Hovedpine


af marco_hanuman, the blogger





Hovedpine 

Advarsel! 
Egentlig tænkning kan give symptomer på hovedpine og træthed, der på flere måder kan minde om om kroppens og nervesystemets reaktion på pludselig fysisk aktivitet, hvor visse muskler aldrig eller blot for lang tid siden har været brugt, samt en medfølgende forpustethed, der skyldes systemets nedsatte evne til at ilte blodet og omsætte den lagrede energi til muskulær aktivitet. 

Visse potentielt tænkende organismer er i stand til at befinde sig i en livslang tilstand i en usynlig tænkekuvøse, der simulerer det mentale miljø, den muskelaktivitet og den indtagelse af næring, som organismen selv kunne have udført. De er på et tidligt tidspunkt i deres liv af enten bekymrede organismer eller organismer med andre og særdeles ubekymrede hensigter blevet placeret i den usynlige maskine. Udtrædelse af det syntetiske miljø vil kræve en grundig og trinvis genoptræning eller for manges vedkommende en træning helt fra bunden af funktioner, der aldrig har været i brug. 

Visse andre efter egen opfattelse tænkende organismer har på et tidligere tidspunkt af deres liv vist lovende tegn på udvikling af en egentlig tænkende funktion, indtil de af ukendte årsager fik den opfattelse, at den hellige universitetsgrad var vel forvaret, og at de ikke siden behøvede at forfølge det spor. De er på et senere tidspunkt i deres liv blevet afskrækket ved omgang med organismer med den samme form for hjerneskade eller andre, der selv er skræmt fra vid og sans fra at udføre den tænkning, som de udmærket er i stand til, eller de har modtaget et diskret prik på skulderen af organismer, der godt ved, hvad det vil sige at tænke, men som mener og lader antyde, at det ikke er sundt for dem at tænke, og at de for deres egen sikkerheds skyld burde lade være. 

I den første form for tænkekuvøse finder der absolut ingen tænkning sted, men blot tankevæske som en form for intravenøst drop. Ved mødet med tænkning vil de få et vist ubehag, men vil dog ved forøgelse i små mængder være i stand til at optrappe og endog helt skifte, så de ikke længere behøver droppet. I den anden form for tænkekuvøse finder der en kopiering og simulering sted af tænkning, der virker som et euforiserende stof. Ved udskiftning af tankesimili med egentlig tænkning vil organismen få et stærkt ubehag, udvise allergiske, auto-immun-defektuelle symptomer, der i værste fald kan føre til organismens sammenbrud. Da disse gennem længere tid har vænnet til at få tilført kunstig tænkning i store doser, vil de ikke være i stand til selv at producere egentlig tænkning og opfatte det som et fremmedlegeme, der skal bekæmpes. Disse organismer vil udvise tegn på røde knopper over det hele, tilbøjelighed til at dreje om på hælen og forlade lokalet med et fnys. Hvis det ikke var, fordi deres tilstand er dybt tragisk og på mange måder håbløs, kan man godt mene, at de er underholdende på en særlig patetisk måde. 

Diagnosen PTSD vil være de fleste bekendt, men i forhold til den tredje kategori kan der stilles en diagnose med forkortelsen PTHS, Post Traumatisk Healing Syndrom. Diagnosen beskriver med andre ord, at en organisme er i færd med at overkomme et traume. Det er så vidt vides den første diagnose i diagnostikkens historie, der diagnostiserer en syg tilstand i egentlig bedring og ikke enten kronisk stagnation eller konstant forværring. Det kan undre, at der ikke er flere af den slags, men på den anden side kan det ikke undre spor, når man tager diagnostikkens indbyggede, men desværre sjældent indrømmede investerede interesse i forværring og kronisk stagnation i betragtning. 

En organisme med PTHS har opdaget, at hovedpinen, der er forbundet med egentlig tænkning, er et forbigående fænomen, som kan trænes bort ved insisteren på at udøve tænkning, i starten i små og forsigtige doser, men senere i forbløffende store doser - endog uden at tage skade. Det viser sig med andre ord, at advarslen mod tænkning er ubegrundet. Det er som sagt klart, at man ikke skal gå fra den ene tilstand til den anden, uden overgang, altså ikke bare tage en kold tyrker fra tænkningens simulationer, forstandens medieforurenede TV-dinners, forståelsens tilsætningsforstoppede junk-food og indsigtens uvanedannende, psykofarmiske surrogater. 

