Et spørgsmål om tid



af marco_hanuman, the blogger





Et spørgsmål om tid

Det er kun et spørgsmål om tid, før
vi vil omgås og ikke-møde mennesker, der er som selvkørende biler
finder rute, herfra-hertil, undgår at crashe undervejs, forstyr ikke kursen,
førerløse mennesker med en fast kurs uden slinger og uden materiel skade,
der uden unødvendigt spild af nødvendig kødmekanik og nerve-programel
er egnet, designet og beregnet til at interagere med hegnet for selvkørenhed.

Det er kun et spørgsmål om tid, før
vi vil færdes blandt maskinmennesker wired til en AI-mainframe
guided på dydens smalle sti af algoritmer, der sammentæller deres socialkapital
i forhold til, hvor mange gange de enten har bidraget til opretholdelse
eller ikke-opretholdelse af det samlede sæt algoritmisk beregnede BigDatasæt,
hvorved de automatisk dømmes værdige eller uværdige til at opretholde deres bankkonto, adgang til internettet, mulighed for at få et arbejde, mulighed for pension og derved et liv efter aftjent værnepligt som arbejdsdrone, mulighed for at rejse over de landegrænser, der imellemtiden er afskaffet med nationernes afskaffelse, men som nu blot er digitale checkpunkter for bevægelighed.

Det er kun et spørgsmål om tid, før
det immunsystem, der har beskyttet os i millioner af år vil være syntetisk,
hvorved det selvsagt ikke længere vil beskytte os, medmindre det skønnes hensigtsmæssigt for det algoritmisk understøttede overopsyn,
før de væsker og den mad, vi indtager, er 100% syntetisk,
det tøj, vi bærer, de boliger, vi flytter ind i, er syntetiske,
den atmosfære, der omgiver planeten, er syntetisk,
og som efter syntesen vil være selve det vand, som fisken svømmer i,
hvilket vil betyde, at ingen bemærker det eller efterspørger noget andet.

Det er kun et spørgsmål om tid, før 
det væsen, der engang kaldte sig for mennesket, vil være et museumsobjekt, bortset fra at det nye 'væsen' ikke har brug for museer, da det ikke har en fortid, en historik, en tradition, et sted og en tid, det kom fra.
Det er kun et spørgsmål om tid, før
alt tidligere liv vil være teknokratisk kortlagt, gennemanalyseret, rationaliseret, kvantiseret, inddæmmet, replikeret, syntetiseret, virtualiseret, implanteret, posthumaniseret,
før al tidligere samtale vil være afløst af præfabrikerede og -destinerede kommunikationsmodeller faciliteret af kyndig ekspertise med behavoristisk og socialenginerisk tilgang til det ellers stærkt uforudsigelige og -kontrollerbare felt af nu uhensigtsmæssig fantasi, kreativitet, naturlig biologi, leg, længsel, moralsk tænkning eller bare tænkning i det hele taget.

Det er kun et spørgsmål om tid, før
ordet menneske er afløst af andre og mere dækkende udtryk for den raffinerede og strømlinede komponent, det genopladelige batteri eller rettere: selvopretholdende batterikomponent, der som en kræftcelle vil være i stand til at levere hele sin energiproduktion til et netværk og fuldt og modstandsløst vil være i stand til at videreformidle den leverede energi, hvorved intet går til spilde i den Store Produktion.

Det er kun et spørgsmål om tid, før
det energispild, der skyldes modstand fra energifeltet er fuldt nedbrudt og lagt i rør og ledninger, hvilket unødvendiggør krig og revolution, da der ikke længere er masser med kroppe, hjerter og hjerner, der ved lokkemad, overtalelser, iscenesættelser, trusler, illusioner, bedrag, historiske omskrivninger, propaganda skal drives som dumme kvæg til deres stalde, græsmarker og slagtehuse.

Det er kun et spørgsmål om tid, før
med andre ord: det er ikke et spørgsmål om hvis, men om hvornår,
de sidste barrierer er nedbrudt i det årtusind gamle projekt for indre og ydre kolonialisering af livets uforudsigelighed på Planeten Jorden
og sat i system med hensigtsmæssighedens algoritmiske logik.

Der synes kun at være en enkel og tilsyneladende ubetydelig forhindring for den fulde implementering. Det såkaldte MENNESKE synes at være mere ressourcestærkt end antaget. Jo flere overgreb, indgreb, angreb og begreb, der smides i hovedet på det, des mere ukontrollerbart potentiale bliver der frigjort. Der arbejdes stadig på sagen.


