Jeg har da ikke taget ska-skade

af marco_hanuman, the blogger





Jeg har da ikke taget ska-skade ... 

Hjerneskaden, hvilken besynderlig fugl 
ikke at forveksle med høreskaden, knæskaden, kålhøgen, platuglen,
skallesmækkeren, gebyrgribben, spøgefuglen eller papanden. 

Forskellen på øjenskaden og en halv ørn med stænger er, 
at den første er en, man vrangvilligt pådrager sig, 
mens den anden er en, man frivilligt bestiller på grillen. 

Det samme med vandskaden bortset fra at det går ud over dit hus 
eller din kældersamling af LP'er med finsk tango, tyve årgange af Bo Bedre 
og otte flyttekasser med alle dine ulæselige noter fra 13 års ubrugelige studier.

Under hvilke du pådrog dig både hjerneskade, uddannelsesskade 
og rygskade af at gnave dig krumbøjet fordærvet igennem bæbunker af akademia, 
mens du drømte om en lovende karriere som forsker i: 

Maskinskadens kaosteoretisk-lingvistiske fundament ifølge Wittgenstein 
(ikke så sært, du ikke kom langt med den arbejdstitel). 
Af skade bliver man klog, hvilket er noget BS, for af skade bliver man krøbling.

Eneste lyspunkt efter nu at have fået konstateret totalskade 
er en svag udsigt til at slå halv skade om en varig pensionsskade 
uden at føje spot til skade eller skovl til spade 


Lad være 

Lad være med at sige, at du ikke længes 
Alle mennesker længes 
Det er derfor længsel rimer på hængsel rimer på fængsel 

Lad være med at sige, at du ikke håber 
Alle mennesker håber 
Det er derfor håbe rimer på råbe rimer på tåbe 

Lad være med at sige, at du ikke drømmer 
Alle mennesker drømmer 
Det er derfor drømmer rimer på svømmer rimer på ømmer 

Lad være med at sige, at du ikke frygter 
Alle mennesker frygter 
Det er derfor frygt rimer på sygt rimer på stygt 

Lad være med at sige, at du ikke fortryder 
Alle mennesker fortryder 
Det er derfor fortrydelse rimer på forbrydelse rimer på modbydelse 

Lad være med at sige, at du ikke vredes 
Alle mennesker vredes 
Det er derfor vrede rimer rimer på lede rimer på berede 

Lad være med at sige, at du ikke har levet 
Alle mennesker har levet 
Det er derfor levet rimer på drevet rimer på blevet 


Metadigt med gearskift 

Jeg søger en struktur, hvor kommer den fra? 

Når jeg vælger at være komponist (de hænder) og får en tekst, ved jeg allerede, hvor den kom fra 
uden nødvendigvis at kende den endelige struktur. 
Med andre ord, jeg ved allerede noget om, hvor den skal hen. 
Hvis jeg var maler, havde jeg måske allerede landskaber og skikkelser for mig.
Hvis jeg var danser, havde jeg allerede musikken og dermed strukturen. 

Jeg kan ikke planlægge et digt, som jeg kan planlægge en roman, 
hvilket jeg i øvrigt heller kan, men som nogen påstår, de kan.

Jeg kan ikke researche mig til et digt som til et essay. 

Jeg kan ikke bygge et digt ovenpå andres digte som en videnskabelig afhandling.
Jeg kan ikke regne med, at en græsk muse i hvide bomuldsgevandter blæser den guddommelige inspiration ind i min hovedskal, blot jeg lukker øjnene. 
Der findes ingen formel, skabelon eller opskrift. Eller gør der? 

Nogle vil sige, at indholdet dikterer formen. Det kan være sandt. 
Digter, dikterer, tager diktat.
I så fald hvor kommer indholdet så fra? 
Andre vil sige, at formen kalder på indholdet. Det kan også være sandt. 
I så fald hvor kommer formen fra? 

Hvad nu hvis jeg siger, at digtet udforsker en ide? 
Er det så ikke bare at vælge en ide? 
Ideen er god nok, men hvis der ikke er noget, der tænder den, er ideen batteridød. 
Ideen er på en eller anden måde nødt til at være selvantændelig. Lad mig prøve. 

Hvad nu, hvis ideen var mærkelige måder at cykle på, bare for eksempel. 
Det næste spørgsmål ville så være, om det er noget, jeg kan relatere til. 
Det kan jeg. 
Det næste valg ville være, om det skal være ud i den blå luft af mærkeligheder, eller om det er nok, at virkeligheden altid er vildere end fantasien. 
Lad os sige, at det er den. 
Det sidste ville så være, at tage et par blågrønne briller på og droppe fordommen om, at det skal lyde som et svarbrev til det offentlige eller en en 3. G eksamensstil.
Tese: enhver idiot kan gøre det, så kan jeg også.
- ok du må godt tørre det smørrede grin af derovre, for ellers siger vi bare: så kan DU også gøre det, hvis ikke du er underkvalificeret til at være en idiot!

 

Jeg har cyklet 

Jeg har cyklet mærkelige steder i Verden på mærkelige måder 
uden hensigten om mærkelighed, men blot fordi jeg havde den besynderlige ide,
at jeg skulle fra et sted til et andet. 

Jeg har cyklet på en tandem i myldretiden gennem rundkørsler i Glasgow 
i den skrupforkerte side af vejen uden før at have siddet på en sådan tingest.
Tingesten kørte tværs over Hebriderne i sidelæns regnevejr, der blev til en orkan.
Næste dag lå skure og campingvogne på siden. 
I flagstangen hang der et får og fire måger 
- OK, det sidste er så løgn, men det kaldes for digterisk frihed. 

