overflade. Efterfølgende blev der et mindre uvejr, og det hed sig officielt, at det var pga. dette, at skibet sank - på trods af den forkerte kronologi.

Der dannedes hurtigt en kommission i Estland til en undersøgelse, hvilket var naturligt ift. skibets indregistrering. Endvidere dannedes en kommission i Sverige, da de omkomne hovedsagelig var svenskere, og endvidere i Finland, da det var finnerne, der stod for redningen af de overlevende.

Svenskerne kom lynhurtigt ud med deres rapport. Her blev ansvaret smurt af på det tyske værft. Det hed sig at være en kombination af dårlig design og dårligt vejr. Alle troede på dem, inklusive advokaten, Henning Witte, for historien om bovlåsen og oversvømmelsen af bildækket syntes for de fleste plausibel - hvis man altså ikke vidste noget om skibe. Da han begyndte at interviewe professionelle skibsingeniører og maritime eksperter, fik han en ganske anden historie end den officielle.

Han fik at vide, at det ganske simpelt var imod naturlovene. Når der sker den slags, vil der være 18.000 kubikmeter luft fanget i en kæmpestor luftlomme i de to underliggende etager kaldet Dæk 1 og Dæk 0. Skibet ville ligge kæntret i overfladen i flere dage, inden det sank. MF Estonia sank på under en time. Den eneste mulighed for dette ville være en alvorlig læk i niveauet under bildækket, så luften kunne slippe ud og vandet komme ind. De professionelle eksperter i skibsbygning var ikke blege til at fastslå, at den svenske kommissions rapport var fuld af løgn.

Herefter var der interviews med overlevende fra forliset. Her dukkede der oplysninger op om lyden af flere eksplosioner forinden. Disse udsagn var blevet udeladt fra kommissionens rapport og af det svenske og finske politi. Af samme grund var disse vidner ret skræmte, da de kom til Henning Witte. De havde også været ude for en besynderlig opførsel fra de særlige politifolk, der hurtigt havde indkapslet dem ombord på det finske fartøj, der samlede dem op. De måtte ikke få lov til at føre samtaler med hinanden eller andre og blev nærmest behandlet som kriminelle.

Journalisten Jutta Rabe, der var ansat på det mediebureau, der regnes som det mest seriøse i Tyskland, Der Spiegel, kontaktede i 1996 Henning Witte, og fortalte, at hun var stødt på temmelig mange besynderligheder i sagen, og at hun også blev kontaktet af folk, der havde en anden historie end den officielle. Et nyt element, våbensmugling, kom på dette tidspunkt ind i historien. Her kunne der være en dybereliggende årsag for, at der blev løjet fra officielt hold. Derom senere. De enedes om at kombinere deres research.

En af vidneudsagnene kom fra en svensker, der var indlogeret i en af de billige kahytter på de nederste etager i skibet - altså under bildækket. Han vågnede ved en eksplosion, der var så kraftig, at han blev smidt over i den modsatte side af lokalet. Han berettede, at det føltes, som om skibet havde ramt en klippe og var gået på grund. Da han forsøgte sig på at komme væk fra stedet, så han, at der kom vand op - nedefra! Den officielle historie sagde jo, at vandet skulle være kommet ovenfra.

Der findes officielt billedmateriale. Men der er intet officielt billedmateriale, der viser den interessante del af skroget, hvor der kan være metal, der stikker udad - eller indad - fra en eksplosion. Vi kan se, at hver eneste gang disse officielle billeder og film taget undervands nærmer sig et af de områder, hvor ingeniører og skibseksperter siger, at der kunne findes tegn på huller og lækager - så mangler de!

Folkene, der foretog filmene, var fra Skotland og ansat i firmaet Halliburton Enterprise. Navnet får uvægerligt en klokke til at ringe. Halliburton er et af de firmaer, der får kontrakter af bla. den amerikanske regering, når der skal udføres militære opgaver, som den amerikanske hær ikke ønsker, skal knyttes til dem. Daværende forsvarsminister, Dick Cheney havde en topposition i firmaet. Halliburton er en af 'the contracters' i bla. Irakkrigen. Vi taler om en af hovedaktørerne i de militær-industrielle kompleks.

Men det var stadigvæk kun ansatte i firmaet, hvis firma igen kun var ansat til at udføre en specialopgave. De ansatte kunne til gengæld fortælle, at der var svenske politifolk involveret under optagelserne, og at man på bestemte tidspunkter modtog besked fra disse politifolk om at stoppe optagelserne.

