Køb aflad - i anledning af kommunalvalget

af marco_hanuman, the blogger





Køb aflad, køb aflad  


Køb dig fri af al skyld og ansvar og besværlig deltagelse i beslutningsprocesser, som du alligevel er for dum til at fatte en brik af, og selvom du gjorde, så ville du alligevel ikke få en pind at skulle have sagt, for det hele er fixet på forhånd, så derfor siger vi 

Køb aflad, køb aflad 
Når stemmesedlen i urnen klinger, straks vælgeren ud af skærsilden springer. 
Tænk ikke nærmere over, hvorfor det hedder en stemmeurne, 
det er blot en slags begravelsesritual, hvor du kremerer alt besværet 
ved at sætte dig ind i sagers sammenhæng og tings tilstand, så derfor siger vi

Køb aflad, køb aflad 
Køb dig fri til den lukulliske luksus at smække din røv i sofaen de næste fire år,
måske blot afbrudt af det andet valg, du ved nok, 
men så får du da ikke siddesår og væskende ødemer i designermøblementet 
i den moralpaciifistiske, socialeskapistiske designersump af TV-dinners, så vi siger 

Køb aflad, køb aflad 
Køb dig fri af skyld, skam og frygt for at være en sofavælger, 
der ikke deltager i de præfabrikerede løjer tilrettelagt af forløjede løjsere. 
Tænk ikke over det skumle udtryk med at afgive din stemme, 
når du sætter dit kryds og bare holder kæft til næste gang. 

Køb aflad, køb aflad 
Køb dig fri for at blande dig i sager, der ikke vedrører dig, 
selvom de selvfølgelig vedrører os alle sammen som ansvarlige borgere, det er klart, 
men politik er jo for eksperter, selvom alle kan være med, det er klart, 
og der jo ikke kan være åbenhed om alt, selvom det er en åben proces, det er klart. 

Køb aflad, køb aflad 
Og lad så være med at komme rendende bagefter og sige, at du ikke fik indflydelse, 
for du fik jo valget mellem at sætte dit kryds foroven eller forneden. 


Iskappe 

Vinteren er som et skød. 
Hvordan kan det være anderledes? 
Hvis der kun fandtes udfoldelse og ingen sammenfoldelse, 
ville alt gro til og gå i gevækstig hårknude 
som en gigantisk kræftbyld af evig vækst og profitmaksimering. 

Alle små og store væsener kravler ind i sig selv. 
Musene graver lange gange under sneen, men ovenfor sidder polarræven 
med spidsede ører vendt mod nord – har den et magnetisk muse-gps-system? 
Indtil den springer op i luften og dykker med sin spidse næse, som gennem vand.
Et herligt syn kun at se ben og hale stikke sprællende op af sneen. 

Sneen lægger sin store lyddæmper og isolationstæppe 
som beskyttelse af jorden, træerne og husene, se en iskrystal i mikroskop! 
Bare ikke her til lands, hvor det aldrig sner mere end en uge ad gangen,
hvorefter det tør igen, så alle begynder at fryse og skotøj vrider sig i tøsalt. 
En fuld, smådeprimeret grønlænder længes tilbage til rigtig vinter. 

Der er tre muligheder for at overleve: vintersøvn, 17 ugers charterferie eller pels.
Hvis man ovenikøbet kan lægge sig i en stor klump af pels, er det fint. 
Og mørket, det velsignede mørke, hvis bare ikke workaholic-samfundet 
havde afskaffet årstiderne og lod som om, det er sommer hele året, 
så man er nødt til at tage af sted og hjem igen i mørke – så gik den skide dag.

Alle burde være velundt at sove mindst to timer længere om vinteren. 
Al aktivitet burde sættes i halvt gear og kun finde sted i et udvalg af lyse timer.
Fedtforskrækket mad burde være bandlyst om vinteren – bortset fra at lovbefalet bandlysning er uterlig indblanding fra Statens side, så vi prøver lige igen:

Fedtforskrækket mad er ikke at foretrække, det er derimod alle de bedste afgrøder fra året, der hele tiden gik og hele tiden er på vej og rundt i den Store Cirkel af det, der synes som liv, og det, der synes som død, men som alt sammen kun er facetter.  


Relativisten 

Er det ikke interessant, som verdens bestandighed bliver bekvemmelighedsflygtning, 
når den føler sig lidt trykket på næsen eller storetåen eller prikket på skulderen?

Siger det ikke ENORMT meget om samfundet ... du kan næsten ikke hælde sådan noget ylle ud af foret, uden at være en babyboomer-joke af en bagskid fra forrige århundrede 
- så i stedet kan vi spørge: 
Er det ikke lidt bemærkelsesværdigt, lidt for påfaldende grænsende til indlysende, 
at denne verdens højhellige meningskommissærer kan skifte fra i ét splitsekund at være helt oppe at hænge i korrekthedens kandelabre, der sender deres gudsbenådede lys henover den meningshungrende menneskehed med deres indiskutable dogmatik, til det næste splitsekund, når de muligvis for første gang i deres voksenliv møder en person, der stille og roligt omend insisterende stiller spørgsmål ved dogmatikkens og trossætningernes fuldkommenhed og høfligst, men stadigvæk insisterende nysgerrig - straks udbryder: JA, ALT ER JO RELATIVT!

KAPOOF! En tryllestav har på et mikrosekund transmogriffet absolutisme til relativisme! 

Før blev alle udsagn indledt med: 
ja, vi ved jo alle, at ... nu er det jo sådan, at, ... enhver ved jo, at, ... der kan ikke herske tvivl om, at ... videnskaben har jo vist, at ... og det er da helt utroligt, som de her typer altid henviser til videnskab, hvis de ikke kan komme op med en kvalificeret mening baseret på hjemmearbejde ... 
Og med et blink af et øjenlåg hurtigere end en fis fra en anderumpe ankommer udsagnet: 
nåja, det er jo bare noget, DU mener, det kan enhver jo komme at sige, det er nok sådan noget konspirationsteori at hævde, at der skulle findes sammenhænge, som JEG og de bavianer, der klør mig på ryggen, og som jeg vellystigt klør igen, ikke for længst har gennemskuet, for du må jo forstå, at vi har gået i skole, læst bøger, fået et eksamensbevis og nu bestrider en efter vores egen opfattelse meget vigtig stilling - hvorfor vi jo ikke kan tage fejl og derfor falder ind under kategorien absolut korrekte, hvorimod det, DU siger nu, som i øvrigt irriterer mig AD HELVEDE TIL! fordi jeg pludselig føler en snert af bid, af en pæl i kødet, af anfægtelse, en helt utilstedelig antydning af, at der er noget, jeg ikke har forstået, altså det, du siger selvfølgelig er ... RELATIVT. 


100-årsdagen 

100 år før skrivende stund, oktober 2017, marcherede en gruppe bevæbnede håndlangere for Wall Street og City of London, britisk efterretningsvæsen, det internationale frimurernetværk, det globalistiske bankvæsen og den transatlantiske elite i regeringskomplekset, hvor de uden modstand - i stærk modsætning til, hvad der står i historiebøgerne - på et givet tidspunkt bestemt af astrologiske konstellationer, åbnede dørene til lokalet, hvor den provisoriske regering, hvis ledere kendte hele planen på forhånd grundet deres medlemskab af lokalafdelingen af de selv samme loger, hvis hovedafdelinger i udlandet havde planlagt statskuppet, sad nervøst og ventede på tidspunktet. 

Her startede et folkemord og en massehenrettelse uden sidestykke i verdenshistorien akkompagneret af ikke blot en delvis, men en FULDSTÆNDIG udplyndring af det russiske folk inkluderende fattig, ikke-fattig og rig, inkluderende bønder, borgere, arbejdere, håndværkere, gejstlige, akademikere og adelige, der i 1992 efter frigivelsen af de hemmelige arkiver af den russiske forfatterforening blev opgjort til 147 millioner! og læg dertil den halve milliard, hvis liv i 70 samfulde år var miserabel tung undertrykkelse. 
Her startede et såkaldt socialt eksperiment, der skulle afprøve, i hvor høj grad, med hvilken effektivitet og med hvilke uhensigtsmæssige bivirkninger (det var, hvad de kunne svinge sig op til), det ville være muligt at skabe det ultimative slavesamfund - kunstigt og ved hjælp af alle daværende teknikker for social kontrol og ideologisk bedrag. 

Her startede med udgangspunkt i eksperimentet en international eksport af miseren til Kina, Østeuropa og den i mellemtiden hjernevaskede intelligentsia i Vesten, der fik serveret en utopisk, stærkt forskønnet, bevidst ignorant og udeladelsestung ideologisk eventyrfortælling om eksperimentet, der enten fjernede samtlige beretninger om netop grusomhederne eller også fremstillede disse som et nødvendigt onde for at opnå et nødvendigt gode - i hvis slipstrøm den røvpulede intelligentsia stadig gemmer sig. 

Er det nødvendigt at tilføje, at der næppe i dette forum vil blive afsunget nostalgiske slagsange til fordel for den udåd mod menneskeheden, der startede for 100 år siden? 


Kællingerøv 

Forestil dig, at du var præsidentkandidat i United Stupid of Amorons og havde total opbakning fra Wall Street, total opbakning fra pædofil-Hollywood, total opbakning fra alle milliardær-geeks i Sillicon Valley, total og aldeles opbakning fra hele 15 milliarder $ budget mediemaskinen bestående af CNB, NBC, CNN, Fox News, ABC, Channel 4, BBC America, at du havde uforbeholden opbakning fra hele det militær-finansielle-industielle kompleks, at du ved et partikup havde overtaget kontrollen over hele det demokratiske parti, havde fuld opbakning fra valgprognoserne, der hver dag pumpede ud, at det var nyttesløst at stemme på modkandidaten, at du havde ubegrænsede kampagnemidler til rådighed skaffet fra din egen pengevasker-familiefond, havde dine pædofil-venner på plads på valgdagen, der havde tappet ind i valgmaskinerne, at du havde formået at privatisere alle dine mails på din egen server, at du havde opbakning fra CIA, NSA, FBI ... 

Altså forestil dig lige, at du i et parallelt univers havde mulighed for at få så kolo-massiv opbakning fra etablissementet i det mafiastyrede, korrupte land med folk, der i generationer var blevet gjort dummere og dummere og hjernevasket med hele udtrækket af monstermaskinen - OG SÅ GIK HEN OG FLOPPEDE TOTALT!

Altså forestil dig, at du følte dig så uovervindelig i din tro på, at maskinen gav dig total garanti for at vinde, så du efter floppet reelt ikke anede, hvad der havde ramt dig, for det var jo utænkeligt, det kunne ikke ske, de havde jo lovet dig, du var jo den udvalgte, der, som de sagde, dårlig nok behøvede at blive valgt, for det var jo bare et teater for folket. 

Men forestil dig endvidere - og her bliver det rigtig sjovt - at du står tilbage og alt glimmer og pailletter og al rynkecremen er skyllet af, at din kunstige immunitet er gået fløjten, og at folk så formaster sig til at grave i dine forhold og finder - lad os bare sige ét og andet, der i værste fald kunne bure dig inde i resten af dit nu miserable, mislykkede og parkinsson-befængte liv, og blev sat i husarrest og under mistanke, så du var nødt til på påfaldende nåjagtig samme vis som en af dine pædofilvenner og en ligeså skummel neocon-senator fra det andet parti at skjule fodlænken på højre fod vha. bandager. 

Altså forestil dig bare en gang sur kællingerøv, der ville lugte helt ud på trappen. 


Pentagonien 

Der er noget råddent i kongeriget Pentagonien. 

Et mærkeligt land for så vidt uden egentlige landegrænser, 
udflydende og grænseløst, som et forkælet og tyrannisk barn, 
der hvert eneste år både til jul og fødselsdag har fået alt det legetøj, det pegede på, 
et uimodsagt curlingmonster, der har startet slagsmål overalt i skolegården, 
og hvis gårdlæreren mente, han skulle blande sig, fik han tæv – så det gjorde han ikke. 

Det må alligevel være svært i disse tider at være konge i Pentagonien, 
når han som kongekrone har en politikasket og som scepter har en politistav, 
og når både krone og stav er noget, han selv har lavet ovre i det femkantede legehus, 
hvor der også er sørøverflag og skibe og sabler og kanoner og … papegøjer, 
og hvor han så bliver klar over, at de andre børn ikke gider at lege med ham længere, 
og hvad værre er, og det vidste han godt i forvejen, 
han kan ikke længere slippe afsted med at TVINGE de andre børn til at lege med ham, 
og hvis de leger med alligevel, så er de blevet så frække at foreslå, hvad der skal leges. 

De er nødt til at være kreative i bogføringen i kongeriget Pentagonien. 
Ikke for at jokke i det og spilde unødvendig tid og opmærksomhed på bagateller,
men 6.5 triilliarder $ manglende i årsregnskabet i DoD er dog alligevel en slat,
xx.000.000.000.000 – så mange nuller, hvad kan man ikke få i BR-legetøj for det? I Pentagonien kan man lide at bruge ord som unilateral. 
Hvor er det herligt med den slags ord, som ingen ved, hvad betyder, 
og hvis man oversætter dem til forståeligt talesprog, så lyder de bare ucharmerende. 
Så i stedet for at bruge passende ucharmerende ord som tyrannisk, diktatorisk, imperialistisk, mafiøs, underkuende, krigsliderlig, herskersyg, psykopatisk, misundelig, 
så kalder man det for unilateral, for folk forstår alligevel ikke løgn og latin.

