Menneskeeksperimentet

Af marco_hanuman, the blogger

Når filosoffen Bertrand Russell talte/skrev om kulturerne, bruger han ofte ordet eksperiment. Det amerikanske eksperiment, det sovjetiske eksperiment, det socialistiske eksperiment. David Rockefeller brugte lignende udtryk om det maoistiske eksperiment (From a China Traveller, 1973). De store sociale rørelser siden revolutionernes tid var erklærede, indrømmede eksperimenter, og de milliarder, der var indskrevet i disse eksperimenter var altså rotter i en serie forsøg i stor skala. I kontrolrummet i eksperimentariet befinder sig altså et elitært segment, en globalistisk klike, som både Russell og Rockefeller tilhørte.

Sindbilledet på menneskeheden: indsatte i et galehus


Det er kernefilosofien i det Britiske Imperium, en tro på, at mennesker kan styres ligesom flokke af dyr. Darwinisterne og sir Francis Galton (Charles Darwins halvfætter), der i midten af 1800-tallet skabte eugenikken, mente, at evolutionen, når den først var studeret og forstået, kunne kommanderes i bestemte retninger. Det er meget betegnende, at de har en fast forankret ide om, at naturen aldrig kan overlades til sig selv, og at formålet med den naturvidenskab, der blev skabt under opsyn af The Royal Society, først gik ud på at studere for dernæst at voldtage.

De Store Eksperimenter - og den Franske Revolution danner den identificerbare start på den stribe eksperimenter, der fulgte i kølvandet - har med den vinkel for øje skabt generationer af menneskelige voldtægtsofre, der uden at blive spurgt om lov er blevet tvangsindskrevet i eksperimenter beregnet på at se, hvor meget man kunne byde mennesker, hvilke ekstreme perversiteter de ville lade sig rive med til, og på hvilke vanvittige måder de kunne tvinges eller forføres til at fornægte deres egen natur, kultur, tradition, deres menneskelige værdighed og deres basale behov.

Eksperimenterne lykkedes, og ufattelige lidelser har været omkostningerne. Vi ved, hvordan den Russiske Revolution og dens grundlag marxismen var kreationer af den anglo-amerikanske elite, og at aktørerne i skabelsen var de britske efterretningsvæsener og ultrarige Wall Street finansoligarker - sidstnævnte tilfældigvis alle sammen jøder - organiserede og finansierede dette eksperiment. Og nej, det var selvfølgelig ikke tilfældigt, for ud af den samme eliteskabte eventserie befandt sig også zionisterne, hvis succes var den britisk-zionistiske kreation i Mellemøsten, Israel, der fulgte i kølvandet på den anden hovedkreation i området, Saudiarabien. Begge blev overtaget som instrumenter for Imperiet af USA, da de manifesterede sig som det Nye Verdensimperium.

Det er interessant, at der som regel ligger filosofi og akademiske studier bag social ingeniørkunst. Darwinisme som videnskab - hvis man overhovedet kan kalde den det - og eugenik danner baggrund for briternes kolonikrige og deres patetiske white mans burden, hvor de ser sig selv som alfaderlige, godgørende hyrder for de løsgående flokke af brægende får derude. The Royal Society, det britiske hæderskronede videnskabsselskab med mange berømte medlemmer har gennem århundreder understøttet Imperiet i dets vidtrækkende forehavender. Psykologi og behavourisme danner baggrund for det 20. århundredes mind control. Læseheste med sygekassebriller dannede baggrund for overfaldet på Rusland. Frankfurterskolens sociale studier dannede baggrunden for nye bølger af social kontrol og en nye omgang sygekassebriller på den narcissistiske 68-generation og dens universitetsmarxisme, feminisme og kulturradikalisme. Tavistock-instituttets studier udspringer direkte af den britiske elites våde drømme om det Verdensimperium, som de næsten havde på plads før 2. Verdenskrig. Der ligger bunkevis af akademia bag teknokratismen og masser af hardcore studier i genetik - de nye ord for eugenik - bag transhumanismen.

Det er også interessant, at alle de samfund, som Det Store Liberale Projekt ødelagde - og hvor ironisk bliver ordet liberal hermed ikke? - uden undtagelse medførte mindre frihed og mindre værdighed for menneskeheden. Det sovjetiske eksperiment var et fullblown teknokrati i sin tid, et rendyrket rationalistisk-materialisk projekt, og det førte stilsikkert til en modernistisk slavestat. Dets offer, monarkiet og zardømmet, det traditionelle russiske agrarsamfund og den orthodokse kirke gav tilsammen russerne en frihed og rodfæstet værdighed, som sovjetstaten fuldstændigt smadrede. Tilsyneladende, for der var åbenbart trods tunge odds en udødelig kerne tilbage, som blev sluppet fri ved kommunismens fald og som har ført til det Rusland, vi ser i dag, der derfor endnu-endnu en gang er den værst tænkelige torn i øjet på Vest-olikarkiet.