En grundig detox er tilrådelig. Skyl hele organismen grundigt igennem. Bemærk det brungule slam, der kommer ud. Det bliver tilsyneladende ved-og-ved, men det stopper på et tidspunkt. Giften i slammet har fået organismen til at skrige på mere gift, men nu oplever den, at den i virkeligheden ønskede mere klarhed og ikke mere slam.


Problemet er  

Problemet med ideologisk feelgoodness er, at man ikke i længden kan bygge sit menneskelige selvværd på at hjælpe andre med at opbygge en offerrolle.  

Problemet med politisk korrekthed er, når ens opportunistiske menings- og adfærds-tyranni bliver gennemskuet, er der intet andet tilbage end sur røv.

Problemet med det daglige karaktermord af politiske hadeobjekter er, at morderen stort set aldrig har tjekket, hvem der gav ham mordvåbenet i hånden og med hvilket motiv.  

Problemet med uforbeholdne meninger om mennesker i udkantsverden er, at man ikke anerkender deres ret til selv at have en mening om deres eget liv.

Problemet med kun at færdes blandt mennesker, der mener det samme som en selv, er, at man bliver dummere og dummere for hver dag, der går.  

Problemet med ideologisk tænkning er, at det overhovedet ikke er tænkning, hvilket nødvendiggør en særlig form for udstødningsgas, der kommer ud af den forkerte ende.  

Problemet med at holde med den stærke, er det samme som at blive hangout til HA - det er kun den første, der er gratis, og vi kan ikke sige nej til den anden og tredje.  

Problemet med korporatistiske rigmandsklubber forklædt som demokratiske organisationer er, at du reelt ikke er et af medlemmerne.  

Problemet med at hylde revolutioner er, at tilstanden bagefter altid ender med at blive værre end den, der var før, og at enhver stabilitet smides bort for permanent kaos.  

Problemet med forherligelsen af fremskridtet er, at det ved nærmere eftersyn kan vise sig at være en ny og værre form for tilbageskridt.  

Problemet er, når vi glemmer at spørge: Hvad er egentlig problemet? 


Veganer  

Lad det være sagt med det samme. Det er fuldstændig i orden og i princippet helt fint i kanten at have valgt enhver form for vegetarisme. Lad dertil lyde en uforbeholden hyldest til vegetarisk kogekunst, når den er bedst. Det er for så vidt også respektabelt at mene, at man ikke vil være med til at aflive dyr. Der ville i øvrigt være langt flere vegetarer i denne verden, hvis folk selv var nødt til at aflive de dyr, de gik og spiste.  

Det er så her, kæden ryger af. Problemet opstår, når veganeren, den puritansk-religiøse vegetar, kører linen ud. Hvorfor er det altid, de skal køre det ud i religion, hvorfor kan de ikke bare lave deres udmærkede selleribøffer og lade være med at diktere andre, hvad de skal mene og gøre? Men nej. Så det første problem opstår via den politiske korrektheds tyranni i forhold til andre, de frelstes hellighed versus de vantros syndighed, det ekskluderende byggestof, der kendetegner al fundamentalisme.  

Men faktisk er det her, det også bliver interessant. Veganeren mener at være i stand til at skelne mellem liv og ikke-liv. Protest-protest, råber veganeren straks, planter er selvfølgelig levende. Ja, hvorfor ville de ellers spise dem? Hvilket forhåbentlig også er grunden til for ikke-veganere aldrig at indtage genmodificerede planter, da de ikke kan formere sig selv og dermed er død mad. Du bliver, hvad du spiser, og enhver veganer er iflg. sin madideologi nødt til at skrive under på det dogme. Planter er, ifølge veganeren, bare en lavere livsform, som man godt må spise. Planter ved ikke selv, at de er planter. Undskyld, men ved en kanin, at den er en kanin? Har den overhovedet i sin altoverskyggende kaninagtighed brug for at vide, at den er en kanin? I øvrigt hvad med mennesker, hvis niveau af bevidsthed er dyrisk, må man gerne æde dem?  

Og hvad underbygger i øvrigt, at planter ikke ved, at de er planter? Det seriøst interessante opstår, når man bliver opmærksom på seneste forskning om planter - og det er absolut elevatorversionen her - der viser, at planter kommunikerer, at planter er selvbevidste, at planter kan råbe om hjælp, at planter under og over jorden bevæger sig som dyr blot i langsomt tempo, at planter har et følelsesliv, at planter kan opføre sig aggressivt og invasivt i forhold til andre, og at træer og buske i skoven elsker lyden af fuglestemmer - nøjagtigt som dyr. 

