Meningsforstyrrelse

af marco_hanuman, the blogger

Det kan siges uhyre simpelt. Fordi man ikke kan måle noget, der ikke findes. Der findes ikke nogen samlet offentlig opinion. Der findes kun simulation, fx. når en stak fodbold-hooligans går amok på modstanderne på eller udenfor stadion. Det findes måske momentant i en lynchmob, i gadens parlament under en voldelig revolution eller under lignende ekstreme forhold, hvor mennesker helt og holdent opgiver deres egen person til fordel for en dyrisk flokbevidsthed.

Men i disse ekstremer er tilstanden af folkelig opinion kunstig skabt, dybt manipuleret og baserer sig på reaktionær følelsesladning. De personer, der i beruselsens hjernedøde øjeblik hengiver sig som feje medløbere til voldelige handlinger i flok, er som regel ikke villige til at stille sig op bagefter stå til ansvar for det. De er ofte selv lidt overraskede over, at de kunne gøre det, og prøver efterfølgende at holde lav profil for ikke at blive gjort medansvarlige for flokkens overgreb. De ville aldrig have haft motivation til på egen hånd at overfalde en tilhænger af det andet hold på gaden eller skyde hovedet ud på repræsentanter for det styre, de ønskede at vælte, for så ville de være nødt til at se et andet menneske i øjnene i overgrebets øjeblik. Ikke med mindre de var hjernevasket, hypnotiseret eller betalt for det. Eller så mentalt og socialt svagpisseragtige, at de var nødt til at gøre det for at få respekt fra deres rockerbande og på denne måde tigge sig til et stykke ynkelig identitet.




Det nærmeste, vi kan komme på en ægte folkelig samlet opinion er blandt folk og nationer, der bliver angrebet af en tydelig fjende. På intet tidspunkt i Syriens historie har den syriske befolkning, der består af en særdeles broget gruppe af etniske og religiøse grupper, bakket så entydigt op om deres regering og præsident for som hel nation at forhindre udslettelsen af deres land. Her kunne man tale om folkelig opinion, for der er ikke noget medieskabt over den, hvilket står i stik modsætning til den fake-opinion, som ved samme lejlighed og i lignende situationer blev skabt i Vesten for at forhindre dens borgere i at tvivle, spørge og vide noget om, hvad der foregik og hvorfor. Vi mangler bestemt ikke eksempler i nyere tid på dette.

Så medier og dertil hørende analyseinstitutter, der hævder at være i stand til at kortlægge folkelig opinion, er fulde af fup. Det, de kortlægger, er ikke folkets dannede mening men effekter af diverse overgreb på folkets meningsdannelse. De måler, hvorvidt folket og segmenter af samme er tilstrækkelig møre af de fremførte kampagner, akkumulerede tilflydte informationer, manipulationer, løgnagtigheder, reklamefremstød, nudging ... eller hvilken teknisk betegnelse, der er passende for at beskrive den samlede hjernevaskervirksomhed, der aldrig fører til egentlig dannet mening/opinion men altid til mangel på samme.

Kortlægningen handler om at tracke, hvorvidt gylletanken er så fuld, at gyllefabrikanterne kan tage den videre til næste niveau. Hvis ét sæt meninger er på plads, er vejen banet for det næste sæt, der altid er værre end det forrige og det forrige igen. Grænsen for hvor meget lort, folk kan nedsvælge, er foreløbig nået, men mon ikke lige der er plads til lidt mere?

Vi får at vide, at vi lever i et demokrati med ytringsfrihed. Hvad skal folk stille op med ytringsfrihed, hvis de ikke er i stand til at ytre sig, eller hvis deres eventuelle ytringer ikke bliver hørt eller forstået? Egentlige samtaler, der er nødvendig for meningsdannelse, er systemantisk blevet forstyrret eller afbrudt, kapret, kuppet, monopoliseret, forurenet eller direkte angrebet. Ignorering eller latterliggørelse af folks forsøg på at danne sig en ærlig mening om virkeligheden er ikke ualmindelig. Det er normen. Hvad skal folk dernæst med postuleret demokrati, hvis folks meninger om deres liv regnes for noget besværligt bras, der står i vejen for det herskende teknokrati, der allerede har en plan for, hvor samfundet skal hen, og som modtager deres anvisninger fra globale styreinstanser, hvorved alt demokrati for længst er sat ud af spil. Men lad endelig rosset blive i troen.