Monopol

En syg tanke under alle omstændigheder. Forestil dig en Jordklode, hvor en civilisation på Sydpolen har sat en civilisation på Nordpolen ud af spil ved at hævde, at den enten ikke findes, eller at den ikke længere har mulighed for at vedligeholde sin del af den dobbelte polaritet, som - i hvert fald ifølge nogenlunde vedtagen fysik - danner Jordens magnetfelt.

Der findes altså - lad os sige - en Sydpol, der har smidt Nordpolen udenfor klasseværelset og det gode selskab og landsforvist dens indbyggere til De Spedalskes Dal. Da den pågældelde klode herefter kun har én pol og ingen modpol, vil alle kompasser - inklusive og i særdeleshed de moralske - begynde at gå i forvirret selvsving i søgen efter en stabil akse.

Monopolisering er med andre ord afskaffelsen af en modpol, et modspil, en modsigelse. Monopolet er logik for despoter, der ikke tør se deres kritikere åbent i øjnene.
Monopolet er tyranners våde drøm om en Verden bestående af curlingbaner i medvind. Monopolet er monoteistisk 'Du må ikke have andre guder end mig, for jeg er en skinsyg gud'.

Monopolet er en monoman mulitipol- og dialog-fornægtende monokulturel 7/11-Verden, en McDonalds, Hollywood, CocaCola, Ritzaus/Reuters-Verden af Mono World Order. Monopolet er også den såkaldt multikulturelle leverpostejgrå non-diversitetsverden, der markedsfører sig selv som det diametralt modsatte - og fuck den, hvis du spørger mig!

Vær til gengæld hilst og hyldet ikke-spindoktoral diversitet af nationer og kulturer, der gennem årtusinder har dannet deres visdom og beskyttet deres slægter.

Som modspil til Monopolet danner sig nu en Multipolær Verden. Tag den, monopolister! Mono-Stereo - Monopol-Stereotypi. Verden orker ikke hverken Mono eller Stereo, den vil have Sorround Sound, på dansk: Omkringliggende lydhør sundhed.


En privatlivspåmindelse til Google™

Hvis I ellers forstår dansk og ikke bare Google-oversætter.

Rul ned og klik på "Folk accepterer ikke", hvis I er klar til at fortsætte jeres skumle datamafiøse virksomhed. I kan også vælge at fortsætte med at prøve grænser overfor folks fladpandede tolerance af jeres misbrugeriske, multidimensionelle datamalkemaskine og paranoidt kontrolsyge nøglehuls-voyeuristiske mikrokortlægning af menneskers intimsfære.

For at overholde lovgivningen 
om databeskyttelse beder vi jer om at gennemgå de vigtigste punkter i jeres privatlivspolitik og overveje, om alle jeres fine erklæringer om hæderlighed ikke blot er luftfrikadeller med vindkål. Det er ikke, fordi der er ændret noget, siden ideen blev undfanget af Darpa og DeepState – det er blot en mulighed for at se de vigtigste punkter om Data, Google sender videre til BigBusiness højestbydende og NSA/CIA/Mossad/MI5-6-whatever + resten af Silicon Valley-kartellet.

Når vi for eksempel søger efter en restaurant på Google Maps eller ser en video på YouTube, behandler I oplysninger om denne aktivitet - herunder oplysninger om den video, vi har set, enheds-id'er, IP-adresser, cookiedata og placering, så vi kan være sikre på, at vi får smidt en hel masse lignende i hovedet ved næste søgning fra jeres netværk af blodsugende, profit-horny 'samarbejdspartnere'. Eller kommer aldrig i nærheden af det igen på Google via algoritmisk filtrering, ghosting, banning, sletning, da det skønnes at stå i vejen for jeres og deres agenda og jeres profithorny-ness.

I behandler også 
den slags oplysninger, der er beskrevet ovenfor, når vi bruger apps eller websites, der bruger Google-tjenester såsom annoncer, Analytics og YouTube-videoafspilleren, og I glemte lige at sige, at I og jeres kumpaner filmer alt, vi foretager foran webcams, mobile platforme, fladskærme, i nærheden af smartmetres, gennem overvågningskameraer på gader og stræder, indendørs og udendørs, til hest, til vands og til lands, og at I nu vil overvåge og lagre vores dna.

