Den forsvundne civilisation - Ubique

De kalder det præhistorisk - et underligt ord. Er de ikke historikere, og er alt, der tilhører den menneskelige historie ikke netop, som ordet siger: historisk?

Åbenbart ikke. Så snart en eller anden efterladenskab fra menneskelig civilisation rækker udenfor den vedtagne beskrivelse nedfældet i kilometervis af akademisk litteratur om menneskeheden, er det åbenbart en forløber for denne historie. Måske vi burde kalde historikere for forhistorikere, for de er åbenbart ikke nået til at fortælle historien endnu.



Hvor blev til gengæld historien om forhistorien af? Den emigrerede til det, som historikere kalder for skrøner, mytologi, religion, legender, sagn, osv. Der er i skriftkulten en nærmest hellig tro på, at alle mundtlige overleveringer er upålidelige men at den selv er pålidelig – som skrevet står. De 'glemmer' at fortælle os, at der bag ethvert skrift står en redaktør, mens den mundtlige fortæller er nødt til at konfrontere sit fortæller-publikum. Hvis du fortæller en løgn, er der kontant afregning og øjenkontakt. Hvis du skriver en løgn, kan du udsætte afregningen i generationer. Det svarer til krigskunst dengang og i dag. Dengang var du nødt til at se en mand i øjnene, før du slog ham ihjel. Det krævede kunnen og personligt mod. I dag kan enhver sociopatisk, bumset, Coca Cola-drikkende forvokset teenager med adgang til et joystick bombe skidtet ud af en hel by i udkantsverden med en drone fra et militært kælderanlæg et sted i USA, mens han æder pizza. Hans kunnen består i et par tusind timers computerspil, hans personlige mod er lig nul. Historieforfalskeren skal ikke stå til ansvar for sin ugerning, for han kan dække sig bag bøger blåstemplet af etablissementet, der hyrede ham. Skriverkarl, luderkarl, ågerkarl, pikspiller.

Kulturdarwinisme for Dummies

Det er her, vi befinder os i dag. En kort opsummering af den afstumpede historie. Den menneskelige civilisation opstod for 6.000 år siden i Mesopotamien, hvor den første bystat blev dannet, og hvor de første kendte – eller rettere anerkendte – skrifttegn blev opfundet.

Dogme 1: Hvis et menneskeligt samfund ikke er en bystat, er det ikke en civilisation. Civitas = bystat.

Dogme 2: Hvis samfundetx beboere ikke skriver, så er de uciviliserede analfabeter.

Med bystatens fremkomst ses udviklingen af militære strukturer.

Dogme 3: Hvis et samfund ikke systematisk myrder løs på sine naboer, er det uciviliseret.

De store bygmestre i den tidligste periode i både Sumer, Egypten havde fra dag 1 en teknisk beherskelse af byggekunst, og var i stand til at drible rundt med gigantiske stenblokke med en præcision, der ikke senere er overgået.

Dogme 4: Viden og teknologi er i stand til at dratte ned fra himlen.

Ifølge darwinistisk arkæologi, om vi så må sige, var alle mennesker før civilisationen hulemennesker, der slog løs på hinanden med stenredskaber. Så fik de fingre i kobber og bronze. Senere fandt de på jernet. Til sidst opfandt de atombomben, der er klimakset på menneskelig civilisation.

Dogme 5: Selvom de antikke civilisationer kun havde bronzeredskaber, var de i stand til forarbejde de nævnte stenblokke af verdens hårdeste stenarter.

Dogme 6: Den menneskelige historie er en evolution, hvor alt forbedres fra primitivt til avanceret.

Selvom dette lyder som en joke, så er det rent faktisk, hvad arkæologi og historieskrivning hårdnakket påstår.

Her bliver det samtidig interessant. Vi skal efterfølgende se på alle hullerne i osten. Det begynder at stå klart, at der er tale om en særlig art af Emmenthaler-ost, hvor hullerne er større end selve osten. Men først kunne vi tillade os at lufte et par undrende betragtninger over, hvorfor nogen tilsyneladende har arbejdet så intenst og så længe på at skjule eller ødelægge de indledende kapitler i Den Store Historiebog? Uden hvilke, kunne vi tilføje, resten af kapitlerne nødvendigvis er totalt fucked-up.

Emmenthaler eller Neanderthaler?

Den oversavede dame og parasitten
Hvorfor denne ihærdighed, kunne vi spørge os selv? Hvorfor denne rædsel for, at mennesker skal finde ud af, hvem deres forfædre var, og hvad de var i stand til? Hvis vi fandt ud af, at tidens herskere og deres kulturelle frembringelser nærmest blegnede ved siden af fortidens, ville vi så miste respekten for dem? Er det Imperiets indædte misundelse på al anden storhed end sin egen udstrakt i tid?

vis vi skal starte et sted og slå en pløk i jorden, så startede Imperiet med, at Det Romerske Imperium systematisk udslettede samtidige kulturer og spor af fortidens. Efter først at have udsuget diverse kulturer for alle kulturelle frembringelser, forstås – en sær, perverteret form for respekt. Hvilket organisme, tænker man, har den stil? En parasit! Parasitten holder sit værtsdyr – i dette tilfælde menneskeheden – i live på et sygt og svækket niveau, så værtsdyret kun lige netop overlever men skaber tilstrækkelig med føde for parasittens overlevelse.



Romerne løj om alt, de kunne, for at forherlige sig selv. Men især løj de om én sag: hvem de selv var, og hvor de kom fra. Der er næsten kun ét samtidig folkeslag, der omgav sig med lige så meget løgn om egen historie som romerne: jøderne. Og meget tyder på, at det jødiske selvbedrag i meget høj grad er en romersk opfindelse, for det opstod i forbindelse med den 2. romerske invasion af Palæstina under de flavianske kejsere i Rom i samarbejde med de ultra-ultra-rige jøder i Alexandria. Hele lavinen af designer-historie, historie-forfalskning, designer-religion, ødelæggelse (konfiskering) af viden fra antikkens videnscentre, bla. netop Alexandria, startede her. Man kan diskutere, hvorvidt den udspekulerede kryptiseringskunst er det jødiske bidrag til projektet, mens den rå destruktionskraft og magtanvendelse er det romerske bidrag. Et faktum er, at den menneskelige civilisation siden har lidt af iltmangel pga en kvælende dyne, en ideologiseret smog af uigennemtrængelighed, en mental-kulturel luftforurening, så udsynet til de manglende kapitler af Den Store Historie er blokeret.