Jeg har cyklet som en gal gennem dybe vandpytter uden at turde stoppe, for hvad kunne den bredskuldrede tyr ikke finde på, der stod uden tøjr og gloede på mig? 
Da jeg kom til enden af markvejen og opdagede, at broen over kanalen var væk, 
blev jeg nødt til at køre tilbage ad samme vej, hvor tyren havde vendt sig om 
og gloede endnu en gang. Tror du, jeg følte mig til grin? Den skulle da ikke have våde fødder bare for at stange en dum cyklist. Den var ikke dum, fordi den var tykpandet.

Jeg har cyklet hele dagen op af siden på Etna i stegende hede i marts måned 
i lange bukser og jakke, mens gutterne i spandex gloede på mig. 
Da jeg nåede snegrænsen, og vulkanen i et anfald af kvindelige luner 
besluttede sig til at demonstrere sit mikroklima og slå over i isregn, 
blev jeg nødt til at hive hænderne op i ærmerne og slippe bremsen ned igen, 
mens jeg tænkte, at nu døde jeg af kulde med 65 km i timen, hvis ikke jeg røg ud over bjergsiden. Forneden i en beboelsescontainer omringet af 5 halvvilde hunde og x-antal katte smed jeg mig ind i et varmt bad efterfulgt af tre stive glas vodka og følte mig som en mellemting mellem en idiot og en cykelhelt kommenteret af Jørgen Leth … det hårde tråd, den ubarmhjertige bjergside, det lidende menneske! 

Jeg har cyklet 100 km ned ad bakke uden at træde i pedalerne fra toppen af Mont Ventoux til Avignon, hvor det værste ved ikke at træde i pedalerne var, at man fik så fucking ondt i røven af aldrig at få lov til at lette den. 

Jeg har cyklet 50 km i totalt mørke uden cykellygter ad skovstier. Hvor dum kan man være, spørger du. Lad mig fortælle dig, hvad der sker, og du tror, det er løgn. Man får natteøjne, og stierne bliver selvlysende. 

Jeg har cyklet flere kilometer med en mus i flisekassen på forladet af min blå Short John-ladcykel af mærket Acrobat, gedigent dansk veteran-isenkram med uopslideligt Michelin-bagdæk og med en glorværdig fortid på Faxe Kalkbrud. Og hvad lavede musen der, spørger du? Den blev fulgt et godt stykke udenfor bygrænsen efter at være blevet fanget under en svupper med besked om ikke at komme tilbage igen, og at den egentlig var en en markmus, for der findes ikke en art, der hedder husmus. 

Og det er ikke engang løgn bortset fra fåret i flagstangen. 

Men hvad jeg ikke fatter er, at jeg har en søn, der har fået den sindsyge ide at cykle fra København via Berlin, Dresden, München og Wien til Zagreb. Jeg har advaret ham udtrykkeligt og sagt, at den slags kunne jeg ALDRIG finde på, og at han skulle tage at tænke sig om en ekstra gang. 

...

Hvad så lille ven, er du et digt? 
Det ved jeg ikke, jeg er bare sådan en, der stritter lidt. 
Hvis svaret er ja, så er vi ude i en hybrid genre kaldet poetisk essay.

Er det så ikke, hvad digtning handler om? 

Det bestemmer du, og det bestemmer jeg. 

Er det ikke vigtigt at være stilren og genrebestemmelig? 
Det er allerede besvaret.

Hvorfor så bruge krudt på det med struktur? 
Svaret er, at hver gang du smider en sten i vandet, danner den ringe og bølger. Men se lige, hvad der sker, hvis du smider mere en én sten i vandet. 
Selv små sten kan bruges, hvis vandet er stille nok. 


Og i det blå hjørne har vi 

… kunstpause efterfulgt af stemmeløft … Tigeren, udfordreren 
Akkompagneret af introen til Survivor, Eye of the Tiger Tang-Tang-Tang - englænderhår. 
Den forsvarende mester, Europe, Final Count Down – Dadelaa-Da - svenskerhår.

Jeg lægger luftarm uden at nogen ser det, for så vinder jeg hver gang 
Totalt ubesejret i 24 sekunder i træk, imponerende! 
Det hemmelige våben, hver gang lige sikkert, jeg danser som tangloppe og stikker som en regnorm, den havde du ikke lige set komme 

Vil det lykkedes ham denne gang at vinde bæltet i World Air Armwrestling Leage?
Det er, som om intet kan stoppe ham 
Efter en pause med en skulderskade er et comeback ved at være en realitet 
Det er den gamle Tiger, som vi kender ham 

Jeg har læst og studeret ham - jeg er pumpet, han er dumpet 
Jeg er pimpet, han er tumpet - jeg er er et stingermissil på steroider, 
han er en stoddermongol med hæmoroider 

Tigeren, udfordreren og den forsvarende mester 
Til den obligatoriske nidstirring begge iført deres kåber med hætte 
Kunne man ikke have en disciplin allerede her: World Champion Match i nidstirring 
Men nej det skal absolut udvikle sig til blodig vold – og klokken er lydt ... 

KASLAM – allerede i kampens 3. sekund er udfordreren i canvassen, mens der tælles 

Hvad skete der for mig, hvor kom den fra, han må have snydt, det er ikke fair
Lad mig bare komme til, je-ska-gi-ham-skaja, er der nogen, der har en kran? 
Jeg har vundet på point og teknisk knock-out, allerede inden, jeg gik i ringen 
Jeg tror lige jeg tar en snummer først, men så ka de vente sig – hele banden!


Hvor kommer den fra?

Hvorfor kan jeg nogle dage cykle fra de grønne bude 

og andre dage dårligt slæbe mig op ad bakken? 
Hvorfor går jeg død nogle aftener og er nødt til at gå i seng kl halv ti? 
Og hvorfor sidder jeg lige nu kl 04:29 og har tænkt mig at springe et døgns søvn over? 

