Det runde bord III - Dødens Teater i perspektiv


af morton_h, the blogger
og CVitch og Chaos Navigator og Landsbytossen

Denne afskrift er den 3. samtale i serien Det Runde Bord. Den ligger umiddelbart i forlængelse af den 2. samtale, der er en filmet rundbordssamtale med Ole Dammegård i forbindelse med hans besøg i Danmark.

Som du vil vide, hvis du har set afsnittet - særdeles anbefalelsesværdigt! - var hovedtemaet terror-aktioner, de falske flag og Dødens Teater. For det hele er et stort teaterstykke i mange afsnit med en stor drejescene i midten, hvor alle slags kulisser og aktører i forskellige forklædninger kan komme ind fra både højre og venstre, op gennem gulvbrædderne og ned fra loftet i snoretræk.

Spil for galleriet, neonlys på Broadway, Dødens Teater

Scenen skifter hver dag, og der er direkte transmission via medierne, der efterhånden alle er hægtet op på denne teatervirksomhed - både som vidende og uvidende. Så New York, så London, så Toulouse, så Dublin (det var i øvrigt en fuser), så Paris, så København. I København har teaterledelsen så sat sig mellem to stole. På den ene side har de brug for den ensomme galning, der helt på egen hånd udførte et mord eller to. På den anden side kalder de det en terrorhandling, hvilket antyder, at der står en islamistisk organisation bag, der fx vil myrde samtlige jøder i Danmark.

En ting er helt sikkert: der står organisation bag, for de ting vi ser, kræver organisation på højt niveau. Er du i tvivl, igen: se/hør samtale 2 i serien. Og ja, der er uden tvivl jøder indblandet, men ikke på den måde, vi får det at vide.

I Rusland oplever de masser af den slags. For nylig blev en oppositionspolitiker ved navn Boris Nemtsov likvideret, og åh-så-forudsigeligt blev det i de amerikansk-britisk-zionistiske medier straks udlagt til, at mr. Putin havde beordret mordet på en politisk modstander. Så ruller teaterstykket De Farvede Revolutioner igen, denne gang i Rusland.

Broen ved Kreml - en akt fra Dødens Teater

Likvideringen fandt sted på en bro, der ligger et spytklat fra Kremls mure. Stedet i sig selv er en provokation: Se, vi kan gøre det! Vi husker for nylig det ikke så hændelige uheld, hvor en direktør for et fransk oliefirma omkom efter at have været 'ulydig' mod den amerikanske blokade af Rusland. Vi husker, hvordan britere og amerikanere stjal bevismaterialet fra det nedskudte fly i Ukraine for at kunne bebrejde Putin for det. Og vi er os i allerhøjeste grad bevidst om situationerne, først omkring Syrien, hvor Putin forhindrede amerikanerne i reelt at invadere og ødelægge Syrien og dernæst hele Ukraine-krigen foranstaltet af USA og NATO - igen smurt af på Putin.

Mordet på Nemtsov er relativt højt profileret, selvom de meningsmålinger, der har været i og udenfor Rusland, kun giver ham ca. 1% opbakning hos de russiske vælgere. Han har haft en vis stemme og samlende kraft i den liberale, pro-vestlige opposition, omend han i dag er en anelse falleret og glemt. Det kan muligvis være derfor, man har valgt ham som mål, for i de farvede revolution bruger iscenesætterne netop den aktive opposition som løftestang for et statskup, der skal se ægte, folkeligt og internt ud. Vi husker Georgien, og Ukraine første gang - nu anden gang. Vi husker hele farveladen i form af Det Arabiske Forår - nøjagtig samme CIA-template. Vi kommer til at se mere til det i Georgien. Tjetjenien blev forsøgt lanceret som en farvet revolution, men i Tjetjenien vidste man udmærket, at det var importerede ballademagere. Skabelonen blev udviklet i forbindelse med Serbien-Bosnien-krigen i 90'erne (Otpor). Så prøvede man noget i Hong Kong, og der foregår til stadighed ting og sager i Sinkiang-provinsen i Kina.


På engelsk hedder renter Mort-Gage. Ågerkarlenes dødskult.

Mordet på Nemtsov sker lige nu, 28 februar, 2015, hvor den store konflikt i forhold til Donbass-regionen og Donetsk og Luhansk har nået et vendepunkt i og med at Tyskland og Frankrig har været inde og lave en aftale, der bestemt ikke har huet krigsmagerne i Washington. I Minsk var Hollande og Merkel tilstede med russerne og ukrainerne. Det handlede om tilbagetrækning af tropper, kontrol med Ukraines grænser, føderalisering af landet, m.m. IMF reagerede med at bevilge 16 milliarder carte blance på en time, men det vil blot betyde endnu et finansielt anslag mod det i forvejen nedkørte land. Kiev-regeringen er nu voldsomt trængt, da store dele af deres tungindustri ligger i Donbass.

Den ukrainske ministerpræsident, Yatsenyuk, der er købt og betalt som horebuk for USA og NATO og tilhører en luthersk-evangelisk sekt, der har forbindelser til de amerikanske ny-kristne, pro-zionistiske grupper, har været ude og udtale sig om faren for, at man vil tabe havnebyen Mariupol, der er tungindustriens udskibningsby ved det det Azoviske Hav, en lomme af Sortehavet. Skulle det ske, vil det være en forværring af en forværring for Kiev-juntaen, der er seriøst bange for, at byen skal falde i hænderne på seperatisterne.