En af de avancerede teknologier, den romerske parasit stjal fra etruskerne, før de blev udslettet.

Den morbide tradition – Imperiet er i bund og grund en dødskult – er fortsat lige siden. Verdenshistorien er som en gigantisk oversavet dame fra et magisk sceneshow. Hele underkroppen og benpartiet mangler. Den Katolske Kirke svindlede løs. Det Britiske Imperium og deres oligarker – både i version 1.0 og 2.0 (USA) – har det som nærmest nationalsport at svindle og lyve for deres indbyggere og resten af verden.

Glemte vi at sige, hvad romerne og jøderne løj om? Romerne løj om, at de var efterkommere af trakere eller dachiere, der var ankommet fra omegnen af Sortehavet, og at det højt besungne romerske sprog kendt som latin var det samme, som dét, der i nutidig form tales i Rumænien. Romerne påstod, at det forholdt sig omvendt. Løgn og latin.

Jøderne løj om/'glemte at fortælle', at de egentlig var egyptere, der var blevet smidt ud af Egypten pga dårlig opførsel. Når vi siger jøder, menes der De Store Jøder – i dag mest kendt som zionisterne - og ikke alt det småkravl, der er ligeså uvidende og parasitterede som alle andre. Så husk, kære hr-og-fru Goldstein, at din familie i disse tider vil blive vurderet efter de samme kriterier som alle andre: Er I kollaboratører eller ej, hvem og hvad er det, I samarbejder med? Hvad er det for en ideologi, I abonnerer på, og hvad er dens konsekvenser – også for jer selv?

Hr. og fru Goldstein! Har I godkendt dette? Hvis ja, go to Hell! Hvis nej, hvorfor sagde I ikke fra?

De omtalte egyptere i Det Gamle Testamente/Toraen kaldet jøder, der blev smidt ud af Egypten, (Hyksos, hyrderne) var igen efterkommere af dyrkere af den Sorte Moder og århundreder forinden smidt ud af Indien pga. deres menneskeofringskult. At ofre menneskebørn til Den Døende Gud er indbegrebet af dårlig opførsel. Senere blev de smidt ud af Mellemøsten og sendt til Babylon. Moses smadrede ifølge Testamentet/Toraen et par lovtavler, som Gud havde fremstillet – på grund af folkets dårlig opførsel og tilbagefald til ofringskulten (i Biblen er det bortcensureret, at det var mennesker, der blev ofret). Senere i histokrien blev de smidt ud og sendt til Babylon, hvor de lærte sig diverse sortekunster af kaldæerne. En del af dem (edomitterne) blev smidt ud og vandrede via det nordlige Persien til Centralasien, hvor de havnede hos skyterne i nuværende Ukraine og Hviderusland (the lost tribe). Her blev de som khasarerne smidt ud af russerne i 700-tallet – igen pga dårlig opførsel, man kaldte dem for landpiraterne - og sivede ind i Europa som azkhenazim.

I middelalderen blev jøderne smidt ud af de fleste europæiske lande pga dårlig opførsel – man brød sig ikke om deres ågerkarleskab - indtil de blev inviteret tilbage til England af deres agent, Cromwell. Her skabte de sammen med venetianerne og jesuitterne The City of London, Det Andet Vatikan, hvorfra deres khazariske mafia via sit centralbankvæsen har kontrolleret verdensfinanserne lige siden med dårlig opførsel overfor nationaløkonomierne. I 1930'erne blev de smidt ud af Tyskland – på grund af dårlig opførsel før-under-og efter Første Verdenskrig og efter i samarbejde med deres protektorer, briterne, at have ødelagt det russiske kejserrige, det ottomanske rige, det østrig-ungarske kejserdømme og det tyske kejserrige. De har med andre ord en meget lang og konsekvent tradition for at blive smidt ud af de steder, de sidst er ankommet til. Ifølge dem selv, fordi de er forfulgte uskyldigheder i en verden af onde, antisemitiske goyim – men ifølge af stort set alle andre: på grund af dårlig opførsel. Endnu et eksempel på, at menneskehedens virkelighed er anderledes end historieskrivernes designer-virkelighed. I dag finder vi dem koncentreret i og omkring designerstaten Israel, hvor dårlige opførsel er sat i system som aldrig før. Og vi finder dem som en parasit, der har suget sig fast på nutidens efterkommere af muskelmagten, nutidens romerrige: USA, hvis dårlige opførsel overfor samtlige nationer i verden – for at bruge et romersk udtryk – er: Legio! Og husk igen, hr. og fru Goldstein, hvis du ikke bryder dig om beskrivelsen, så har I en historisk chance for at tage afstand fra jeres 'hyrders' dårlige opførsel og sætte nye standarder.

I Købmanden i Venedig er det synd for den stakkels Shylock. Var det synd for  jøderne, at folk i Middelalderen ikke brød sig om deres grådighed og derfor smed dem på porten, når de tog røven på folk? Og hvorfor skaber Shakespeare en apologese for dem? Shakespeare-eksperten Joseph Atwill løfter låget: fordi Shakespare var et pseudonym for en kvindelig jødisk forfatter, der deltog i en protestantisk ideologisk krig mod den Katolske Kirke. Surprise!