Meningsforstyrrelse

Da højrefløjen i Danmark i 00'erne kuppede meningsdannelsen ved at hyle op om smagsdommeri, udskiftede de råd og nævn med egne råd og nævn og egne smagsdommere og blæste til kulturkamp ved bla. at indføre en latterlig kulturkanon, der var ligeså relevant som at kåre stegt flæsk med persillesovs til den danske nationalret. Fogh-Rasmussens statskup, der førte til dansk engagement i en række aggressive og iflg. international lov totalt ulovlige amerikanske krigshandlinger, fandt sted simultant og synkront med Fogh-Rasmussens store forbillede Tony Blairs destruktion af det britiske Labour-parti (> New Labour). Umiddelbart efter gentog fru Botox, Helle Thorning-Schmidt det samme med det danske Socialdemokrati, og efterfølgende blev tæppet trukket væk under resten af venstrefløjen, da Socialistisk Folkepartis ledelse godkendte landsforrædderiet og den bevidste vildledning af den danske befolkning, der udspandt sig omkring salget af DONG Energy til Goldmann Sachs.

Hvis man havde informeret folk på hæderlig vis, givet befolkningen mulighed for at danne en mening og dernæst spurgt den og givet den mulighed for at ytre sig, ville et flertal have underkendt politikernes beslutninger. Det samme ville have været tilfældet i salget af DSB driftskoncessioner til Arriva. Resultat: uberegnelig drift og galopperende billetpriser. Det er bestemt ikke tilfældigt, at offentlighedsloven i samme periode blev lammet, så folk ikke længere kunne udbede sig indsigt i politikernes beslutningsprocesser, for mage til pinagtigheder i nyere dansk politik skal man lede længe efter.


Landpirater

Al privatisering er et tyveri. Hvor svært kan det være at forstå, hvis man forstår et ords betydning? Hvis jeg går over til min nabo og siger til ham: jeg tror lige, at jeg privatiserer din garage, så betyder det på almindeligt forståeligt menneskesprog, at jeg stjæler noget fra min nabo, fordi jeg ikke gider at bygge en garage selv. Hvis en stat tillader privatisering af ejendomme, virksomheder, ressourcer, som staten har varetaget på nationens vegne og med borgernes tillid, så betyder det, at den godkender et tyveri af offentlig ejendom på borgernes bekostning. Et sådant tyveri kan kun finde sted via en korrumpering af centralt placerede statslige embedsmænd og politikere. Sagde du Bjarne Corydon og hans daværende chef, Thorning-Scmidt? Privatisering er piratvirksomhed - punktum! Pirater/sørøvere blev af det Britiske Imperium af samme grund kaldt for privateers. De var med andre ord en stak slyngler hyret af Staten/Kronen til at privatisere = plyndre løs på vegne af deres royale opdragsgivere med egen fortjeneste stukket ned i lommen.

Sammen med tyveri hører løgn. De to nævnte tilfælde af statsgodkendt tyveri blev akkompagneret med direkte vildledning. Vildledningen foregik både internt og eksternt og var rettet mod både partimedlemmer i de partier, der var med til at godkende forbrydelsen og dernæst mod den befolkning, der skulle sluge den blå pille og se den ejendom, de som skatteydere havde været med til at opbygge, forsvinde ned i lommen på private firmaer, hvor af det ene var en notorisk finansmafia med en perlerække af finansterror og økonomisk piratvirksomhed bag sig. Hvilket også betød, at man intet, absolut INTET havde lært af finanskrisen i 2009, hvor netop firmaer som det ovennævnte plyndrede Verdensøkonomien for et beløb med så mange nuller, at vi står af. Eller havde visse personer alligevel lært noget: at gik den én gang, så går den igen-igen (psykopaters og seriemorderes logik).

Det er heller ikke tilfældigt, at venstrefløjen i samme periode - i USA svarer det rundt regnet til Obama-perioden - blev EU-tilhængere og de bedste støtter for EU-teknokratiet, den europæiske division af det Globalfascistiske Projekt. Højrefløjen var allerede på plads her, men nu manglede projektlederne bare at vride hovedet om på venstrefløjen. Fru Botox' karriere udspringer af EU-kratiet, og hendes indgiftning i britisk New Labour via søn af alle tiders mest korrupte Labour-pamper, Neil Kinnock, må afføde et par tanker.

Det er heller ikke tilfældigt at venstrefløjen, der i forrige årtusind var erklærede krigsmodstandere og fredsbevægende, nu blev forvandlet til et krigsliderligt heppekor for NATO's og USA/CIA's globale bølleoptøjer. Igen står der Obama som overskrift, og han fik som bekendt Nobels fredspris for det! Det fortæller en historie om både Obama og den korrupte fredspris. Folkemord, statskup og terrorisme blev ved dygtig markedsføring politisk korrekt og emotionelt lækkert. Og vi gentager: Højrefløjen var allerede på plads her, men nu manglede projektlederne blot at vride hovedet 180 grader rundt på venstrefløjen. Hvilket gik fuldstændig smertefrit, da venstrefløjen altid har har været til falds for det velplacerede emotionelle input. De tænker aldrig, de reagerer altid. At de kalder det for tænkning er irrelevant, det er bare en særlig æggehoved-agtig måde at være stupid på.

Jamen, hører jeg ovre fra hjørnet, så har vi jo Enhedslisten og Alternativet, og de er jo helt anderledes. Cmon! Enhedslisten er det ikke værd at spilde ret mange ord på, for deres eneste funktion er at opsamle de SF'ere, der blev røvrendt af deres kompromitterede eksparti og at opsamle og stuerense de gammel-ny-kommunister, der stadig mener, at proletariatets diktatur med tilhørende folkemord er OK, selvom man ikke behøver at skilte med det. Udover det får de aldrig noget væsentligt at skulle have sagt. Og så er det stakkels Alternativ. Hvis alternativet består i at være lige så forelskede i det korrupte teknokratprojekt, EU, som Venstre, de Radikale og Socialdemokratiet, så er det løb kørt. Og hvorfor mener de det? Fordi Dansk Folkeparti mener det modsatte, og så mener de det modsatte af det modsatte. Ren reaktionær ynk! Alternativet er et designer-koncept, hvor det Radikale Venstre er sprøjtet på ny dåse beregnet for hipstere - tilsat lidt grøn fascisme og lidt NGO-suppe og en god gang politisk korrekthed. Om få år vil de være glemt, for ordet 'alternativ' har en ikke særlig lang sidste holdbarhedsdato. Bevis det eller forsvind! Alternativ für Deutschland, uha-uha, så taler vi om helt andre boller på suppen ...

Det er heller ikke tilfældigt, at - må man vel nok sige - yderst genkendelige fjendebilleder fra forrige århundrede/årtusind er blevet støvet af og relanceret. Vi skal nu igen-igen på vegne af det anglo-amerikanske oligarki hade russere og kinesere - og læg dertil iranere, syrere, libyere, malaysiere, nordkoreanere, filippinere, yemenitter, østukrainere, tjekker, ungarere, venezuelanere, cubanere og lad os skyndsomst afkorte den omfattende liste af ... ja, af hvad? Af folkeslag, nationer, landområder, befolkninger og især disses regeringer og ledere, der har tilladt sig at træde i karakter på deres folks vegne, ytre betænkeligheder og antyde ulydighed mod USA's overgreb på deres - skulle man egentlig mene - indlysende ret til selvbestemmelse. Overgriberne er af en anden mening, og siden de har været så generøse at forære os disse herlige genbrugs-fjendebilleder, så mener vi som indbyggere i deres interessesfære selvfølgelig det samme, ja vi gør sørme så ...


