Uden Logos


af marco_hanuman, the blogger



I Fanefjord Kirke kan man se dette herlige kalkmaleri. Billedet er malet i den tidlige middelalder af en gruppe tilrejsende tyske malere, der senere blev kaldt for Elmelund-mesteren (selvom de var i flertal), og deres værker kan ses i kirker på Møn og omegn.



Flokken til venstre følger St. Peter til Himmerig, og de ser underligt nok en anelse misfornøjede ud ligesom St. Peter selv. Man tænker lige: er der noget lorent-lunkent ved Himmerig? Er det et sted for middelalderens forestilling om politisk-spirituel korrekthed fuld af korrekthedens kedsommelighed, Dydsmønstrenes Dystopia? Flokken til højre følger Djævelen med horn på hoved og knæ. Et par af flokken har nærmest et smørret grin på ved udsigten til at blive opslugt af Skærsilden, herligt afbilledet som en gigantisk mund så stor, at der ikke er plads til andet. Kræet skal heller ikke gå rundt i landskabet, men skal bare ligge der med dårlig ånde og blive fodret.

Billedet er en illustration af middelalderens forestilling om Verden. Himmel og Helvede var også dengang en ideologisk konstruktion beregnet på at skræmme og lokke. Hvis du ikke havde gjort dig fortjent til Himmerige, blev du kylet i Helvede. Sagde de ovenover, troede de så nedenunder. Fortjenesten bestod i at opfylde den tids kvote og norm for korrekthed, og straffen bestod i at udvise ulydighed overfor samme. Fremstillingen af Himmel og Helvede udgjorde det middelalderlige styresystem af menneskelige sjæle. På sin vis er dette bastante og firskårne enten-eller-billede til påvirkning af menneskelige valg og adfærd mere ærligt end vor tids ditto - uanset dets naive udtryk. Målgruppen (som det hedder i dag) udgjordes af simple bønder og håndværkere, hvoraf størstedelen var analfabeter. Mere skulle der ikke til end at male en mund med hugtænder på størrelse med en branddam for at afskrække folk fra at overveje afvigelse fra det foreskrevne - hvis man ellers kan bruge ordet foreskrift, når det drejer sig om ikke læsende og -skrivende.

Kristendommens store kup fra romerriget over vikingetiden til middelalderen bestod i kuppet af historierne og billederne. Fortæl dem en skrøne og vift dem om næsen med en fane, og de vil tro dig, de vil følge dig, de vil undskylde dig, de vil tilbede dig, de vil gøre ALT, hvad du finder på at befale. Kupmagernes virkemidler var skyld, skam og frygt og en god portion ondsindet bedrag. Det ideologiske og billedlige gods var ublufærdigt stjålet fra de hedenske kulturer, som de okkuperede - og solgt som noget særligt, unikt kristent.

Se fx billedet af Gud, der skaber havdyrene. Her skal der selvfølgelig også være en fisk med patter - eller et kvindfolk med skæl og hale, alt, som man tager det. Havfruer har ved gud ikke noget med kristendom at gøre, for det er stjålet gods fra et folkeeventyr. Måske har de tyske malersvende bare hygget sig over en kande øl eller to. Lidet anende, at den såkaldte videnskab 950 år senere skulle komme op med genetisk teknologi til at reproducere misfostre, som de, der beskrives og afbilledes af antikke kulturer. Bare sådan for sjov, og fordi de kan, ikke fordi nogen har brug for at færdes i et freak show af kimærer.



Der er i hvert fald én afgørende forskel og nyhed under solen. Den naive uskyld i de gamle billeder og fortællinger er forsvundet. Tilbage er ikke andet end klam kynisme. Design har afløst det kunstneriske håndværk. Agenda-befængte bestillingsværker har afløst det fabulerende udtryk. Snedig beregning i ord og billeder er alt, hvad der er tilbage. Det er svært at tilsløre længere, at billeder og fortællinger er ren FAKE, så fakekulturens eneste chance på den korte bane er den massive, totalitære uophørlighed, der pumper løs på alle kanaler, dag og nat, så ingen får tid og kræfter til at stoppe op og betragte den malstrøm, der skyller dem videre, videre ...

Middelalderens bønder var analfabeter, rent bogstavelig og skriftligt verbalt. Men nutidens mennesker er lige nøjagtig lige så analfabetiske, om ikke værre, når det gælder om at læse sammenhænge, meninger, hensigter. De har lært at læse tekster og afkode billeder rent overfladisk, men de har ikke forstået det bedrag, der gemmer sig bag farver, former og ord. Deres naivitet består i at tage for pålydende og spise op, hvad der serveres på tallerkenen. De lever i Løgnens Helvede, men de mener, at de er i Paradis. Det kunne i øvrigt være en anden tolkning af billedet med den store mund: de fortabte drager til Helvede med et smil på læben, for de ved ikke, hvad der venter dem.

Også vor tids mennesker er forledt til at forveksle Himmel og Helvede. Så stærke og overbevisende er de falske billeder og forlorne ord, at et folkemord opfattes som en velsignelse, mens folkemordets anklagere selv er under anklage.