Svaret er, at spørgsmålene muligvis i første omgang er forkert stillet. 
De rigtige spørgsmål kunne være omvendte:

Hvem eller hvad stjæler al den naturlige energi, som jeg burde have hver dag?

Hvor befinder det hul sig, hvor den naturlige energi forsvinder hen? 
Hvori består underskuddet, der forhindrer overskuddet? 

Er vi er på sporet af energityven? 
Er den lille lusker fanget med snitterne i kagedåsen? 
Kan jeg kan begynde at navngive sjoveren via sine udeladelsesbedrifter? 

Hver gang jeg udsætter en beslutning, bliver min røv tungere. 
Hver gang jeg stikker halen mellem benene, giver jeg mig selv unødvendig bagage. 
Hver gang jeg stikker en plade, belaster jeg mit og andres system. 
Hver gang jeg bilder mig selv noget ind, bliver mit udsyn mere tåget. 
Hver gang jeg involverer andre i den slags, føjer jeg spot til skade 
og bliver dårligere til at gennemskue, hvad jeg påkaldt over mig selv. 

Håndtering af menneskelig energi består muligvis i 
at lade være med at fabrikere selvskabte blokader for flydende energi 
inklusive at brokke sig over at energien ikke flyder på kommando, 
hvilket i sig selv er spild af energi, der kunne have været til rådighed. 
Glemte jeg at sige: at undgå mennesker, der belemrer andre med deres energispild. 


Begærets mål 

Hvad var nu Marcus Aurelius, den filosoferende romerkejser, skrev?

Sandsynligvis en aftenstund belyst af olielamper i sit imperiale telt 
på et felttog mod de genstridige germanere, svebere, burere, markomannere 
i et stoisk øjeblik af refleksion over sit liv i Rigets tjeneste. 

Sandsynligvis akkompagneret af et glas vin, der havde ligget og skvulpet i krukker, der i bedste fald var sejlet i en rolig strøm af floden Main, men i værste fald har måttet køres i vogne slæbt af mudrede svebiske skovveje i, hvad der i dag kaldes Bayern. 

Sandsynligvis vel vidende, at den potentielle læserskarer for filosofiske aforismer begrænsede sig til ganske få adelige sønner og eventuelt døtre, 
der havde fået lov til at lære de frie kunstarter, 
og lidet anende, at disse sætninger bliver læst 1837 år efter hans død 
af hvilken som helst læsehest, der af vanvare eller velvilje forvilder sig ned i et muggent kælderlokale i den indre by med bøger fra gulv til loft og fundet Ta eis heuraton, Tanker om mig selv, på¨allerbagerste hylde. Originalsprog græsk..

Ej heller kunne han vide - og hvem kan overhovedet vide, hvad menneskeheden stiller op med ens eftermæle, hvis der overhovedet er noget efterkomme at mæle - at Ridley Scott sætter Richard Harris til at spille rollen som ham i Gladiator fra år 2000, hvor soldaten som gladiator ender med at tage livet af både sig selv og kejserens udueligt korrupte søn og efterfølger i en duel. 

Ej heller kunne han på nogen måde vide, at Jonathan Demme i The Silence of the Lambs fra år 1991 lægger hans aforismer i ordet på kannibalen, dr. Hannibal Lechter spillet af Anthony Hopkins, i en scene, hvor han hjælper en ung FBI trainee spillet af Jodie Foster med at fange en seriemorder - 'Læs Marcus Aurelius!'. 

Så hvad var det, kejseren skrev i sit telt i Germanien på et tidspunkt mellem år 161 - 180 over et glas vin fortyndet med vand fra en kilde omkring floden Main i oleilampers skær, der berettiger udsagnet i form af en aforisme til at blive lagt i munden på en kannibal i en Hollywoodfilm? Og har det noget som helst med kannibalisme at gøre? 

For at starte med det første spørgsmål. Han skrev: Hvad er det, mennesket begærer? Mennesket begærer det, som mennesket ser. Og for at få det andet spørgsmål overstået, så har det kun noget med kannibalisme at gøre, hvis nogen skulle lide af den slags begær. Og hvis ikke du via fødsel og opdragelse eller mangel på samme skulle gøre det, så skal Hollywood nok hjælpe dig med det.

Hvad mennesket ser på med sine fremadvendte rovdyrøjne - selvom dets tandsæt mere er som en ådselsæders - er det, som det begærer. Betyder det så, at det er syndigt at se, og at begær skal underkues? Den filosofiske kejser og hærfører ville sige nej, for det kristne tankesæt med synd, skyld og skam var ham dybt imod. Det betyder, at vi skal se på den rigtige måde og være selektive med, hvad vi udsætter vores syn for. 

Med de præfabrikerede begærets mål, der dagligt flimres for vore øjne fulgt af en stigende mangel på evne til at filtrere dem bort - hvordan kan vi næsten det, de er jo overalt? - lever vi i et billedfængsel af designer-attrå. 

Vi kan stadigvæk undgå det. Vi kan vælge at udsætte os for noget andet. Ikke hvilket som helst udsyn fra et vindue er befængt med erotiserede og kommersialiserede reklamesøjler for Intetheden. Der behøver heller ikke at være et vindue mellem dit øje og udsigten over havet, skovene, søerne og bjergtoppene med sne på toppen og himlen hvorhenover der ses en lammegrib, den skæggede ørn, knogleknuseren i stoisk svæv gennem passet, Rolandshugget, Pyrennæerne, på den eksakte grænse mellem Frankrig og Spanien, det grønne og det solstegte landskab. 

Ikke kun synet står til rådighed. Mærk duften af bjergtimian begravet i græsset.


Selvcensur 

Hvad er forskellen på selvcensur og selvkritik? En verden. 
Hvad er forskellen på selvcensur og masochisme? Ingen. 

