Transhumanisme

af marco_hanuman, the blogger


Der kan fyres en masse frygt-pushing af om emnet, og vi kan remse en hel masse detaljerede beskrivelser op om alle fænomenets i sandhed betændte sider, men vi vælger i dag at prøve at forstå det fra en filosofisk og videnshistorisk vinkel.




Hele grundlaget for transhumanismen er af en oprindelse, man kan kalde gnostisk. Den har at gøre med begrebet, som findes i religionerne som ’menneskets fald’. Mennesket startede ifølge gnostiske kilder som en hermafrodit, hvorefter det gled ned gennem rigerne som mineralmennesket, plantemennesket og dyremennesket. Hvis man for det første holder for øje, at den videnskabelige elite i Vesten i sin oprindelse var folk, der var dybt optagede og nærmest besatte af esoteriske emner, alkymi, astrologi, kabbalisme og udøvelsen af magi, og hvis hele værk bestod af den slags – bortset fra alt det, som man filtrerede ud af deres værk for eftertiden, hvilket i det fleste tilfælde er en brøkdel - så forstår man, hvorfor nutidens videnskabsmænd er så optaget af at foretage en ’omvendt ingeniør’ på menneskets udvikling. Transhumanisternes våde drøm om et nyt (u)menneske er et forsøg på at gå baglæns i menneskets fald, og deres cyborg er et alkymistisk mineralmenneske på vej mod hermafroditstadiet!

Indrømmet, den skal lige fordøjes og uddybes.

Det bekræfter endnu en gang tesen om, at senmiddelalderens og renaissancens opblomstring og af esoterikken og den efterfølgende forsvinden igen med rationalismen og Oplysningstiden intet andet er end et videnskabeligt kunstrøveri, hvor kostbare og vigtige ’genstande’, her videnselementer blev fjernet fra offentlighedens beskuelse (tysk: offen = åben), altså det åbne rum og gemt bort i det lukkede, private rum. Kunstrøverne tog det bedste til sig selv, og de har aldrig givet slip på det men har udviklet på det lige siden. 

Så hvad var darwinismen andet et en omformulering af tesen om menneskets fald? Ifølge evolutionsteorien startede livet med mineraler/kemi, hvorefter plantelivet opstod, hvorefter dyrelivet opstod. I særdeles den britiske elite har altid været dybt esoteriske, men det fandtes overalt i Europa. Darwinister kalder sig selv for åh-så-videnskabelige, og når det kommer til stykket, er de ikke andet end en form for skabs-spiritister og darwinismen ikke andet end endnu en designerreligion med en række påstande og antagelser, der ved dogmatik er ophøjet til hævet over enhver videnskabelig tvivl. Hmm, tænker man, hvis noget har brug for at 'blive hævet over', hvad enhver sund videnskab bør være mere end villig til at udsætte sig selv for, så er der noget, der stinker.

De typer, der kører transhumanistbevægelsen er neo-gnostikere og neo-alkymister – af den værste slags. Og i stedet for begrænsede og hemmelige laboratorier i kælderetagen hos fx fyrst Rudolf i Prag i 1500-tallet har de i dag adgang til enorme forskningsfaciliteter for genetik (det nye ord for eugenik), nanoteknologi, hadron-collidere i CERN, militærbiologiske forskning i DARPA med lysskyheder, som vi kun aner eksistensen af, fordi de overskrider AL tænkelig menneskelig etik. Antydet bla af det markante og officielt ikke registrerede antal af børn, der forsvinder overalt i Verden.

Meget tyder på, at Amerika allerede på et tidligt tidspunkt var udset til at blive et eksperiment, hvad vi i dag ville kalde transhumanistisk. Francis Bacon har i sin bog Det Ny Atlantis en beskrivelse af, hvordan der fandtes en overlegen civilisation, en højere menneskelig tilstand, der gik til grunde. Den Ny Verden er genskabelsen af et nyt Atlantis, hvilket Bacon opkastede allerede 100 år før skabelsen af denne Nye Verden, Amerika. Fra 1800-tallet, der på mange måder var en anden Renaissance, skete der en opblomstring igen. Oscar Wilde er særdeles transhumanistisk (Dorian Gray), og er selvfølgelig som alle kulturpersonligheder medlem af en eller anden obskur loge (Golden Dawn), der dyrker den slags ideer. Vi kan derfor godt sige, at den transhumanistiske ide er masonisk, da den på alle tænkelige måder menneskefjendske og uetiske tanke kun kunne dyrkes i lukkede fora udenfor det åbne rum, og da det netop er her, Atlantistanken er holdt i live.

Før Wilde var der Percy Shelley, som gjorde det samme som Wilde i sin digtning. Prometheus Unbound. igen en kredsen om hermafroditten. Prometheus kan stort ses siges at være et synonym for Lucifer. Hvem var Shelley affilieret med? Ingen andre end Adam Weisshaupt, stifteren af de Bayerske Illuminati! Overalt, hvor han gik, bar han rundt på stiftelsesdokumenterne for illuminaterne. Hvor blev bevægelsen stiftet? Ingolstradt. Hvor bliver blev det kunstige menneske, den nekrofile lappeløsning af en 1800-tals-Golem samlet af Dr. Frankenstein? Ingolstradt! Forfatteren hed officielt Mary Shelley, men den bør man ikke hoppe på ifølge dr. Scott deHart. Victor Frankenstein syr simpelthen et nyt menneske sammen, der er oven i købet dyredele iblandt. Og hvilke menneskedele? Fra henrettede forbrydere. Så charmerende!


I Frankenstein er der direkte reference til Paracelsus, der måske mest berømte renaissance-alkymist. En sidebemærkning: renaissance betyder genfødsel. Genfødsel af antikken siger man normalt. Er det hele meningen med den titel? Han skrev om homunculus’en, et kunstig livsform. Det er drømmen om at være som Gud og kunne skabe liv. Denne livsform bliver skabt i en flaske, altså hvad vi i dag ville kalde et reagensglas. Videnskaben i dag er ikke kommet længere end til det 16. århundrede! De forsøger stadig at reproducere, hvad der i Biblen kaldes for jomfrufødsel uden naturlig mellemkomst af mand og kvinde. Og her bliver det lidt spooky. Videnskabsfolk har gravet Paracelsus op fra sin grav og konstateret, at han var ... androgyn!

Tanken kan spores længere tilbage end Bacon. Den findes hos Dante. Den findes endog i Thomas Aquinus’ sidste bog. En mærkelig historie, for Aquinus var middelalderens fremmeste teolog med et monstrøst teologisk-filosofisk værk bag sig. Pludselig i slutningen af sit liv trak han sig ud af det hele og hævdede, at han havde haft en vision, der efter eget udsagn gjorde hele hans værk til en bagatel. Skrev han så om sin vision? Ikke umiddelbart, men der findes et skrift op ved navn Aurora Consergiens. Det var kendt, at Aquinus som sidste værk skrev en kommentar om Salomons Højsang, som er gået tabt, men her er den så igen. Tre overlevende manuskripter angiver ingen forfatter, men to andre tilskriver det Aquinus. 

Og hvad er der kættersk ved skriftet, så Aquinus kunne have haft grund til ikke at udgive det under sit eget navn? Fordi det bytter rundt på et stykke grundlæggende teologi angående Højsangen: at Gud/Kristus er brudgommen og mennesket/Kirken er bruden. Nu er Gud bruden og mennesket/Kirken er brudgommen i det alkymiske ægteskab. Beskrivelsen bliver så ekstatisk, at den ender med en androgyn fusion mellem Gud og menneske, altså mennesket bliver til Gud. Det er ikke kristendom længere, det er kabbalisme, gnosticisme og … transhumanisme. 

Hvordan skal transformationen så finde sted? Som både Dante og Oscar Wilde i Dorian Gray beskriver, skal det finde sted ved en omvending af det onde. Det onde skal altså bruges som middel for det gode. Vi kender det fra kabbalismens hoveddogme (hvis man kan tale om et sådant), at Gud gør det gode med højre hånd og det onde med venstre, så også når vi gør det onde, behager det Gud. Det er luciferianisme. Hvordan slipper Dante ud af Helvede i Divina Comedia? Han går bogstaveligt talt helt 'til bunds', hvor han møder selveste Lucifer og kravler op ad ryggen på ham! Et besynderligt billede. Det er den samme alkymi som i Dorian Gray. Nutidens synd bliver kværnet til pulver – et alkymistisk begreb, det hvide pulver som de Vises Sten, der efter sigende skulle transformere mennesket til udødelighed og overmenneske. 