Hvad så, veganer? Er du bare en skide massemorder? En slags grøntsags-folkemorder?


Nytårsforsættet 

Der er ikke noget galt med nytårsforsætter om at blive et bedre og sundere menneske, om lige pludselig at holde op med ryge eller starte på motionscentret eller holde op med at smide penge ud på idiotiske ligegyldigheder eller starte på en afvænningskur for netop den form for dopamin-narkomani, som du har opbygget det meste af dit liv. 

Det, der er galt her, er, at der sker en fejl- og undervurdering af de kræfter, der er oppe imod forehavendet. Og det er ikke for at tage modet fra enhver gæv gut eller tøs, der for så vidt oprigtigt i et årligt anfald af bondeanger over egen livsførelse, mener at have besluttet sig til at skifte kurs. Impulsen er helt fin og hold endelig fast i den. 

Fejlvurderingen går på, at det kun er ca. 1% af den samlede bevidsthed, der har taget beslutningen, og at denne ikke har taget de 99% tiloversbleven bevidshed i ed om, hvorvidt de vil være med på spøgen. Så majoritetsbevidsheden lader den lille oprørske bandit køre linen ud, hvorefter den tager sit territorium tilbage og genindfører status quo. 

Psykologien er interessant og flerstrenget. Nytårsforsætteren gør bl.a. den fejl at plapre op om sit forsæt. Han tænker, at det i så fald vil være mere forpligtende. Han foretager en nærmest gospelagtig bekendelse under gudstjenesten, hvor han blotteragtigt udbasunerer sine synder og i et kollektivt skriftemål betror sig til menigheden, der responderer med både halleluja og amen. Det virker muligvis indenfor en sammensunget menighed, der hele tiden er der til at minde én om synd og frelse. Hele tanken om Minnesota-kuren og anonyme alkoholikere bygger på et sådant støtteapparat. Hvad sker der så inde i hjernen på den bekendende synder, der ikke har en trofast menighed ved hånden hver dag? Fordi man har sagt, at man vil gøre det, er der en del af hjernen, der er overbevist om, at man allerede har gjort det, hvorefter den slukker for beredskabet. Man har snakket, mens røven gik, og walk-the-talk gik ned med skraldespanden. 

Med mindre du er udstyret med en indædt stædighed - I'll fucking show them! - en fanatisk besathed om at lykkes, så prøv noget andet. Undgå en kold tyrker men test den nedre grænse i mindre portioner. Hold det absolut hemmeligt mellem dig og dig selv. Og undgå det dårlige selskab, indtil du er klar. For misbruget var jo dit sociale adgangskort. 


Munduheld  

Man skal ikke lege med tænkstikker, når man bor i en gasbeholder. 
Én finke af fadet er bedre end ti ugler i mosen. 
En halvkvædet vise er som at råbe i skoven, uden at få svar. 

Kun en tåbe frygter ikke Søsportens Sikkerhedsråd. 
Af klage bliver man skod. 
Af fulde børn skal man høre sandheden. 

For mange cocksuckere fordærver grundstemningen. 
Man kan ikke både være klar i spyttet og have uld i mund. 
Spil zigøjner eller jeg pisser i din violin. 

Man skal ikke sælge huset, før ejendomsmægleren er skudt. 
Den, der kommer først til penge, får først malet finanskrise på væggen. 
Fej for din egen fod, før du føjer for andres fejhed. 

Man behøver ikke gå over Øresundsbroen for at hente vandede vittigheder.
Brændt barm skyr siliconeprodukter. 
Ensom høne lægger også æg efter sengetid. 

Én sommer gør ingen svalebajer til skamme. 
Kolportøren af løgnen er lige så god som producenten af løgnen. 
Hvo, der intet vælger, alting vrager.


Flirt  

Skal vi tage en sejltur i frekvensområdet udenfor ferskvandsakvariet?  
Der må godt være en enkelt havkat i fadeburet og en løs hunreje på Flakfortet.
Salte sild slippes velvilligt løs i farvandet mellem Femern og Hanherred.  

Hvad siger du?  

Skal vi botanisere i urtehaven, der er både til forhuset og baghaven?  
Der er plads til et par ramsløg og en enkelt peberrod i kørvelbedet.  
Haveredskaber er ikke nødvendige, og ryger der en enkelt dræbersnegl,  
så skulle den have tænkt på det noget før.  

Kan du se det for dig?  