Som en masochist har lært at elske smerte, således har selvcensuristen lært sig - eller har ladet sig belære om - at elske at skamme sig selv ud under usikker forventning om, at nogen bestemt har tænkt sig at gøre det ved ham/hende lige om lidt, hvis ikke man selv gør det på forhånd. Er det så en sikker viden om, at nogen har tænkts sig at sige fy, skam dig, det er ikke godt nok, hvad du gør og siger og tænker og mener? For den ultimative selvcensur er at frygte selve tanken - sæt nu de kunne høre, hvad jeg tænkte. Svaret er nej, det er ikke en viden, det er en tro, der stammer fra uviden. 

Hvis jeg skulle dyrke selvcensur, ville INTET af ovenstående være skrevet. 

Hører jeg en vittig hund i baggrunden mumle noget om, at det i så fald havde været bedre? Jeg trækker også lige på smilebåndet. Bedre for hvem og for hvad? og det er så her, jeg er nødt til at erklære mig lodret uenig med vittighunden - der minsandten er ingen anden end vagthunden, møghunden og selvcensuristen i mit eget baghovede. 

Det er ALTID bedre at udtale sig end at holde igen af frygt, skyld og skam.

Hvad du brænder inde med, vil mugne i dit indre og forgifte din sjæl. 

Det er ikke sikkert, at alt er lige gudsbenådet og relevant, 
men mentalt mug er både gudsforladt og irrelevant. 
Husk Fassbaender: Angst æder sjæle op. 

Det er ikke ensbetydende med at lukke hvadsomhelst for en gang lort lige ud i hovedet på andre, fordi det klør så dejligt i numsen, når jeg gør det. Hvad rager mit private tarmsystem andre mennesker, hvis ikke det er personligt og dermed alment? 

Hvad er forskellen mellem privat og onanistisk, narcissistisk pis? Ingen. 
Hvad er forskellen mellem privat og personligt? En verden.

 

Den eftersøgte

Ja, hvad drejer det sig om? 

Jeg vil gerne melde mig selv.

OK, og hvad er navnet? 

Det er en del af problemet, for jeg har ikke noget.

Hvad mener du med ikke noget navn? Alle har et navn? 

Jeg er ikke desto mindre eftersøgt, og vil gerne melde mig.

Men hvis du er eftersøgt, må det vel være under et form for navn. 

Det er kun mennesker, der har navne. Sådan nogle som mig har ikke navne.

Og hvem er sådan nogle som dig, hvis jeg må ha lov at spørge? 

Det er den næste del af problemet, for det er der ikke noget navn for.

Du siger nogle – er I flere af slagsen? 

Det er så et yderligere problem. Det var vi indtil for nylig, men nu er jeg den sidste.

Og hvad er der sket med de andre af slagsen – som der ikke findes et navn for?

De valgte at flytte sig et sted hen, hvor de ikke er tilgængelige. Det er et problem.

Har du nogen identitetspapirer? 

Jeg har ikke nogen identitet, jeg er bare mig selv. Det synes så ikke selv er et problem.

Jeg synes ikke rigtig, vi kommer videre her. Hvad mener du selv, du er eftersøgt for? 

Jeg er eftersøgt, fordi jeg mangler.

Ja, og hvor mangler du så henne? 

Mellem aber og mennesker, det har jeg gjort i 150 år, og nu er jeg træt af det. 

Så tror jeg ikke, du er kommet det rigtige sted hen. Jeg har både været på zoologisk institut og i det antropologiske selskab, og de siger, at de ikke vil have noget med sagen at gøre. 
Så vil jeg henvise til udlændingestyrelsen, fremmedpolitiet eller rodekontoret.

Der har jeg været, og de prøvede at sende mig hjem. Men problemet var, at der ikke var noget sted, der hed den slags, eller at de mente, at transporten ville blive vanskelig. 

Så kan jeg desværre ikke hjælpe dig.

Nå, der var ærgerligt, så ved jeg ikke rigtig, hvor jeg skal gå hen. 

Lige til sidst, ved du noget om, hvor gammel du så er. 

Det gør jeg i hvert fald. Jeg er 148.315 år. 
OK, så tror jeg mere på psykiatrisk akutmodtagelse. 


Med lidt mundheld går det nok 

Læg hovedet i blød, tag hånd om sagen, få fod på tingene. 
Det siges, at ti fugle på taget er bedre end ti tommelfingre, 
og at én svale ikke får nogen ko på isen. 

Jeg forslog som en skrædder i helvede. 
Hvad skulle jeg i øvrigt dér, sy bukser til de nedslængte sjæle? 
hvilket i så fald skulle være af en særlig form for asbest. 

Det var på tide, at tage skeen i den anden hånd og benene på nakken. 
Min lærer i sydindisk Astanga Yoga mente, at det var for tidligt, 
og at jeg skulle starte med at kysse min storetå uden ske i hånden. 

Jeg var ikke ved mine fulde fem længere. 
For de fem fulderikker, der faldt for- og baglæns efter festen forleden, 
vil jeg ikke være ved foreløbig. 

Er det bedre at skære ind til benet end at gøre sig ud til bens? 
Det kommer an på, hvor meget ben, du har i næsen, 
og hvor meget rent benmel, der er tilbage i posen. 

Jeg tog bladet fra munden og skuede hårene på hunden. 
Jeg hev ålen gennem nåleøjet glat som en kamel 
- der var brug for lidt smørelse, selvom jeg ikke er født med en sølvske i røven.

Der kom et føl på tværs og rotter på loftet.Det første blev foræret væk til hestens fødselsdag, 
og de andre fik en gang risengrød med blå kanel. 

Jeg stillede træskoene og tog billetten efter den sidste nadver. 
Et skud for boven, som man råber i skoven, 
og da det regnede i tove, kravlede jeg op af dem og kom i den syvende himmel.


