To verdener


af marco_hanuman, the blogger





To verdener
Der findes to verdener, og mellem dem er der en verden til forskel.

I den ene verden betaler de for det, de køber.
I den anden verden tager de det, de ønsker, uden at betale.
I den ene verden ønsker de egen fremgang og andres med.
I den anden verden ønsker de fremgang for egen vindings skyld, på andres bekostning.
I den ene verden er en aftale en aftale og et ord et ord.
I den anden verden er aftaler til for at brydes og ord til for at vendes på hovedet.

Der findes to verdener, den ene er under afskaffelse, den anden er under genskabelse.

I den ene verden ser man partnerskab og alliancer som en styrke.
I den anden verden er man allieret og partner, når man ikke tør sige nej.
I den ene verden kan man lide at producere og gøre en god handel.
I den anden verden producerer man ikke, men trykker gældsbeviser.
I den ene verden har de våben beregnet til at forsvare livet i dag og i morgen.
I den anden verden har de våben til at angribe alle, der mener, de må forsvare sig.

Der findes to verdener, den ene er for slaver, den anden er for de, der overvejer frihed.

I den ene verden frygter menneskene endnu et overfald fra fremmede regeringers hære.
I den anden verden frygter menneskene deres egen regering og dens hær.
I den ene verden er virkeligheden noget, der kan købes af de, der har råd.
I den anden verden er virkeligheden den, de må leve i, og den, de kan skabe.
I den ene verden regerer dødens regimente, omend deres dage er talte.
I den anden verden øjnes håbets regimente, deres dage er på vej.


Som man råber

Jeg har lige råbt i skoven, men jeg brød mig ærligt talt ikke om svaret.

Jeg synes godt nok, at det dér uregerlige vildnis
kunne tage og anlægge en civiliseret tone og tage den vegetabilske ja-hat på.
Altså, det kan da godt være, at jeg kom til at anlægge en, om jeg så må sige,
direkte og lidt krævende tone tilføjet et enkelt drys bebrejdelser, for ikke at sige
direkte grovheder, men derfor kan økokammeret vel godt være en anelse selektiv med hensyn til, hvad det sender retur.

Jeg mener, kunne det dér mosgroede roderi ikke lære at tage bladet fra munden på en lidt mere hensynsfuld måde, altså der er jo noget, der hedder en hvid løgn, ikke?

Det behøver vel ikke at være så kontant afregnet, så man næsten ikke kan nå at tælle sine småmønter i lommen, før 1. rykker allerede er ankommet?
Ellers kan det forresten godt være, at der bliver spurgt på en anden måde fremover.
Hvad med en lille twist i retning af: Som man starter sin kædesav, får man svar?
Eller: Som man starter en rask lille skovbrand i sommerheden, får man svar?
Så kan I måske lære ikke at svare igen derude i den store, grønne sommerskov, for sjov,
for sikken dejlig dag det er i dag, wob-bob-bobbob!

Og så vil jeg bare lige sige, at jeg forventer et lidt mere konstruktivt svar,
næste gang jeg oplader min udsøgte heltetenor i retning af buskadset.
Altså, bare fordi jeg i en brandert på Bornholm råver: Hvad drikker Møller?
Så behøver I jo ikke trække det ned på det laveste plan og svare ... I ved,
det er jo tilladt at udvise lidt finesse og fx svare: Chateau LaFitte Grand Cru Classé 1982.

Så tænk lidt over det, derude i det overbegroede, bregnebefængte, barkbillede ukrudtsbed, for ellers kan det godt være, at I får Skov & Naturstyrelsen på nakken, med krav om et noget mere bæredygtigt budskab.
I skal ikke svare på det, som far råber, men det, som far håber - I tåber!


Med døden som passager - historier fra virkeligheden

En ung mand rejste rundt i Indien. På et afsides sted var han så uheldig at løbe ind i en berygtet landevejsrøver, der truede ham med en kniv til at udlevere alle sine ejendele. Den unge mand var modstandsdygtig og dumdristig nok til at nægte, og der opstod seriøs håndgemæng. Det gik således, at røveren fik sin egen kniv i maven ved et uheld, eller ved et held,, burde man måske sige. Det var ikke meningen, som sådan, men sådan gik det, og han døde af det.