Her er vi uhyggelig tæt på en egentlig forklaring på, hvorfor historisk tilsløring er sat i system. Der er simpelthen så meget historisk snavs, der ikke tåler dagens lys, og som, hvis det alligevel ser dagens lys, vil kunne gøre ubodelig skade på det Imperium, der lige nu rykker desperat efter New World Order, en unipolær verdensorden, et globalt tekno-tyranni. Og fordi par af guds udvalgte folkeslag har haft desperat brug for at tilsløre deres egen fortid og egne ugerninger – påtvungne eller selvvalgte eller en blanding – har den samtlige historicitet lidt af deres ego-stunt. Fordi de ikke kender deres historie, er alle andre blevet forurenet af påtvunget manglende historie-kendskab.

Lad os lige blive hængende ved denne særlige symbiose mellem parasit og værtsdyr. En parasit er særdeles overlevelsesdygtig. Den har en yderst snedig måde, hvorpå den injicerer værtsdyret med kemi, der gør, at dyret udfører sin egen forgiftning. Det er en kendt sag, at svamp i kroppen tvinger kroppen til at kræve indtagelse af sukker. Svamp lever af sukker. Cancer er en svamp – men det indrømmer cancer-industrien ikke, for den er selv en cancer. Interessant ikke? as below, so above, en omvending af naturens lov. Vi taler ikke om naturens egne parasitter, som går efter de i forvejen svage individer. De har deres eget livsfremmende formål ved at holde bestanden sund. Vi taler om social-parasitterne, som går efter de stærke og sunde individer.

Hvis vi tager maske og ilt nok på til at dykke ned i historien og leder efter dette parasitiske mønster, så dukker det op et par steder, der er værd at bemærke. Vi leder med andre ord efter en muskelsvag men snedig gruppe, der som en tæge har bidt sig fast i nakken på et muskuløst dyr, som derved tvinges/forføres til at tjene parasittens sag.

Vi finder dette symbiotiske forhold mellem fønikerne og assyrerne. Fønikerne var eminente sejlere og handelsfolk og samtidig arkitekter. Assyrerne var et krigerfolk med avancerede stridsvogne og bueskytter i stand til at rulle indover deres nabolande. Fønikernes land var det nuværende Libanon, og assyrernes var det nuværende Syrien/Irak. For ikke at blive slagtet af assyrerne måtte fønikerne indgå en deal om at forsyne assyrerne med kostbare metaller og andre handelsvarer samt stille sig til rådighed som arkitektur-konsulenter.

Fønikerne kom overalt - Ubique.

Her bliver det interessant. Hvornår begyndte man at tale om jøder som et folk, og hvor forsvandt fønikerne hen, da de forsvandt? I 700-900 før vores tidsregning talte man ikke om jøder. De romerske historikere kaldte dem minsandten for: fønikere. Hvilket muligvis kan skyldes en forvirring om, hvor disse folk, der hele tiden bliver smidt ud og flytter sig, egentlig kommer fra. Men efterfølgende, når de igen flytter sig efter at være blevet smidt ud af Palæstina og Libanon (en del af dem blev faktisk boende og er vor tids palæstinensere), så slår de sig ned og danner bystaten Venedig – en opfølgning af den fønikiske handelsstation Karthago. På engelsk kan det læses og høres direkte i sproget: The Phoenicians, The Venitians. De venetianske regerende familier er gamle fønikiske regerende familier. Og hvordan regerer denne fysisk svage men ultra-snedige bystat? Ved at spille alle andre stormagter ud mod hinanden med deres giftige diplomati - oversæt: efterretnings- og manipulations-væsen, den tids CIA, Mossad eller MI5.

Det var venetianske spindoktorer, der skabte 30-årskrigen, der udslettede halvdelen af Europas befolkninger. Det var deres perfide svar på endnu engang at være blevet smidt ud af deres egen rede under Gambrai-ligaen i årene efter 1508, hvor de havde pisset samtlige europæiske stormagter af med deres perfide rævestreger, hvorefter der stod x-antal hære foran deres dør. Parasitten flyttede sig endnu engang og replikerede sin vandbaserede bystat i Amsterdam, hvorfra de via Maritim Lov kunne udøve deres ågerkarle-bankvirksomhed. Senere re-replikerede de deres bystat til The City of London (vandbaseret via Themsen) og et par hundrede år senere til Wall Street (vandbaseret via Hudsonfloden).

Det venetianske dobbeltspil med masker. Dødsmasker.

Altid vandbaseret. I modsætning til deres modsætning det landbaserede kontinuum: Eurasien, Silkerutens landmasse. Derfor antagonismen mellem USA-England og Tyskland-Rusland-Kina. Derfor de to verdenskrige, der nu er i færd med at genskabe sig selv som Den Tredje - mens folk passivt onanerer foran deres fladskærme, og mens Imperiet endnu en gang transmitterer deres forfalskede historie.

Vis mig dine 'venner', og jeg skal sige dig, hvem du er. Når du har sagt fønikere = jøder = venetianere, er du også nødt til at sige jesuitter = kryptojøder. Herefter er du også nødt til at sige tempelriddere = middelalderens centralbankfolk = ågerkarle-rytterne. Hvem var jesuitternes generaler til alle tider? Altid krypto-jøder. Hvem blev inviteret som medlemmer af De 10's Råd, den tids Council of Foreign Relations … hvis nuværende emblem er en ridder til hest? Tempelridderne. Hvilket kun er tilfældigt, hvis du abonnerer på tilfældighedsteorier og oversavet historieskrivning. Det skete som bekendt, da den daværende franske konge Philip den Smukke i samarbejde med (efter ordre fra?) Vatikanet sendte tempelridderne i undergrunds-kryptiseret virksomhed efter den legendariske Fredag d. 13 og albigenserkorstoget. Det var ligesom at smide rocker-pusherne ud af Christiania, hvorefter i forklædning pusher over hele byen. Det var ligesom at helbrede en cancer ved at save en kødklump ud, hvorefter svampen metasterer via blodbanerne. Det sidste er værre end det første.

Ubique - Overalt, hvor de ankommer, vil der være gråd og tænders gnidsel.

Konklusion: der er en tæt sammenhæng mellem jøderne/zionisterne jesuitterne, venetianerne, illuminaterne, sabbatæerne/kabbalisterne og de noble riddere af diverse runde borde, Knights of fill-in-the-blanks. Vi begynder at se et mønster, og hvis vi ikke tager mønstergenkendelse alvorligt, er vi snotdumme. Lad os også afstå fra at blive intimideret, når de mønster-genkendte svarer igen med at kalde os for konspirations-teoretikere o. lign. Det er udelukkende, fordi vi er kommet for tæt på slangens giftige rede ved at lægge 2+2 sammen. Skab sammenhæng hvor de skaber kaos!

Hvor kan vi opleve den giftige slange i dag? Hvem var skæbne-ingeniørerne for de store social-politiske projekter i det 20. århundrede og ind i det 21.? Hvor gemmer de sig bag røgskærmen? Hvad har de gang i for tiden?

En af de ypperligste spindoktorer er The Godfather of The European Union: Grev Coudenhove-Kalergi. Det er hans ideologi, der ligger bag EU-projektet. Hans familie er en gammel fønikisk adelsslægt. Altså fønikisk-venetiansk. Lyser der på baggrund af ovenstående oplysninger en stribe røde lamper? Det burde der. Hvad ser vi udspille sig i dag? Vi ser i dette øjeblik for vore øjne implementeringen af Kallergi-doktrinen om fremtidens Europa uden racer, uden hudfarve, uden nationer, uden traditioner, uden kultur, uden historie. Metoden hedder organiseret, forceret masseindvandring og iscenesættelse af borgerkrig i alle europæiske lande. Resultatet: en fattiggjort, fordummet og nosseløs mulat-leverpostejs-race uden initiativ og modstandskraft - ikke som de dér skide hvide europæere og deres nationale identitet. Hvis din mund snerper i politisk korrekt forargelse over et tilsyneladend racistisk udsagn, så vil jeg anbefale dig at læse, hvad Kalergi selv skrev. Så skal du se racisme i særlig grad! Det var netop hans designer-vision om Europa, og det er nøjagtig, hvad EU går ud på. Men da menneskers hjerner i mellemtiden – vi burde måske sige i mellemkrigstiden – er blevet optrænet i ikke at se det, som de ser, ikke at høre det, som de hører og ikke at forstå det, som de inderst inde forstår og mærker, så er der ingen, der taler om det. Det foregår uden at foregå. Det er som en ond drøm. Vi lever i den mærkeligste af alle tider.



Men det er alt sammen de efterfølgende kapitler, der er blevet fucked up. De indledende afsnit, der i virkeligheden burde være mindst halvdelen af historieværket, er forsvundet, udeladt, glemt – eller hvis vi skal være søde og rare mod de stakkels historikere: ikke skrevet endnu, for de vidste ikke bedre.

Lad os se lidt nærmere på det.

Skeletterne i skabet
Det forholder sig blot sådan, at det efterhǻnden er sværere og sværere for historie-staklerne at hævde, at de ikke vidste bedre. En markant sag for nylig viste, at 'nogen' ved alt muligt. Sagen er forsøgt fløjet under radaren, for de global-fascistiske medier har igen fået besked om ikke at skrive om det, selv om det burde fylde forsiden af kultursektionen på enhver seriøs avis – 'seriøs' i anførselstegn. Det er bare lidt svært at udradere noget, der har været oppe at vende i højesteret, for det drejer sig om en sag, der faktisk endte i amerikansk højesteret, hvor Smithsonian Institute blev dømt for at have smidt noget i omegnen af 10.000 skeletter i havet og dermed destrueret enorme mængder af uvurderlig national historisk ejendom. Hvad var der særligt med disse skeletter? Jo, der var tale om skeletter af mennesker med en kropshøjde på mellem 2,5 og 3.5 meter! Og sagen er blot toppen af toppen af isbjerget for historieforfalskning eller historie-udslettelse.

Nej, dette er ikke Photoshop'ing. Dette er virkelighed.
Her et Nephilim-skelet fra Egypten. De er fundet overalt i verden. Ubique!

Igen må vi måbende spørge os selv om: Hvem er disse folk, der vil gøre hvad som helst for at tilsløre, at der i dette tilfælde har gået kæmper rundt på jorden i en fjern fortid? Og hvorfor har netop disse folk fået sig selv placeret i ledelsen – for dette kan kun være en ledelsesbeslutning – i et af verdens mest prestigiøse arkæologisk-historiske forskningsinstitutter? Vi lader lige svaret på disse spørgsmål ligge lidt, men konstaterer, at menneskehedens fuldgyldige historie åbenbart regnes for så sprængfarlig for den bevidsthedsdannelse, som er tiltænkt menneskeheden, at historieskriverne er villige til den slags uhyrligheder.

I modsætning til den ondskabsfulde og feje intention, der ligger bag denne sag, så bør vi gøre det stik modsatte: tage stafetten og løbe med den. Hvis de har løjet, svindlet og destrueret i denne sag, hvad har de så ikke løjet om, svindlet med og destrueret. Svaret er kort og kontant: ALT! Intet indenfor historieskrivning er pålideligt længere, og alt kræver at blive gået efter i sømmene. Selv det tilsyneladende mest harmløse og faktuelle – vi ved jo alle at … - kan vise sig at være løgnagtigt, for den overordnede ramme og kontekst, det indgår i, er fucked-up.

Historikere påberåber sig objektivitet. Men historisk objektivitet er ligeså forloren som film-dokumentaristers påberåben sig blot at være fluen på væggen og nyhedsmediers påberåben sig blot at rapportere om virkeligheden. Dokumentaristen hævder at kameralinsen blot registrerer virkeligheden, men linsen peger altså i en bestemt retning, er placeret et bestemt sted på et bestemt tidspunkt valgt af dokumentaristen. Linsen ser, hvad den ser, men den ser ikke udenfor den vinkel, hvor den peger. Bagefter bliver optagelserne klippet sammen dokumentaristen, så de skaber en fortælling. Så hvad er forskellen på fiktionsfilm og dokumentarfilm? Forskellen er lig nul. Vi burde langt hellere spørge, om en dokumentar- eller en fiktionsfilm er sand eller usand, siden de begge er en form for fiktion. Svaret bliver i det tilfælde enten ja eller nej, hvor svaret på: er dokumentarfilm filmet virkelighed? bliver et entydigt nej. Det samme svar får vi, hvis vi spørger, om medierne formidler virkeligheden. Her er det endnu værre, for mainstream-medier har ikke engang ambition længere om virkeligheds-beskrivelse. De er helt og holdent koncentreret om at skabe deres egen salgbare pseudovirkelighed, og i tider som disse er de slet skjulte agenter for de magter, der endnu engang vil bringe verden, som vi kender den – eller ikke længere kender den – ud i en storkrig.

Medier, dokumentarisme og historieskrivning er alle potentielle våben rettet mod vores hjerner og hjerter. De er redskaber i hænderne på – må vi konstatere – de forkerte.

Medierne er overalt - løgnen er overalt - Ubique

Historie handler ikke om fortiden. Det handler om nutiden og fremtiden. Derfor er den en kapret pseudovidenskab, en politiceret, ideologiseret, våben'ficeret og på alle tænkelige måder inficeret disciplin. Altså i hænderne på de forkerte. I dens egentlige ære og værdighed er den menneskelige historie et redskab til bemægtigelse af os selv / self empowerment. Der er mægtige kræfter bundet i historien, som når de slippes løs af slavehandlernes lænker, vil kunne udslette Imperiet, da dette kun eksisterer via Den Store Løgn.

Hullerne i osten – Den Store Emmenthaler
Modprojektet til Den Store Løgn, eller som Imperiet kalder den: Den Ædle Løgn (because we can't handle the truth) er et anti-darwinististisk projekt. Med darwinismen som udgangspunkt som Imperiets pseudovidenskabelige undskyldning for dets praksis med at underkue, udsulte, mishandle, udplyndre, hjernevaske og massemyrde denne verdens befolkninger. Altså: vi er ankommet fra aber et sted i Afrika, og nu er nået til den foreløbige krone på værket i form af: Det Britiske Imperium. Vi kan ikke lige finde the missing link, og det er sådan set lidt pinligt, da det er selve hovedtesen om tilfældige mutationer, der bliver lidt for tyndhåret. Men så må vi påstå uden bevis, og I må stole på, at far altid har ret. Således det britiske etablissement i og omkring The Pilgrims Society i 1800-tallet. At bevidstheds-imperialismen i dag som den ultimative krone på værket arbejder på at skabe en fuldstændig de-humaniseret verden af menneskeliggjorte robotter og maskingjorte mennesker, gør ikke sagen bedre. Det gør blot anti-darwinisme til et endnu mere relevant og tvingende nødvendigt modprojekt.

Her, der og allevegne. Ubique - der var den igen!

Historien med de kasserede kæmper – lyder det som en joke? - er symptomatisk for det darwinistiske projekt. Det tvinger os til at tænke på en helt anden måde. Hvad var de for nogle væsener? Hvor kom de fra, hvad var de i stand til? Eller helt banalt: hvilke huse boede de i, er der stadig rester af deres bygningsværker?

Uden at det nødvendigvis medregner mennesker af kæmpehøjde, så er hele fænomenet Den Megalitiske Kultur ét stort mysterium. Hvor nåede vi til i tåbelige dogmer indenfor arkæologi og historie – det var vist:

Dogme 7: Hvis en hund har skidt op af en stensætning og derefter faldet død om af udmattelse, må det være dens ejer, der har rejst stenen forinden.

Det er seriøst sådan, arkæologer tænker, believe it or not! Man kan ikke kulstof-14-datere en sten. Så derfor leder man efter organisk materiale i dens nærhed, der kan dateres, hvorefter man konkluderer, at stenen er rejst af indehaveren af dette organiske materiale. Historikere påstår at vide, at det-og-det monumentale bygningsværk er opført af det-og-det historisk daterbare folkeslag, fordi de på et givet tidspunkt opholdt sig på stedet. Det paradoksale er blot, at disse lokale folkeslags efterkommere – i sandfærdig og sober tilstand og ikke under påvirkning af en eller anden politisk korrekt kulturmarxistisk eller socialdarwinistisk agenda - ikke selv gør krav på at være bygmestrene. Hvis man spørger efterkommere af mayaer, om det var dem, der byggede de store trappepyramider, så siger deres ældre, traditionsbærerne, the wisdom keepers, at de var der, da de ankom. Hvis man spørger de nordamerikanske indianere, om det var deres forfædre, der var blevet trætte af at bo i tee-pee'er og opførte de mounds, de kæmpehøje, som selv amerikanerne ikke ved, ligger overalt på kontinentet (The Smithsonian was there …), så siger de, at de var der i forvejen. Indianerne er selvfølgelig ikke meget for at indrømme det, for så er de jo ikke længere First Nation og ædle uskyldige vilde med fuld offerrollestatus. Man kunne også spørge egypterne, om det var deres forfædre i form af dynastierne, der byggede pyramiderne og Sfinxen og de besynderlige frembringelser i sten, der ligger overalt i dette land. Men de fleste egyptere i dag er ikke efterkommere af folkene fra Khemt men tilrejsende arabere. Wisdom keeper Abdel Hakim Awyan sagde det dog klart: det var folkene fra Khemt, ikke faraonerne, og det var lang tid forinden. Det er igen historien om hunden, der sked.

Hunden, der gik over i kunsthistorien. Den sked overalt - ubique.

Svaret på hvorfor, ligger endvidere i arkæologiens historie. Den er kun ca. 150 år gammel og stammer primært fra Det Britiske Imperium. Den var dybt racistisk og imperialistisk i sin grundholdning. Ifølge briterne, der anser sig som det romerske riges retmæssige arvtagere, så var det kun grækere, romere og egyptere, der havde skabt noget af værdi, og hvis kultur var at regne for noget. Egentlig kun grækere og romere, men da Egypten er så svær at komme udenom, blev de nødt til at inkludere det. De nedgjorde det siden på alle andre måder. En af dem var, at de ikke havde forstand på matematik, for det var jo grækerne, der havde opfundet det (det var så i virkeligheden babylonerne, der lærte grækerne det, men det glemte de at nævne...). Altså selvom matematiske proportioner er all-fucking-over! i samtlige tempelkonstruktioner og pyramider i Egypten, så kunne de altså ikke regne.