Skal vi sætte noget over at koge i den store kasserolle med eller uden låg på?
Der må godt være lidt damp i køkkenet og rigeligt med smør.  
Start med at tænde for komfuret ved lummer stuetemperatur,  
brun kødstykkerne af, tilæt chilli og mundvand og rør jævnligt i gryden.
Lynstegning kan gå an, langtidskogning er lækkert, lidt mayo ved serveringen er uundgåeligt.  

Var det en idé?  

Skal vi læse en bide-badebog for velvoksne?  
Eller er du mere til flerbindsværker med sjove illustrationer og skiftende genrer?
Den gyldne lægeroman springer vi måske over til fordel for den gulnede lagenroman?  
Vi kan læse den forfra og bagfra og på hovedet, med eller uden sikkerhedsbælte.
Enhver god historie har anslag, modstand, klimax og et point of no return.  
Vi kan eventuelt gemme overvejelserne til engang, der bliver bedre tid. 


Træd varsomt 

i disse tider, hvor mennesker endnu engang må forsvare selve deres eksistens som levende væsener på denne planet, på dette sted, i denne tid, overfor et angreb fra en skide håndfuld, og deres håndlangere med, samt deres forføreriske apparat. 

Træd varsomt 
for apparatet har ører, øjne og følehorn placeret i samtaleapparater, skrivemaskiner, transportsystemer, informationskanaler, handelsstationer, rum til arbejde og rekreation, offentlige og private sfærer, opsamlet i kældre på størrelse med lufthavne, analyseret og misbrugt - vi er på den anden side af begrebet brug på nuværende tidspunkt - til formål, som hverken du eller jeg eller det hedengangne almenvælde for nyligt betroet den yderst skrøbelige og nu sønderskudte institution kaldet demokrati, har noget som helst at skulle have sagt overfor. 

Træd varsomt 
taget i betragtning, at sønderskudthedens mennesker er grundforvirrede om, hvori deres eksistens består, hvad der er værdifuldt og værdiløst, og hvad ordet værdi betyder, og i hvilken grad, på hvilken måde og ifølge hvilket formål, de uden videre vrøvl skal stille sig til rådighed for et forsvar - ja, du læser rigtigt! - for de, der angriber deres eksistens og berettigelsen af samme. 

Træd varsomt 
frygt aldrig angriberne, de er, hvad de er, og hvem de er, de er Intet af betydning. 
Frygt deres hjernedøde håndlangere, deres apparat, deres maskinverden af kød og blod.


Tårer i regnen 

Det er muligt, at Roy Batty har set ting, som folk ikke ville tro.
Brændende krigsfartøjer på Orions skuldre.

Men jeg har åbnet min dør i knivskarpt, skråt morgenlys og gået gennem en langhåret græsmark hyldet ind i knitrende rimfrostdiamanter.
Jeg har set korsedderkopper spinde deres kunstværk og tålmodigt vente på, at de afslørende dugdråber skulle fordampe, så de med deres ene tråd fra et skjul i stråtaget kunne mærke deres første seksbenede bytte dirre i spindet.

Det kan meget vel tænkes, at en udbryder-civilisation har observeret glitrende stråler i mørket nær Tannhäusers Port.

Men jeg har observeret vandet bag den spinkle ræling i aftenskumringens blå time, hvor horisonten forsvandt i gradientens spejl.
Jeg har stået på Pyrennæernes tagspær højt hævet over morgendisens ocean og beundret for længst overståede bjergtoppe sejlende som vulkanske øer i havet af skyer.

Måske har replikanten, Nexus 4, oplevet øjeblikke, der bliver tabt med tiden som tårer i regnen, for at lære os, at vores fremtid ligger i det genmanipulerede, transhumane stjernefelt befolket med borgs, biologiske droner og kunstrig intelligens.

Men jeg har oplevet regnvejr, der skabte flodbølger, hagl der smadrede majsmarker, tordenvejr, der udkonkurrerede nytårsfyrværkeri i Shanghai, orkaner på Hebriderne, der lagde huse ned og hede i den egyptiske ørken, der kunne spejle æg uden et komfur.
Jeg har ikke brug for cyborge, for jeg har stået og set udsigten fra korsfarerborge i retning af Libanon og Syrien, jeg har set droner komme ud af biboet for at beskytte arbejderne på vej mod dagens honninghøst, og jeg har erfaret gudsbenådede mængder af økologisk, fritgående, håndholdt og bæredygtig intelligens, der ikke er den mindste smule kunstig.

Det er tid til at dø, siger replikanten, Roy. Men jeg siger, at nu er det tid til at leve. Det er nat, og jeg har igen åbnet min dør med udsigt til Orions skuldre uden krigsfartøjer.  