Derfor behandler I oplysningerne I behandler disse data uanset de tårepersende, højhellige formål, der er beskrevet i jeres politik.

Dette omfatter blandt andet at Hjælpe jeres betalende bagland med at levere mere nyttigt og tilpasset indhold, såsom mere begrænsede, politisk-korporatistisk korrekte og til stadighed mere censurerede søgeresultater. Forbedre kvaliteten af jeres såkaldte tjenester og udvikle nye måder at penetrere folks privatliv på. Levere annoncer på Google eller andre websites og i apps, der er baseret på, at vi blot én gang har givet Fanden en lillefinger, herunder søgninger, vi har foretaget, eller videoer, vi har set på YouTube. Forbedre sikkerheden for, at bedrageriet og misbruget kan fortsætte og udbygges. Udføre analyser og målinger for at få en forståelse af, hvordan jeres tjenester kan bruges til misbrug

Kombination af dataI kombinerer også data mellem jeres tjenester og på tværs af alle tænkelige enheder til dette formål. I bruger fx data fra trillioner af søgeforespørgsler til at udvikle stavekontrolmodeller, siden I ikke kan finde ud af at stave, hvilket I bruger i alle jeres såkaldte tjenester, et særligt neolingvistisk koncept, der reelt består i, at VI yder datamafiaen en større tjeneste, end den nogensinde har ydet os.

Se, hvordan 
I misbruger data til at forbedre vores oplevelse af at blive misbrugt. Tip! Hvis vi logger ind på vores Google-konto, før vi accepterer, husker I vores valg på alle enheder og i alle browsere, hvor vi er logget ind til evig tid lagret på monster-super-servere, den store matrice bearbejdet af noget, I kalder for kunstig intelligens, men som hurtigst muligt bør omdøbes til kunstig skabt stupiditet.

Hermed en privatlivspåmindelse, en oplysning fra borgerne til DeepState-DataMafia. Klik her for at indrømme en digitaliseret forbrydelse mod menneskeheden.


Pornokratiet

Så var der følelsesporno.
Lidende, ulykkelige mennesker blev uden eget samtykke blottet og udstillet og spændt for vogne lastet med agendaer, slæbt gennem mudderet og serveret som emotionel søbemad eller med fuldt samtykke promoveret som bekendelseslitterær, narcissistisk-masochistisk selviscenesat egotrippende ynk og tudekiks i lange baner.

Der var publikum til begge varianter af typer, der mente, at de manglede identifikationsobjekter og flæbescenarier nu med kleenex til at tørre op efter fjærte, der rimer på smerte.

Så var der frygtporno.
Udpenslede måske-måske scenarier, hengivelse til apokalyptiske visioner, science-fiction lanceret som nært forestående virkelighed, fjendebilleder og trusselsprofetier for russerne kommer igen, kinamændene bruger deres kinamands chance, og pas på terror, for den er overalt og ingen vegne uden ansigt og kommer snart til en by nær dig, og klimakatastrofer og invasion fra rummet og russerne for anden og tredje gang og de onde racister og de politisk ukorrekte, og hvis du ikke lader dit barn vaccinere, så kommer befolkningstilvæksten og de almægtige Illuminati, som kontrollerer hele Verden fra en bunker i Denver, Colorado, hvor de for længst har planlagt udryddelsen af 9/10 af menneskeheden (det sidste er sgu nok ikke engang løgn).

Så var der håbporno.
De kørte frygtponoen for langt ud, men så ansatte de en flødechokolade-teleprompter til at råve Yes We Can og Change. Håbets pornokrati smed deres alkoholiserede parfume henover depressionen, de selv havde skabt - og derover en tændstik - og viftede så med deres løfter, glitrende faner, honningdryppende lækkerier, sveddryppende gospelkor, salvelsesfulde omsorgssimulationer.

Og nu prøver de en newage-variation med: Det hele er forudset og er en del af den store kosmiske plan, læn jer bare passivt tilbage i sædet, det hele ordner sig, Far har styr på det, der står skrevet iflg Profeten Q. Hvad hedder det så lige? 

Fald til patten porno?


Venetianeren

Han spurgte sig selv om, hvordan han kunne skaffe sig magt over et andet menneske.
Herefter kom han op med svaret, han prøvede det, og han fandt, at det virkede.
Næsten hver gang. Her er, hvad han tænkte, og hvordan han gjorde det.