Nærmere studier af filmoptagelserne røbede dog for Henning Witte og Jutta Rabe, at Halliburton-folkene havde lavet en enkelt fejl i klipningen af de film, der var optaget af henholdsvis dykkere og ROV'en (radio operated vehicle). For det første er rampen forrest i skibet lukket, hvor den ifølge den officielle historie skulle stå åben. Det var jo her, vandet skulle være kommet ind. Det blev konstateret under optagelserne, at man ikke kunne komme ind i skibet af den vej, men at man var nødt til at komme ind fra bunden. Herefter går filmene i sort, og man ser ikke huller. Men pludselig befinder kameraerne sig inde i skroget. De er med andre ord kommet ind et sted, hvor der normalt vil være fuldstændig lukket. Selvom hullet ikke vises direkte, er dette et indirekte tegn på et hul i styrbords side under vandlinien.

Jutta Rabe deltog i en senere ekspedition, hvor der blev filmet. Her ser man yderligere dele af skroget omkring bovlåsen, hvor der er metalstykker, der peger udad. Der skal være et stort tryk indefra for at frembringe dette, og sædvanligvis vil man tage dette som et sikkert tegn på en eksplosion. Hun var i stand til at få skåret to stumper metal løs og hjembragt. Disse stykker blev undersøgt af fire forskellige tekniske undersøgelses-institutter, og alle konstaterede, at der var tale om en eksplosion. Disse undersøgelser blev kun vist ved få lejligheder, og aldrig i Sverige. BBC fik også materialet, med gjorde bare grin med det (England var medunderskriver af traktaten, selvom de ikke burde være part i forliset). Dette meget vigtige materiale blev simpelthen undertrykt.

Disse metalrester og eksplosioner er dog ikke bevis på skibets forlis, men kun tegn på, at bovlåsen blev sprængt af en bombe, altså via sabotage eller terrorisme. Den befinder sig på niveau med bildækket, og de fatale lækager skal befinde sig under bildækket.

Det er uvist, om de formodede lækager i bunden af skibet blev forårsaget af indre eksplosioner. Vidner har forklaret om 'skrabende lyde' fra siden af skibet som om, der var en ubåd, der gned sig op af skroget. Clairvoyante fra bla. Sverige kontaktede Henning Witte og sagde, at de kunne 'se' en ubåd, men at de ikke kunne se fra hvilken nation. Det kan man så efter temperament og virkelighedsopfattelse medregne eller se helt bort fra. Men man kan have forskellige teorier om en kombination af indre og ydre beskadigelser.

Der blev forsket videre af Jutta Rabe - det var jo hendes fornemste job som undersøgende journalist (ikke at forveksle med skrivebordsjournalist) - og i den journalistiske detektivopgave, hun hermed påtog sig, var hun nødt til på et tidspunkt at forholde sig til eventuelle motiver og eventuelle ansvarlige aktører i en forbrydelse, en terroristisk handling. Hun havde en informant, der var tidligere efterretningsagent, Hannelore Marek, der havde arbejdet for russerne, at der havde fundet våbensmugling sted. Det drejede sig om specialvåben, 'rumvåben', hvor russerne stadig havde et teknologisk overtag over amerikanerne. Det skulle være lykkedes amerikanerne enten at stjæle eller købe disse våben. Det skete i perioden efter midt-1994, hvor russerne trak sig ud af de baltiske stater, hvor noget af det mest moderne udstyr befandt sig.

Der er en forbindelse til hændelsen omkring ubåden Kursk, den mest avancerede atomubåd, flagskibet for avanceret ubådsteknologi i Rusland, der pludselig sank i august 2000, hvor den skulle deltage i en øvelse i Middelhavet. Kursk sank ikke bare, men blev sænket. Man husker måske, at Putin opførte sig temmelig besynderligt, og at amerikanerne gav en masse penge til russerne efterfølgende. Henning Witte havde kilder hos svensk efterretningsvæsen, der røbede, at det ganske rigtigt var amerikanerne, der sænkede ubåden, for de ønskede ikke konkurrence på det felt. De var jo i gang med at implementere The New World Order, som blot et år senere fik et boost med 9/11.