David Rockefeller beundrede Mao for at have ødelagt den konfucianske civilisation og det kejserlige Kina (et projekt startet af en anden Yale scholar, Sun Yat Sen), ligesom Russell beundrede Lenin, som han oven i købet besøgte i 19?? for at have ødelagt den royale-ortodokse civilisation. Som nævnt var Mao uddannet på elitens højborg Yale (Skull & Bones), og OSS, forløberen for CIA, trænede Mao's guerillaer. Rockefeller etablerede Chase Bank i Kina, og det var sådan Wallmart opstod med tonsvis af billigt kinesisk bras på hylderne. Begge revolutioner var udover at være gigantiske folkemord modernistiske eksperimenter i den forstand, at de tilstræbte ødelæggelsen af en gammel kultur for at der kunne etableres et moderne slavesamfund med 'indsatte' arbejdere. Vel og mærke kulturer der havde indtil da havde stået distancen som værn mod globalismen. Kina blev forsøgt penetreret i Opiumskrigene, men det lykkedes ikke. Derimod lykkedes det for Mao, uddannet i Vesten til at udføre sit job. Det lykkedes ikke det Britiske Imperium at nakke Rusland i 1. Verdenskrig, selvom Tyskland havde tvunget dem langt hen i sænk ved Bretsk-Litovsk-freden, men det lykkedes for Lenin og Trotskij, der var et produkt af Vestens frimurer-sammensværgelser - ligesom den Franske Revolution fra et jacobittisk frimurerprojekt. Og ligesom 1. Verdenskrig var et produkt af frimurernetværket omkring den britiske konge Edward VII. Se Yuri Linas: The Shadow of Hermes

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at aktørerne i det Store Liberale Eksperiment har resideret i disse logesamfund, der indtil videre har formået at afskærme sig fra offentlighedens søgelys. Det viser måske mere end noget andet, at begrebet demokrati ikke er og aldrig har været, hvad det gav sig ud for: folkestyre.

Det er absolut nødvendigt at skelne imellem Sovjetunionen og Rusland. Vesterlændinge under den kolde krig blandede disse to størrelser sammen, og selv i dag kan folk ikke finde ud af, at Rusland ikke længere er Sovjetunionen, for de har faktisk ikke fattet, at den kolde krig 1.0 er slut, hvorfor de selvfølgelig heller ikke fatter, at version 2.0 er i fuld udrullning. Rusland var Rusland og er Rusland, Sovjetunionen var et intermezzo og en konstruktion af Vesten for at udslette eller som minimum udplyndre og underkue dette Rusland - og for at eksperimentere med det store statsfængsel, det udvidede Gulag, arbejder-slavelejren bag mental-politisk-ideologisk-sociale OG fysiske murværker af beton og pigtråd. Det var absolut ikke noget, russerne havde skabt, og det kunne kun bringes i værk af horder af indrejsende revolutions-agenter - i øvrigt igen og sikkert helt tilfældigt overrepræsenteret af folk med jødisk herkomst.

Spøg tilside, for intet er tilfældigt. Hvis vi skal kigge indenfor i Magtens Korridorer, så var det i realiteten en kamp mellem Det Russiske Zardømme og Rothschild-Imperiet - igen et jødisk familieforetagende. De store bankoligarker i New York, inklusive brødrene Warburg og Jacob Schiff, der var hovedsponsor for først den Japansk-Russiske krig og senere det bolsjevikiske overtag (mæcen for Trotskij), var agenter for Rotschild Bank. Og vi taler ikke om ortodokse jøder her, vi taler om ateistiske jøder eller sagt på en anden måde: zionister. I virkeligheden kan det undre, at mordet på zaren og hans familie var akkompagneret af kabbalistisk symbolik, men det er her, frimurerelementet kommer ind. Ateisme indeholder også et satanisk element og ateisme, frimureri og nihilisme er én og samme sag. Frimurerne havde et projekt med at likvidere kristendommen, som de mente stod i vejen for deres luciferiske verdenssyn. Diderot udtalte:
Mennesket vil ikke blive frit, før den sidste monark er kvalt i en tarm fra den sidste præst.
Det var de samme olikarkers efterkommere, der igen i 1990 gennemtrængte Rusland for endnu en udplyndring - og som senere blev smidt på porten af Vladimir Putin. Og som lige siden har kørt deres forskellige kampagner for at undergrave Rusland og svine deres præsident til. Med større eller mindre held, må man sige, for senest er den stærkt iscenesatte Skripal-sag med den kraftige stank af britisk efterretnings- og manipulationsvirksomhed faldet fuldstændig fra hinanden med seriøst ansigtstab for etablissementet og deres fake-news medievirksomhed. Se idioterne forsøge at dække over det eller benægte det, det er fuldstændig patetisk! Vestens medier i dag er de facto medlemmer af et terror-netværk og bærer et meget stor omend ikke indrømmet ansvar for globalterrorismen.