Den unge mand var temmelig rystet, og da det lokale politi ankom, var han sikker på, at han ville blive anholdt og anklaget for mord. Men politiet sagde pænt tak og tilføjede, at de havde forsøgt at fange røveren i længere tid, og at han nu havde gjort dem en tjenest
e, hvorefter de lod ham gå. Er det dét, der på godt indisk hedder at blive indhentet af sin karma?

En anden mand rejste med den transsibiriske jernbane. Undervejs fik han sit kamera stjålet. Han henvendte sig til personalet i toget og forklarede dem situationen. De fandt manden, der havde stjålet kameraet, og politiet ventede på ham ved næste station. Da han senere spurgte til, hvad der så var sket med tyven, fik han at vide, at han var blevet slæbt ud af toget og skudt på stedet!

I tilfældet med landevejsrøveren kan man i det mindste ane en skæbne, der gik i opfyldelse, en form for selvforskyldthed. Altså, det drejede sig om hans liv eller mit liv, for kniven var beregnet til at blive brugt. I tilfældet simpelt tyveri, med dødsstraf til følge, er det måske lidt sværere at få øje på retfærdighedens proportioner. Den togrejsende havde det efter eget udsagn ret skidt med hændelsen. Måske er der noget, vi har misforstået. På et sted med trange livsvilkår, hvor værdifulde ejendele kan afgøre liv eller død, vurderes straffen for overgreb mod disse muligvis anderledes end på et sted, hvor det bare er et spørgsmål om overskuddet fra de næste månedslønninger for at købe noget tilsvarende - eller også vente et par uger på, at forsikringsselskabet betaler den fulde erstatning.

Før i tiden skød man en hestetyv på stedet. I Irland skød man en fåretyv, uden at blinke. I Indonesien i dag henrettes narkogangstere, uden videre vrøvl, efter ordre fra præsidenten. Som svar på forargede anklager fra udenlandske politisk korrekte journalister, der mener at narkogangstere skal beskyttes mod den slags, forklarer han roligt og fattet: Folk i dette land er meget fattige. Vi har ikke råd til at CIA's narkohandel ødelægger den ungdom, der skal hjælpe deres forældre med at overleve. Vi vil ikke tolerere det. Et noget andet moralsæt end vores, der beskytter forbryderne mod deres ofre.

Den libyske præsident, Moammar Gaddafi blev henrettet af de terrorister, som omstyrtede Libyen, efter ordre fra Vesten, Israel og Saudi-Arabien. Som velgørende diktator, havde han 95% af sin befolknings fulde støtte, hvilket ingen leder i Vesten nogen sinde har haft, hvilket betød, at Vesten kunne påstå, at han var en ond mand, der fortjente at dø. På et tidspunkt spurgte han sin befolkning, om det ikke var på tide at fordele alle landets indtægter fra olie mellem alle libyere, men befolkningen sagde nej tak, for det var alt vor mange penge at have mellem hænderne. Senere spurgte han dem om, hvorvidt det ikke var på tide at afskaffe dødsstraffen. Igen sagde befolkningen nej tak, for der var stadig, mente befolkningen, tilfælde af grusomhed, der fortjente dødsstraf.

Nu er jeg forvirret. I et diktatur spørger man da ikke sin befolkning om den slags. I et demokrati spørger man hele tiden befolkningen, eller i hvert fald lader man som om, og så gør man i øvrigt, hvad der passer én. Jeg ved ikke med dig, men det er lidt forvirrende.Folk skal jo ikke gå og skyde løse på hinanden, hvilket de jo hele tiden gør, hvis de har adgang til at eje våben. Siger de. At de gør. Men de steder, hvor ALLE ejer våben, viser det modsatte sig: At INGEN går og skyder på hinanden, og selv forbryderne tør ikke skyde løs, for så bliver de selv skudt. Hvad handler det så om? Det handler om, at afvæbning af en befolkning historisk og statistisk set ALTID har fundet sted umiddelbart før et folkemord. Folket skulle forhindres i at forhindre et folkemord på dem selv som folk.

Det siges, at folk ikke blev ret gamle i gamle dage. Men det er muligvis noget sludder. Statistik lyver. Børnedødeligheden var meget høj, og kun de allerstærkeste overlevede. Til gengæld er der meget, der tyder på, at kræft var en meget mere sjælden dødsårsag. Kræft er en kulturel epidemisk sygdom, der er boostet i industrialismens tidsalder, hvor mennesker i stort tal blev tvunget til at leve under unaturlige og giftige betingelser.