Voldsmonopolet

Hvis du som almindelig privatperson, borger, individ, civilist, indbygger
- hvad kalder man lige den slags masseproducerede stemmekvæg, kanonføde,
skatteydere, arbejdsdyr, trafikanter, befolkning eller bare folk


eller bare du eller jeg

en eller dag skulle få lyst til i et grænseoverskridende humør, et anfald af magtfølelse,
opflammet af en følelse af, det var min ret og min pligt og mit privilegium,

og Gud forbyde det, siden der ikke synes at være dennesidige institutioner,
der ser det som deres opgave at nedlægge den slags forbud,
så kan du og jeg og alle de andre myrekryb i nabolaget
være helt forvisset på, at blive anholdt, afhørt, varetægsfængslet, hevet i retten og dømt til betaling eller indespærring og for resten af vore usle liv bære et stempel i panden som forbryder.

Altså selvfølgelig med mindre du har medlemskort til en af de eksklusive klubber
af særligt udvalgte der er for store til at blive dømt for noget,
men det er en historie for sig – eller er det?

Lad os foreløbig slå fast, at indgreb overfor de overgreb, som gælder du og jeg og de andre underfrankerede padder uden særlige medlemskort til luksuøse forbryderklubber IKKE gælder repræsentanter for Staten.

Hvis du og jeg fik lyst til at konfiskere anden mands ejendom og hævdede, at det havde et højere nobelt formål, ville vi blive stoppet per omgående. Staten skal bare finde den rette paragraf frem for at gøre det. 

Hvis du og jeg fik lyst til, skal vi sige månedlig pengeafpresning af nabolaget på skal vi sige 40-60% af de penge, folk havde tjent i deres ansigts fodsved mens de gispede af udmattelse hver weekend, så ville vi blive dømt for netop pengeafpresning. Hvis vi oven i købet truer folk med yderlige repræsalier, hvis de ikke betalte beskyttelsespenge, fik vi den oven i dommen. Staten derimod har ret til alle tænkelige variationer af pengeafpresning, og hvis du nægter, bliver der lagt oven i hatten.

Hvis du og jeg fik lyst til at gå og slingre lidt med et skydevåben på gaden for at intimidere vore naboer, så ville du blive smidt ned på et fortov og lagt i håndjern, eller måske bare pløkket ned på nærmeste gadehjørne af folk, der som repræsentanter for Staten har lov til at gå og slingre med skydevåben på gaden uden at blinke.

Hvis du og jeg og en hel hær oven i købet fik lyst til at gå over grænsen ind i et andet land og under påskud af, at en hel befolkning derovre på den anden side, eller derude i udkantsverden bestående af halenegre, kameldrivere, risgnaskere, underfrankerede tæppetissere, ulydige fattigrøve, afgudsdyrkere, udemokrater – og føj især for det sidste! - mens vi kaldte dem for fjender og sagde, at det var dem, der begyndte – hvorefter vi begyndte at køre ind over deres marker med bæltekøretøjer, flyve ind over deres byer med bombefly, skyde ind over deres luftrum med langtrækkende ballisiske missiler iført beskidt uran af strategisk formål, slagte løs på deres kvinder, mænd og børn samt hunde, får og kameler, forgifte deres brønde – efter først at have svinet dem og deres lederskab til med alle tænkelige ukvemsord uden hensyn til sandhed og virkelighed - hvorefter vi indsatte en stinkende korrupt regering, som vi kaldte for demokratisk, hvis vi havde lyst eller venligsindet tyranni, hvis vi havde lyst til det, hvorefter vi stjal alle deres ressourcer og opkrævede dem administrationsafgifter for besværet …

- så ville du og jeg nok visse steder blive henrettet eller som minimum sendt i forvaring på livstid som uhelbredelig psykopat.

Men hvis en stat, der har muskler og arrogance nok til at skide højt og flot på den etik, som stort set samtlige mennesker inklusive deres egen befolkning besidder – medmindre dele af den befolkning er blevet bestukket og i fejhed eller stupiditet har accepteret at blive bestukket til at mene, at det er helt ping-pong-dynamolygte og Guds gave til dem og menneskeheden – så vil denne stat ikke blot være ustraffet for forbrydelser, der overgår enhver beskrivelse. Den vil til og med blive lovprist for det!

Hvis noget tilhører et forvirret slæng, der tillader sig at mene, at dette sted i Universet er et underligt sted, der har et seriøst ambivalent forhold til etik og lovgivning baseret på samme og måske især: udøvelse og fortolkning af den lovgivning, der hævdes at være skabt for, at den slags ikke bør kunne finde sted i en civiliseret verden – så tæl mig med.


Kronisk forundret

Det kan undre, 
og det kan godt være, at det kan forklares, diskuteres, forstås og endog undskyldes 
men altså alligevel kan det undre, 
og det kan godt være, at nogen ikke undres længere og siger: 
jamen, det er bare fordi, … for det er jo bare sådan nogle, der … 
og vi ved jo, at det i bund og grund er én stor konspiration ... 
men jeg holder ikke op med dagligt at forundres, 
og det kan godt være, nogen trækker på skuldrene og med defaitisten siger: 
jamen, sådan har det jo altid været, og det kan man ikke gøre noget ved, 
og det kan så yderligere undre, 
at nogen mener, at de har fået det hele på plads, når der er så meget at få på plads. 

Det kan undre, 
og det er meget muligt, at det forlyder, at der ikke er noget underligt i det, 
men altså alligevel kan det undre, 
og det kan godt være, at det nu forlyder, at det ikke er godt for mennesket at undres, 
at det måske oven i købet er lidt suspekt at undres, og at det vist er det samme
som at stikke næsen i sager, der ikke vedkommer sådan nogen som mennesker,
men jeg holder ikke op med dagligt at forundres, 
og det kan godt være, at nogen bliver pisse irriteret over at få stillet netop de spørgsmål, 
som de har brugt så meget energi på at slippe for at svare på, 
og det kan så yderligere undre, 
at de tror, at de i længden kan slippe for det, når nu folk på stribe er begyndt at undres. 