Som Poeten Ezra skrev:

Hos Usura
har ingen mand malet sit paradis på kirkevæggen
harper og lys
eller jomfruen der modtager budskabet
og hendes glorie, der blev skabt til at modstå overgreb



Uden Logos

Det begynder at stå klart, at der mangler noget altafgørende og fundamentalt i denne Verden. LOGOS er fraværende som norm og styrende faktor.

Uden Logos er Verden fyldt med vanvid og kaos. Det er Kali Yuga beskrevet i svulstige vendinger i skrifter fra folk, der både kunne læse og skrive i en fjern fortid, og som så det ankomme. Det, som nogle kalder for en Verdensorden, er det modsatte: organiseret kaos.

Uden Logos hersker løgn over sandhed. Selve ordet sandhed er bandlyst og erklæret irrelevant (der findes ikke sandhed, for alt er jo relativt) og som minimum latterligt umoderne. Sandheden er ilde hørt, løgnen høres med vellystighed.

Uden Logos hersker fejhed over mod. At bruge ordet sandhed og at insistere på at afløre løgn, når den forekommer - hvilket vil sige uophørligt - vil kræve stort mod i dag. At lyve kræver intet mod. Menneskelig meningsdannelse er sovset ind i en klæg suppedas af fej journalistik, der, uden at forholde sig undersøgende, har solgt ud til den globalistiske agenda og dens menneskeforagt.

Uden Logos drager vi i korstog optændt af hellig selvretfærdighed for at ombringe mennesker, vi ikke kender, og som aldrig har gjort os fortræd. Hvorfor? Vi ved det ikke engang, vi kender ikke årsagen, men vi har fået besked på det, vi har hørt, at de er onde, og vi vælger at tro på, at vi derfor må være gjort af godt stof, og at folkemord er til for folks egen skyld.

Uden Logos er samvittighed sat ud af spil. Anti-Logos er et mord på menneskelig samvittighed. Mennesker opdrages og forføres til at te sig som funktionelle sociopater. På afstand af magtudøvelse er mennesker stadig mennesker, men på de bonede gulve og hellige haller, i systemets kontrolrum, hersker sociopati.

Uden Logos hersker meningsløshed. Logiske fejlslutninger, falske argumenter - alle 76 af slagsen - accepteres uimodsagt som gyldige udsagn. Vidtrækkende konklusioner og beslutninger udmøntes i destruktive handlinger på baggrund af formodninger og postulater. Fordi det kan påstås uimodsagt, at nogen kan formodes måske med stor sandsynlighed potentielt at have gjort noget, har vi ret, har vi nærmest en højhellig forpligtelse til at smadre disse nogen. Og det var russerne og især deres præsident, der gjorde det!

Uden Logos hersker fravær af retfærdighed. Magten kan ikke drages til ansvar og bliver ikke draget til ansvar for dens ugerninger. Vi mangler et offentligt sprog for definition af ugerninger, for det sprog, der i fordums tid eksisterede til formålet, er vendt på hovedet. Retfærdighed kan ikke tilstræbes og vil ikke kunne ske fyldest, når ingen kan tale om uretfærdighed.

Uden Logos hersker dumhed. Vi kan ikke vide længere, for vi ved ikke, hvad viden er, hvor den kommer fra, og hvad vi i så fald skulle stille op med den, hvis vi faldt over den ved et tilfælde. Universiteter lærer ikke folk at tænke, men fodrer den studerende med tænkte tanker fra tænketanke. Ideologi har afløst ideer. Designerinformation har afløst vidensformidling. Historieskrivning er et mausolæum for imperial selvforherligelse.

Uden logos er frihedsbegrebet det samme som bekvemmeligheds-eskapisme. Nogen er fri fra ansvar, fri fra de regler, de selv har begået, fritstillet med gyldne håndtryk, fri til at bedrive slavehandel, fri til at rage løs på små drenge og piger, fri for samvittighed, moral, fri for at skulle se sine ofre i øjnene, frie til fri bar og frit tag-selv-bord.

Uden Logos indtræder korrekthed. I et korrekthedssamfund hersker kommissærer og meningstyranner. I stedet for viise forordninger i overensstemmelse med naturen og kosmos og med Logos som formidlende led, er mennesker nødsaget til at færdes i en kvælende og parasitisk sump af teknopornokrati. Logik er herefter et på forhånd givet svar på essentielle spørgsmål, der først burde være stillet i en vidensproces, uden hvilken al viden bliver til et facit, der dikteres af de, der kalder sig de korrekte.

Uden Logos har naturen ingen stemme. Det menneskelige samfund er som en dødssejler, en flyvende hollænder, der bliver kastet hid og did af tilfældige bølger og bemandet af spøgelser fra fortiden. En unaturlig lovgivning stadfæster ved århundreders dannet præcedens, at de magtesløse straffes for det, som de magtfulde har begået.

Uden Logos, intet overskud, ingen velstand, ingen frugtbarhed.
Som poeten skrev: 

Hos Usura
står synd mod natur
her er dit brød for evigt rådne stumper
uden bjerg-hvede og kraftigt mel

I ågerkarlenes univers er gæld og kaos som GMO-sæd sprøjtet med Round-Up. Ingen af disse bærer frugt til næste år.