Hvis vi skal forstå og forklare det jødiske fingeraftryk, kan vi hurtigt ryge ned i den grøft, hvor skylden og gerne hele skylden bliver placeret hos dem. Der er snarere tale om en form for gensidig afhængighed og gensidig udnyttelse. De er indflydelsesrige folk, der vha. deres veludviklede stammefilosofi og nepotisme har formået af placere sig på centrale positioner i finansverdenen, i kulturinstitutioner og i medier - en historie der går tilbage til 1500-tallets England og dermed starten på det Britiske Imperium. Som efterkommere af khazarer, der blev overvundet og trængt ud af Kiev-russerne i 700-tallet, nærer de et ældgammelt nag mod alt russisk. Med den kombination af had og indflydelse skaffet via overrepræsentation i de samfund, hvor de har opereret, har de samtidig været velegnede som redskaber for det siddende etablissement, ligesom de i England var redskaber for det protestantiske monarki på Cromwells tid. De var nyttige som pengevekslere for briterne, og de var brugbare som slavehandlere, deres to specialer. Det tredje ville være det khazariske speciale: lejehære. I stedet ser vi i dag israelske våbenhandlere som dødens købmænd. Helt konkret som redskab til at ødelægge Rusland og Zardømmet var de ideelle.

Husk at Zar Alexander III pissede Rothschild-dynastiet eftertrykkeligt af ved at dukke op med den Imperiale Russiske Flåde ved både den amerikanske Øst- og Vestkyst i 1863 som support for amerikanerne i Uafhængighedskrigen, hvilket netop var en krig mod de britiske bankmænd, der så Den Ny Verden som et eksperimentarium for deres Nye Verdensorden. Globalisme er et udtryk af nyere dato, men agendaen er gammel og indædt som Romerriget og Fanden selv. Tilstedeværelsen af den russiske flåde fik en stor betydning for amerikanernes kamp for at holde både franskmændene og englænderne væk fra deres udsete eksperimentarium, og Rothschild'erne tilgav aldrig russerne for det. Det amerikanske deep-state neocons, der var hovedansvarlige for overfaldet på Kiev, det egentlige Ruslands fødested, var Rothschild-agenter med israelsk-amerikanske dobbelt statsborgerskab. Og hvem skaffede de til magten ved et perfidt statskup? Vaskeægte nynazister! Interessant kombination, ikke sandt? Herefter den Anden Krimkrig og det andet Ukrainske Holodomor, der ikke er slut endnu.

Udover de jødiske bankhuse deltog også andre i den Russiske Revolution. Alle ville have en del af kagen og Zarens penge, for han var Verdens rigeste mand på det tidspunk og hans land oplevede fremskridt, der blev opfattet som en trussel af både briterne og amerikanerne. Han formastede sig til at bruge sine midler på sit folk og ikke blot stuve ned i sin egen lomme. En fremstilling af en ædelmodig revolution for folkets skyld ser grangiveligt bedre ud på papiret end et simpelt neo-khazarisk plyndringstogt.

Der er ingen tvivl om, at Lord Rothschild og hans yngel har opereret i baggrunden i det britiske etablissement siden Napoleonskrigene. Vi finder senere de samme folk i den lukkede kreds omkring Winston Churchill ved navn Focus bestående af ikke udelukkende men for størstedelens vedkommende jødiske finans-industrifolk og intellektuelle, en slags P2-loge med det udtrykkelige formål at bruge ham som et redskab for at starte endnu en verdenskrig. Rot Schild, det Røde Skjold, det Røde Edom, det røde kommunistflag, det røde blod, der flød mellem brostenene i revolutionens gader. 

Det kan i øvrigt anbefales, at folk stikker deres næse i, hvem der ejer den danske nationalbank og nationaløkonomi - og dermed Danmark! Så det danske klunkehus har altså som det britiske haft et finanserotisk afhængighedsforhold til Bankdynastiet, siden kongen satte økonomien over styr og solgte ud i 1818 ved at stifte statsgæld til et globalistisk ågerkarle-dynasti.

Det er næppe nødvendigt, kære veloplyste læser, at udpensle for dig, hvilken interesse finans- og industrifolk dog kunne have i en storkrig. Svaret er selvfølgelig: den samme som altid. Hvis nogen i mellemtiden skulle tro, at Rothschild-dynastiet er faldet af på den, så studér blot et af globalelitens hovedfora, Davos-møderne i Schweitz. Se hvordan de har bragt deres mand, monsieur Macron til magten i Frankrig. Studér dybest set hele Round Table-fænomenet udgående fra Cecil Rhodes og den serie af præ- og post-WW2-organer, de skabte: WTC, IMF, CFR, TLC, og det fordækte dynasti er hele tiden til med til bords. Studér hvem der fik sat sig på hele den russiske olieproduktion, før de fik en præsident, der mente, at russisk olie måske tilhørte russerne. Det mente den iranske præsident også om iransk olie og iranerne i 1953, men det sørgede britisk og amerikansk efterretningsvæsen for førte til afslutningen på det ellers højt-hyklerisk besungne demokrati via et kup og efterfølgende et shahdømme med snoretræk og senere et præstestyre startet af en ayatollah uddannet af MI6 (hvilket iranerne så, hvorefter det 'pensionerede' ham). Det er nærmest komisk (hvis det ikke var så tragisk), hvordan Vest-hyklogarkiet hader monarkiet og vil gøre alt for at smadre det i demokratiets hellige navn, og når folk så praktiserer det, så elsker de lige pludselig monarker og despoter. Deres strategi - hvis de overhovedet har en sådan længere og ikke er overmandet af deres egen paniske snotforvirring og desperate greb i den rustne værktøjskasse - er noget i retning af en konstant vedligeholdelse af det kaos, der nødvendigvis opstår, når dysfunktionelt, korrumperet demokrati afløses af hårdhændet despoti.