Underfuld

De siger, at folk, der bor ved et vandfald, holder op med at høre lyden af rindende vand.
De siger, at folk et sted i bjergene lever længere end andre, fordi de skærer svampe over og lægger dem ud i solen for at suge deres stråler.
De siger, at dyrene kan se din sjæl og læse dine tanker.

De siger, at der lever mennesker og sære væsener på steder under jorden.
De siger, at Jorden engang havde tre måner, og at den sidste er underlig.
De siger, at der for længe siden var en stor krig, der lagde Jorden øde.

De siger, at planter og træer elsker lyden af fuglesang.
De siger, at træerne taler sammen, når ingen hører det.
De siger, at der engang gik kæmper rundt på Jorden, og dværge og nisser ligeså.

De siger, at det er muligt at møde sin daemon som sin dobbeltgænger.
De siger, at det er muligt at leve af sollys som en plante.
De siger, at det er muligt at løfte store sten med lyd.

De siger, at Universet har en grundtone og en skala.
De siger, at alle sygdomme kan kureres, hvis man kender den rigtige tone.
De siger, at alle planeterne har deres lyd i sfærenes harmoni.

De siger, at tallet ni er fuld af hemmeligheder.
De siger, at Universet er elektrisk, og at tyngdekraft er en tilsnigelse.
De siger, at Månen er fuld af farver, og at den ikke er lavet af grøn ost.


10 haiku
 
Altets tilbliven
Intet skilles fra Intet
Noget vedbliver



Billen i panser
Vandrer med sortslebent bid
Lerfødder skælver



Græssets beslutning
Asfalt vil gennembrydes
Intet kan modstå

Højt over byen
Falkefugls zoomlinseblik
Rotten er dødsens

Vandets langsomhed
Dråben udhuler stenen
Dryppende vilje



Evindelighed
Hjulets roterende kværn
Forgængelighed



Var det bare det?
Magtens kyllingebryster
Haler mellem ben

Hvor floden ender
Og havet åbner sit svælg
Mødes vandene

Ønsker vi idag?
Fortidens forbandelser
Fremtid uden skyld



I er set af os
Ingen lever forgæves
Døden er en drøm




Som man råber 

Jeg har lige råbt i skoven, men jeg brød mig ærligt talt ikke om svaret. 

Jeg synes godt nok lige, at det dér uregerlige vildnis 
kunne tage og anlægge en civiliseret tone og tage den vegetabilske ja-hat på.
Altså, det kan da godt være, at jeg kom til at anlægge en, om jeg så må sige,
direkte og lidt krævende tone tilføjet et enkelt drys bebrejdelser for ikke at sige
direkte grovheder, men derfor kan økokammeret vel godt være en anelse selektiv 
med hensyn til, hvad det sender retur. 

Jeg mener, kunne det dér barkede roderi ikke lære at tage bladet fra munden på en lidt mere hensynsfuld måde, altså, der er jo noget, der hedder en hvid løgn, ikke? 
Det behøver vel ikke at være så kontant afregnet, så man næsten ikke kan nå at tælle sine småmønter i lommen, før 1. rykker allerede er ankommet? 

Ellers kan det forresten godt være, at der bliver spurgt på en anden måde fremover. 
Hvad med en lille twist i retning af: Som man starter sin kædesav, får man svar?
Eller: Som man starter en rask lille skovbrand i sommerheden, får man svar? 
Så kan I måske lære ikke at svare igen derude i den store, grønne sommerskov, for sjov, 
for sikken dejlig dag det er i dag, wob-bob-bobbob! 

Og så vil jeg bare lige sige, at jeg forventer et lidt mere konstruktivt svar, 
næste gang jeg oplader min udsøgte heltetenor i retning af buskadset. 
Altså, bare fordi jeg i en brandert på Bornholm råver: Hvad drikker Møller? 
Så behøver I jo ikke trække det ned på det laveste plan og svare ... I ved, 
det er jo tilladt at udvise lidt finesse og fx svare: Chateau LaFitte Grand Cru Classé 1982. 

Så tænk lidt over det, derude i det overbegroede, bregnebefængte ukrudsbed.
for ellers kan de godt være, at I får Skov & Naturstyrelsen på nakken med krav om et bæredygtigt politisk korrekt råb- og svarregnskab. 

I skal ikke svare på det, som far råber, men det, som far håber - I tåber, der måber!

Kommentarer

Populære indlæg