Hvorfor materialister ikke forstår Verden, og hvorfor frihed er noget opreklameret pis

af marco_hanuman, the blogger


Overskriften kunne have været:
Hvorfor de intellektuelle er så dumme.

Eller: 
Hvorfor marxister er historieløse.
Eller: 
Hvorfor ateister ikke ved, hvem de selv er.

Hvad der IKKE kunne have stået, er:
Hvorfor det er nødvendigt at tro på Gud og gå i kirke for at forstå Verden.
Eller: 
Hvordan jeg slipper udenom religion ved at køre NewAge, ateisme eller materialisme.




Det kræver en uddybning.

At forstå Verden er at fatte dens skjulte sammenhænge. Nogle af disse sammenhænge er ikke engang skjulte, men blot tilmudrede med materialistisk slam ophobet gennem århundreder. Hvis Oplysningstiden bragte oplysning med sig, så har den i mindst samme grad medbragt formørkelse, for den insisterede på at fokusere på overflader og observerbare fænomener, beskrivelser mere en forklaringer (antimaterialisten og geniet Ken Wheeler: Jeg ønsker at forklare, ikke beskrive). Rationalisme og positivisme bragte os et stykke vej i én retning, men vejen stoppede i en blindgyde, hvor vi er nødt til at gå tilbage til det sted, hvor vi engang valgte et nyt verdensbillede, eller rettere: hvor vi blev påtvunget at tænke på en særlig måde ifølge et kunstigt verdensbillede. Dette er grunden til, at progressive (deres egen label om dem selv) er håbløst fanget stirrende ind i den mur eller ned i den afgrund, der danner blindgyden.

Det særlige ved materialisme er, at den amputerer virkeligheden og Verden. Oplysningstidens projekt var liberalt, det skulle frigøre mennesket fra ... ja, fra hvad, og endnu vigtigere: til hvad? Fra Verden og alt, der begrænsede mennesket, og frihed til ... det finder vi ud af undervejs. Det tog 100 år fra dens impuls til at slå igennem og endnu 100 år at forstene. Det liberale ideologikompleks liberalisme, marxisme, feminisme, kulturrelativisme, transhumanisme er et forstenet, et fossilt projekt. Det i følge det liberale tankesæt progressive element handler kun om at køre i den samme fremadskridende retning, uden at se sig til siden eller tilbage og sideløbende at udrydde alt, der ligger i vejen på kørebanen om nødvendigt med rå magt eller snedig manipulation, og målet helliger midlet. Målet taler man dog ikke gerne om, for enten aner de nihilistiske 'befrielsesteologer' ikke, hvor de er på vej hen, eller også har de ikke lyst til at røbe, at de har kørt os ad Helvede til 2.0.

Er mennesket blevet friere og klogere undervejs? Det fik vi at vide, det skulle efter sigende være meningen med det hele. Eller var frihedsbegrebet og parolen fra den Franske Revolution til den Russiske Revolution til 68'er-pubertetsrevolutionen en narresut, et stykke fake nysprog, et hult løfte beregnet på at vifte menneskeheden om næsen og aldrig beregnet på at blive opfyldt, et illusorisk designerstunt? Er Oplysningstidens efterdønninger ikke blot en historie og misbrug af begrebet frihed i en grad, så ingen længere aner, hvad det betyder? 