Menneskehuset

Vi erkender, at konger og kejsere og paver har boet i huse, der overgår enhver beskrivelse af overdådighed. Vi har slidt og slæbt for, at Paladser, Borge, Katedraler og Templer skulle blive til virkelighed. Vi har ofret blod, sved og lemmer på det. Vi har forsvaret det på udkommando, med pile, kogende olie og kanoner. Vi har set det, vi har beundret det, vi har smadret det i vrede, vi har betalt skat til det, vi har genopbygget det i anger, vi har bevaret det for eftertiden og oprettet en billetluge ved indgangen.

Så vidt, så godt. Lad os i mellemtiden tale om et andet bygningsværk, hvis pragt ejer beskedenhed, og hvis hæderlighed er uantastet. Lad os tale om Menneskehuset. I bund og grund et simpelt ly for regn, sne, kulde, varme, sol eller mørke, måske et ly for farlige dyr og uvenlige mennesker og i særlige tilfælde i særlige tider et ly for ankomst af unatur i uforholdsmæssig størrelse, hvorom det er svært at tale på grund af manglende beskrivelser. For det meste blot et ly for et blandt mange af naturens luner af vandig, luftig, stenet eller jordagtig karakter. Lad os også tale lidt om den mangfoldighed og opfindsomhed, der har skabt Menneskehuset.

Dette hus hænger på klippevægge og fra træer, det kravler langs jorden, det graver sig ned i jorden og ind i bjerge, og stiller sig på pæle ved søer, floder og langs laguner. Dette hus bekymrer sig kun om de rigtige materialer i den rigtige form til det rigtige formål på det rigtige sted.

Hvis det er isnende kold, så er huset lavet af is på en måde, så man ikke fryser. Hvis solen bager ubarmhjertigt, er huset lavet af det røde ler, som ligger under ørkensandet. Huset er måske en hule skabt af naturen, men færdiggjort af mennesket. Hvis huset befinder sig i en overflod af træer, er huset lavet af træ, omend det så er de uendelige fyrreskove mod nord og øst eller de ligeså uendelige våde skove mod syd og vest. Hvis huset ligger i en tykning af bambusgræs, så er huset lavet af bambusgræs. Hvis huset ligger på fede bakker dækket af muld og undergravet af gråbrunt ler, så er huset bygget af mursten brændt af gråbrunt ler. Hvis huset ligger blandt bjerge af blød limsten, så er huset lavet af udhuggede limsten. Hvis landskabet skal ryddes for skærver af granit for at dyrke jorden, så er huset bygget af skærver af granit. Og hvis der ikke er andet end kolort tilbage at bygge af, så er husets vægge lavet af dung! Og nej, hvis huset ligger i en verden af vand, er huset ikke lavet af vand, men af vandbestandighed, som et skib på søen eller fiskenes skæl.

Menneskehuset kan være et tårn, en hule, en udgravning, en udhugning, et stillads på pæle, en palisade af stammer, en platform på stylter i en sump, et sejlende skrog, et kørende karosseri, et voksende vildnis, en svalerede af ler, et fletværk af siv, en hat af skind og pels, et stykke sejldug i vinden på steppen, en bikube af celler på klippevæggen, en fæstning af kampesten med skydeskår og brøstværn. Hvem siger, at menneskehuset ikke kan laves af hi-tech materialer af plast, metal og fiber, der intelligent tilgodeser temperatur og symbiose mellem mennesker og planter?

Menneskehuset er af høstede siv fra søbredden, hvis det skal være. Måske bare taget, hvor der bor mus, fugle og edderkopper. Måske er det af tang eller beklædt med jord og græs, hvorpå der går en ged. Måske er det bygget på en grund af muslingeskaller, skandset med egetræsbjælker og klinet med ler. Måske kigger man ud gennem huller dækket af smeltet og formet kvartsholdigt siliciumdioxid.