Svenskerne har siden 1948 været et hemmeligt medlem af NATO. De har altid hjulpet amerikanerne. Smuglerruten mellem Baltikum var veletableret. Efter landingen i Stockholm havn, skulle transporten foregå via Arlanda lufthavn og videre til USA. Udover at det var avanceret våbenteknologi, er det svært at sige nøjagtigt, hvad der var tale om - ifølge Henning Wittes og Jutta Rabes informanter hos efterretningsvæsenerne. Dette kan man kalde lav-profil-kilder. Der er derimod klare meldinger om, at der var amerikanske soldater i Tallinn, der hjalp med at laste kasser. Alt blev siden overtaget af svensk militær og politi. Dette er evident, hvorimod masterplanen selvfølgelig er nærmest umulig at få hold om.

Der var to kaptajner ombord på MF Estonia. Arvo Piste var den den, der skulle afløses. Han skulle herefter til en pilot-eksamen i den stockholmske skærgård kl. 5 om morgenen umiddelbart efter forventet ankomst. Den anden kaptajn, Anderson, overlevede ikke. Medierne bragte nyheden næste dag om, at Arvo Piste var blevet reddet. Herefter sendte Interpol en arrestordre ud på ham, for han var forsvundet. Det samme galt 8 andre søofficerer. De forsvandt simpelthen! Man ved, at den ene blev myrdet. Der foreligger efterfølgende hints om, at de blev transporteret til USA og havde fået en ny identitet under et vidnebeskyttelses-program, men deres slægtninge har ikke hørt fra dem siden.

En KGB-officer havde en lyttepost i Tallinn. En måned efter forliset blev han skudt ned på åben gade i Tallinn. Mordvåbenet var en pistol fra den estonske hær. Kan han have fået oplysninger om våbentransporten? Henning Witte er som jurist altid forsigtig med indicier kontra beviser. Men i den film, der kom op senere under navnet 'Baltic Storm', bliver denne vinkel indskrevet jf. fiktionens frihed til at spinde videre på løse tråde. Denne film er på mange måder interessant, især på grund af dens format. Det er bestemt ingen B-film, men en tung Hollywood-produktion med stort budget og topskuespillere, bla. Gretha Scacchi og Donald Sutherland - han har oven i købet en elskovsscene med den danske tyskboende sanger, Gitte Hænning, i en kahyt! Og enhver lighed med nulevende og afdøde personer og hændelser i filmen er fuldstændig tilsigtet.

Det vil på baggrund af alt dette være rimeligt at benævne både Estonia-hændelsen og Kursk-hændelsen som en slags forlængelse af Den Kolde Krig. De falder fuldstændig indenfor stilen. Nogen har kaldt Den Kolde Krig for 3. Verdenskrig, andre har givet den betegnelsen 2. Verdenskrig, der aldrig ophørte. Same-same.

Som i sagen med The Titanic - skibet der aldrig sank, fandt der efterfølgende et velorganiseret cover-up sted. Sagen om traktaten, der bringes i værk, selvom nationer iflg. international maritim lov ikke har råderet, er markant. Det er neutralt område. Alligevel laver man en eksklusiv aftale, som om man lige har stået og urineret op af toiletvæggen på et konferencested, mens man aftaler noget, som de andre deltagere ikke skulle vide - en lokumsaftale på højt plan! Sverige og Finland starter altså på at aftale, at deres borgere ikke har lov til at nærme sig stedet.

En fuldstændig latterlig detalje ved svenskernes iver var, at de prøvede at få Lichtenstein og Luxembourg til at skrive under, selvom ingen af disse miniputlande havde en millimeter kystlinie eller anden 'flåde' end et par robåde i en vandpyt. Henning Witte blandede sig, da man henvendte sig til den tyske regering, og her lod man sig overbevise om, at der ikke burde skrives under.

Man vil måske huske, at der var planer om at dække vraget med cement (eng.: cover-up …). Den svenske stat havde allerede betalt for det. Men det kunne ikke lade sig gøre på grund af den svage havbund på det sted, hvor skibet ligger. Svenskerne løj derefter om årsagen til, at de opgav projektet, og sagde, at det var af hensyn til protester fra de pårørende.

Lederen af den gruppe pårørende, som Henning Witte arbejdede for, sagde, at han i 1997 havde fået et telefonopkald fra en svensker med amerikansk accent, der opfordrede ham til at forsøge alle muligheder for at få ligene reddet op, for, som han sagde: 'De er i meget velbevaret tilstand, og jeg ved det, for jeg har lige været dernede for at bjærge nogle vigtige papirer fra en lastbil'. Han sagde, at han havde arbejdet for den amerikanske stat. Der er endvidere beretning om, at vraget har skiftet position, rampen har skiftet position, osv. Der har været stor aktivitet på stedet, og alt hvad der har befundet sig der af militært udstyr, er for længst fjernet. Traktaten har med andre ord skaffet dem arbejdsro.