Det første skridt var at spørge sig selv for at finde ud af, hvad mennesket begærede.
Det næste skridt var at give ham det, han begærede.
Hvis han var til penge, guld og glimmer, så fik han det.
Hvis han var til sex, så blev det arrangeret.
Hvis han var til narkotika, der slørede hans sind og skænkede ham en tilstand af midlertidig lykke og beruselse, der fik han til at glemme sine lidelser, så ville dette blive tilgængeligt.
Hvis han var til berømmelse, opmærksomhed og glamour, så fik han det.

Han lærte mennesket at kende, han foregav at være dets ven og fandt derved dets svaghed og dets uopfyldte begær. Begær og behov ikke er det samme, for menneskets behov ville have været at se fristelsen ankomme og afvise den. Tragedien indfinder sig, når det ikke sker. Når mennesket havde mættet sine sanser, ville han sige til ham:
Jeg har gjort disse ting for dig. Jeg har opfyldt dine ønsker. Jeg har blot et beskedent ønske selv, som jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig med.
Og lige så uimodståelig fristelsen til at modtage den vellystelige gunst som en ydelse, lige så uimodståeligt for mennesket at yde en lille tjeneste til gengæld.

Således blev mennesket korrupt. Når han havde korrumperet mennesket i tilstrækkelig grad i tilstrækkelig lang tid, ejede han dets vilje. Skulle det ske, at mennesket opdagede, hvad der var på færde og prøvede at slippe væk, var det for sent, for det havde jo forbrugt sin nydelse, det havde jo spist af hånden, det havde jo kompromitteret sig selv.
Herved var mennesket bundet af sin egen tilbøjelighed og kunne afpresses.

Hemmeligheden bag kontrol er, at det kompromitterede menneske mister alle de ting, som det begærer, hvis det ikke herefter spiller spillet. 
Venetianeren så det.


Innovation versus kreativitet

Vi er lidt forvirrede her, er vi ikke? Er det ikke bare det samme, der tales om?

På ingen måde, min forvirrede ven, og jeg er lige så forvirret som du. Det lyder så godt og løfterigt, så besnærende med alt det innovation. Det må vi have noget mere af, vi må lære os selv og vores afkom at være innovative. Vi må sætte det på dagsordenen, det må indskrives i virksomhedens handlingsplan. Det må blive et fag i skolen.

Her må jeg minde dig om, min ven, at der findes en logisk fejlslutning, der kaldes appel til fornyelse. Lad os forstå det rigtigt. Det er et stykke konstrueret logik, der i afviklingens øjeblik kan synes rigtigt og ikke selvmodsigende, men som ved nærmere eftersyn modsiger sig selv og afslører sin falskhed. Udsagnet lyder: Fordi noget er nyt, er det godt og sandt. Det nye er altid bedre end det gamle. Ikke sandt, for allerede i den præcise formulering af udsagnet, falder det fra hinanden. Pludselig kan vi godt se det, blot her fremstår det som falsk, som absurd. Hvis stadig i tvivl, så vend det på hovedet og sig: Fordi noget er gammelt og lugter hengemt og støvet, så er det godt. Nej, vel!

Det gamle, det afprøvede, det gennem generationer overleverede, det af folk gennem tider blankpolerede og rundslebne, det venererede, ærede og hyldede, det af kulturen dyrkede - betyder kultur ikke opdyrket? - det, der næsten er tyndslidt, fordi det er så godt at bruge, er pludselig ved indtrædelsen af et magisk ord blevet second hand.

Lad os for en stund blive konkrete.
Guillotinen var en innovation. I stedet for at ramme ved siden af med en økse ét hoved ad gangen, kunne man sætte dekapitering i system.
Sennepsgassen var en innovation. Ved at lukke en portion seriøst dårlig luft ud over landskabet, kunne man skabe helvede på jord.
Atombomben var en innovation. Nu behøvede man aldrig at møde sin fjende længere og slap af med 100.000 i ét BigBang.

Er det for retorisk? Lad os prøve noget andet og se, om det er mere indlysende. Tilbage til udsagnet: Det nye er altid bedre end det gamle, det er grundfilosofien bag innovationsbegrebet. At opdyrke evig og løbende fornyelse som ideal i modsætning til bevarelse og finjustering af det velfungerende, bør eksamineres.

Et hus bygget af innovative = nyudviklede syntetiske og højteknologiske materialer er bedre end end et hus bygget af traditionelle, organiske og simple materialer. Bedre for hvad? Byggebranchen eller mennesket?

Svaret ankommer på to fronter. Den ene front er, at huset falder sammen efter max 50 år pga valget af prisbillige og uprøvede materialer. Den anden front er, at mennesker ikke trives i stål, glas, alluminium, plastik, epoxy, rockwool og beton og i sterilt, overisoleret indeklima. Innovation er altså direkte proportionelt med forfald og destruktion.

En lignende logisk fejlslutning ville være: Fordi noget er nyt, er det dårligt og falsk. Her nærmer vi os en konklusion, en sammenføjning. Nyheden, det fornyende i sig selv, er ikke udtryk for kvalitet. Det er derimod forståelsen af, hvad der er ... kvalitet.

Innovationsbegrebet mangler kreativitet som en komponent. Innovation er et korporatistisk begreb, og korporatister er bange for kreativitet. Innovation kan sættes på dagsordenen og kontrolleres i en businessplan, egentlig kreativitet har det med at true kontrolsystemet med sin uforudsigelighed. Managementkulturen taler om innovation og ikke om kreativitet. Og hvis de ind imellem bruger udtrykket 'den kreative klasse', så mener de: de folk, som de ikke kan undvære, men som de ikke gider fastansætte. Og sandt at sige, er en del af dem ikke til at holde ud og har en tendens til at overvurdere deres egen genialitet.

Innovation er tæmmet, velopdragen og blåstemplet kreativitet. Men hvad værre er, at det er et redskab til endnu et korporatist-managemet-udtryk ankommet i mellemtiden: disruption. Vi svømmer i begreber for iscenesat og kontrolleret ødelæggelse. Jeg kommer lige fra distortionfestival, hvor vi dekonstruerede og gjorde op med det bestående med disruption, så vi kan bryde med den sociale arv og gøre op med ...

Her kunne vi godt efterlyse lidt kreativ skaberevne midt i al den fornyende ødelæggelse.


Strudsen og hættemennesket

Stående midt i bushen med røven i vejret stikker jeg ganske umotiveret mit hoved med indbygget hjernemasse af volumen og udseende som en valnød ned i et hul i jorden og venter på, at en stak hyæner eller løver eller hvad jeg nu stikker hovedet i jorden for, ikke skal opdage mig - hvilket de selvfølgelig gør, siden jeg nærmest står som en reklamesøjle med fjer og bare lår. Sagde strudsen, inden den blev ædt bagfra.

Det fører muligvis til, at modtageren af skrønen, hvis hjerne muligvis ligner en forvokset valnød, men forhåbentlig af en noget anden volumen og kapacitet straks gennemskuer, at der ikke er tale om strudse, men om mennesker. Muligvis.

Lad os for en stund betragte skyklaps-, tunnelsyns- eller hættemennesket. Sidstnævnte kan ses om vinteren slingre gennem trafikken. Deres udsyn består af en skarp adskillelse af eksistens og ikke-eksistens. Det, som det kan se gennem hullet foran i hætten, eksisterer, det, der måtte nærme sig fra siden, for ikke at sige bagfra, er ikke-eksisterende. Hvad der er ude af øje, er ude af sind - læs: eksistens. Hvis du har tænkt dig at overhale et slingrende hættemenneske på cykel, skal du vide, at du som hændelse pludselig materialiserer dig fra en anden dimension, og at hætteeksistensen kan tænkes at blive bragt fuldstændig ud af fatning ved din ankomst i sit skyklaps-tunnelsikrede univers. Som en søvngænger kan væsenet få et chok af midlertidigt traumatiserende omfang, der også kan bringe DIG i øjeblikkelig fare. Bare, så du er advaret.

En artsfælle er smartphone-mennesket, forstadiet til den egentlige cyborg, det kød-digitale menneske, der kan observeres overalt på offentlige steder, med strudsehoveder og strudsehjerner begravet i psyko-sociale netværk lost in Google-translation. Hvis du prøver at tale til denne opkobling, kan du bringe forvirring i form af fysisk nærvær ind i det neuro-digitale søvngænger-kredsløb af tweets, txts, mails, chats, tubes, likes, feeds, friends, bots, hangouts. Som grundregel: Væk aldrig en søvngænger -Tag ikke sutten ud af munden på et spædbarn - Never talk to an alien.



Kommentarer

Populære indlæg