Paranoia

Med andre ord: selve retten til at danne en mening, at have en opinion, regnes af de unipolære meningsmonopolister som en ulydigheds-forbrydelse, som de til enhver tid uden varsel og begrundelse som global lovgivende, dømmende og udøvende institution har ret til at slå ned på. Hvilken legitimitet, denne selvudnævnte mega-institution nogensinde har haft, er aldrig fremgået. Onde tunger vil hævde, at uklarheden består i, at legitimiteten aldrig er blevet givet men er blevet stjålet og postuleret.

Det er her menings-monopolisterne røber sig selv. Deres skinsyge og kontrolsyge kender ingen grænser, og de sover ikke godt om natten. De interesserer sig aldrig for det, som de kalder folkelig opinion, fordi de bekymrer sig for folk. De gør det udelukkende, fordi de lider af konstant paranoia. De ser folkelig meningsdannelse som en trussel. De er bange for deres folk. De ser hellere, at deres folk udbryder i borgerkrig og myrder løs på hinanden, end at de i fred og fordragelighed og med det overskud, det skaber, vender sig imod DEM ved at nægte at medvirke til DERES ugerninger. Så enten skal folk manipuleres og gerne ved hjælp af falske narativer til at mene noget helt bestemt i én og samme retning, eller også skal de forvirres så grundigt, at de mener en million ting i lige så mange forskellige retninger. Hvis de ikke har en mening om noget som helst, fordi de ser fjernsynsunderholdning, spiller computerspil, gokker den af på Fjæsen og Insta eller snapchatter på mobildildoen, er det også fint.


Pseudovidenskab

Alle socialpsykologske studier af mennesker som individ og i flok er i bund og grund forundersøgelser til manipulation. Sociologi, etnologi og antropologi som (pseudo-)videnskaber har alle deres udspring i studier, der blev foretaget under 2. Verdenskrig. De var simpelthen en del af efterretningsvæsenet som helhed, og deres resultater blev brugt til at vinde krigen. Efter krigen var der et helt korps, der blev arbejdsløse, men da studierne var gjort, og da viden beregnet til massekontrol var under opbyggelse, blev de kanaliseret ind i det såkaldte civile liv. De blev til videnskaber, selvom de egentlig blot var agenter for efterretningsvæsener.

Der kan argumenteres for, at det civile liv og de civile videnskaber, humaniora, aldrig blev civile, da 2. Verdenskrig aldrig sluttede men umærkeligt gled over i Den Kolde Krig. Tavistock-instituttet var stadig aktivt og i 50'erne dannedes Frankfurterskolen med dens sammensurium af marxistiske social-psykologiske studier beregnet på at skabe viden til undergravning af den HELE den Vestlige Civilisation. Visionen var gradvis indførsel af det globale tyranni og slavesamfund, som sovjetkommunismen ikke formåede at skabe, da den dumme arbejderklasse ikke havde forstået det materialistisk-historiske formål, som marxisterne havde tildelt dem. Igen bekyrede æggehovederne sig aldrig om, hvad folk ønskede, men hvordan de kunne bringes til at ønske. Folk og samfundsklasser var midler, ikke mål i sig selv. Det er næppe tilfældigt, at instituttet opstod i samme by, hvorfra kabbalisten Jacob Franck, bankier-oligarken Meyer Amschild og illuministen Adam Weisshaupt opererede og på hver deres fordækte måde udøvede magt / social kontrol. Fællenævneren var bag kulisserne, fra mørket og i skyggerne at kontrollere folkenes meningsdannelse og derved gøre folk i stand til ... hvad som helst, bogstavelig talt. Hvilket inkluderer handlinger, der er i lodret og uhyggelig modstrid med folkenes egne interesser. Eksempelvis krigsførelse, der aldrig er i andres interesse end pengemændenes og de politikere, spindoktorer og medier, som de har korrumperet. Hvis du tænker sort kabbalistisk magi, så har du fat i den rigtige ende.

Alle de analyseinstitutter, der leverer Small eller Big Data om folks gøren og laden, al aflytningsvirksomhed i NSA og Echelon-agtige projekter, al data-mining i Google-Facebook-Twitter-Instagram og al teknokrati-tænkning er overordnet set en syg, gammel vision om at omskabe ALT menneskeliv til én stor programmerbar og kontrollerbar MASKINE. For at kunne gøre det, skal mennesker først rippes for menneskelighed. Mennesker skal lære at agere som dyr, robotter, zombier, retards, psykopater eller små børn. Folk er bange for aliens fra outer space, men de burde snarere være bange for det mest alien for menneskelivet, der tænkes kan: teknokratiet (the machine world).

NB! Der ligger ingen teknologiforskrækkelse i udsagnet. Der ligger en velbegrundet betænkelighed over den måde, hvorpå teknokratiet har tænkt sig at bruge teknologien mod folk og ikke til gavn for folk. Teknologi er hver godt eller skidt, menneskelige og umenneskelige intentioner er gode eller onde. Og jeg orker ikke her ørkesløse diskussioner med neo-buddhistiske relativister om, hvorvidt ondskab findes eller ej. Ondskab findes, punktum! Og jeg står inde for og definerer, hvad jeg bruger ordet til.


Et tankeeksperiment 

Forestil dig en situation, hvor folk fik reel mulighed for at skaffe sig information om den verden, de levede i, og hvor de herefter blev spurgt til råds uden bagtanker, om hvilket liv de ønskede sig. Ja, jeg ved det, det er på næsten alle måder utænkeligt, at noget sådan skulle tage form under de nuværende forhold, men det er gavnligt og endog nødvendigt, at vi gør os de tanker, at vi visualiserer den slags for ikke at synke ned i den globalistisk-teknokratisk transhumane malstrøm. Manifestering forudsætter visualisering.

Hvad er meningen med livet? plejer at være klicheen af en formulering af det ultimative spørgsmål. Well, for at blive lidt mere jordnær, så kan vi være sikre på, at denne mening ikke åbenbarer sig, med mindre vi ved egen indsats danner os en mening om virkeligheden, og vi har ikke tid til at vente på, at nogen kommer og danner en sådan for os. Ejheller skal vi regne med, at nogen kommer frivilligt og forærer os de nødvendige informationer, der skal til for at danne en mening. Hvis viden er magt, så er andres uvidenhed ikke at foragte. Vi er nødt til selv at opsøge denne viden og i visse tilfælde hacke os til den. Men i de allerfleste tilfælde er denne viden direkte tilgængelig - folk er bare for dovne til at dreje hovedet og for dumme til at forstå, at DR og TV2 ikke bare serverer det som TV-dinner for dem.

Det duer ikke i Livets Skole - uha for en klichée fra en konfirmationstale - at skrive af efter sidemanden, og der er ingen genvej til facit. Vi kan sagtes spørge om hjælp, og hjælpen kan sagtes leveres, men det kræver, at vi bliver i stand tilat stille de rigtige spørgsmål til de rigtige hjælpere. Der er en hel del derude, der byder sig mere eller mindre skamløst til men der er kun ganske få, der leverer varen uden bagtanker. Én ting er sikkert: lad være med at spørge Far og Mor Stat og de såkaldte 'eksperter' der stilles til rådighed fra det hold. Lad være med at forvente, at de kommer og redder os allesammen fra ... ja, fra hvem? Fra Far og Mor Stat og dens eksperter, guddødeme! Hvis Staten og Systemet er selve problemet, hvordan kan vi gå og tro på, at det er herfra løsningen ankommer? Blot et så simpelt spørgsmål-svar og den erkendelse, der ligger bag, synes at være udenfor rækkevidde for de allerfleste mennesker. Det vil tage dem et menneskeliv at nå dertil, og det er endog under forudsætning af, at de har impulsen og drivet til erkendelsen, hvilket i vores del af Verden kun indfinder sig under ekstreme betingelser. Det er ofte en akut krisesituation, der skal til for at bryde illusionen. Forandringen lige nu synes at komme fra de steder i Verden, hvor folk i generationer har levet i kritisk overlevelseskamp og har været direkte udsat for imperialismens grimme fjæs. Og de ydmyge skal arve verden ...