Det siges, at man skal bygge sit hus på klippegrund og ikke på sand. Men hvem siger, at man skal bygge sit hus, hvis nu det er en bedre idé at pakke det sammen og smide det op på ryggen af en kamel en gang imellem. En eskimo får også svært ved det. Eller en indbygger i Amazonas. Hvad med beton, er det ikke iblandet sand? Måske det ikke er en god idé, at bo i jernbeton med aluminiumsrammer, for kroppen kan ikke lide det.

Hvis der findes et sted på Jorden, findes der et Menneskehus. Måske ikke i midten af en vulkan, der stadig er i færd med at spy ild. Måske ikke på havets bund. Måske ikke midt i ørkenen, hvor der ikke findes ly, og med sikkerhed ikke på toppen af Mount Everest, da ethvert ophold i 8 kilometer over havet er ensbetydende med en hurtig død, hvis ikke nedturen starter ganske kort efter ankomsten.

De, der kan tyde drømme, siger, at når du drømmer om et hus, så er det, fordi du drømmer om dig selv, for huset er din sjæl.


Orwell's hemmelighed

Når han udsiger følgende:
Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden.Den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden.
- så ved han noget, som andre ikke ved, men som de burde vide, for han siger det jo.

Så hvad er det egentlig, han siger?

Han taler om en lukket cirkel og et lukket system af selvopretholdelse og gentagelse. Han siger, at der findes nogen, der tilstræber kontrol over fortiden. Dette udsagn er ikke til at tage fejl af, for det betyder at forfalske historien. Med en forfalsket historie, ved mennesker ikke længere, hvor de kommer fra, og de bliver derfor usikre på, hvor de skal hen. Her er det så, at historieforfalskerne generøst tilbyder deres konsulentbistand.

Orwell vidste noget om nutidens herskere og deres agenda. Deres primære angrebsmål var fortiden. Deres agenda var fremtiden skabt i deres billede - ordspil intenderet. Han vidste, at den sejrende krigsmagts største krigsbytte var retten til at skrive historie. Han vidste, at Imperiet skrev sin egen historie, og at denne histories legitimitet afhang af Imperiets evne til at bilde folk ind, at det hele var legitimt og sandt. Altså, igen et lukket kredsløb. Imperiet er et selvforelsket, selvforherligende, onanistisk projekt.

Der findes to tydelige tydninger af Orwell's hemmelighed. Den ene er, at han advarer menneskeheden i sit forfatterskab mod den inhumane verden i en nær fremtid, en fremtid, der forresten for længst er ankommet. Den anden er, at han fremlægger et blueprint for fremtiden, som han har fået lov til/fået besked på at beskrive via sit medlemskab af indercirklen af historieforfalskere og historieskabere.

Jeg foreslår en lidt mere utydelig tydning. Orwell havde indsigt som indforstået. Han forklædte sig som bekymret science-fiction'ist. Men i sit indre, når han lukkede sin dør om aftenen, var han ingen af delene, for han brød sig ikke om sine opdragsgivere.

Orwell tog sin hemmelighed med sig i graven, og vi får den muligvis aldrig at vide.


Åbenbaring

Jeg har et seriøst problem med åbenbaringer. Lad mig prøve at forklare.

Jeg har et problem med, at en eller anden person gik op på et bjerg, ud i en ørken, ud af vejen til Damaskus eller bare hen om hjørnet og ned i kælderen, hvorefter der så gik x-antal timer, dage eller uger, før vedkommende vendte tilbage og fortalte, at han havde talt med Gud Himself eller en ærkeengel eller bare var faldet i trance midt på vejen og havde fået en åbenbaring.

Problemet består i, at selve erfaringen kun er gjort af én éneste person, og at alle andre herefter er nødt til at sætte deres lid til, at denne åbenbaring for det første har fundet sted. Det er der lissom ingen garanti for, for fætteren ikke kunne have fået solstik - der er satanædeme varmt i middagsheden på vejen til Damaskus eller derude i ørkenen i Utah! - fyret en solid jordhuga eller spist en rigtig sjov svamp. Han kunne også være blevet abdukteret af nogle aliens fra planetsystemet Galimatias i galaksen Volcum XX, der havde hacket hans hjernebark og implanteret hukommelse fra deres hjemstavn. Han kunne reelt set også have sat sig ned på en nedfalden månesten deroppe på bjerget og simpelthen være gået i forfattermode, altså men andre ord selv være kommet op med skrønen, og øvet sig på at fortælle den, når han kom tilbage til de spændt ventende proselytter.