Narresut

Et eksempel: Stavnsbåndets Ophævelse, som vi kalder det i Danmark. Det skete sideløbende eller forskudt i hele Europa. Feudalismen blev afskaffet. Således forlød det. Men hvad nu hvis der var en anden tanke bag? Hvad nu hvis det hele handlede om at frigøre agrarsamfundets slaver, så de kunne blive industrisamfundets slaver? Det var just, hvad der skete, og det tog ikke meget mere end et halvt århundrede. Man lader vel ikke en veluddannet slaveklasse gå sine egne veje og forfølge sin egen frihed? Var det ikke det samme, den Russiske Revolution handlede om? At smadre det traditionelle agrarsamfund og gøre folket til industrislaver, arbejdere i alle sovjetter forenet under det nye despoti? Var det ikke det, den Franske Revolution handlede om - at afskaffe det frankiske adelskab, der havde regeret det agrare Frankrig siden Karl den Store og bringe borgerskabet, den nye herskerklasse, til magten ... på folkets bekostning, selvfølgelig. Var det ikke det, som verdenskrigene handlede om - at befæste det britisk-amerikanske Imperium i dets imperialistiske overherredømme?

Er der ét eneste af disse organiserede befrielsesprojekter, der handlede om frihed for menneskeheden, for folket (eller hvilket ord, der passer bedst i parolerne)? Handlede de ikke alle sammen om en ny form for underkuelse og ufrihed? Handlede det såkaldte Arabiske Forår om frihed for araberne? Gu' gjorde det ej, for det hele var et teaterstykke planlagt og arrangeret af CIA beregnet på at skabe manipulerbart kaos. Handlede Bosnienkrigen om befrielse af de stakkels ufrie jugoslaver? Gu' gjorde det ej, det handlede om at smadre det Storserbien, der stod i vejen for USA's militærbaser, dets landingsplads for CIA's drugtransport fra øst til vest og om at splitte Ruslands nærmeste allierede, hvis hær var den stærkeste i Europa. Handlede Irakkrigen om at befri de stakkels underkuede iraker fra deres onde diktator? Gu' gjorde det ej, det handlede om at plyndre et land for ressourcer og sætte sin fede røv på regionen. Handlede ødelæggelsen af Libyen og mordet på Gaddafi om at befri det folk, der nød både frihed og velstand i udstrakt grad

Svaret ligger allerede i spørgsmålet. Herefter behøver vi blot at stille spørgsmålene, for svaret er altid det samme. Handlede statskuppet i Ukraine om frihed for de stakkels ukrainere, der var undertrykt af den onde Putin? Handlede terroristoverfaldet på Syrien - til lejligheden kaldt for borgerkrig eller systemforandrende befrielseskrig eller andet tårepersende - om at befri de stakkels undertrykte syrere, der levede i et af Verdens mest tolerante og ægte multikulturelle samfund fra deres onde-onde diktator? Spørg til gengæld syrerne om, hvad frihed er, for i modsætning til de medieforlorne befolkninger i Vesten ved de ALT om, hvad de har sat deres liv på spil for at forsvare! Spørg de millioner af ukrainere, der forsvarer sig i Donetsk-Donbass om, hvad frihed er, og de skal give dig en lektion. Spørg russerne, der har levet i 70 års perfidt tyranni, hvad de forstår ved frihed.

Måske vil Vestens befolkninger engang i fremtiden igen kunne forstå og definere den frihed, som de har ladet pervertere og nu er i færd med fuldstændig at miste til det globale teknotyranni, hvor det er meningen, at hver celle i enhver menneskekrop skal overvåges og kontrolleres 24/7/365 i Evighedernes Evighed.

Røg vi ud ad en streng i forhold til materialisme? Overhovedet ikke. Perverteringen af frihedsbegrebet hænger nøje sammen med et materialistisk verdenssyn. At det anglo-amerikanske Imperium via to verdenskrige og sidenhen via en ufattelig serie af overfald på folk og lande i hele Verden er sluppet af sted med at smadre materiel, værdier og menneskeliv i den dybeste foragt for disse, er netop konsekvensen af inkarneret materialistisk nihilisme. At det er sovset ind i en hyklerisk palaver om frihed, demokrati, menneskerettigheder og hele udtrækket af darwinistisk-kolonial white-mans-burden gør det blot endnu mere klamt. At Imperiet via dets monopol på at skrive verdenshistorie understøttet af folks naive hang til at labbe historien i sig har formået cementere materialismen videnskabeligt, politisk, ideologisk og socialt, gør blot omfanget af løgnen større.