Det kan undre, 
at ikke endnu flere hengiver sig til undren for gennem undren at møde underet,
på én gang kilden og målet for undren, 
og det kan godt være, at undren ind imellem må ophøre til fordel for 
bum færdig ende på diskussionen, skær i skidtet, tis eller hop ned fra toilettet,
kom ud af røret og fingrene ud af kanaljen, tag hul på bylden og spil bolden videre, 
men altså, det kan godt nok ind imellem undre  


DM i spasserjeep 

En disciplin ved handikap-olympiaden, som du måske ved. 
Muligvis har sportsgrenen skiftet øgenavn/kælenavn, siden jeg hørte om den sidst. 
Måske hedder det uofficielt DM i mongolslæde, DM i rulleracer, DM i tumpetraktor. 

Jeg kan kun gætte, men hvad end de kommer op med, så er jeg ret sikker på, at folk, der på livstid er bundet til den tingest, der kommunalt-regionalt-klinisk hedder en kørestol, har både øge-og kælenavne for denne tingest, som i dens mest forskellige versioner kan en hel masse ting og har en hel masse muligheder, der udover at gøre livet mindre pinefuldt kan gøre livet til noget, der for dens beboer (stadiet efter bruger) kan måle og matche sig med folk, der hopper rundt på deres ben. 

Hvad rager det mig, spørger du? Eller: Jamen selvfølgelig, det har jeg da fattet.
En handikappet er vel bare noget, som behandlersamfundet skal servicere? 

Well, du misser ikke pointen som sådan, for jeg er ikke nået så langt endnu 
Her undlader jeg selvfølgelig diplomatisk at sige, 
at allerede spørgsmålene røber manglende pointe-fornemmelse. 
Jeg har en lidt anden pointe i kog end den, du foregriber. 
Hvad nu, hvis du rent faktisk mistede din førlighed, hvad ville du så gøre? 

Der er grundlæggende to attituder, den handikappede kan anlægge. 
Den ene er at synke ned i sin mongolslæde og have ondt af sig selv, mens han/hun lader sig behandle af behandlersamfundet – og forstå mig ret: behandling som empatisk ytring er helt fint i kanten set fra behandlerens synspunkt. Men bemærk venligst, at den behandlede som modsvar ofte vælger at stille krav til sig selv og behandleren om autonomi og kræve sit suveræne virkefelt. Hvilket betyder at sige nej hen ad vejen til infantilisering, klientilisering, patientificering og umyndiggørelse. 

Så hvad ville du gøre for at skabe dig et værdigt liv, hvis du fik et handicap? 
Og har du ikke allerede et, og jeg spørger bare? Spørgsmålet er dernæst: hvilket? 
Her kunne der være to vigtige lektier at lære af handikappede: humor og ukuelighed.


Spørgsmål til det tænkende segment 

Hvor var I henne dengang, da I kunne have bevist overfor Verden, at I tænkte?
Hvad tænker jeg selv, at jeg tænker på? 
Jeg tænker på, da det galt, da det kunne have gjort en forskel. 
Jeg tænker på, da det ikke var gratis, og da I kunne have fået ørerne i maskinen.
Jeg tænker på, da civilt mod kunne have været klædeligt og intellektuelt hæderligt. 

Hvor var I henne, da de bombede Jugoslavien? 
Sad I i sofaerne og klappede i hænderne over, at NATO smed tonsvis af bomber,
at de sagde, at præsidenten var en slet karl, der burde skydes, 
da de sagde, at han begik massakrer og krigsforbrydelser og smed dem i massegrave, 
som de bagefter havde svært ved at finde, for de fandtes ikke, 
og efter at de havde myrdet præsidenten i sin celle i Haag, 
frikendte de ham for samtlige anklager i en notits nederst på side 22, 
dog med 25 års forsinkelse, for ting tager som bekendt tid, 
og midt i den amerikanske valgkamp, hvor ingen gad at læse om folkemord.

Hvor var I henne dengang, da Verden havde brug for et afkast af alle de investeringer, den forgæves havde gjort i at uddanne jeres intellekt? 
Ja hvad mener I selv, at I tænkte på? 
Tænkte I på, at det var bedst ikke at tænke for højt. 
Tænkte I på, at det måske var bedst overhovedet ikke at tænke? 
For hvis man ikke tænker overhovedet, skal man ikke betale told af sine tanker.

Hvor var I henne, da de bombede Libyen? 
Hvor var jeres begavede røst henne, da vi bidrog til at smide hvid fosfor efter børn? 
Nå I ved ikke, hvad hvid forsfor er, stakler? Det er såmænd bare noget, der brænder huden i stykker på de fjolser, der er så dovne, at de ikke kan flytte sig i tide. 
Nå, ved I heller ikke, hvad afberiget uran er, arme kræ? Det er bare noget, der gør området ubeboeligt på ubestemt tid og sørger for, at konerne i ørkenen føder sjove børn, forgifter vandet i undergrunden, gør kameler og geder selvlysende – af indlysende strategiske årsager. 
Og siger I, at det var på grund af den onde udemokratiske præsident, at to millioner af hans folk skulle fordrives fra landet hærget af velmenende terrorister, at han jo var en ond diktator, selvom han var elsket af hele sit folk og havde givet dem Nordafrikas højeste velstand? Nå undskyld, det ved I heller ikke? Eller mener I, at han havde fortjent at dø for at være elsket, hvilket i så fald gør det at være elsket af folk til en dødssynd. 