Han er så ked af det, fordi han ikke kan regne.
Arkitekten Linealis fra Asterix og Cleopatra

Da geofysikeren Robert Schock for år tilbage påviste med slående og benhård bevisførelse, at eroderingerne i kanten af den menneskeskabte forsænkning omkring Sfinxen i Giza kun kunne være opstået i en periode med store mængder regn, og at vi skal omkring 11.000 år tilbage for at finde en sådan geologi og et sådan klima på stedet, kom arkæologerne helt op at køre i forargelse. De lytter aldrig til rigtige videnskabsmænd, for de har skabt en pseudovidenskab, hvor de ved alting selv. De er faktisk så kloge, at de kunne undvære hovedet. Måske som dække for, at de egentlig bare er avancerede gravrøvere, der kalder sig for videnskabsfolk, men så snart der ankommer eksakt videnskab, der tager højde for tunge fakts som klima, fysikkens love og geologiske kræfter, så bliver de totalt anfægtede i deres arrogance. De har opbygget et helt selvkørende system af forklaringer om gravkamre og afgudsdyrkelse. Alt er enten et tempel for en obskur afgud, eller også er den en farao, der har bygget en pyramide for at han … alligevel ikke orkede at ligge i en sarkofag i dens indre. Fjolserne har ikke bemærket den afgørende forskel mellem det maskinrums-agtige interiøre i pyramiderne og de rigt dekorerede gravkamre, som de dynastiske konger lod opføre til sig selv i Kongernes Dal. Fordi der fandtes en Kheops, og fordi der er fundet en lille utydelig figur, der siges at forstille ham ved siden at kolossen, måtte det være ham, der byggede den store pyramide. Og fordi der findes et kammer i midten med en stenkasse uden låg, måtte det være hans kiste – som han så ikke gad at bruge alligevel.
Hunden sked igen.


Rather schocking!

Egypten er én stor rygende pistol, der vidner om en glemt civilisation, en hi-tech højkultur. Historikerne har forsøgt at hive den i land ved at datere alt til dynastierne og derved hive alting ind i en tids-boks. Robert Schock lavede et kæmpe hul i osten med sin undersøgelse. Det samme gjorde de tyske arkæologer – ikke alle af slagsen er uhæderlige – da de for nogle år siden udgravede dele (1/10 indtil videre) af de mærkelige stensætninger ved Göbekli Tepe i Tyrkiet, det oprindelige Armenien … ouch! den er tyrkerne ikke glade for at høre, siden de jødiske kupmagere kaldet De Unge Tyrkere myrdede løs på armenierne i 1920'erne under dannelsen af det såkaldt moderne Tyrkiet – der så blev et afstumpet fascist-diktatur indtil for nylig, hvor det er blevet til en afstumpet, korrupt slyngelstat og dermed atter et redskab for Vestens aggressioner. De tyske arkæologer var ikke i tvivl: sitet er 11.000 år gammelt!

Et produkt af køllesvingende hulemænd?

Udgravningen er dog ikke blevet standset af den grund. Det blev derimod sitet omkring Hawarra, Egypten, hvor Den Store Labyrint ligger begravet, et fuldstændig sindsygt bygningsværk med 3.000 kamre i to planer. Hvad gjorde man i stedet for at udgrave noget, der kunne have været det mest imponerende site nogensinde? Man byggede en vandkanal tværs igennem, hvilket i dag sandsynligvis har ødelagt alt eventuel interiøre i dette bygningskompleks. Noget lignende skete med en by på størrelse med Manhattan, som geofysikere med avanceret scanningsudstyr har kortlagt i den del af Det Indiske Ocean, hvor den gamle flod Saraswati løb ud. Selvom byen Dwarpa, Krishnas by beskrevet i vedaerne, i dag ligger på 50 meter vanddybde og dermed ikke umiddelbart lader sig udgrave, så er det stadig muligt midlertidig at fritlægge og udgrave dele af den. Men det blev stoppet af … 'nogen' placeret i den indiske regering. Nogen bryder sig ikke om tanken af, at inderne skulle få en revival af deres kultur ved at opdage, at deres sagn og myter er skinbarlig virkelighed. Rigtig historie er farlig for røverhistorikerne.


Dette tager 100.000 år for naturen at polere.
Geologi lyver ikke. Syndfloden var overalt - Ubique

Det samme er tilfældet med Petra i Jordan. Petra var det bibelske Edom. Meget lidt af stedet er udgravet og der foregår absolut ingen udgravninger der. De er åbenbart også blevet stoppet? Hvorfor? Et bud er, at dateringen af stedet rammer helt ved siden af. De fleste har set billeder af den næsten intakte indgangsportal med skarptskårne profiler. Denne konstruktion er af langt ældre dato end de beboelseskomplekser, der ses på klippesiderne. Men arkæologerne, der stadig ikke lytter til geologer, påstår, at det styrtede sammen ved jordskælv omkring år 400. Det passer bare overhovedet ikke med de erosioner, der kan ses. Alt er afrundet, hvilket kun kan finde sted over tusinder og atter tusinder af år. Som minimum 100.000 år! Og geologerne blinker ikke, når de siger det. Og hvis det var jordskælv, der gjorde det, ville der ligge stumper og stykker overalt forneden. Det gør der ikke. 

Mens vi taler om røver-historie. Det får os måske til at huske den amerikanske udplyndring af museet i Baghdad under Irakkrigen. Det skete i det to første døgn af invasionen. 10.000 uvurderlige kunstgenstande forsvandt sporløst og amerikanerne, der var på stedet, havde ikke set noget og havde ingen anelse om, hvordan det kunne finde sted. Utænkeligt – og ufattelig svinsk! Britere og amerikanere er ikke sene til at udpensle, hvordan nazisterne stjal kunstværker, hvor de kom frem, mens de selv er nærmest uhæmmede dyrkere af genren. Franskmændene er ikke et hak bedre. De smadrede et halvt hundrede egyptiske obelisker, som de ubehjælpsomt prøvede at udskibe til Frankrig. Omsider lykkedes det dem at få en af dem til at stå på Concordepladsen. Og hvad laver den i øvrigt dér. Hvad laver en lignende midt på Peterspladsen? Hvordan kan det være, at vestens museer er fyldt op med kultur- og kunstgenstande, der burde befinde sig i deres oprindelsesland? Simpelt tyveri og sortbørshandel med tyvegods, intet andet.

Hvad laver dette hoved i British Museum?
Hvorfor er det ikke udstillet på Sicilien, hvor det kommer fra?
Statsfinansieret gravrøveri og sort-markeds-handel med tyvegods.

For nylig er endnu en megalit dukket op. Denne gang også under vandet. I farvandet syd for Sicilien er der fundet en stensætning med meget tunge sten. Vi taler om 15 tons. Den omvendte gennemhullede ost er også ved at blive udhulet: Påstanden om, at myter er fri fantasi af barnagtigt uudviklede stakler i fortiden, der ikke vidste bedre, og hvis beretninger beskrives med en vis overbærende og patologiserende tone. Men hele begrebet om Atlantis og Lemuria tager mere og mere form som en forsvundet global kultur. Ud for den japanske kyst er der en undersøisk bygning af anseelige dimensioner. Mellem Indien og Sri Lanka er der mærkelige strukturer. Ingen har forklaret de store figurer på Påskeøen. Verdensrekorden i store sten, 1.500 tons! var indtil for nylig ved Baalbek i Syrien/Libanon. Men det viser sig, at der i Kemerovo Oblast nær Altai-bjergene i Sibirien/Manchuriet er fundet endnu større stenblokke i en gigantisk mur. Vi taler her om 3.000 tons! Lignende fund er gjort i Uralbjergene.


Mens vi taler om kæmper ...

Spørg et ingeniørfirma i dag, og de kan køre en kran frem, der kan løfte 3.000 tons. Spørg det samme firma, og de kan lave en kopi af den store pyramide i Giza, hvor sten bliver stablet ovenpå hinanden og lagt med en afvigelse fra perfekt geometri på under en centimeter! Der kunne fx en eller anden hovedrig amerikansk milliardær, der gerne vil lave sit gravsted i god tid. Hvad tror vi firmaet siger til det? De vil selvfølgelig ikke røre ved den slags opgaver, for de er uladsiggørlige. Men det var de åbenbart ikke for den påståede bronzealderkultur, der ikke forstod sig på matematik, som efter arkæologernes påstand skulle have gjort det.

Sibirien er interessant og gemmer tilsyneladende på mange hemmeligheder. Den russiske historiker Nicolai Levashov har skrevet sin egen Ruslands-historie. Han beskriver en oprindelig og avanceret civilisation på et nu sunket kontinent i Ishavet, Da'Aria eller Midgård, der blev ødelagt ved, at at en af de tre måner omkring Jorden eksploderede. De overlevende slog sig som første stop ned i netop Sibirien. Han tager sit udgangspunkt i nogle skrifter kaldet de Slaviske Vedaer. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er en forbindelse til det oldnordiske sagnunivers, og at der tales om kosmiske fænomener som udslagsgivende. Levashovs voluminøse afhandling Russian History - Viewed Through Distorted Mirrors kan downloades fra nettet.

Verdens stærkeste stenkonstruktioner (Cuzco, Pery)  af irregulære, unikke stenblokke tilpasset så perfekt, at end ikke et barberblad kan skydes ind imellem. Intet romersk-græsk murværk af langt senere dato kan matche dette. Bygget af inkaer? I think not ...
Denne stil er fundet overalt i den såkaldt præ-historiske verden. Ubique.

Det er ikke kun størrelsen, der er uhåndterbar for videnskaben. Det er visse steder præcisionen. Perfekt borede huller tværs igennem granit i Puma Punku, Peru. Fuldstændig maskinagtig, hi-tech udskæring af vægsten i Valley Temple, Giza og i stensarkofagers indre i Serapaeum. Tydelige skæremærker af en stor rundsav på bagsiden af en sarkofag i det Egyptiske Museum og på stenblokke ved foden den store pyramide. Og så videre ...

Megalitkulturen er udaterbar. Dens bygmestre var en del af en ikke beskrevet civilisation. De første kapitler i menneskehedens historie er ikke skrevet endnu. Og hvis de er skrevet, så er beskrivelsen gemt godt af vejen. Vi aner ikke, hvad der gemmer sig i fx Vatikanets bibliotek. Som en mand, der har forsket i hemmelighedskræmmerier hele sit liv, canadieren Alan Watt siger: Disse folk ved alt. De har adgang til viden og teknologi, som vi ingen anelse har om. Selv Nicola Tesla kunne ikke have opfundet alt det, han gjorde uden at være informeret af dem. Han viste sig så i modsætning til dem at have en menneskelig etik, der forbød ham at udvikle deres dødsmaskiner, så han vendte dem ryggen. De tog hævn ved at karaktermyrde ham, så han døde uden anerkendelse. Men de gjorde det alligevel. Allerede nazisterne havde fuld forståelse af mulighederne og fløj rundt i diskformede maskiner i forlængelse af WW2. At det Tredje Rige aldrig pakkede sammen og i det hele taget den vedtagne historie om de to krige er et af det 20. århundredes bidrag til historieforfalskningen. Husk endelig ikke at nævne Holocaust, for så er der en stak løgnhalse, der bliver gentraumatiseret – over at de løj. Det er så synd for dem.

Alle har set et billede af Stonehenge. Derfor viser vi et billede af Skara Brae.