Det liberalt-materialistiske projekt er historien om falsk varedeklaration. Man siger og skriver ét og gør noget andet. Det ser lækkert ud på etiketten, men indholdet er fordærvet. De kalder sig humanister, men mangler et menneskesyn. De kalder sig demokrater, men har en dyb foragt for demos/folket. De kalder det videnskab, men skabet lugter af bestilt arbejde, ideologi og kommercialisme. De kalder det historie, men det er en selvfed skåltale om de få stærkes ret til sejre på alle andres bekostning. Og man kan ikke reelt føre en samtale om virkeligheden med et menneske, der er forledt til eller selv har valgt at smide den bedre halvdel af virkeligheden i skraldespanden og herefter påstå, at den aldrig har eksisteret.

Forandring kan ikke finde sted vha. fornægtelse. En materialistisk kultur er en fornægtelsens kultur, en kultur ramt af selvforkrøbling, en kultur med børn bortskyllede med badevandet. Denne kultur, hvis ikke det er for megen ære at bruge et sådant udtryk ('What do you think of Western culture, Mr. Gandhi? - I think it would be a good idea...'), skrotter alt det, der skulle have bragt den videre i det liberale opgør med fortiden, og nu sidder den fast et sted mellem nutid og fremtid, i før-nutids-fremtid, hvor noget ville have kunnet lade sig gøre, hvis ... 


In sækula ...

Materialismens korte historie - 300 år er intet i forhold til menneskehedens lange historie - er historien om verdsliggørelse, et projekt, der handlede om at lukke dørene til over- og underverdenen, som Mircea Eliade kalder det i sin beskrivelse af shamanens virke, og fange mennesker i en verdensgjort og i den steinerske terminologi ahrimanske virkelighed, en virkelighed uden over- og underbygning. Begrebet shaman er egentlig en ret tilfældig betegnelse for magikeren hentet fra én af de gamle kulturer, den sibiriske, og betegner den person, der forlader samfundet for at lade sig indvie i og af naturens kræfter til at kunne operere i de to verdener over og under den normale verden, og som derefter med god intention vender tilbage til samfundet for at tjene som bindeled mellem de tre verdener. Intention er nøgleordet, og den af naturien indviede, der ikke har en god intention, hvilket vi også ville kalde for en etik, bliver herefter udøver af en form for magi, som det menneskelige samfund ikke har gavn af.
Udøvelsen af Sort Magi er alle samfunds til enhver tid største fjende, og skulle nogen bilde sig selv ind, at den slags tilhører fortiden eller tegneserierne, så tager de gevaldigt fejl. 
Det er meget interessant, at alle hernævnte revolutionære bevægelser har haft sækularisering som formål. Et større scope ville omfatte protestantismen, der allerede et par århundreder forinden fyrede et varselsskud af, og dybest set skete der ting og sager allerede som optakt til skismaet mellem øst- og vestkirken. Sækularisering betyder altså på sin vis fanget i tidens fængsel. Ved et kirkemøde blev menneskets tredelte natur reduceret til todelt, så det ikke længere havde en ånd, et kosmisk fundament, men kun en sjæl, en sig-selv fanget i en krop. Individet, det udelelige, blev delt og splittet og burde hedde et divid.


Fængselsmennesket

Det er nærmest umuligt at føre en samtale med et verdsliggjort, materialistisk-sækulariseret menneske, det sønderdelte individ i tidens fængel. Hvor skal man overhovedet starte? Det fælles sprog og begrebsapparat er forsvundet. Hvad skal man stille op med et menneske, hvis verdenssyn består af facitlister? Det samme opleves med et menneske, der er abonnent på en ideologi eller en religiøs trosretning. Hvad er i øvrigt forskellen mellem ideologi og religiøs trosretning? Hvis man sammenligner deres karakteristika punkt for punkt, er det ren synkronsvømning, men dette nærmest pinlige forhold er den troende-verdsliggjorte person ude af stand til at få øje på, for han har jo givet afkald på begrebsapparatet og terminologien. Uden ord for en virkelighed, ingen virkelighed.