Hvor var I henne dengang, da jeres ledere lod sig røvpule og muligvis endog kunne li det? 
Hvad tænker I om tilbøjeligheder til at lade sig betjene sig af dildoer af klassen Stinger, Tomahawk, ICBM – og om størrelsen af de røvhuller, der skal betjene dem? 
Hvad tænker I om onanistisk retorik, der tilfredsstiller sig selv med folkemord og statskup/intervention under betegnelserne ansvar for at beskytte, blød magt, farvet revolution, sikkerhedspolitik, vi bringer demokrati? 
Hvad tænker I om, at et par millioner mennesker er omkommet, fordi I var mere optaget af at gokke den af med Vild med dans, X-Factor, Paradise Island og Jeopardy? 

Hvor var I henne, da de bombede Syrien? 
Var det syrernes dødssynd, at de var Verdens etnisk-kulturelt mest tolerante folk?
Var det deres fortjenthed, at de skulle møde intolerance godkendt af jer? 

Hvor var I henne, da de besatte Afghanistan? 
Var det afghanernes dødssynd, at de ikke producerede opium nok til CIA? 
Var det afghanernes fortjenthed, at de skulle bombes fra et samfund, der lignede jeres til mørk middelalder? 

Hvor var I henne, da de smadrede Ukraine med neo-nazister og neo-fascister?
Var det ukrainernes dødssynd, at de lå i vejen for NATOS atommissiler mod Rusland?
Var det ukrainernes fortjenthed, at de med jeres støtte til US neocons med to statsborgerskaber skulle jævnes med jorden?

Hvor var I henne, da de plyndrede Grækenland? 
Javel ja, I sad og så Deadline på TV-Klog, hvor de sang talentløse hånesange om grækerne? 
Var det grækernes fortjenthed, at de med mediemagtens medvirken skulle udplyndres, forhånes og sættes på hestekur, for at de kunne statuere et eksempel for resten af den latinske verden?

Hvor var I henne, da folkemorderen, valgsvindleren, lystløgneren, pædofilisten,
den babylonske hore blev promoveret til skyerne af jeres ’liberale’ presse?
Siden hvornår er I blevet mafia-hangouts, fascist-supportører, oligarki-tilhængere, folkemords-agitatører og lystløgnere?

Hvor var jeres selvkritik, jeres forståelse af sammenhænge, jeres hjemmearbejde? 
Hvor er jeres samvittighed, jeres etik, jeres personlige mod og jeres integritet blevet af? 
Hvor er jeres højt berømmede ytringsfrihed og jeres højt besungne tolerance blevet af? 
Hvor er jeres moralske højdedrag og jeres intellektuelle højstatus blevet af? 

Så jeg spørger endnu en gang: 
Hvor var I henne dengang? Hvor bliver I af i dag? Og hvad tænker I om den dag, jeres efterkommere vælger at pisse på jeres grave som tak for den Verden, I skænkede dem?


Imperiet

Imperiet ville aldrig have haft en chance, ej ben at gå på, ej kinamands chance
- eller måske netop kinamands chance -
det ville aldrig have sået de frø, der groede de træer, der bar den frugt,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have været i stand til at servere underholdning i Kollosseum
hvor gladiatorer blev trunget til at slås mod løver og bjørne og deres egne kolleger,
applauderet af kejseren, senatorerne, oligarkerne, vekselererne – og resten af folket,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have kunne sive som en gift ind i liv, hjerter og hoveder,
en monolit plantet i sand, vædet i blod og historie om ulykke,
spundet i tvivlsom lidenhed, postuleret og besunget til ubetvivlelig storhed,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have udskrevet demokratiske valg,
hvis ikke det havde følt sig forvisset om, at folket havde mistet evnen til at vælge,
hvis ikke både den ene mulighed og den anden udueligehed var lige umulige,
og hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have kunnet replikere, duplikere eller applikere sig
over decennier, centennier, millennier, oceanier, terrarier,
herbarier, barbarier, ovarier, vorherre-bevarier,
hvis mennesker blot havde valgt et liv i sandhed.

Imperiet ville aldrig have følt sig evigt forvisset om,
at der var fri bane, tag-selvbord uden afregnening ved kasse 1 og grønt lys,
hul igennem til Tusindårsriget, beriget og bekriget,
hvis mennesker havde valgt et liv i sandhed.

Tilbage er der så blot at spørge: Hvorfor valgte mennesker ikke et liv i sandhed?



Profeten Alkaselzers opstød til folketinget 

I hørehæmmede hundehoder, I sandhed siger jeg: 
Der skal komme en dag, da jeres dysleptiske demokrapyle, dummokrati 
skal falde som det tempel, I tror, det er. 
Og hvor der ikke skal være sten tilbage, der står ovenpå anden sten, 
medmindre jeres korrupte demokadavre er klemt midt imellem som en burger. 

I holdningsbefængte og dog holdningsløse halvhjerner, i dag siger jeg til jer:
Herrens vrede med langt skæg og tordenkiler er gået lidt af mode, 
men I skal rammes af noget, der er endnu værre, folkets dom, uhadada! 
Og tro ikke, at regnskabets time IKKE kan gøres op i kroner og ører, 
tabt arbejdsfortjeneste og manglende livsløn og tro heller ikke, at det stopper der. 

I højrøvede hugorme og hormonforstyrrede havtasker, så klap dog gællerne i, mens jeg står her og siger: 
I er set og hørt og læst og forstået, I står i eget lort til halsen med bukserne nede, 
hvilket må betyde, at bukserne befinder sig et mindre pænt stykke under overfladen. 
Og mens vi taler om regnskabets time, så vil jeg tro, at de renovationsudgifter, som det dømmende folk kommer til at udskrive til JER, vil være anseelige. 