Indrømmet, der er for langt fra den nuværende situation til den ovenfor antydede, hvor folk er velinformerede og bliver spurgt til råds. I stedet for kunne vi spørge, om vi kan få øje på bevægelser i retning mod bedre informerede befolkninger, hvor deres ledere spørger dem til råds motiveret af egentlig bekymring for folks velfærd. Her bliver svaret et andet og mindre nedslående.

Et lille snydetrick, hvis man skal spotte, hvor i Verden, der er bevægelser i den retning, er at studere, hvor Vestens lederskab og dets medier mener, at der er noget 'ondt' på færde, som de mener, vi skal blande os i. Ej, den var lusket ;-) Vi springer simpelthen over, hvor gærdet er lavest, men se engang om det ikke virker! Og det gør det, fordi Imperiet, der ønsker at omskabe menneskeheden til en kæmpestor maskine, SELV er en maskine. Maskinen er ikke kreativ, den har ingen skaberkraft, den har kun én éneste strategi, som den har forfulgt alle dens dage gennem alle århundreder. Den ejer ikke fantasi, der ejer kun snedighed, hvilket ikke er det samme.

Og nu tænker du måske, kære læser, kommer den lange liste med eksempler. Men nej, det er her, vi står af og overlader det til dig, der således udrustet med et simpelt redskab vil være i stand til at finde rigeligt med eksempler. Du kan også læse baglæns i paradigmet.blogspot.dk, for der er myriader af eksempler. Du kan også med stor fordel gennemse/-lytte Radio Paradigmets tre serier med den utrættelige og uafhængige geopolitiske kommentator Claus Spenster, der har gjort det til sit varemærke at finde alle tegn på Imperiets fald. Se også samtalen med finansmanden Mads Palsvig. Lad imidlertid være med at lede efter fuldt flyvefærdige modeller i en Verden af ufuldkommenheder og begyndende tiltag. Selv små ryk i den rigtige retning kan føre til meget. Når folk først oplever forskellen mellem imperialismens, revolutionernes, krigstidens og koldkrigens knugende århundreder og de åbninger i muren, hvorigennem der omsider flyder liv og luft, så vil de ikke finde sig i at blive bombet tilbage til stenalderen igen.


Det andet vindue 

Vi er ved point-of-no-return og befinder os i det vindue i tid, som seeren Rudolf Steiner beskrev for 100 år siden. Han så 2016-26 som tidslommen, hvor menneskeheden ville få endnu en chance for at bryde den forbandelse, der hvilede over den, og som slog igennem for fuld kraft ved udbrudet af 1. Verdenskrig med alle de bestialske hændelser, der udspandt sig simultant, og som bragte ikke blot Europa men hele Verden ud af fokus via kaos.

Steiner var ingen new-ager, og han dyrkede ingen flipseancer med flagrende gevandter med positiv tænkning og feel-goodness. Udover at give Verden et organisk landbrugssystem, et organisk skolesystem og praktiske anvisninger til et sundt liv iudførte han 30 års intense studier i at forstå, hvad vi ville kalde for skinbarlig ondskab - noget som newagere konsekvent undgår. Han brugte betegnelsen fra den oldpersiske filosofi, Ahriman, der ganske vist kan kaldes for inkarneret ondskab, men med en langt dybere forståelse af ondskab end den standard-kristne / manikæiske forståelse af godt og ondt. Der er mening med galskaben/ondskaben, når man læser Steiner, han løber ikke hylende bort, han ser den i øjnene, han åbenbarer dens virke og formål, han afkryptiserer den - selvom folk generelt anser ham for kryptisk.

Ahriman er den blå kraft i modsætning til den røde kraft. Plottet i filmen The Matrix er taget lige lukt ud af en forelæsning af Steiner. De røde blodårer i mennesket transporter liv til organismen i form af oxygen. De blå årer transporterer død ud af mennesket i form af kuldioxid. Interessant i øvrigt, at CO2 indgår i den særdeles ahrimanske global-elites svindelnummer om menneskeskabt global opvarmning. Den ahrimanske kraft er den meningsforstyrrende dødskult, der har knuget Verden i århundreder. Det er en spirituel, transdimensional kraft, der manifesterede sig på særdeles ikke-spirituel og fysisk vis i det 20. århundrede. I The Matrix vækker den røde pille til den de-illusoriske virkelighed for adepten Neo/Kristus, og med den blå pille geninstallerer Ahrimans agent, Mr. Smith, forrædderen Judas/Lucifer Zypher i den arhimanske illusion kaldet The Matrix, Moderen, Kali, den Sorte Moder. The Matrix er maskinverdenen, det fuldbyrdede transhumane teknokrati, hvor al menneskelighed er myrdet. At den sidste enklave af non-illusorisk menneskelighed hedder Zion er svært at forstå som andet end Hollywoods (you know who) fingeraftryk på deres produkt - der by-the-way blev stjålet fra manuskriptforfatteren, en sort, kvindelig forfatter, hvis manuskript var The Matrix og Terminator i samme manuskript!! Warner Brothers stjal simpelthen hendes manuskript uden at betale en dollar for det, skar det over i to og sendte en stak advokater ud for at forhindre, at de blev sagsøgt.


Opinionsfabrikken

Og hvad har Hollywood at gøre med opinionsdannelse og manipulation med menneskers opfattelse af virkeligheden? Det må siges at være et spørgsmål, hvor svaret ligger lige til højrebenet. Svaret er ALT! Vi kan uden at blinke kalde Hollywood for den ahrimanske illusionsfabrik. Verden transformeredes i en hollywoodiseret virkelighed af uvirkelighed. Hollywoods overtagelse af nærmest hele den vestlige filmbranche skete i umiddelbar forlængelse af det vindue, som Steiner så lukke sig for 100 år siden. Efter 1. Verdenskrig var den europæiske filmindustri sønderbombet, for al energi var gået tabt i at føre krig, og der skete det, som oberst Mandell House havde lovet Woodrow Wilson: at USA efterfølgende kunne ommøblere et smadret Europa efter eget hoved og behov. Det var nøjagtig, hvad der skete, men det tog blot endnu en 1. Verdenskrig 2.0 kaldet 2. Verdenskrig til at fuldføre det. Hvilket Steiner også så og direkte advarede imod. Begge krige/folkemord var samme projekt i to etaper.

Reklamebranchens fødeland, USA, overtog herefter monopolet på meningsdannelse om Verdens Virkelighed.


  • Verdens forståelse af demokrati blev Yankee-Doodle og tyggegummi.
  • Verdens forståelse af økonomi blev $$$. 
  • Verdens energiforsyning blev styret af amerikanske olieselskaber. 
  • Den ilt, der før blev transporteret i de røde blodårer, indeholdt nu amerikansk tobak. 
  • Verdens forbrugsmateriale af spillefilm og popmusik blev produceret af amerikanere. 
  • Sikkerhedspolitik var herefter alt, der var sikkert for USA (NATO) og usikkert for resten af Verden. 
  • Verdens forståelse af garanti for fred (Pax Americana) var defineret af en stormagt (det nye ord for imperium), der efterfølgende blev garant for AL ufred i Verden. 