Ikke nok med det. Der sker i øjeblikket noget, der er meget uheldigt set med Kiev-regiments øjne. Flere regioner i Ukraine gør oprør mod de økonomiske stramninger, ikke med militære midler, men med politiske. Folk ved, at den kollapsende økonomi skyldes regimets knæfald og sælgen-ud til EU, IMF og USA. Præsident Poroshenko har annonceret en ny massemobilisering, hvor han vil indkalde 102.000 nye soldater, reservister, til 'østfronten', som han kalder det. Men i de lokale hvervningstjenester i byerne er der enorme mængder af unge mennesker, der er forsvundet. Man kan simpelthen ikke få fat i dem. Det er primært i Odessa-områder, kaldet Besarabien, og i den sydlige del af Galicien kaldet Transkarpatien samt Ukraines næststørste by, Kharkov. Vi husker i øvrigt Odessa-massakren, endnu en svinestreg fra NATO's Operation Gladio og deres proxy-operatører. Folk i disse områder ved udmærket, hvad er foregår. Vi i Vesten, derimod, er ignorante.

Måske ønsker unge mennesker i Ukraine ikke at lad sig hverve til De Dødes Hær
1.3 - 1.5 millioner unge mennesker i den våbenføre alder mellem 18-25 år er simpelthen præ-deserteret og taget til Rusland - af alle steder! Officielt ifølge propaganda fra EU, USA, NATO og alle deres røvslikkere - vi inkluderer Danmark i dette fine selskab - er Rusland hovedfjenden for ukrainere, men virkeligheden er som bekendt ikke længere ikke officiel. De uofficielle tal for politisk-militære flygtninge ud af Ukraine er 2.6 millioner!

Det er vanvittige ødelæggelser, man ser i de østlige regioner. I den internationale lufthavn i Donetsk har man lige gravet lig op af 400 ukrainske lejesoldater, ødelæggere, der var skudt af de lokale selvforsvarsstyrker. Disse Kiev-lejesvende laver for tiden nogle af de samme stunts, som ISIS Ork-Uruk-Hai styrkerne gør: de æder leveren af deres ofre og udstiller det på internettet! Ja, du læser rigtigt. Bestialiteten er beregnet på at skræmme livet af deres ofre og alle andre. Hvad skal vi kalde disse folk? Kært såvel som ondt barn har mange navne: ultra-nationalister - en pervertering af nationalist, neo-fascister og neo-nazister - en pervertering af klassisk national-socialisme og fascisme. Verdenspolitik har i lang tid været en form for simpel gangstervirksomhed på højt plan, men metoderne er mafia, Hells-Angels, bolsjevikiske mongol-horder. Og da Rusland ikke længere er bolsjevikisk-kommunistisk, kan Ruslands fjender benytte sig af både neo-nazister og neo-bolsjevikker. Vi minder om, at Ukraine har en lyslevende hukommelse af, hvordan bolsjevikkerne myrdede løs under Stalin. Husk Sobibor!

10 millioner lig ligger bag disse trætoppe og rustne jernbanespor

Det er Azov-bataljonen og Aidar-bataljonen, vi ser i aktion, når disse mongolide perversiteter finder sted. De er finansieret fra den store centralukrainske by, Dnepropetrovsk, og en oligark, der hedder Kolomoisky, en slags lokal krigsherre. Blandt de 400 lejesoldater, der blev skudt i Donetsk, fandt man moderne amerikanske våbensystemer, så de bliver altså forsynet af CIA- og NATO-forbindelser. Ikke overraskende er der forbindelser mellem oligarkerne, mange af dem af jødisk-khazarisk herkomst, og USA's militære netværk. Man har bla fundet anti-mortér-systemer, som er noget af det mest avancerede militær-hitech, man kan få. Det har Donbass-styrkerne vist frem som bevis for, hvem de er oppe imod.

Historien med leverspisning er nem for folk og medier at afvise, for vi lever vel i en civiliseret verden ... eller gør vi? Den passer i hvert fald med den karakteristik, som de ukrainske oprørere konsekvent har givet af den ukrainske hær og deres lejesvende, deres grusomheder, deres tortur. Den passer også med karakteristikken af de folk, som vi med 100% sikkerhed ved er købt, organiseret og finansieret af USA, Israel, NATO, neo-mongolerne i form af ISIS-styrkerne - ligeledes velforsynede med Toyotaer, Nike-sko og amerikanske hitech-våben. Det kom frem helt til FN-rapport-niveau, at den israelske hær har foretaget tæt koordinering med ISIS i måneder. Og hvorfor mon det er, at neo-mongolerne ikke angriber Israel, som burde være deres hovedmål, hvis de er de fanatiske islamister, de siges at være?

Når vi hylder amerikansk imperialisme som NATO-medlem, hylder vi samtidigt amerikansk støtte til ham her.
Hver måned modtager han en check med et klækkeligt beløb fra amerikanske og europæiske skatteydere.