Det som eliten frygter allermest er stabilitet. De HADER fred!. Hvis et socialistisk samfund udøver reel socialisme, altså ikke kommissær-stalisme, og hvor arbejdere bliver respekteret og taget alvorligt, skal et sådan samfund ned med nakken. Det skete i det Jugoslavien efter marskal Tito, som blev smadret ved en CIA-NATO-operation i 90'erne. Hvis et land har en befolkning, der elsker deres velgørende diktator, som ikke bare hopper og danser efter Vestens pibe, så skal et sådant samfund smadres. Det skete i Libyen i 2014 og det skete året efter i Syrien, hvor det gik mindre glat og endte med at give bagslag. Hvis et samfund har en folkevalgt præsident, hvor folk ikke nødvendigvis mener, at de har brug for at kopiere Vestens korrupte og mediemanipulerede pseudodemokrati, så skal et sådan samfund omgående smadres eller som minimum lægges for had og undergraves på enhver tænkelig måde ved enhver lejlighed. Det er det, der sker i forhold til Rusland lige nu. Vesten ønsker dysfunktionelle samfund udenlandsk som indenlandsk, for deres særlige form for parasitisme-vampyrisme fungerer kun vha. balkanisering, del-og-hersk-politik og organiseret kaos.

Al CIA's virke går ud på at eksperimentere med skabelsen af kaos. Det samme med MI5-6 i England - på sin vis samme organisation. Det militær-industrielle kompleks i United States of Lockheed kan kun sælge deres dødsmetal i en Verden fuld af kaos og konflikt.

Kina oplever for tiden sin anden kulturrevolution. Den er ikke svinet til i 100 millioner menneskers røde blod som under Mao, men dens impact overfor resten af Verden er formidabel. Tilbage i 1931 skrev Bertrand Russell i sin bog Scientific Outlook, at Vesten ville blive af-industrialiseret og produktionen blive flyttet til Kina. I 1931! Det udsagn passer for så vidt bedst på Mao's Kina og tiden efter, hvor man gik over til en slags statskapitalisme, men forudsætningen for det nuværende hitech-industrialiserede Kina er netop det maoistiske eksperiment. At der så er nogle andre vigtige elementer i den nye kulturrevolution, som selv en insider i den elitære langtidsplanlægning ikke forudså, bør nok fremhæves. Eliten har været så forelsket i sin egen ønskedrøm og har storhedsvanvittigt følt sig sikre på dens uundgåelige succes, at de ikke så en velorganiseret modstand med backup fra mange nationer ankomme. Det kinesiske Silkevejsprojekt er i færd med at komme en masse lande og befolkninger til gode på en måde, der er aldeles uspiselig for Vest-eliten, hvilket kan ses i form af sabotager, krigshandlinger, terrorisme¸ karaktermord og fakeness i medierne + masser af efterretningsaktivitet = undergravende virksomhed.

Her kommer det første paradoks. Selvom det Britiske Imperium var længe om at falde, og selvom det blev afløst af et US Imperium, der soleklart udøver neoimperialisme, så handlede det 20 århundrede faktisk om at ødelægge imperierne, at ødelægge kirken, at ødelægge monarkierne, at ødelægge autoriteterne og den såkaldte hierarkiske transcendens (simpelt sagt Gud, Konge og Fædreland) og indføre frihed, lighed og broderskab i form af liberalisme og demokrati, hvilket alt sammen er rationalistiske (luciferiske) frimurerkoncepter fra Oplysningstiden.

Og her kommer det andet paradoks. Når man ødelægger hierarkierne og traditionerne og bliver rationel og materialistisk, ender man op i dets modstykke: irrationel-okkultistisk nihilisme, hvor religion og blind tro sniger sig ind ad bagdøren i en endnu værre form, end kirken nogensinde præsterede. Som jeg skrev for nylig: det 20. århundrede handlede om falske varebetegnelser på alt det væsentlige. Den masoniske treenighedslære, den falske treenighed, der er frimurernes motto: frihed, lighed og broderskab er i bedste fald utopisk nonsens og i værste fald nysproglig forførelseskunst. I frihedens navn blev mennesker mere slavegjorte end nogensinde. I lighedens navn blev al ægte diversitet tværet ud. Og i broderskabets navn iværksattes globalistiske institutioner, hvor et usynligt, eksklusivt 0.01% broderskab styrede ALT bagom skudsikre facader fra et højhus et sted derude, som ingen kendte eller havde adgang til, og hvor alle de ekskluderede 99.9% høvlede rundt i støvet i den globale landsby og prøvede at overleve.