Den senere så velciterede og velanskrevne men yderst sjældent velbeskrevne og på ingen måde veldokumenterede profet kunne i realiten være enten en psykopatisk lystløgner, der uden at blinke var i stand til at simulere sin famøse åbenbaring i bakspejlet. Eller også kunne han være medlem af en præsteklasse / styregruppe / konspirationsforum af ligesindede psykopatiske lystløgnere eller bare dygtige skrønefortællere med en grundlæggende viden om menneskers godtroenhed og verden-vil-bedrages-hed og pas på, de har en sådan viden, og de er ikke bange for at bruge den, ej heller får de skrupler efterfølgende. Hvilket så nok gør dem til en slags psykopater.

Altså ham fætteren, der kapoof! fik et klarsyn på vejen til Damaskus, kunne i princippet være blevet hyret som spindoktor af simple politiske årsager til at udbrede sin skrøne til de vantro, der var blevet for besværlige og uregerlige for tidens overmagt i regionen.

Mit næste problem - og jeg har en hel liste - er, at selv om fætteren har fået en virkelig åbenbaring, et klarsyn og hørt Gud tale til ham med klar og tydelig basrøst, hvem siger så, at denne åbenbaring gælder for andre end fætteren selv den dag på det klokkeslet på bjerget?

Et yderligere problem er, hvorvidt den hørte stemme - og vi antager stadigvæk, at åbenbaringen er virkelig for den af åbenbaringen udkårne og senere udråbte profet - reelt tilhører Universets Skaber og ikke en eller anden tilfældig kosmisk bureaukrat eller velplaceret tronraner. Du ved måske, hvad og hvem jeg hentyder til.

Det fører så videre til noget, der måske er hovedproblemet, hvilket er alle de forventningsfulde proselytter, der uden at blinke hopper på toget og i flok og festivitas mener, at det da bestemt må gælde for dem og kommende slægter i AL tid og evighed, siden deres betroede udsending, deres korrespondent i Mellemøsten, der hverken hedder Ib René, Cairo, eller Ulla Terkelsen men Moses, Paulus og Muhammed i nævnte rækkefølge, så da bestemt må tillægges AL tænkelig troværdighed og tillid og tro.

Hovedproblemet synes at være, at AL spørgelyst, AL kritisk sans, AL tvivl og skelneevne ved netop åbenbaringens kraft og postulerede autencitet tilsidesættes for tid og evighed. Når den arme proselyt sænker alle sine parader og paratheder, er der åbent for direkte adgang til HVAD SOM HELST!! ligesom når en fjernsynskigger træt efter en opslidende arbejdsdag i slavemaskinen sænker sin fladformede røv i sofaen, åbner for fladskærms-2D-virkeligheden, sænker sin underkæbe i et Simpson'sk 'døøh' og velvilligt labber ALT indenbords, der profetisk bliver åbenbaret af virkelighedsfabrikken.

Hvis du har fået en åbenbaring, så må vi klappe i hænderne og sige: godt for dig.
Brug den med omtanke. Du er velkommen til at fortælle om den, men lad venligst være med at dutte os andre den på.

Hvis du har indløst abonnement på en åbenbaring, må vi nok advare mod at gå videre i den retning grundet historisk-menneskelige erfaringer. Hvis ikke du forstår eller respekterer den besked, så vær som minimum forberedt på en vis afstandstagen fra et voksende segment af folk, der er noget videre trætte af postulerende profeter!


Skal vi lege?

Det kan godt være, at puritanerne siger noget andet.
Det er muligt, at din arbejdsgiver ikke mener, at det skal foregå i arbejdstiden.
Det forventes lagt på hylden, når vi lukker skolebørn inde i halve og hele dage i et hele årtier, så de kan blive en del af den nødvendige virkelighed.

Og det er da også tænkeligt, at man er nødt til at holde op ind i mellem og bare tage slæbet, når det skal være. Eller holde op, mens legen er god.
Men alligevel siger jeg uden tøven og skam i livet:
Hvis livet ikke er en leg, så kan vi lige så godt tage billetten først som sidst!