Mainstream meningsdannelse dags dato består i, at penetrere et jackstik i form af en buttplug you-know-where, hvorefter fuldt færdige amerikaniserede meningsudgylp vælter ud af organet i den anden ende. Anal-fabetisme har fået en ny betydning, for munden er blevet til en mælende røv, der udskider præfabrikerede, fækale intetheder fra en pseudokultur, hvor nihilisme er det filosofisk-ideologiske fundament.

Det, som Steiner især så, var, at menneskeheden ville synke fuldstændig ned i materialisme, hvorved den i løbet af 100 år ville opgive at være menneskelig. Amerikansk non-kultur er selve indbegrebet af materialisme. Da Ahrimans akolytter så, at lyset kunne tænkes at bryde igennem mørket - de kendte alt til de verdensenergier og den tidslomme, som Steiner talte om, de mente bare ikke, at folk skulle have noget at vide om det - satsede de ved at udføre et frontalt angreb på selve Jordens livsenergi. Vi kender det som 9/11. Det blev fulgt op ved at lukke Helvede aka det Ny Armageddon løs i Mellemøsten, i Centralasien og i udkanten af Europa.


Det første vindue 

Planen var allerede beskrevet på Steiners tid, og vi kender den som Albert Pikes brev til Mazzini - en amerikansk frimurerhøvding til en italiensk. Brevet er på sin vis et falsum og alligevel virkeligt, for uanset hvem der skrev brevet (jesuitten Leo Taxil?), så viser det ligesom Georgia Guidestones - hvem der så rejste dem? - at de store indgreb-angreb-overgreb på menneskeheden sker ifølge langtidsplaner gjort af mænd, der opererer i skyggerne. Ahrimans akolytter kendte også for 100 år siden til tidslommen, og også dengang blev den lukket ved at sende Verden ud i kaos. I det store skyttegravs- og gifgaskaos og syntetisk influenza, revolutioner, folkemord, sænkede oceandampere, attentater, statsfinansielle kup, oliesyndikalisme, undertrykt teknologi, royale familiefejder og imperiers systematiske ødelæggelse var det ikke muligt for noget menneske i gulvhøjde at danne sig et overblik og forstå, hvad der egentlig foregik. Kun ganske få kom på sporet og trængte igennem skærmen (fx. digteren Ezra Pound), men blev alle spottet og udmanøvreret på den ene eller den anden måde (Pound blev kaldt fascist og buret inde på en sindsygeanstalt i 10 år). Men efterfølgende er vi i stand til at forstå, at ALT var iværksat efter ønske og med planlægning af en ganske lille klike af oligarker med hovedsæde i det Britiske Imperium, der via bank- og efterretningsvæsen (der oprindelig er to alen ud af samme stykke, jf MI6 og British East India Company) brugte deres netværksgreb om USA (jf. Rhodes Round Tables) til at implementere Folkemordets Århundrede. En sand fest var det 20. århundrede - bankmændenes blodige banquet.

Lige før kejseren abdicerede, og det Tyske Kejserige lukkede ned og overgav sig til Weimarrepublikken, henvendte Steiner sig til kejseren og fortalte ham, hvordan landet lå, og hvad han skulle gøre for at bevare riget og undgå endnu en storkrig, hvor Tyskland atte ville blive ofret og gjort skyldig for det, som inderkredsen i det britiske establishment havde iværksat. Offeret er det lam, der må bære alverdens synd/skyld på sine skuldre - ifølge et stykke gennem-træls kabbalistisk magi kaldet 'håndspålæggelse', den perfekte forbrydelse, hvor offeret bliver til bøddel, og bødlen fremstiller sig selv som det uskyldige offer. Kejseren valgte at ignorere henvendelsen, og herefter skete nøjagtig det, som der blev advaret imod.

Kommentarer

Populære indlæg