En simpel sammenligning mellem de gamle monarkiers udgifter til bureaukrati og den moderne liberalistisk-demokratiske stats ditto taler et voldsomt sprog. Udgifterne og omfanget er 100-doblet! I Zar-Rusland var bureaukratiet koncentreret i Sct. Petersborg, en borg, et beskyttet værksted af vest-o-file især frankofile borgerdyr, der intet havde at gøre med selve Rusland, det enorme agrare landskab. Peter den Stores og senere Catharina den lige så Stores perverterede frimurer-enklave i datidens russiske Washington D.C talte ikke engang russisk og nærede en dyb foragt for det Rusland, der for dem blot var en kulisse for megalomani. De var bureaukratiske parasitter, der lukrerede på en kultur, der var dem fremmed, og som de foragtede. Han dyrkede sine loge-seancer, hvor han løb nøgen rundt i gaderne om natten og holdt orgier, hun holdt hof af underkuede elskere, der kneppede hende efter behov og befaling. Er det det ikke sjovt, som magt og sex - helst i den ekstreme afdeling - gror i samme sump på øverste etage?

Selve demokratiet er et menneskeeksperiment, et liberalistisk koncept-laboratorium. Naturen er hierarkisk opbygget, og alt, der ikke er skabt af et hierarki, virker ikke. Og her kommer det tredje paradoks. Darwinismen argumenterer tilsyneladende for en form for hierarki og argumenterer for den stærkes ret til overlevelse. Igen, som jeg har skrevet mange gange, ikke den mest egnedes ret til overlevelse, for Darwin brugte kun Imperiets udtryk: DEN STÆRKES RET (og tak til Gregg Braiden for at gøre opmærksom på det).

Det viser tydeligt, hvad darwinisme og liberalisme gik ud på: at skære mennesket fri fra naturen, og at den postulerede frihed er et falsum, der handler om borgerskabets frihed til at udbytte masserne (for nu at bruge marxistisk terminologi) eller mere præcist: det globale penge-oligarkis tagen-sig-frihed til at parasitere resten af menneskeheden. De ønsker ikke egentlig frihandel, men kun monopoler - jf. deres lavpandede dyrkelse af pseudojuridiske og pseudopolitiske handelssanktioner mod deres konkurrenter. De ønsker ikke velstand og trivsel for folk men kun profit for dem selv. De ævler løs om fri-fri- og atter -fri, men praktiserer restriktion-restriktion- og atter -restriktioner for alle andre end dem selv. Det gælder for handel såvel som for ytring. De ævler om frihandel og handelsfrihed, men praktiserer monopolisme og handelssanktioner. De ævler om ytringsfrihed, men deres praksis er censur. Frihed er i deres praksis det samme som politisk korrekthed og dermed det stik modsatte: den værste af alle former for tyranni, for folk gør det mod sig selv.

Vi taler med andre ord om den maksimale tilstand af begrebsforvirring - på psykologsprog: kognitiv dissonans.


Pluk-selv noter - 12 miniessays

Følgende er noter, der alle udspringer af ovenstående uden at have en præcis in-line placering.




1.
Der er et besynderligt sammenfald mellem den zionistiske, den masoniske, den jesuittiske og den venetianske agenda: at slippe af med monarker, nationer, traditioner, stabilitet. Hvad betyder det? At de samme mørkets kræfter har opereret i alle disse fraktioner, der ikke nødvendigvis bør have sammenfaldende interesser? Eller at de har den samme interesse i at rage til sig også på de andres bekostning, men at forhindringen i tag-selv-bordet er den samme? Er de blot mafiafraktioner, der er enige om, at politiet skal nakkes, at staten skal korrumperes og bestikkes, og at alle småhandlende skal betale beskyttelsespenge, og når det så fungerer, går de ud i baggyden og skyder hinanden.?

2.
Eukumenia på græsk betyder noget andet, end hvad kirken i dag mener, der betyder: økumenisk. Den oprindelige betydning er Imperiets udstrækning, og den nuværende er mere eufemistisk i retning af fælles forståelse mellem trosretninger og religioner. Tilsyneladende forskellige betydninger, for bag den økumeniske tanke gemmer sig den gamle romerske ide om Pax Romanorum og giv kejseren, hvad kejserens er. Den nuværende jesuitterpave er vældig meget for økumeni i en grad, så han nærmest fremstår som marxistisk. Og hvad var marxismen-leninismen: det var international socialisme, hvor arbejdere = slaver i alle lande skulle forene sig. Under streng ledelse af et kommissariat selvfølgelig, indtil man havde arbejdet sig tilbage til det tågede koncept om det urkommunistiske samfund = alle folk er så teknokratiseret hjernevaskede og sindskontrollerede, at der ikke længere er brug for et kommissariat. Hvilket a propos Bertrand Russell just er hovedtesen i hans 'loge' ved navn The Fabian Society.

3.
Michel Foucault beskriver, hvordan liberalismen og det modernistiske projekt med at afskaffe alle traditionelle hierarkier ender med selv at skabe nye og langt mindre transparente hierarkier, utydelige, uærlige og seriøst farlige hierarkier. De progressive, demokraterne opererer under et falsk bekvemmelighedsflag, og i stedet for kutte-kappeklædte hofmagikere med elizabethansk mumbo-jumbo har de reklamefolk, spindoktorer, behavourister, kampagneledere, grå eminence-ideologer - med andre ord teknokrat-magikere til at skabe deres illusoriske virkelighed. Er en skaberen af moderne propaganda, Edward Bernays ikke bare en ny P.T. Barnum - den mest berømte illusionist i USA? Er en Brzezinski eller en Kissinger ikke blot et par stykker 20. århundredes John Dee, Elizabeth I's hofmagiker og spionmester? Er en Bertrand Russell eller en Aldous Huxley ikke blot et par moderne Josephus Flavius'er, manden der var inde i apostlen Paulus og transformerede en jødisk-messiansk sekt om til en solkult, der senere blev til martyrernes blod er Kirkens frø = Tertullians apologetiske kalden på syndsforladelse for et par århundredes forfølgelse af ... ja af hvad? Medlemmer af den messianske bevægelse bestående af grostisk-egyptiske ur-kristne = jøder og deres bestialse aflivninger. Se Kongen der forsvandt.

4.
En supplerende vinkel på Edward Bernays er, at han i virkeligheden også er skaberen af vor tids journalisme. Hvad jeg siger her er, at journalisme er degeneret til ren og skær propagandistisk fiktionsmageri, og at FAKE NEWS er den nødvendige omend sørgelige konsekvens af, at nyheds- og informationsmedier har ladet sig forurene af særinteresser og agendaer i en grad, så de systematisk fravælger sandheden til fordel for løgnen for at tjene penge og holde sig selv oven vande. Journalistikken er ikke den 4. Statsmagt, som de selv praler af - reklameindustrien har ædt den op indefra.

5.
Selv hardcore nihilister som Arthur Koestler indrømmer, at naturen er fuld af naturlige hierarkier. Hvorefter han siger, at det så må være grunden til, at vi må ødelægge dem. Det må siges at være et ideologiseret natursyn. Det kan ikke siges tydeligere: det liberalistisk-nihilistiske projekt er en krig mod naturen. Hvilket gør det til et projekt, der kun kan beskrives i gammeltestamentlige termer: et luciferisk projekt. Vi behøver blot at sige genmodificering, vejrmodificering eller transhumanisme.

Humanism - go fuck yourself!
You have now become total inhumanism!
6.
Hvorfor er lande i Udkantsverden betænkelige ved Vestens religioner, ideologier, NGO-organisationer, 'generøse' handelstilbud, tilbud om beskyttelse, demokratisme, finansservices, diplomatisme, våbensystemer, videnskapisme, frigørelsesideologi, liberalisme, manipuleret madgenetik og ikke mindst: de konstante forsikringer om, at Vesten vil dem det godt, og at det vil føre til velstand at adoptere deres livsstil og syn på Verden? Det er en gammel historie, se pluk-selv-note 7.

7.
Der er ingen væsensforskel på den måde, de spanske conquistadorer og den Katolske Kirke - nærmere betegnet Vatikanet for ikke at overgeneralisere - agerede i deres plyndringstogt og folkemord i Syd- og Mellemamerika i kølvandet på Columbus og så den måde senere det Britiske Imperium og endnu senere det amerikanske annekterede den Verden, som aldrig legitimt har tilhørt dem.

Strategien er:
Først sender vi antropologerne, sociologerne, behavouristerne.
Så sender vi hæren.
Så sender vi bankfolkene og købmændene.

Den eneste justering er baglæns at udskifte første linje med:
Først sender vi jesuitterne (den tids antropologer, sociologer og behavourister + en hel masse andet videnskabsmonopolsk - og en del af hæren for at sikre, at de gode mænd i sort med hvid flip og hat ikke bliver slagtet.

Så sender vi resten af hæren + alle de mest ulækre bakterier og latente sygdomme, som halvaberne i junglen ingen chance har overfor.

Så sender vi selvfølgelig bankfolkene og især købmændene, for egentlig er der ikke brug for banker, når man bare kan tage for sig uden at betale.

I mellemtiden har jesuitterne sørget for at stjæle og destruere alle de codex'er, som de blev kaldt, der viste, at halenegrene var yderst civiliserede og litterære folk med en lang historie og en stor viden - især om en endnu ældre civilisation, hvis mageløse bygningsværker, de havde overtaget.

Det er grunden til, at den Katolske Kirke blev set på med stor mistænksomhed både i den muslimske del af verden og i Kina. Men det var ikke så meget katolicisme eller kristendom som sådan, de var mistænksomme overfor. Det var fordi de så, at de religiøse settler-samfund var frontorganisationer for giftig imperialisme. Det er NØJAGTIG det samme, som NGO-grupperne bliver brugt til i dag: infiltration, spionage, korruption af de lokale, pervertering af deres kultur og overtalelsesinstrumenter til, at disse lokale skal opgive deres egen kultur til fordel for et stykke importeret designerjunk.

8.
Amerikanisme er globalisme. De viser, at amerikanerne absolut INTET af værdi har at tilbyde Verden.

Amerika, den Nye Verden, er født som et nihilistisk eksperiment. Filosoffen Leo Strauss har fuldstændig ret i at sætte dette prædikat på. Amerika er født og dannet som et historieløst og kulturløst samfund af mennesker revet op med rod, som i løbet af blot et par generationer efter ankomsten glemte, hvem de var, og hvor de kom fra. De troede, de vidste, hvem de var, men man behøver blot som dansker at besøge et af de undskyld mig: latterlige dansker-enklaver på Vestkysten for at forsikre sig om, at de ikke længere aner, hvordan man bager rugbrød og steger frikadeller - det sidste mest fordi de er korrumperet af det store fødevare-industrielle kompleks, der har ødelagt alle ædle madtraditioner, med det resultat, at en amerikaner bare skovler ALLE ingredienser op på samme tallerken og hælder en masse salt/sukker, chili/ketchup på, og helst i supersize-portioner.

Internt er amerikanerne født som globalister - ofte romantiseret som den store etnisk-kulturelle smeltedigel - men i realitetet et sted løsrevet i tid og rum fra egentlig etnos og kultur. USA har derfor kunnet agere som proponent for liberalistisk nihilisme, Coca Cola-imperialisme, Walmart-junkisme ... og for at reducere en laaaang junkliste til: alt det, som mennesker reelt ikke har brug for men blot kan bringes til at begære. Og hvis de ikke fra starten nærer dette begær, så ringer vi bare efter Edward Bernays.

9.
Et særlig farligt eksportprodukt udviklet i Vesten er, hvad man kunne kalde militariseret promiskuøsitet. ALT kan bruges som et våben mod mennesker, men et særlig giftigt våben af masseødelæggende karakter er pervertering og uhelliggørelse af det mest intime mellem mand og kvind, i familien, mellem forældre og børn. Det er derfor, kulturimperialismen bruger lesbo-bøsse-bifil-tranny (LGBT) -injektioner som våben mod nationer og kulturer, de ønsker at få adgang til. Det er derfor, man lige pludselig ser pride-parader og tranny-marcher i Ukraine, en slavisk-orthodoks kultur. Det er derfor, Bollywood i Indien er skabt. Det er derfor, feminister prøver at sætte deres klamme hånd på traditionelle samfund, hvor familien stadig fungerer - i Vesten er det lykkedes dem at ødelægge den som kulturbærende institution. Det er derfor zionisterne transmitterer pornokanaler fra Ramallah indover Gaza og Vestbredden. Det var derfor, jødiske kultur-pervertører skabte et Berlin i 30'erne, der smack-in-the-face og systematisk provokerede tysk kultur på samtlige værdier.

Det var derfor, at der var en særlig perversitets-dyrkelse blandt eliten i 16-1700-tallets Rusland (Peter den Store, Sct. Petersborg) og i Frankrig under Revolutionen (den jacobinske revolutionsgarde) med iscenesatte orgier, sodomi, nekrofili, pædofili, homofili (the pleasure dome), og hele det Marquis de Sade'ske udtræk af forlystelser. Det blev regnet for revolutionært og progressivt, for revolution og progression var ensbetydende med forgiftning af en stabil-traditionel kultur via dets underliv.

Af samme grund formulerede kulturmarxisterne et af deres kulturelle hovedvåben som subversiv perversion. Lukacs førsøgte det i Ungarn i 50'erne, men de traditionalistiske ungarere smed ham på porten for det, ligesom de i dag har smidt Soros-parasitterne ud. Marcuse havde held i sprøjten som indvandrer i Californien i 60'erne, og det lykkedes ham at omskabe staten til et heaven for pervs. Hele 68-boomer-konceptet om sex-drugs & rock'n'roll bygger på CIA-Frankfurterskole-tesen om subversiv perversion. Jo mere, du skejer ud, jo større idiot for Imperiet er du. Samme perverterings-tese, som Hollywood, underholdningsindustrien og popmusik-industrien opererer med.

Det andet ord i den uhellige treenighed er drugs. Er der nogen mennesker med mere end to aktive hjerneceller, der tror at drugkulturens bagmænd kryber rundt i underverdenen? De kommer aldrig den slags steder, for de færdes hjemmevandt på Wall Street, i militære over- og side-kommandoer, i efterretningsvæsenerne såvel som i toppen af de forventede mafiaorganisationer. Pointen, som man som regel overser er, at der ikke er forskel på det ene eller det andet, for det HELE er en mafiastruktur. Det er det, der hedder Deep State.

10.
Ordet Deep State bruges ofte, som om det var en bestemt organisation, der havde et hovedkontor og en bestyrelse, der sad og trak i trådene. Sådan er det ikke. Det er et sammenvævet kompleks af interesser, der er fælles et stykke hen ad vejen. Det bedste eksempel er Kennedy-mordet. Og hvem myrdede så JFK? Svaret er, at det gjorde de nærmest alle sammen. De tiltag, han havde gang i, truede en hel række etablerede grupper og interesseorganisationer mestendels skjulte, eller kendte i princippet men med deres mest ømtålelige forehavender skjult for offentligheden. Mafiaen var med, CIA (Dulles blev fyret( og FBI var med (de nakkede deres egen mand, Garrisson), militærindustrien og kredse helt op i toppen af militæret var med (fx. NATO-general Lemnitzer, der blev fanget med fingrene i Operation Northwoods), den efterfølgende præsident LBJ var med, undercover-nazisterne var inde over, bankfamilierne og business-oligarkiet var inde over (fx G. H. W. Bush, senere CIA-direktør og præsident), de sekteriske loger var inde over via deres medlemmer, som var alle de nævnte. Hvorvidt den russerhadende jøde-mafia var inde over, ville være sandsynligt, men jeg er ikke stødt på det.

Så Deep State er et broget felt af grupperinger med fælles interesse i at lukrere på og manipulere med det skrøbelige og korrumperbare demokrati, som de har formået at æde op inde fra og ladet skallen står for et syns skyld.

11.
Pragmatisme fremstilles som modsætningen til idealisme eller ideologi. Realpolitik scorer point på at være realistisk i forhold til opnåelige mål med hensigtsmæssige midler.

Der kan på den ene side tales og skrives længe om problemerne med idealisme og hengivelsen til en abstrakt ide. På den anden side kan problemet med pragmatisme formuleres i følgende spørgsmål: Hvem siger, at målet er retfærdigt og midlerne legitime? Pragmatikeren kan meget vel tænkes at være en dybt uetisk person, hvor målet helliger midlet. Pragmatisme kan meget vel tænkes at ensbetydende med nihilisme.

Findes der overhovedet sådan noget som en etisk realpolitiker og en retfærdig pragmatiker?

12.
I Dommernes Bog i Det Gamle Testamente står der en monumental sætning:
Og der var ingen konge i Israel i de dage, og alle gjorde, hvad de selv mente var godt.
Samfundet byggede altså ikke på absolutte værdier, og alting var tilfældigt.

En anarkist ville klappe i sine hænder og hylde det, som et ideal. En kollektivist ville være i opposition og sige, at alle skulle mene det samme om, hvad der var godt (og hvem skulle tvinge dem til det, hvis de ikke af sig selv mente det samme som alle andre?). En imperialist af den gamle skole ville sige, at der skulle være en konge, men at bankfolkene nok skulle sørge for at give ham et tilbud, han ikke kunne afslå. En neo-imperialist ville sige, at en konge enten skulle aflives eller hyres af CIA. En revolutionær relativist, gammel- som ny, ville omgående forlange afhugningen af kongens hoved foran folket - mest for at skræmme folket (som de kalder for 'masserne') til døde. En ugeblads-royalist ville elske kongen af alle de forkerte årsager.

Det er svært at være royalist i dag, fordi royale slægter, hvor end man ser hen, er nogle af de værste indavlede, degenererede stoddere på Kloden. Den britiske kongefamilie må sidde inde med rekorden i den henseende, skarpt forfulgt af den saudiske, den belgiske, og den monargaskiske. Den seneste persiske shah var bare en CIA-dukke, den jordanske mere eller mindre det samme, selvom den ældre kong Hussein havde sine kampe med sine zionistiske naboer og forsøgte sig udi smidigt diplomati.

Men hvad siger du fx. til kongen af Bhutan, der i lang tid har beskyttet sit enestående land mod destruktiv kultur-destruktion og hæmningsløs turisme? Hvad med den japanske kejser, der satte sig op mod det amerikanske folkemord før-under-og-efter WW2? Hvad med den marokkanske konge, der holdt fundamentalismen fra døren og skabte et ægte tolerant samfund, hvor alle etniciteter blev beskyttet. Ligesom i Syrien, selvom de ikke længere havde et monarki. Hvad med det græske monarki, der blev væltet af fascistiske globalister? Hvad med det kinesiske kejserdynasti, der modstod opiumskrige og britisk imperialisme i århundreder? Hvad med det russiske Zar-dømme? Ikke alle zarer var Guds bedste børn, men de største og bedste af dem var alle tiders største statsledere. Den sidste i rækken blev bestialsk myrdet og udplyndret af bolsjevikkerne.

Jamen det danske kongehus da? Hmm ... Jeg har et bud.

Der foregår en magtkamp for tiden. Den snart afgående dronning tilhører en observans, der er dybt indfedtet i globalisternes rævekage-netværk og de ældgamle europæiske masoniske bagdørs-loger (Hosebåndsordenen og Comittee of 300). Min fornemmelse er, at hendes søn muligvis ønsker en reformation af systemet. Han ligner mere sin morfar end sin mor, regalie-heksen, der klamrer sig til stolen, til hun tørrer helt ind ligesom hendes egen mor, klepto-mumien. Og så er der hele forbindelsen til familien A.P. Møller og den syvkantede stjerne (Syvstjerne, Pleiaderne) og den mest magtfulde kongeslægt nogensinde, der pludselig forsvandt som dug for solen engang i den tidlige middelalder: Hviderne.

Og så er der landbrugslandet Danmark. Javel, ja - hyggelige bondehuse spredt mellem skove og grønne marker? Nej, centraliserede storbrug med massiv EU-støtte, der i et århundrede har arbejdet systematisk på at gøre det umuligt for småbønder at eksistere, for mindre end stordrift er jo ikke længere rentabelt, vel ...? Er der overhovedet sket noget på det felt siden stavsbåndets ophævelse, og er centraliseret storbrug ikke blot et modernistisk udtryk for en herregård? Er en EU-finansieret agro-industriel megabonde ikke det samme som en herremand?

Altså - hvor gerne man end vil hylde den gode konge og det ideelle monarki, så er det svært, når man ser, hvor snedigt de har beholdt både magt og midler i det højt besungne demokratis tidsalder.

Så hvor finder vi realiseringen af kongedømmet i dens ideelle form i dag? Det har jeg også et bud på, men det bliver en anden gang.


Kommentarer

Populære indlæg