Her vil vi gerne anbefale en ypperlig militær-analytiker bosiddende i Florida, USA, der kalder sig som sit website: Vineyard Of The Saker, som har opnået en overvældende læser-lytter-seerskare på 3-400.000 hits om dagen og bliver oversat uopfordret på franske, new-zealandske, serbiske, tyske sider dag for dag. De følger det øjeblik for øjeblik, og det virker som om, at det er et internationalt efterretnings- og nyhedsnetværk. Selv i København kan man møde folk, der følger med dag-for-dag. Internettet er blevet efterretningslinier de-facto for, hvad der i virkeligheden foregår i Ukraine.

Vi vil stærkt anbefale Vinyard Of The Saker. De inviterer også højt profilerede internationale skribenter. De havde et direkte referat af den russiske udenrigsminister, Lavrovs tale for en måned siden, hvor han advarede kraftigt imod forsøg på at starte en global storkrig via Ukraine. Se en tidligere blogpost, hvor Joseph P. Farrell kommenterer videre på talen. Den uafhængige og fremragende journalist, der ved mere om geopolitik end samtlige europæiske statsledere og politikere tilsammen, Pepe Escobar, skriver der. Paul Craig Roberts, tidligere toprådgiver i den amerikanske administration, har skrevet der. Og så videre - go see for yourself.

Der var for nylig et toppolitisk møde ved Bayrischer Hof i München, hvor europæiske toppolitikere og Kerry og Merkel var til stede. Her begyndte man at kunne se en ny udenrigspolitisk strategi fra tyske side. I sidebemærkninger hørte man Merkel sige, at hun ønskede en orientering i nærheden af et samarbejde med det, der hedder EEU, den Euro-Asiatiske Økonomiske Union. Kort tid efter var Merkel og Hollande i Minsk for at arbejde for en de-eskalering af den konflikt, som USA hele tiden har eskaleret. Ukraine er altså et USA-NATO projekt, hvor EU har fået vredet armen rundt. Det røber samtidigt, at EU har dybe indre modsætninger. EEU er et russisk ledet hviderussisk, armensk, khazakhstansk, kirgisisk, tadjikkisk og selvfølgelig russisk fællesprojekt i Eurasien, der kommer til at lave forskellige handelsprojekter med Indien, Kina, Vietnam, Syrien, Iran, Egypten og Tyrkiet.

Tyskerne som de industri og handelsfolk de er, er interesseret i projektet. Men projektet er et mareridt for den britisk-amerikanske One World Order, the Empire of Envy, hvor Imperiet bestemmer ... ALT! Kina har lige startet den del af det Nye Silkevejs-projekt, som skal forbinde Østasien med Europa. En transportlinie skal sammenkoble Kina med Spanien. Den tager omkring to uger i transport mellem endestationerne. Det er det nye landbaserede transportsystem, som vil kunne konkurrere med det århundred gamle britisk-maritime system. Al den krigslarm, terrorisme, politiske uro, disinformations-propaganda osv, vi ser for tiden, er på en eller anden måde hægtet op på den århundredgamle britiske agenda om et maritimt overherredømme. Krig har altid været handels- og finanskrig, og den maritime tidsalder er måske omme.

Fra Wu-Ji ved en kinesiske kyst via Khazakhstan, Polen, Tyskland, Frankrig og videre til Madrid er det første spor i den nye silkevejsstrategi. Kina ved, at infrastruktur skaber handel, og at den vigtigste investering man som handelsnation kan gøre, er at etablere denne infrastruktur.

Jernbane-Silkeruten - kamelernes tid er fortid

Amerikanerne og deres britiske partnere på den anden side ved, at de som sø-imperium nu taber The Heartland, Halford Mackinder's, geopolitikkens faders strategiske område, Verdens Hjerte, som lige netop er den Ny Silkerutes arbejdssfære - fra Marocco til Mongoliet, fra Barcelona til Beijing. Vi taler om det store landmassiv, hvor størstedelen af verdens ressourcer befinder sig, og da de britiske industrialister har skabt et sygt system, der overforbruger ressourcer på andres bekostning, er dette selvfølgelig et must for deres geopolitiske overherredømme.

Sø-imperialisterne sover simpelthen dårligt om natten for tiden, og der meldes om øget forekomst af sengepisning.

Vi ser en gammel front gå i stilling: fronten fra 1. og 2. Verdenskrig. Husk at det britisk-amerikanske Dobbeltimperiums strategi var, at får de næststærkeste nationer til at smadre de stærkeste for dernæst at smadre sig selv. Det lykkedes i to verdenskrige, hvor Rusland og Frankrig som de næststærkeste smadrede Tyskland for dernæst at smadre sig selv. Frankrig blev til et second-hand falleret ex-imperium, og Rusland blev smadret af kommunismen. I dag er det ikke-kommunistiske Rusland hovedfjenden, men sø-imperiet ser nu til sin rædsel, at dets vante redskaber, Tyskland og Frankrig, er begyndt at interessere sig seriøst for det russiske projekt. Mere sengepisning. Der ser ud til, at der kommer til at finde en føderalisering sted i Ukraine, der ser ud til, at de tunge våben bliver trukket ud, og at OSCE (Organisation for Security and Organisation in Europe) får en større rolle at spille i forhold til grænsekontrol.

Den ukrainske præsident, Poroshenko, er under et voldsomt pres på flere fronter: krigspartiet og fredspartiet - det første repræsenteret af Yatsenyuk, USA's horebuk. Det kan meget vel være, at krigspartiet har en erklæret vilje til at overtale USA til at starte nuklear krig mod Rusland, men selv Poroshenko ved som gammel oligark, at han er nødt til at få skabt en eller anden holdbar løsning, hvis han skal have en blot minimal udsigt til politisk overlevelse.

Man kan spekulere i, hvorvidt det er en forhalingsmanøvre, mens Kong Vinter går sin gang. Vest-ukrainerne og Kiev er gået i hi, men vinteren raser, og den er meget hård - vi gør os næppe forestillinger om, hvor hård den Centralasiatiske/Eurasiske vinter kan være. Lad os da minde om, at den gjorde det af med både Napoleons og Hitlers hære. I den nuværende situation betyder det blot, at krigen er sat på stand-by og vender tilbage nu til foråret, Poroshenkos nyudskrivning af tropper tyder på netop det.

Rusland på deres side er trætte af det korrupte og dysfunktionelle Ukraines manglende betalinger for gas, så nu har de indgået en aftale med Tyrkiet om en erstatning af den pipeline, der er blevet blokeret via Ukraine. Den kommer til at gå over Grækenland. Interessant i øvrigt set i forhold til EU-Grækenland-problematikken, hvor Tyskland har haft en klemme på Grækenland, men nu selv synes at have fået deres bløddele i klemme, fordi Syriza-partiet har overtaget. Kommer vi til at se en deal, hvor Tyskland trækker sig tilbage fra deres krav i forhold til Grækenland for til gengæld at få del i den russiske progression?


En mand, der har fået nok af bagskiden fra de glade Junta-dage

Ganske vist er den nye gaslinie ikke helt etableret, men det bliver den i 2. kvartal 2015. Gasprom, det russiske statsejede olie- og gasselskab, har dog været ude og sige, at man ikke kan blive ved med at give ukrainerne løbepas i forhold til gassen. Ukraine har aldrig været et land med styr på sig selv. De har været svært ramt af mafiavirksomhed og deraf følgende underminering af sund statsøkonomi.

Den tidligere præsident, Janukovitch, danner nu en skyggeregering, en parallel eksilregering i Rusland i erkendelse af, at folk er dødtrætte af de nedskæringer, de hestekure, der altid følger i kølvandet, når IMF har været der. Spørg grækerne, cyprioterne, italienerne, spanierne, portugiserne og islændingene. Spørg Egypten, spørg alle de lande i verden, der er blevet udplyndret af dette organ, der altid har været et redskab for det amerikanske dollar-imperium. Når de kommer, er det tilsyneladende med penge i hånden. Når de er færdige, har de endnu flere i hånden. Big-Big-Business.

Sammenbruddet i Ukraine er i fuldt gang. Man har fx fyret 100.000 skolelærere, og det er bare en begyndelse. Der vil hobe sig en utilfredshed op, der kommer til at eksplodere i form af en omvæltning. Samtidig er tyskerne og Merkel ved at tabe spillet overfor Rusland, når det gælder om Balkan og middelhavsområdet. Der er indgået en aftale i Moskva om, russiske fly og skibe må bruge cypriotiske faciliteter. Den egyptiske præsident, al Sisi, har indgået militære aftaler med Rusland, der er mere omfattende end selv under Nasser. Et pro-russisk Egypten, Cypern og Grækenland sammen med Libanon og Syrien, der stadig er orienteret mod Rusland, skaber en helt anden situation i det østlige Middelhav. Det betyder reelt, at amerikanernes mulighed for at angribe Syrien bliver mindre og mindre for hver dag, der går. Tyrkiet er snart det sidste sted, hvorfra man kan angribe Syrien.

Rusland har også for nylig indgået en stor olieaftale med Tyrkiet, der jo ellers ikke har været venlig overfor Rusland i Syrienkonflikten. Det skyldes både det kurdiske problem og deres NATO-medlemsskab. Lægger bjørnen en venlig men bestemt lab om Tyrkiet?



Dele af den tyrkiske hær ønsker ikke at intervenere. Samtidig har tyrkerne aftaler med amerikanerne og har for nylig været inde med en masse tanks. Det var officielt for at hjembringe nogle historiske rester af det ottomanske riges sidste kejser ud, inden de blev ødelagt. Syrerne blev selvfølgelig rasende, for det var et brud på grænsen og et reelt tyveri. Det foregik oppe i Suleimanya-området, og der deltog mere end 100 kampvogne.

Europæerne og amerikanerne ser Tyrkiet som en enfant terrible, der ikke kan kontrolleres. Ikke desto mindre laver de en aftale med USA om at forsyne ISIS med nyt materiel - man gider altså ikke længere prøve at benægte, at terroristerne er redskaber for USA. Hvilket alle mennesker med en hjerne vidste i forvejen. Den eminente analytiker, Tony Cartalucci, har hele tiden fastholdt, at Syrien var mål nr. 1 fra begyndelsen, og alt har siden bekræftet det.
Iran er det næste ifølge den samlede plan, og hele det diplomatiske uenigheds-cirkus mellem USA og Israel er blot et spil for galleriet, for de arbejder alle hen mod det samme mål: total ødelæggelse af alle Israels nabolande og 'fjender'. Man kan forestille sig mange lag og muligheder. ISIS er også en slags lokkemad for at tvinge iranerne til at intervenere - hvilket de allerede gør - så man kan sige, at det var dem, der startede. Det vil dog være temmelig svært at sælge, da det er ved at gå op for folk i vesten, at iranerne ikke er the bad guys og at Israel til gengæld ikke er så sympatisk, som vi er blevet tudet i ørerne. Heller ikke selvom vi rammes at terrorhandlinger beregnet på at skabe distraktion i forhold til Gaza og fremtvinge en ellers ganske umotiveret sympatibølge overfor Israel, hvilket før er lykkedes for dem. Israelerne er verdens førende indenfor det teaterstykke, der hedder offerrollen. Bødlen spiller offeret og bebrejder de egentlige ofre.

Hvis dette ikke er teater, så har Shakespeare levet forgæves!

Nu er der så sket det, at to engelske fly og en amerikansk helikopter er blevet skudt ned over Iran af irakiske styrker, fordi de blev grebet i at levere våben til ISIS. Det har medført en voldsom polemik i den irakiske regering over det dobbeltspil, som amerikanerne fører. De har fløjet ind over Irak og har sagt, at de skød på terroristerne, hvorefter de så forærede dem våben fra luften. 90% af den irakiske befolkning ved, at USA støtter ISIS, men den vestlige intellektuelle elite har endnu ikke forstået en brik af det hele. De kommer med mystiske non-diskussioner og fyrer det ene falske logik af efter den anden, stråmænd, skyld ved association, ad hominem, appel til autoritet ... De skulle have stået som spydspidser af indsigt, og nu dækker de sig bag hul salonfägighed.

Hvis man fx rejser i Egypten og giver sig selv lejlighed til at tale med folk, man møder, så kan man opleve det forbløffende, at føre samtaler om politik med ganske almindelige og ofte uuddannede mennesker, der er mere vidende og intelligente, end noget, man kan komme i nærheden af blandt højt-uddannede i Vesten. De har været tæt på ilden, og har fået briternes, amerikanernes og franskmændenes lort i hovedet i flere menneskealdre.

Mht. Egypten er der sket det, at den libyske regering, som er blevet indsat som forventet lydigt dukketeater efter Gaddafi, nu beder Egypten om at intervenere og russerne om at levere våben til interventionen for at komme general Hiftar's styrker til undsætning. Ret utroligt - og en pinlig falliterklæring for dukkeførerne.
Den libyske præsident udtalte for nylig åbenlyst, at USA og Storbritanien støtter det muslimske broderskab mod Tubruk-regeringen. ISIS er trængt ind i Derna og Sirte, Gaddafis gamle område. De vil nu bruge Libyen som base for terrorangreb mod Italien, og de praler af, at de vil brænde Vatikanet ned.

Pseudo-islamisk-posering - en ny genre indenfor teaterkunsten

Det giver et link tilbage til Det Runde Bord 2. Hvad var det, den franske præsident havde gang i? Han ville anerkende en palæstinensisk stat, og han ville ophæve embargoen mod Rusland. Han havde en samtale med Putin, først kort i Charles de Gaule-lufthavnen og senere i Nukovo udenfor Moskva. Emnet har givetvis været gennemførelsen af store våbenhandler, der var blevet fastfrosset, topmødet i Minsk og situationen i Ukraine .. og andet godt. Samtidig bliver han presset fra siden af sin spindoktor, Grima Wormtongue aka zionisten og charlatan-filosoffen Bernard Henri-Levy, manden der fik Sarkozy til at gå i spidsen i overfaldet på Libyen, til endnu en gang at intervenere!
Men den hoppede Hollande ikke på. Englænder synes heller ikke, at det er en god ide. Den ville stort set være usælgelig i de to landes befolkninger. Hvorfor skulle de igen overfalde landet, når det nu er hævdet, at regeringen er 'demokratisk' og indsat af dem selv (var der nogen, der bemærkede den grelle selvmodsigelse her?). Eller set under overfladen: hvorfor skulle de være interesserede i at ødelægge det arnested, de har skabt for den terrorisme, som de har tænkt skulle ramme Mellemøsten og Europa som led i deres 'Great Game'?

Egypten kan meget vel tænkes at være interesseret i at hjælpe libyerne. De er i hvert fald meget u-interesserede i alle de våben, der strømmer både ind og ud af Libyen. De våben, der er brugt af ISIS, er bla stjålet fra Gaddafis tidligere hær. Der strømmer også våben til Sinai, hvor egypterne er i gang med at bekæmpe islamistiske terrorgrupper oprettet af det Muslimske Broderskab og ISIS. Der bliver udskibet tonsvis af våben fra den libyske kyst, og russerne er blevet bedt af egypterne om at sende krigsskibe for at lukke kysten, primært i Tripoli-området.

ISIS har truet Europa med at sende 500.000 flygtningen ind over Europa. Her bliver det for første gang eksplicit, hvad mange har anet eller vidst i forvejen, altså at masseindvandring nu er blevet et masseødelæggelsesvåben beregnet på at destabilisere og svække hele nationer. Altså endnu et kulturfænomen, der ikke er, hvad det synes på overfladen. Der er en intentionel sammenhæng mellem destruktionen af de Mellemøstlige lande, de store flygtningestrømme, designerterror og flodbølger af masseindvandring til Vesten. Disse horder af indvandrer-flygtninge formodes så at indeholder 'sleeper cells' af terrorister, der kan udløses på et givet signal. Det lægger så grunden til tiltag med øget overvågning og færre civile rettigheder i 'sikkerhedens' navn - alt sammen godkendt af de i mellemtiden skræmte befolkninger.

Samtidig danner det påskud for at der skal være 25.000 'boots on the ground' i og omkring Syrien for at forhindre eksporten af celler. Kan vi se et mønster her? Kan vi få øje på den velkendte koreografi kaldet problem-reaktion-løsning?

Det hele er understøttet af en parallel flodbølge af falske informationer, disinformation, hackning, overvågning, destruktive vira, pervertering af alternative medier, så disse blive lige så utroværdige som mainstream. Det synes meget sandsynligt, at disse fænomener er kausalt forbundne, da det er standard-procedure i forbindelse med enhver krig at destruere sandheden, før man begynder at skyde løs. Og efter krigen, står den destruerede sandhed tilbage som officiel historieskrivning.

Historien om de 25.000 mand, der ifølge amerikanerne skal til for at befri Mosul fra de onde ISIS, er løgn ifølge kurderne, er løgn ifølge irakerne, er løgn ifølge livvagterne i København! Både Mosul og Tikrit er under angreb, og det er iranerne, der leder angrebet mod terroristernes baser der. Altså: iranerne styrer store dele af den irakiske hær! Hvorfor? Fordi amerikanerne har fucked hæren up til at være ubrugelig efter Irakkrigen, ellers ville en så latterlig amatørhær som ISIS aldrig have kunnet slippe af sted med, hvad den har gjort.  

En primus motor i kontraoffensiven mod ISIS er iraneren Suleimani, Al Quds-brigadernes øverste chef. Han er en ret hemmelighedsfuld person, der rejser frem og tilbage mellem Baghdad, Teheran og Damaskus. Her figurerer på de amerikanske terrorlister, da han udgør en reel trussel mod dem. Som vi efterhånden ved, så kaldes de, der bekæmper Imperiet for terrorister, og de andre kaldes for frihedskæmpere. Medmindre de andre blot er påskud for intervention, for så kaldes de igen for terrorister.

Jenderai Qassem Suleimani

Det er kommet frem, at ISrael har anmodet ISIS - er der ikke en sjov lighed i navnet ...? - om at bombe signifikante grænseposter til Syrien, hvor Hizbollah opererer. Der går ikke en uge, uden at Israel angriber disse lokaliter. Og hvis vi for en gangs skyld skal 'appellere til autoritet', hvilket normalt ville være en logisk fejl (fordi dette siges af en person eller institution, som er udnævnt til at være autoritet på området, er det per definition sandt = logisk fejlslutning), så må vi blot konstatere, at det er det, man gør hele tiden i medierne. Tag så den her, medier, æd jeres egen medicin: For nylig kom det frem i form af en rapport i FN-regi (= autoritet), at den israelske hær og ISIS har koordineret deres aktiviteter i længere tid. Denne rapport er nået helt frem til FN's sikkerhedsråd.

Men ikke desto mindre har man i FN-regi indset, at en ISIL-magtovertagelse af Syrien ville være katastrofal, og har fået et mandat til at forsøge at skabe en fredelig løsning. Ganske vist må vi konstatere, at FN er infiltreret af nogle af de mest dystre grupperinger i Verden og deres agendaer i løbet af de forløbne årtier - vi nævner i flæng Codex Alimentarius, Agenda 21, Klimasvindlen, de korrumperede miljøbevægelser og WHO-eugenikerne. Men en så stor organisation er ikke en entydig størrelse, selvom den er udset og misbrugt som platform for Den Nye Verdensorden. Også Assad og det syriske regime indgår i en fredelig løsning.

Det har været tvivlsomt, om de FN-mæglere, der i tidens løb er blevet sendt ind, overhovedet har haft som dybere formål at gøre det, vi fik at vide, de skulle gøre. Eller om FN efterhånden er blevet infiltreret og agenda'ficeret i samme stil som de 100'vis af NGO'ere, der udfører subversivt CIA-benarbejde. USA har ikke nedlagt veto imod det, selvom det er temmelig afslørende i forhold til deres egen agenda. Spiller de et dobbeltspil? Eller ser vi en reel indre modsætning i den amerikanske administration? Der er ingen tvivl om, at den amerikanske og den israelske præsident ikke kan fordrage hinanden. Jeg - morton_h, the blogger - vil stærkt gætte på, at psykopaten Netanyahu har behandlet Obama nøjagtig som det, han er tiltænkt til at være: en lydig dukkedreng udklækket af den pro-zionistiske Chicago-skole til at være en tjenestepige for Israel. Selv tjenestepiger bryder sig ikke om at blive trampet på som tyende, og Obama har ikke altid adlydt den globale zionist-lobby. Det er måske det samme skisma, vi ser slå igennem i FN?

Vi kan gisne om, hvorvidt det er et arrangeret initiativ-oppositions-spil, der foregår, altså et teaterstykke. Men et faktum er, at Israel er rasende på USA, fordi iranerne nu er ankommet til Anbar-provincen. De rykker ind i et område, hvor de ikke før at haft adgang. De etablerer baser i Kalamun-bjergene og Golan-højderne. Der indflyves lige nu afghanske og pakistanske shiamuslimske grupper til disse områder via Baghdad.

Der finder seriøse brud sted også i Israel for tiden. Tidligere Mossad-chef Dagan har udtalt, at man burde fjerne Netanyahu for at skabe reel sikkerhed - underforstået: manden udgør en reel sikkerheds-risiko. Han har 'the maniac look' og kan finde på at trykke på knappen, der udløser Israels 300 sprænghoveder, starte et angreb mod Iran, og dermed selvfølgelig udløse WW3. Andre kommentatorer, som fx. Gilad Atzmon, beskriver Netanyahu som den arketypiske jøde, der altid projicerer. Det er en integral del af jødisk selvforståelse at projicere. Kort sagt: ALT, hvad Israels påståede fjender bliver beskyldt for, er NØJAGTIG det, som Israel selv bedriver og begår! Natanyahu hyler op om Irans påståede endnu ikke-udviklede atomvåben, mens Israel har 300 fuldt udviklede a-våben klar til brug. Israels fjender beskyldes for terrorisme, mens det er staten Israel og de zionistiske settlere, der skabte det israelske okkupations-regime via systematisk udøvelse af terror. Og så videre, og så videre ...

Lad os igen minde om - hvilket vi har gjort ved flere lejligheder, fordi det er så vigtigt - at Zbigniew Brzezinski-skolen stadig holder fast ved det gamle grund-dogme fra geopolitikkens fader, Halford Mackinder, om The Heartland - se ovenfor. Med andre ord: den, der dominerer Eurasien/Centralasien, dominerer hele Verden. Det hele handler iflg. denne 1800-tals britiske imperialist-ideolog ALTID om dominans og ALDRIG om samhandel og sameksistens. Det handler om udslettelse, aldrig om bevarelse og tilpasning. Hvad Darwin og især socialdarwinismen beskrev og fordrede, stod i modsætning til resten af Verden, og inkluderede aldrig. Husk at Darwin skrev 'survival of the strongest', ikke 'of the fittest' - det er en fejlcitat, der er blevet hængende. Så grundlaget for det det post-britiske-imperium er stadigvæk imperialistisk koryfæer fra 1800-tallet - så langt er de altså kommet!

Ifølge Global Research, hvilket ikke er blevet gendrevet, er den eksekverbare, taktiske kontrol over atomvåben nu blevet et lokalt anliggende. De lokale kommandører har nu beføjelser til at fyre dem af! Før skulle de i det mindste have bekræftelse fra den centrale overkommando. Nu kan de efter forgodtbefindende bruge de taktiske atomvåben. USA og NATO bruger dem selv i flæng - Serbien, Irak, Libyen, Syrien (det var i øvrigt Israel). Så bliver 3. Verdenskrig en atomkrig? Spørgsmålet er forkert stillet. 3. Verdenskrig er allerede i gang i slow-motion, og der bliver allerede brugt atomvåben + alt andet, der kan kravle og gå, for det er den 'totale krig', der vil gøre ethvert nazi-citat til skamme.

Ukraine er derfor forbundet til Mellemøsten. Ukraine distraherer og kræver ressourser, den skærer forbindelsen over. Ukraine bliver et Eurasiens Israel eller forskudt Balkan. Det handler om kontrol via kaos. Også Balkan bliver for tiden også destabiliseret. Vi ihukommer 100-årsdagen for det, som Bismarck forudså 20 år forinden. Han sagde: 'Jeg ved ikke hvem der kommer til at starte, men jeg ved, hvor det kommer til at ske.' Han så, at briterne var ved at iscenesætte en storkrig, og at de ville bruge Balkan til at tænde lunten til krudttønden. Husk også, at Kissinger brugte ordet 'balkanisering'. I Bosnien-Herzegovina har der igen været en voldsom konfrontation mellem de bosniske serbere og bosniakkerne, de muslimske bosniere, om at levere våben til den ukrainske hær, da de har de samme våbensystemer. Her truede serberne så med at bryde ud af den bosniske føderation, hvis det fortsatte, hvorefter leverancerne standsede. Der har været et kupforsøg i Makedonien mod Gruevski-regeringen finansieret af ikke-navngivne udenlandske efterretningstjenester, hvilket stort set ingen medier har refereret. De er socialdemokrater og pro-russiske. Oppositionslederen havde haft kontakter til disse ikke-navngivne efterretningstjenester - vi kan ikke være meget i tvivl om, hvem det er - hvorefter han blev arresteret og sat i husarrest. Nu er sagen endt i højesteret, fordi man havde aflyttet hans telefon - en offerrolle gør sig altid godt i den slags sager. Serbien henvender sig i stigende grad til Rusland i sikkerhedspolitiske spørgsmål. Bulgariens premierminister, Borissov, har derimod henvendt sig til Tyskland for at genvinde magten. Vi kan ikke undgå at fornemme visse toner fra de fronter, der skabte og ønskede 1. Verdenskrig.

Tyskerne har stor indflydelse på Bulgarien, og det var grunden til, at bulgarerne ikke kunne modstå presset i forhold til South Stream, den olie-pipeline, der skulle have forbigået linien gennem Ukraine via Tyrkiet. 3. Verdenskrig, den totale krig, er også en oliekrig - no surprise. Grækenland og Cypern spiller et helt andet spil, som vi kan se.