Uden Logos er parlamentet befolket med ågerkarlenes håndlangere, folkemordets fejekoste og løgnens lakajer. I korridorerne sniger mediernes ådselsædere sig rundt på udkig efter en luns råddenskab. Politik og journalistik er en cirkulær fødekæde, hvor begge lever af hinandens afføring og opgylp.

Uden Logos æder vi allesammen lort. Tallerkener og skåle flyder med kemisk affald og vandglasset indeholder giftrester i tilladte mængder - en sådan tilladelse i sig selv vidner om fraværet af Logos. Antikrist, AntiLogos. I tilfælde af organisk overbelastning af menneskekroppen tilbydes substanser i form af piller og fluidi, der indeholder uorganisk materiale blot i endnu større koncentration ud fra et postulat om, at forgiftning skal behandles med gift.

Uden Logos er dit tag over hovedet en usikker ting.
Poeten skrev:

Hos Usura
bor har ingen mand i et hus af sten
med stenblokke godt skårne og vel tilpassede
så deres form beskytter deres ansigt

En spekulativ boligkarré af beton, stål, aluminium og glas i Fancygade bliver bygget til at holde i 30 år - ikke engang en menneskealder. Til gengæld sælges den for en pris som en mindre herregård derude, hvor kragerne vender. Med udsigt over havnen og altaner både til gården og til gaden, som er ubrugelige, da der blæser en vestvendt orkan på 6. sal på Hipster Alle 117.

Uden Logos hersker terror. Krigen mod Terror er udtænkt, startet og varetaget af terroristerne selv. Terror er et officielt godkendt globalt og lokalt styresystem, selvom det officielt er bandlyst. En omvendt psykologi benævner terrorens ofre som skyldige i terror og terrorister som heltemodige forkæmpere for folkets frihed. Et mindre problem, der er til at leve med, er, at folket er afgået ved folkedøden, når befrielsen ankommer. Til gengæld er der god plads til de få overlevende, for der er masser af tomme huse, ugens tilbud, et 'kraftigt håndværkertilbud', som de siger i annoncerne.

Uden Logos hersker hjemløshed og etnisk masseødelæggelse. En lind strøm af krigsofre i ufrivilligt selskab med klamme opportunister bestukket og med menneskehandlerpenge på lommen er dirigeret i samme retning. Lad ikke en god gang dekonstruktiv kaos gå til spilde, for krigenes ofre er både udkantsmenneskene og de in-house-befolkninger, der var dumme og dovne nok til at godkende krigene. Det dobbelte kulturkaos er bonuspræmien for at være nyttige idioter for ågerkarlenes globalregime. Vi siger tillykke! 

Uden Logos er spiritualitet uden hoved og hale. Du fyrer fede med Buddha, du chanter med chillum, du lægger dit horrorskop iført hvidt lagen og røgelse med dine veganervenner, der ikke holder sig tilbage for aflivning af levende væsener - og hvis du siger, at planter ikke er levende væsener med intelligens og følelser, så får du det som obligatorisk hjemmearbejde til næste gang - du prædiker din pacifisme og ikke fordømmenhed, mens du fordømmer folk, der dømmer og diskriminerer (diskrimination = skelneevne). Hvad gør du, når de kommer og slæber dig ud af dit logi, voldtager din kæreste og datter, stjæler dine penge, bomber dit bagland? Vender du den anden kind til, som de sagde, du skulle? Hvor blev din positive tænkning af? Du hengav dig til den 'forbudte' følelse: retfærdig vrede. Skam tage dig!

Behøver vi at sige det? Uden Logos er vi alle fortabte. I begyndelse var Logos, som hedder Ordet. Der findes noget, der ER før alt det andet, der var og blev. Uden Logos er vi adskilt fra det at være. Vi er netop FRI, frit svævende som træer uden rødder, skibe uden anker, materie uden ånd henfalden i en klump kød uden årsag og formål (NB! materie betyder også væskende betændt væv). Vi er horeunger udenfor sidelinjen, hjemfaldne til hjemløshed, hudflettede til hudløshed.

Hvad kan vi stille op? Vi kan klamre os til en stump Logos som et stykke drivtømmer for ikke at drukne i et hav af Anti-Logos. Det nytter ikke at kræve Logos tilbage af de, der har bidraget til dets forsvinden, for de besidder det ikke selv længere. Heri består deres store fejltagelse: De troede, at de selv kunne eje det ved at frarøve andre det. Hvilket sørgeligt syn, for nu er de selv foruden. 

Giver det mening at sige: At tage Logos i egen hånd? 
Skulle vi hellere sige: At lade Logos tage dig i hånden?
Således ved enden af vejen, blindgyden, i midnatstimen,
således hængende på kanten af afgrunden med røven i vandskorpen.
Her vil vi begynde at fatte, hvad det vil sige at være uden Logos.
Og tage den derfra.


Kommentarer

Populære indlæg