I hulkindede, hønserøvede hyklere, så få dog voksen ud af ørehullerne når jeg spør: 
Hvor længe skal vi finde os i levebrødsludere og lådne lakejer som jer, 
der tager jeg livslang betaling med efterfølgende helpension for at udføre ordrer fra et ikke nærmere defineret skyggekabinet af interessenter, som I ikke engang selv har mødt andet end glimtvis, hvis I var så heldige at få lov til at hænge ud i deres lounge en dag. 

I hjernedøde, hængepartiske hologaster - og lad være med at spørge, hvad det betød, men det lå lige til højre hugtand – det var bare det, jeg ville sige og spørge om, og hvis I troede, at jeg troede, at I fattede en pind af det hele, så må I tro om igen. 
Demokratismen er en stor gul and med nathue og krykker iført gasmaske, 
mest for at klare stanken af sig selv. 

Efterlysning: folkestyre, ikke at forveksle med pøbelvælde eller folkeforstyriring


Soyamanden 

Han er der bare hele tiden for tiden. 
Man kan jo ikke engang kalde ham for en bøsserøv, og hvis han så bare var det.
Han er et lettere ustabilt og tilsigtet soyaprodukt af forkert kemi og dårlige TV-serier. 
Han et en Hollywoodklon, en feminist-gigolo, en transgrederende missing link 
til måske en dag at kalde sig Joanne, hvem ved, men han er ikke kommet så langt endnu, 
så i mellemtiden sidder han i dette limbo af lidt for meget østrogen i plastik og soya 
og mærkelig regn, der kommer ned fra striber på himlen fra morgenstunden af.

Soyaproduktet bruger parfume, skægtrimmer, foroven og forneden, 
og måske en anelse eyliner. Lækkert hår er et must. 
Han mener sig at være frigjort fra den konforme opfattelse af kønsroller og deres atributter, attituder, acessories som det hedder når man shopper. 
Den metrosexuelle soyamand kan forresten godt li at shoppe i indre by. 
Selv når han ifører sig fuldskæg og skovhuggerskjorte, går der soyapålæg i den.

Indrømmet, det er lidt svært at se ham i kampuniform eller på en Harley Davisson. 
Det ville ligesom osse være at gå helt over i den anden grøft. 
Det er også som om, at han ikke er typen, der vælger karrieren som 
borebisse, jord og betonarbejder eller skraldemand. 
Og det er igen heller ikke, fordi det kvalificerer nogen til at være et mandfolk,
blot fordi han lugter af sved, maskinolie, øl og prutter. 

Det er lidt, som om soyamanden aldrig fik overvundet soyadrengen. 
Han kom aldrig ud af drengeværelset, han fik aldrig rigtig hår på bollerne, 
før han skyndte sig at barberede dem af, fordi hun sagde, at de kradsede. 
Og man kan ikke beskylde ham at bidrage til befolkningstilvæksten i Verden, 
det er en anelse svært at se ham som patriark i lænestolen med 18 børnebørn.

Den efeminiserede mand er ikke til besvær for dem, der godt kan li at bestemme. 
Han går nødig i krig, når han bliver trådt på, han skaber ikke unødig modstand.
Berettiget og udtalt vrede er ikke moderigtigt og stylet nok, højest et hysterisk anfald. 
Hans udvikling blev arresteret og sat i forvarring af det sociale kønspoliti i tidlig alder. 
Den forvoksede teenager har ikke fået den helt store modstand til at blive dygtig af. 
Han er nødt til ind imellem at børste hårene fra curlingkosten af.

Hormonforstyrrelsen befinder sig i en konstant tilstand af socialdarwinistisk flux.
Den er jo udviklingen, han er en mutant, han er et reagensglasforsøg. 
Han er en transhumanistisk forbipassage på vej til den androgyne socialamøbe.
Og man må regne med en mental-filosofisk overbygning af soyarelativisme, soyanihilisme, 
soyahumanisme, hipstersoya og soyabøffer til bløde barnenumser. 

Soyamanden er bestemt ikke en, der finder på at sige: 
Hold nu kæft, kælling, far her gider ikke høre mere på dit bitch og klynk i dag! 
Og det er heller ikke, fordi overdreven machismo i sig selv er kvalificerende
det er bare det, at det er nødt til at siges, når det skal siges, bare en gang imellem, 
medmindre du vil være en skødehund, et fjols eller et degenereret soyaprodukt.
Og hvad har vi her? Trækkanalen for den impotente socialkonstruktion? 
Vi har minsandten den politisk korrekte soyasociale retfærdighedskriger! 
Hvor herligt kompenserende er det ikke, at få globalfars blå kødstempel på sin popo? 
Og man alligevel kan kalde sig for et mandfolk med en rigtig kriger i maven,
selvom man bare er en puddel og en globalfascistisk cocksucker-spaniel – i flok.

Man får bare nogen gange lyst til spørge soyamanden om, 
hvor han selv tror, det gik galt, om hans mor tvang ham til at lege med dukker,
om det var mor, far eller skolelæreren, der overskred visse grænser? 
Og det behøver ikke at være DE grænser, men bare grænser, siden han ikke selv tør sætte grænser for grænseoverskridelser? Soya på rullen, spise her eller med hjem? 

Hvad sagde du, om der ikke var en ode til soyakvinden også? 
Det var da et interessant spørgsmål, og du tænker nok ikke på den skæggede dame. 
Mon ikke bare, du tænker på en feminist? Her bliver jeg nok nødt til at skuffe dig.
De er ikke engang en smædevise værd. Der burde stå en tidsmaskine nede hos Borgerservice, der var i stand til at sende dem og deslige tilbage til forrige årtusind.

Kommentarer

  1. We're done. "Fraudulent fear in Las Vegas" did not wake them up. But Censorship Algorithms went up 115 points.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg