Sandhed, svindel og samtale

af morton_h, the blogger




Hvor blev den politiske samtale af?
Hvor forsvandt den fælles forståelse hen?
Hvad er det for misfostre af pseudo-substitutter for meningsudvekslinger, vi sidder tilbage med?
Var det meningen at vi overhovedet skulle tale sammen
- nogensinde, længere?

Hvordan kan vi i flok tro, at latterliggørelse af tanker, udsagn og følelser blot anderledes end lige netop vore kan udgøre det for en samtale?
Hvor længe kan virkeligheden udsættes, monstro,
mens vi håner, nedgør, udskælder og udstøder?
Hvori består det sande i at være en politisk korrekt røvslikker?

Vi lever i fejhedens tidsalder
Vi lever i forvirringens tidsalder
Vi lever i tider, hvor totalitært er det nye sort
(hvordan kan jeg jeg være totalitær, når jeg kalder mig selv for socialt engageret? - hvor skal  vi overhovedet starte ..)
Vi lever i krigszoner, hvor der klappes i hænderne

Jeg mødte engang et anstændigt menneske
Han tillod sig at blive vred på vegne af ofre for løgn og folkemord
Det kostede ham sin stilling, sit helbred, sin familie og til sidst sit liv
Han forstod ikke, at det var hipster at være en medvirker 
Han forstod blot, at han overhovedet ikke ønskede at medvirke


Hvor blev politikeren med et politisk kald af?
Hvor blev journalisten med en faglig etik af?
Hvor blev borgeren med ansvar for medborgeren af?
Var demokratiet en narresut fra starten af, eller røg det blot af sporet
- hen ad vejen?

Hvordan kan vi i flok tro, at vore børns børn vil tilgive os, at vi lukkede øjnene, slukkede for lyset og skyede det indlysende?
Hvor længe til Jerikos mure falder og historien om tårnenes fald falder? 
Hvori består det saliggørende i moderniseret menneskeofring


Vi lever i psykopaternes tidsalder
Vi lever i fornægtelsens tidsalder
Vi lever i tider, hvor løgn kaldes latin,
og hvor den bedste løgner står til forfremmelse
(hvordan kan jeg lyve mig til forfremmelse? - det er den mindste kunst ..)
Vi lever i en tilstand, hvor staten, hvis ypperste ansvar burde være at varetage borgernes interesser, ser sig selv som stumtjener for oligarker fra et børsdistrikt

Jeg mødte engang et ærligt menneske
Han tillod sig spørge en professor om,
hvorvidt vederhæftighed stadig var standarden
Det kostede ham sin karriere, sine kolleger og muligheden for at afbetale sin ubetalelige studiegæld
Han kører som taxachauffør - mest om natten
Han forstod ikke dengang, at han var forventet aldrig at spørge om det forkerte 
Han forstod efterfølgende, hvordan det forkerte spørgsmål kunne være det rigtige


Hvor blev folkets tjenere af?
Hvor blev samvittigheden af?
Hvor blev vogtere af tradition, moral, historie og viden af?
Var det en revolutionskommissær, der erklærede dem uhensigtsmæssige i forhold til gennemførelse af den store ødelæggelse
- engang efter 1700-grøn-langkål?

Hvordan kan vi i flok tro, at forandring til det værste er det samme som udvist handlekraft?
Hvor længe er der til den sidste bus gennem de udbombede landskaber, forstæder og baggårde?
Hvori består det velgørende i endnu en verdenskrig?

Vi lever i det nye sprogs tidsalder
Vi lever i civile kujoners og politiske storsvindleres tidsalder
Vi lever i tider, hvor Femkanten og Babelstårnet beslutter, hvem der skal myrdes i dag og betale regningen i morgen
(hvordan kan de myrdede betale regningen? - jo nu skal du høre ..)
Vi lever bag mentale pigtrådshegn pakket ind tåger af øregas, øjenlir og kommunikative spiseforstyrrelser

Jeg mødte engang et hæderligt menneske
Hun tillod sig i naivitet at spørge ministeren om,
hvorfor vedkommendes politiske forbilleder var finansterrorister og massemordere
Det kostede hende resten af taletiden og muligheden for at søge sin egen stilling bagefter
Hun forstod først da, at hun nok burde have været mere samarbejdsvillig 
Hun forstod forleden, at naivitet kunne være spontan indsigt uden at være et generelt synonym

Kommentarer

Populære indlæg