Ingen kan reelt sige, hvornår Stonhenge eller Skara Brae på Orkney er bygget, men historikere slynger alligevel om sig med tal, for de skal jo have det hele til at passe indenfor de snævre rammer, som de har sat for civilisation. Det er langt mere produktivt at anvende relativ datering. Geologi er derfor meget nyttig, for lag og sedimenter bytter ikke uden videre plads men lægger sig og danner, som navnet siger lag ovenpå hinanden. Herved kan vi med rimelig sikkerhed sige, at noget fandt sted før noget andet, men vi bliver nødt til at regne med, at 5.000 år til enhver tid kan udskiftes med 50.000 år.

Hele området i Sydafrika, Namibia, Mozambique og Zimbabwe er oversået med runde stenstrukturer i milliontal ofte forbundet med et spindelvæv af eroderede strukturer og 1000vis af kilometer med konstruerede terrasser. Ingen indenfor mainstream arkæologi og historie har indtil videre sagt andet et vrøvl om dyreindhegninger og andet nonsens (cattle kraals). Det bliver virkelig mærkeligt, når det står klart, at der ikke er nogen døre i bygningerne. Kravlede beboerne ind gennem huller i taget? Er er der overhovedet ikke tale om beboelse men en slags industrielle strukturer? Det er under ingen omstændigheder noget, som en primitiv samler-jæger-kultur finder på at klaske sammen, mens de kæmper for at overleve i et tyndt beboet område. 


Ubique - all f...... over!

Ældgammel guldmine-teknologi? I toppen af bjerghøjene ligger hullerne til guldminerne. Da minedrift i nyere tid boomede, blev de ældgamle guldminer genåbnet af settlerne. Dette er i hvert fald buddet fra Michael Tellinger, der også kæder fænomenet sammen med de sumeriske beretninger om Enki og Enlil. Guld har som bekendt af en eller anden grund altid været 'gudernes' foretrukne mineral. Guldmineri vha vand, og stenstrukturerne og de kanaler, der forbinder samtlige kanaler med hinanden er ifølge Ann Kritzinger såkaldte 'flotation extraction tanks', en gigantisk guldvasker-si med kapaciteten til at udvinde 1.78 g per ton. Vi taler altså om verdens største industrielle anlæg - nogensinde! 

Og Great Zimbabwe er det største af dem alle. Det var der på det højeste sted, at minebestyreren boede. Nøjagtig som i dag. et eneste, der er blevet tilbage af fortælling om dette over 200.000 år gamle projekt, er en halvtåbelig kulørt B-roman af en victoriansk britisk forfatter, Rider Haggard, kaldet: Kong Salomons Miner.
  

'Great Zimbabwe hævdes at være fuldt udgravet.
Når man ser det fra luften, ved man, at de lyver.'
(citat: Michael Tellinger)
_______________________________________


Post Scriptum - kommentar fra bloggeren
Når undertegnede, morton_h, the blogger, fører samtaler med folk, der er fuldt ud klar over, at den menneskelige historie, de menneskelige videnskaber, -geopolitik, -fysik, -ideologier, -finanser - u-name-it, we-frame-it - er fulde af fejl, fusk og fiduser, hører jeg ofte: 
Jamen, det er jo alt sammen ligegyldigt, for det er jo her-og-nu, det drejer sig om. 

Jeg er meget uenig, og jeg mener allerede, at jeg har argumenteret for det modsatte i rigt mål blot i denne blog. Lad mig alligevel opsummere, hvis det ikke skulle stå helt knivskarpt.

Mit primære argument er, at The Powers that be har en ganske anden mening om den sag - hvilket tilsyneladende ikke er gået op for folk, der forfægter her-og-nu-synspunktet og fornægter / undervurderer et større historisk scope. Der er noget, the Powers har set og forstået, som her-og-nu'erne ikke har set og forstået, noget som ligger uden for deres synsfelt.

The Powers' magt består i vores afmagt. Deres viden bygger på vores uvidenhed. Deres fremgang bygger på vores tilbageskridt. Deres nattesøvn bygger på vores søvnløshed. Deres velstand bygger på vores fattigdom. And here it comes: Deres magt over nutid og fremtid bygger på vores afmagt i forhold til vores fortid og dermed vores historie! 

Historien er skåret over. For hvad er historie andet end et kontinuum, et flow, der bærer fortiden gennem nutiden over i fremtiden? The Powers har skabt en Oversavet Dame, et illusionsnummer beregnet på at skille fortid fra nutid og dermed fra fremtid. 

The Powers stresser os konstant med frygt, så vi fryser i rum såvel som i tid. Vi mister udsyn. Vi gribes af kortsigtethed. Vi begynder at bekrige hinanden. Vi mister kontinuitet. Vi glemmer, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. The Powers elsker, når den slags sker. De kan ikke få hænderne ned hele vejen hen til banken - som de selv ejer.

Projektet er OurStory versus HisStory. Når vi spiller med på his-story, synker vi ned i tidens og historieløshedens fængsel. Hvilket er et KÆMPE-problem for vores historie, OurStory. 

Jeg ved, hvorfor denne neo-historieløshed har indfundet sig. Det er fordi, det virker som et uoverkommeligt projekt. Tilsyneladende. Skal vi nu, siger neo-anti-historikerne, kende ALT til historien for at være i stand til at ytre et eneste pip om nutiden og fremtiden? Kan vi ikke bare med skyklapper gå direkte i flæsket på nutiden? 

Svaret er: Selvfølgelig kan I det. Men vi spørger jer til gengæld: hvor meget mere kraftfulde ville I ikke kunne være, hvor meget mere potente ville I ikke kunne agere, hvis I havde en vertikal kontakt til jeres egen historie? 

Det Frosne Nu, Historieløsheden, Sammenhængs-løsheden, Relativismen, Stress-kulturen, Krigs-kulturen et kulturmarxistisk / kulturdestruktivistisk projekt. Så jeg spørger: hvis ærinde går I, hvis I advokerer for her-og-nu'ismen? Er det jeres eller deres?

Kommentarer

Populære indlæg