OK, jeg vidste det, jeg kan godt høre, hvad der bliver råbt
Jeg kan fornemme en hel hær af regnearksmennesker, bureau-tekno-djøfokrater, kontrollører og kommissærer, overvågnings-nøglehulskiggere, forstokkede stivstikkere, livsforskrækkede afstumpninger, gråmelerede korrektheder, mappebærende managemennesker, pegefingerløftende påpasseligheder, vindtørre, veltilpassede, velorganiserede, volatile, vripne, vandforskrækkede, mappedyriske mishageligheder, der på et splitsekund er røget i dirrende dyb og indigneret fornægtelse af den slags uproduktivt tantefjas, der anfægter deres templer af korpokratisk kedsommelighed.

Men nu skal I høre noget sjovt derinde i vissenpindenes kontroltårne.

Det er legebørn, der har skabt den Verden, I mener, I selv har skabt og derfor mener, at I er sat i verden til at kontrollere. Det var et legende menneske - og hej-hej Jørgen - der skabte den stol, I sidder på, det bord, I læner jer ind over, den computer I udfylder jeres regneark og magtpointer på, den lampe, der oplyser jeres konferencelokaler, komponeret den buffet, I om en times tid øser op på tallerkenen oppe i medarbejderkantinen, tegnet de bygninger, I gennemklaprer med jeres spidse hæle, der i øvrigt også er opfundet af et legende menneske, der morede sig over at lave et par stylter, man kunne tage på.

Det kan godt være, at I har glemt, hvad det vil sige at lege, hvilket vi er en hel del, der ikke er i tvivl om, men derfra og til at oversætte jeres kreative impotens til resten af menneskeheden er der li'godt et stykke vej. Nå ikke ...


Eblis

Det siges, at engle ikke kan nægte at udføre den ordre, de bliver givet.

At der var en engel, der valgte dette, er usædvanligt set i et kosmisk perspektiv.
Universet har sine love, Naturen har sine love, Gud har sine love. Same-same.
Intet væsen i Universet undslipper disse love. Heller ikke den oprørske engel.

Det siges, at Lucifer ved sit fald, for det er et andet navn for englen,
det siges at Prometheus, for det er et andet navn for den, der stjal gudernes ild,
det siges, at Loki, for det er et andet navn for dette væsen givet af nordboerne,
og det siges at Shaitan, modsigeren, for dette er et andet navn fra ørkenens land,
altså det siges, at englens oprindelige natur var lysende og perfekt indtil faldet.

Hvorvidt det var en mandlig, en kvindelig eller en androgyn skikkelse er ikke af betydning.
Hvad der er af betydning er faldet fra lysende perfektion til dets antagonisme.
Denne antagonisme er ikke uperfektion men mørk, ikke-lysende perfektion.
Hvad der også er af betydning er, at skikkelsen på trods af sin oprør, sit tyveri af gudernes ild, sin benægtelse af Universets og Naturens love stadig for tid og evighed er nødt til at adlyde disse love og aldrig kan undslippe konsekvensen, hvor gerne skikkelsen end vil.

Fristeren og Modsigeren kan udrulle hele sit register af multidimensionelle snedigheder,
interagere, interferere og manipulere med virkeligheden, illusionen, historiens gang, menneskehedens hjerner, hjerter, kroppe, deres relationer, samfund og institutioner,
implementere sit overordnede program af kunstig intelligens, genmanipulation, foranstalte revolution og transhumanistisk, transkønslig, transformering af det menneskelige til det obskønt maskinelle - og i sidste ende vil menneskeheden stillet foran denne ultimative udfordring og modsigelse fra maskinverdenen, den kosmiske cybervirus, den luciferiske kunstige intelligens også kendt under navnet Denne Verdens Hersker eller Mørkets Fyrste være nødsaget til at vågne fra sit genetisk-mentale fængsel af dumsløvhed og glemsel og SELV komme op med sit indbyggede potentiale.

Den dag vil Modsigeren fuldbyrde sin mission, hvor nødig det end måtte forekomme.
Den oprørske engel kan aldrig undslippe sin skæbne og må i sidste ende adlyde.