Materialismen er hedonistisk i sit uvæsen. Et stærkt misvisende ord, da hedon - hedensk netop betegner oldtidens kulturer, hvor menneskets hele hverdag og alle dens handlinger og fænomener var ritualiseret og beregnet på at give mening og indre sammenhæng og ikke som ordets intenderede betydning som blot og bar nydelse. I den materialistiske virkelighed, derimod, er mennesket fanget i en evig jagt efter nydelse, det løfte, de små forløsninger, der skal få det til at løbe efter stangen med gulerod i snor. De abrahamiske religioner er én stor stok-og-gulerods-ideologi, der afgiver gyldne løfter om et Paradis efter døden - parret med truslen om Helvedes fortabelse, selv efter livet. 

I en sækulariseret virkelighed blev livet efter døden afskaffet til formålet, så man måtte herefter love folk en fyraften efter arbejdstid, en weekend, en ferie, en pension. Man måtte stille dem et liv i udsigt fuld af nydelse fri for smerte på en sydhavsø - hvis altså de var villige til at yde 'visse ofre'. En lønforhøjelse, en forfremmelse, en større bil, hårde hvidevarer, fri bar og masser af dope og lir blev præsenteret som en del af bonuspakken. Paradis var flyttet ind i nydelsens øjeblik, og det som fejlagtigt blev tilskrevet hedningerne var nu selve essensen af moderniteten. Det baudrillard'ske simulakrum var ankommet - den franske sociolog og filosof beskrev allerede fake-news-boomet i 1980'erne.

I en sækulariseret virkelighed findes der ingen dybere sammenhænge, men kun ligegyldig overflade. De skrevne og flimrende medier undgår nu konsekvent at forfølge de sammenhænge, som burde være selve kerneydelsen, præmissen, og - hvis vi for en stund skal bruge managementsprog: spidskompetencen for deres virke. Mainstream-medierne har forrådt og fordømt deres kompetencer, fordi de ikke længere besidder kvalifikationer (to begreber, som er blevet rodet sammen i managementsproget). De kan med andre ord ikke længere deres kram. De medarbejdere, de journalister, der kunne deres kram, er gået på pension, er blevet fyret eller har fået mundkurv på, og de stakkels tiloversblevne er en stak journalømler, journalaster, journaludere og journaligegyldigheder. 

I en sækulariseret-materialistisk virkelighed lever mennesket i frossen tid, en materialistisk istid og IKKE i et kontinuum af overleveret viden, der velvilligt bliver stillet til rådighed af de der var for de der er, til gavn for de der kommer. Det kaldes i øvrigt for tradition. De revolutionære bevægelser havde som hovedprojekt at overskære al overlevering, al tradition, at gøre op, at dekonstruere, at rulle den forkerte vej = at revolutionere (re-volo = at rulle tilbage). Distortion, disruption, deconstruction

Begrebet historisk materialisme, et marxistisk kernebegreb, er en begrebsmæssig selvmodsigelse og dermed nonsense-by-design, da materialisme som projekt per definition er ahistorisk - hvad faen skulle det ellers være! for materie overskrider ALDRIG tid eller rum. Hvilket de, efter egen selvopfattelse, progressive materialister ikke forstår, da det er DEM, der er de egentlige reaktionære. Årsagen til deres grundforvirring er, at de revolutionæres hovedbeskæftigelse består i at beskylde deres erklærede modstandere for ALT det, som de selv står for og bedriver. Indrømmet: det er gedunderligt svært at forstå, især hvis man har abonneret på de revolutionæres designer-tankesæt siden forrige årtusind!


Kommentarer

Populære indlæg