Pentagonien er i en kattepine. Deres legeværelse flyder med dyrt BR-legetøj og voldelige gadgets, som de ikke har betalt for, mens legekammeraterne er trætte af skydespil.  


Det er bare et computerspil 

Det er mega sejt!

Der findes en bane, man kan downloade på nettet.
Ja, altså til World of Genocide III - Isis Unveiled.



Du kan selv vælge, om du er en sortklædt jihaddist, der er kommet ind via Tyrkiet. Eller en israelsk special force - forklædt som sortklædt jihaddist. Eller amerikansk special force, der lige er smidt ud med faldskærm - forklædt som sortklædt jihaddist.

Så gælder det om at slå så mange civile ihjel som muligt. Indimellem skal du også slås mod syriske regeringstropper, der er nogle megadumme svin, der gasser deres egen befolkning. Det får man lige at vide i starten over radioen. Hvorfor de gør det, ved man så ikke lige - altså, det kan godt virke lidt ulogisk, for det er jo mig, der gør den slags i spillet. Nå, det skal man ikke tænke så meget over.

Undervejs kan man opgradere sine våben. Jeg har lige fået et sennepsgas-missil - fuck, det er effektivt! Jeg måtte også slå ret mange kvinder og børn ihjel, før det kom. Så kan man skyde ind i boligkvartererne og bombe et hospital. Der er nogle ret fede cut scenes, hvor man ser en masse civile, der er gule og blå i hovederne og har brandsår over det hele. Totalt realistisk, det er det, jeg godt kan li' ved spillet! 

Ellers kan man optjene alle de sejeste amerikanske våben og NATO-gear. Det gælder indimellem også om at skyde på de skide russere, der flyver ind over for at hjælpe regerings-svinene - og sørge for, at du ikke selv bliver ramt. Det gælder også om at lave fælder for modstanderne. Det kan fx bestå i at tage et spædbarn og lave en boobitrap. Så kommer der en eller anden idiot og skal redde møgungen og ... kaploff! så er der bare kød over det hele, eddermame godt tænkt!

Ellers er det noget med at køre rundt i Toyotaer med en machine gun på ladet og skyde ind i sidegaderne. Der er også en bane i Aleppo, hvor man render rundt i en masse rådne tunneller. Hvis du har nakket en hel masse, kan du også få lov til at æde lever og hjerte på modstanderen eller bare skære hans hoved af, mens der er et filmhold, der står og filmer. Hvor fa'en kom de lige fra? Nå, det skal man ikke tænke så meget over. 

Hvis du går hen og bliver såret, så kan du enten æde noget captogen, for det gør de alle sammen hernede. Og så kommer der nogle White Helmets, der lige har fået en fredspris et eller andet sted for at lappe både dig og alle de sårede terrorister sammen. Fuck de lokale, for de er jo fjenden. 

Udover at nakke alle de støvede ørkenperkere, så gælder det også om at tjene penge samtidigt. Nogle gange er det en saudi-arabisk dealer, du får penge af. Andre gange er det en NATO- eller CIA-mand. Du kan virkelig tjene penge, og til sidst kan du faktisk købe en drone.

Det fede ved spillet er alle de baner, man kan downloade, hvis man bliver træt af de andre. Der er en lidt ældre Libyen-bane. Så er der en irakisk, der er endnu ældre. Så er der en i Yemen, hvor man både kan dronebombe bryllups- og begravelsesselskaber. Så er der en fra Ukraine, hvor du selv kan få lov til at være et neonazisvin, og det sjove her er, at man lige pludselig er the good guy, fordi man er imod russerne - sgu egentlig meget befriende med moderne computerspil, hvor man kan skifte roller indimellem. Så lige pludselig er du i Afrika, hvor du render rundt og skyder på nøgne negerbørn. Og som belønning får du lov til at kneppe en negerkælling, mens de andre holder hende. 

For nylig er der kommet en bane på Filippinerne, hvor du er sendt ud som lejesoldat, der skal beskytte drughandlen, ligesom i Afghanistan, i øvrigt. Det er en rimelig tough bane, for de har et svin af en præsident herovre, der er totalt imod drughandel. Så det gælder virkelig om at nakke nogle lokale og skynde sig at smide dem i massegrave, og der er nogle flashbackscener, der viser, hvordan amerikanerne gjorde det samme dengang i 1901. 

Nå, det skal man ikke tænke så meget over.
For det bare et computerspil.


Kommentarer

Populære indlæg