Vi kan gå endnu længere tilbage til Platon. I banketten giver Aristofanes en beskrivelse af det oprindelige menneske, der var androgynt og derfor en torn i øjet på Zeus/Jupiter. De oprindelige mennesker var mand-mand, kvinde-kvinde- og mand-kvinde, altså ikke bare mand eller kvinde. Kønslighed forklares altså som en opdeling som hævn fra Gud for at svække det væsen, der ellers var for lig Gud. Historien om Babelstårnet fortæller en omskrevet historie om, at guderne, de oprindelige transhumanister, i en fjern fortid så, at at deres transhumanistiske eksperiement var for intelligent og dem selv lig, besluttede sig til at impelementere en mentalvirus, et masseødelæggelsesvåben til lammelse at sprogcentret så opkomlingene ikke kunne tale sammen længere. Gætværk, javist, men kvalificeret gætværk, for hvis man læser bla de sumeriske tekster og de mange paralleller fra den ældste verdenslitteratur, så er det svært at komme til anden konklusion, end at der rent faktisk fandt noget lignende sted.

Det liberale projekt, det luciferisk-nihilistiske projekt er i bund og grund transhumanisme. LGBT er blot et af tidens ryk mod transhumanisme. Denne bevægelse svælger i deres narcissistiske pride-parade-kønslighed og skammer folk ud med, at alle ikke er som dem. Hele tiden skal de lade os vide, at det stadigvæk er åh-så-synd-offerrolle for os, at vi stadig bliver forfulgt - selv om de for længst har fået den fulde accept og alle de privilegier, der følger med, men åbenbart ikke kan få nok, før alle er som dem selv. I den selvoptagede, opmærksomhedssyge og politisk klam-korrekte kultur får man lyst til at opfordre dem til at overveje at få et liv. For hvis hele deres identitet står og falder på deres seksualitet, så må deres selvværd og mening med livet hænge i en tynd tråd. Men for de alkymistiske spindoktorer, der har pushet agendaen, er narcissist-klynkeri altså et middel til målet.

Hollywood svælger i det. Når Luc Besson i Det Femte Element lader den syngende gudinde, hermafroditten, gemme på ’stenene’ i sit underliv, så er det transhumanistisk pop-alkymi. Leloo i filmen falder ned fra himlen som det perfekte menneske – altså det syntetiske genkomplekst, der bliver strikket sammen i noget, der ligner en mellemting mellem en CT-Scanner og en rugekasse. Stribevis af Hollywoodfilm dyrker emnet fra alle vinkler, og vi bliver programmeret med det ad nauseam i, hvad der sælges som harmløs underholdning men med en ganske anden led agenda bag guld, glitter og kulørte lamper. I Ridley Scotts Prometheus og allerede i den bagvendte sequel, Alien I, dyrkes transhumanismen. En af dens agendaer er at udstrække mennesket til et galaktisk væsen udover et jordisk. Man vil blande sig med guderne på himlen og har til formålet stjålet deres ild. Præhumanisme og poshumanisme blander sig i en dyster suppedas af af tidsrejser, parasitimplantater, panspermia, alien invasion, genmodificering og … alkymi.

Er dette en dæmonisering af alkymi? Ikke mere end at Den Døende Gud og Kabbalah er en sortlistning af kabbalisme. Mennesket har en ustoppelig hang til at vide. Vi er som små børn, der i samme sekund vi får at vide, at visse former for viden et forbudt, så er det straks der, vi skal hen. Vi får at vide, at vi ikke har ret til at vide, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og i øvrigt skal transhumanisterne og teknokraterne nok fortælle os, hvor vi skal hen, så det behøver i heller ikke bekymre vore små, kønne hoveder om. Vi må bare igen-og-igen konstatere, at disse vidensformer i umindelige tider har været så tiltrækkende for det værste afskum på planeten – man burde måske sige i Universet – at de har det med at blive synonyme med afskummet. Selvfølgelig har adgangen til den ultimative viden og den magt, der følger med (Viden er Magt – over andre), været som sirup for spyfluer. Denne magt har en dobbelt natur. Den består i den viden, som du selv har, men den består ligeledes i den viden viden, som andre ikke har. 

Alkymi udspringer i en fortolkning af det, Joseph P. Farrell og Scott deHart kalder for den topologiske metafor, der understrømmer alle religioner og kosmologier. Altså den grundtanke, at Alt startede som Intet. I Intet, som var uendeligt og udeleligt opstod der en todeling, hvilket i samme øjeblik skabte en tredeling. En skillelinie i Uendeligheden skaber tre Uendeligheder: Den ene Uendelighed, der stadig er intakt uendelig, den anden Uendelighed, der er ligeså, og skillelinien, fællesnævneren, der af samme grund også er uendelig. Alle kosmologier tager udgangspunkt heri og videre derfra. Fortolkningsmulighederne er også uendelige. Alkymiens de Vises Sten er den oprindelige, udifferentierede tilstand. 

I nutidig fysik går det under forskellige navne som Quantum Flux og Zero Point. Hos Platon og Aristoteles hedder det Det Primære Stof. I alkymien hedder det Æter – apropos Bessons poptitel Det Femte Element, for æter er det femte element i kinesisk alkymi. I den kinesiske videnskreds finder vi bl.a den besynderlige systematik kaldet I Ching. Den består i 64 metamorfoser af yin og yang, de primære binære informationer. Er vi ikke kommet bort fra transhumanismen her? På ingen måde, for overraskende nok viser systemet, at nogen engang for længe siden vidste noget om genetik, som vi først er begyndt at forstå i dag. I Ching viser hemmeligheden bag dna-kodning – hvis man ellers forstår den. Ligesom Tarot og astrologi er denne oprindelige avancerede viden degenereret til simpel spådomskunst.

Hvori består de etiske betænkeligheder ved transhumanisme? Hvori består de ikke, burde vi snarere spørge, og vi kunne også spørge: Da vi i bund og grund alle ved, hvori de består – altså bortset fra alle de identitetsforvirrede mobiltelefon-onanister og Facebook-Google-Instagram-Twitter-narkomaner, der er begyndt at mene, at en indoperering af en chip, der kunne kompensere lidt for deres mentale impotens og give dem et forspring fremfor alle de andre padder i sumpen – så burde vi måske springe frem til at spørge: hvordan bærer transhumanisterne sig ad med at voldtage den intuitivt indlysende etik, der knytter sig til det at lave radikalt om på det menneskelige væsen og dets organisme og slippe af sted med at hævde, at det er deres ret?

Det gør de ved at bøje reglerne for patentering. Hvis de kan opfinde kimærer i form af grise, der producerer menneskeblod, mus der producerer menneskelige hjerneceller, geder der producerer edderkoppespind i deres yver, hvis de kan opfinde software, hvor man kan downloade og uploade hukommelsen fra én rotte til en anden, så kan de allerede gøre alt muligt med mennesker. Og hvis ikke mennesker synes, at de har lyst til at deltage i verdenshistoriens største rotteforsøg, så gør de det alligevel ved at spraye nanobotter i atmosfæren, der nu gennemtrænger organismer overalt på kloden. Humlen er, at naturen ikke af sig selv – af medfølende, intelligent ansvarlighed overfor sig selv, vil jeg hævde – fremkommer med disse misfostre, så er de altså menneskeskabte og dermed lige pludselig: patenterbare. 

Medicinalindustrien har øvet sig i denne form for omgåelse i 100 år. Et simpelt udkog af en plante, et stykke natur, er ikke patenterbart, alle kan gøre det. Men hvis man foretager et avanceret petrokemisk udtræk og isolering af visse elementer af denne naturform, så hedder det et medicinsk produkt, en droge, og så er det patenterbart. Disse særlige isolationer, hvor man udelukker en hel række komponenter i det, som naturen har sammensat på organisk vis, og som kræver netop naturens hyperavancerede sammensætning for at være virksom og uskadelig, er så dyre og omstændelige, at ingen privatpersoner kommer i nærheden af dem. Viden og kunnen bliver monopoliseret og kryptiseret, der skabes et ubrydeligt afhængighedsforhold, og medicinalindustrien kan derved – som bankvæsenet, der gør det samme - hævde sin uundværlighed og uovertruffenhed på samme vis som et præsteskab og dermed udrydde al konkurrence. Og som om det ikke var nok, har industrien via sit gigantiske lobbyapparat i samme periode med næb og kløer bekæmpet al naturmedicin og alle naturlige og traditionelle skoler for helbredelse (tradition = OpenSource vidensoverførsel over et ubegrænset antal generationer) – fuck helbredelse, sundhed har ingen business-case!

Som medicinalindustrien via et statskup i langsom optagelse har formået at flytte etiske grænser for, hvad man kan byde den menneskelige krop og nervesystem, således flytter transhumanismen nu grænser for, hvad der der kan siges at være selve den fundamentale menneskelige natur. Et af dens indsatsområder er GMO. Og lo-and-behold om ikke der ligger en GMO-agenda bag et par af nyere tids større krigshandlinger: Irak og Ukraine. Irak havde en omfattende frøbank af agrikulturelt udviklede frø. Efter invasionen fik irakerne at vide, at de ikke længere kunne bruge disse frø men skulle overgå til genmodificerede frø. Det neo-fascistiske implantat og statskup i Ukraine var et destruktivt og planlagt anslag mod et af de agrikulturelle kerneområder i Verden, den sorte ukrainske jord, der var hele Europas brødkurv – især før Den Russiske Revolution og det absurd-perfide folkemord mod bondekulturen ramte dem. Også dengang handlede det om at smadre konkurrenter for amerikansk landbrug, ligesom designerrevolutionen handlede om at smadre en af de industrielle konkurrenter for britisk-amerikansk industri og finans

Før den transhumanistiske og transnaturlige GMO-industri var frø omhyggeligt blevet udvalgt i generation efter generation i en kærlig og omsorgsfuld gartner- og bondekultur i traditionelle, familiære led helt ned til en-familiebrug i største respekt for naturens evne til at udvikle de bedste afgrøder og med stor tålmodighed. Ordet produkter var ikke relevant, da den utålmodige industri ikke havde indfundet sig i agrarkulturen. Man dyrkede, fremelskede og høstede afgrøder, man forbrugte ikke produkter. Pointen er her: frø fra den irakiske frøbank var ikke patenterbare, de var til gavn for folket og indeholdt ingen business-case. 

Naturlige frø indeholder ikke dele af dyregenetik, ingen pesticider og ingen af de misfostre, som GMO-frø og -føde indeholder. Videnskabelige studier, der selvfølgelig ALDRIG når de massemedier, der kontrolleres af de samme korporationer, Monsanto (nu Bayer og daværende I.G. Farben) og andre frankenfood-firmaer, viser, at indtagelse af GMO også modificer den menneskelige genetik = transhumanisme. Udsagnet: Mennesket er, hvad det spiser skal tages helt bogstaveligt. Udsagnet stammer i øvrigt fra filosoffen Feuerbach, der var lærermester og idol for ingen andre end ... Karl Marx, designerideologen, hvis værk lagde den ideologiske grund for netop ødelæggelsen af den russiske agrarkultur og omskabelsen af det gigantiske landområde til et industrielt slavehelvede! Tilfældigt? INTET er tilfældigt, især fordi vi hele tiden får at vide, at ALT, der bidrager til menneskehedens ulykke, er tilfældigt.

Springet herfra og til, at det menneskelige genom bliver patenterbart, er ubetydeligt, selvom der burde være en afgrund. Parasitten har sydet i organismen, ormen har gnavet i æblet, så nu er vejen klar – mener man. Men GMO-agendaen og dens korporationer møder også modstand, og store lande er begyndt at sætte stopper for dens fremmarch. Industriens svar er nærmest absurde. De iværksætter sagsanlæg, hvor en tilfældig bonde bliver sagsøgt for, at der befinder sig GMO-frø på hans jord, der er fløjet gennem luften eller skidt ud af en fugl med tynd mave over hans grund, ergo misbruger bonden patenterede frø!

Glidebanen med patenter og hvem-ejer-hvad-og-hvem har ingen ende. Hvis du, kære læser, fremover kommer til at indeholde genmodificerede gener – og det gør du – så har de firmaer, der har patent på disse modificeringer efter egen mening en juridisk ret over integrale dele af din krop. Modificeringerne ankommer via vacciner, føde indeholdende en amazonjungle af tilsætningsstoffer, berøring med materialer i industriprodukter, nanoteknologiske udfald fra vejrmodificering og elektronisk bestråling. Læg dertil massiv mentalmodificering, der psykosomatisk påvirker dine gener (jf. Bruce Lipton: Don't Blame the Genes).

For at høste fordelen ved sagsanlæg mod mennesker, der indeholder franken-dna, kræves der et omfattende kontrolapparat. Hvad ser vi samtidigt? En stribe tiltag for at spore og registrere folks dna. Og hvem bedriver denne business? Det gør de samme finansbagmænd, der skabte misèren kaldet Det 20. århundrede, hvilket er de samme gamle slyngler og sædvanlige mistænkeligheder i de store familieejede finansimperier, der er større en den største stat på kloden. Vi orker nærmest ikke endnu en gang at repetere navnet Rockefeller. Selvom krapylet kreperede for nyligt, så har hans og hans families livsværk voldt så dyb skade på hele menneskeheden, at det vil tage mange generationer at hele. 

Pessimistisk? Well, transhumanisterne tog fejl dengang i en fjern fortid. Deres eksperimenter lykkedes ikke, for det besværlige og ukuelige menneske kom ikke ned med nakken men gjorde oprør. De tog fejl dengang, og de tager fejl i dag. 


Kommentarer

Populære indlæg