Amerikaneren Gregg Beames var med på den dykker-ekspedion, som Jutta Rabe deltog i. Det blev sagt om manden, at han var den person, der skulle sikre, at svenskerne lavede deres cover-up rigtigt. Han kom endvidere op med en masse penge. Under ekspeditionen fandt der imidlertid et besynderligt optrin sted. Der opstod nærmest et mytteri, og Jutta Rabe fik besætningen på hendes side og gennemtrumfede modigt, at metalstumperne fra eksplosionen kom med op. Gregg Beames havde forsøgte at forhindre det.

Ideen om indkapsling i beton var en besynderlig tanke. Det minder om de indkapslings-teknikker, man bruger ved nedsmeltning af atomkraftværker. Den førnævnte russiske agent, Hannelore Marek, nævnte, at der var atombatterier til de omtalte 'rumvåben'.
Det kan anbefales at høre hele interviewet med Henning Witte, som journalisten Henrik Palmgren fra Red Ice Radio lavede med ham i 200?
http://www.youtube.com/watch?v=WFcxmvY2-f0&feature=relmfu

Der er mange flere oplysninger, som han kan give om MF Estonia og de mærkværdige forhold omkring denne sag, som vi synes at have glemt med årene. Det kan dog nævnes, at han ret forudsigelig de efterfølgende år fik problemer med at udøve sit juridiske erhverv. En række forskellige anslag blev gjort for at miskreditere ham. Filmen 'Baltic Storm', som han havde skrevet forlæg til, blev kritiseret sønder og sammen, selvom det faktisk er en ganske god film. Den blev i omfattende stil forhindret fremvist, og i Sverige har den aldrig været vist. Hykleriet og hysteriet blev efterhånden lidt for grelt. Den danske overlevende, Morten Boie Hviid, udtalte til Politiken:
'Jeg mener ikke, det er umoralsk at lave en film om 'Estonia's forlis. Og jeg har da også tænkt mig at se 'Baltic Storm'. Selv om der er stor risiko for, at filmen er lavet på en måde, som vi ikke bryder os om. Vi er nogle, der har haft det så tæt inde på livet og som har betalt en meget stor pris for det. Men derfra til at kritisere, at der bliver lavet en film om det, er simpelt hen ikke berettiget'

I dag er der tilsyneladende gået JFK og Olof Palme i sagen, og den bliver muligvis aldrig officielt opklaret trods tonsvis af indicier på, at der er noget, der er rivende galt. Eller man skulle måske snarere end Olof Palme sige Mona Sahlin og Carl Bildt, der begge har spillet deres aktive roller i det efterfølgende cover-up. Men det vil jeg overlade til Henning Witte at berette om. 


_____________

Om Palmemordet se danskeren Ole Dammegaards overvældende reseach i sin bog Coup d'Etat in Slow Motion.  Grundlæggende opklarer han Palmesagen, helt uofficielt, men særdeles overbevisende.

Det kan også anbefales at høre/se det video-interview, som Radio Paradigmet lavede med Ole Dammegaard, hvor han uddyber detaljer om motivet for sænkningen af MF Estonia. Ombord på skibet var 70 svenske politifolk, der var på vej hjem efter en konference i Estland. Alle havde en potentiel viden om forbindelsen mellem det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO og Palme-mordet. 

En event af denne type og omfang bliver aldrig iværksat udelukkende med ét formål.

Om det nylige fokus, der har været på Sveriges tætte samarbejde med NSA se Sverige - en overvågnings-agent.

Kommentarer

  1. Som forfatter til denne artikel, der som ovenfor nævnt bygger på Henning Wittes omsorgsfulde og samvittighedsfulde udsagn og viden som advokat, kan jeg meddele, at denne blog er topscoreren i paradigmet.blogspot.com med 900 unikke hits.

    Taget i betragtning, at den er skrevet på det ultra-smalle sprog dansk, viser det noget om den enorme interesse - og relevans - som Wittes udsagn om denne betændte sag har haft. Og fortjener!

    De skyldige i mordet på 852 mennesker har gemt sig godt, men de kommer ALDRIG til at undgå eftertidens dom over deres perfide udåd. Disse folk skjuler sig stadig indenfor rammerne af den svenske stat, som for tiden strammer grebet om sine borgere.

    SvarSlet
  2. den danske tekst skal stå øverst

    SvarSlet

Send en kommentar