Hvis man vil have noget fra hånden

- så må man gøre det selv. Et dig på to linier, overskrift + én linie.OK, jeg sku' bare lige se, om du var vågen,
men temaet er godt nok, og der er ikke noget at grine af.Jamen, hvad mener manden, kan han ikke bare komme til sagen?!Så rolig nu, forspillet er det vigtigste både i krig og det andet, du ved.
Lad mig starte et sted. Hvorfor er det, at så mange mennesker stadig går og tror, at de er nødt til at tigge og bede deres regering, der i øvrigt ikke længere er deres regerning men nogen andres regering på vegne af hvilke, de udfører et stykke lokalt administrativt arbejde som folkevalgte, hvilket de ikke længere er, for det vælgende folk rager dem et snefnug og en høstblomst - jeg tror lige, jeg starter igen: hvorfor opfører folk sig, som om de var livegne under herremænd og enevældskonger, som de skal tigge og bede om allernådigst at sørge for, at der bliver taget hånd om deres velfærd, siden de nu har betalt halvdelen af deres løn til Stat, regering og politikere? Hvorfor går folk ikke selv i gang med at sørge for deres velfærd og tage deres ret til deres eget liv i deres egne hænder.
Hvad siger de derude i forlokalet, dernede på bagerste række, derovere i skammekrogen?

Hører jeg nogen, der siger, at sådan noget kan man da ikke, for det ville være selvtægt, og så vil man blive smidt i brummen og afkrævet dagbøder, eller også ville der bare blive lukket for det varme vand med beskeden No Way, José! Og hvad siger de dernede på de billige stolerækker, at det har de skam prøvet, og det virkede ikke, så det kan man godt opgive på forhånd!

Så har I jo slet ikke hørt sprøgsmålet: HVORFOR HØVLAN TIGGER OG BE¨R I SÅ STATSMAGTEN den ene gang efter den anden om at tage affære, når den alligevel nægter det, når det er prøvet men forgæves, og når det er bedst at opgive på forhånd?! Den såkaldte statsmagt har da selvfølgelig ikke tænkt sig at gøre noget, som den ikke er tvunget til, for der er nogle skumle klubber deroppe i Globalistan, der har tvunget dem til at gøre noget helt andet. Hvis I vil have noget fra hånden for alvor, så lad være med at spørge Staten. Bare gør det, lad som ingenting og hold op med at pive.


#BigDataMafia

Vi vil gerne informere dig som kontoindehaver, hvilket udelukkende er for din egen sikkerheds skyld, da vi kun ønsker at beskytte dig mod eventuelt ondsidet russisk propaganda og infiltratorisk hackervirksomhed, at du nu er tilføjet i vores oversigtskatalog og algoritmebibliotek som potentielt sårbar over disse tiltag, hvilket betyder, at der herefter vil være begrænset adgang for dig til at kontakte visse konti, se visse websites og tilgå visse services, ligesom der vil være visse begrænsninger for andre til at se dit site og din profil, især hvis der skønnes at være for stor trafikal interesse i den ene eller den anden retning.

Tiltaget skyldes en formodning om, at du muligvis har haft en forbindelse med grupper med potentiel tilknytning til netværk, der med en vis sandsynlighed er under mistanke for måske at stå i direkte ikke-konfirmeret forbindelse med Kreml og selveste Vladimir Putin og KGB, som i mellemtiden hedder noget andet, hvilket vi i mellemtiden har glemt, men som HELT SIKKERT, omend ubekræftet, da vi ikke kan afsløre vores kilder af sikkerhedsårsager, har interfereret med den amerikanske valgkamp, Brexit, priserne på røget skinke i EU, samtlige regeringsfjendtlige medier i Verden samt fodboldlandskampen mellem England og Italien.

Da du således med en vis garanti må skønnes at tilhøre en algoritmisk kategori af statistisk potentielt virtuelt digitalt anstødelige individer, der, selvom du måske ikke endnu er klar over det, udgør en ondsindet og hadefuld trussel mod frihedsrettighederne og fri tale i Den Frie Verden, så anser vi det nødvendigt for at sikre fri bevægelig af frit dataflow i den rigtige retning, at der midlertidigt på livstid bliver lukket ned for din konto.

Vi regner selvfølgelig med din fulde forståelse, da dette både er for din egen sikkerheds skyld og af hensyn til andre mennesker, der uforvarent og utilsigtet kunne blive udsat for utilsigtet meningsdannelse og ufiltreret information.


Kommentarer

Populære indlæg