Den tyske ambassade har også været involveret i det rumænske præsidentvalg. De udnytter altså en historisk modsætning til at bedrive geopolitik. Man kan sagtens forstå, hvorfor rumænerne ikke har været vilde med russerne, selvom de har været under kommunistisk indflydelse i stalintiden. Selv en karakter som Ceaucescu, som man kan sige meget dårligt om, handlede i modsætning til post-stalinisterne. Han var meget rundhåndet overfor folk og nationer, der ikke havde så mange penge, og han turde sige sovjetstaten imod. Han protesterede direkte imod Prager-foråret og den sovjetiske invasion. Han reparerede rent faktisk den nedtur, som stalintidens Rumænien havde skabt, men vi er i dag tilbøjelige til at tillægge ham fortidens ulykker. Han var reelt en Vestens kæledægge, indtil et bestemt punkt, hvor han forbrød sig imod Vesten, og så gik der ikke lang tid, før han blev voldsomt dæmoniseret og væltet/myrdet. Det er det billede, der er blevet stående i dag.

Bulgarien burde reelt være et pro-russisk land, og befolkningen er det helt bestemt. Regeringer afspejler ikke altid deres lands befolkning, men ofte udenlandsk dominans - hvis landet er så uheldigt at ligge i en eller anden geopolitisk landingsbane. En sag, man ikke bør glemme, er at hele området, inklusive Rumænien, er ortodoks kirke-zone. Det stikker altid dybere end dagen og vejens opportunistiske politikker. Rumænerne er ganske vist ikke slavere - de er daciere, de originale romere, hvilket er en omfattende og ukendt historie i sig selv - og det kan godt være, at de er EU-foriske for tiden, men når de opdager, at EU reelt er et elitært plyndringsprojekt, vil de være nødt til at komme på andre tanker.

Grækerne gør for tiden effektivt oprør mod EU-kratiet. Og hvad er EU-kratiet i dag andet end den konstruktion, der efter 2. Verdenskrig var beregnet - gentager beregnet på - at levere et sønderskudt Europa til de industrialister, der iscenesatte de to store krige? Grækenland er altså i gang med et opgør med deres fortid. De gør rent faktisk, hvad Europa og europæerne burde have gjort for et halvt århundrede siden - mindst. Deres opgør adresserer resterne af det postkrigsfænomen, der ramte hele den latinske verden - inklusive Sydamerika - efter WW2, som nogen har kaldt fascismen (uden at vide, hvad ordet betød). Altså juntastater kuppet af generaler med lakkasketter på vegne af ganske få stinkende rige familier, der ejede landet. Grækenland ejes stadigvæk af ca. 10 familier. Syriza er simpelthen en høtyvs-revolution mod godsejere, og vi er åbenbart ikke ankommet til det det 20. århundrede endnu, selvom vi befinder os i det 21. århundrede!

Grækerne er ved at privatisere Piræus' havn. Hvorfor? Det er kineserne, der opkøber. Og hvad laver kineserne for tiden? De er ved at bygge en jernbane fra Budapest til Beograd, der linker til jernbane-forbindelsen til Prag, der findes i forvejen. Orban og Nicolic, de ungarske og serbiske ledere, er pro-russiske og pro-kinesiske. Grækerne på deres side har planer om at bygge en forbindelse fra Piræus til Skopje/Makedonien og videre til Beograd. Vi ser igen den kinesiske strategi med infrastruktur og handelskultur udfolde sig - maritim/imperial handelskultur versus landbaseret silkerute/handelskultur. Der dannes altså en infrastuktur mellem lande, der har nogenlunde den samme politiske orientering: Grækenland > Makekonien > Serbien > Ungarn > Tjekkiet.

Hvis det stod til tyskerne, ville de koble sig til Rusland. Her må vi huske på, at britisk imperial politik de seneste 150 år er gået ud på at så splid mellem de to kejserdømmer og senere nationer, de to dynamoer, der set udfra et paranoidt, evigt krigshungrende Misundelsens Imperium tager sig ud som fjender, der for enhver pris må udslettes. Men tyskerne må ikke. Tyskland har ikke en egen forfatning, hvilket hverken tyskere eller andre er klar over. De har en undergrundstraktat, en hemmelig Versailles-traktat 2.0, der frakender dem egen forfatning og gør, at de frem til 2099 skal betale ubegribelige summer i krigsgæld - især til Israel - og ikke kan bestemme deres egen udenrigspolitik. Tyskerne spiller spillet indtil videre, selvom de rykker i tøjlerne og er den vigtigste økonomisk stormagt, som ingen europæiske lande kan hamle op med. En arbejdshest i seletøj.

Ungarn ligger i spændingsfeltet mellem Rusland og Tyskland. Viktor Orban har for nylig haft besøg af både Putin og Merkel og har klogt formået at holde dem begge skak. Den tjekkiske præsident, Miloš Zeman, er til gengæld ilde set af tyskerne, da han har talt om, at tyskerne skal passe på med det gamle sudeterspørgsmål. De tjekkiske tyskeres efterkommere er stadig meget aktive i Bayern og har en stor PR-maskine, og Zeman er meget nationalistisk og pro-russisk. Længere nede er der Slovenien, der også spiller med både tyskerne og russerne. Polen er interesseret i at komme overens med Tyskland, selvom der er en historisk modsætning mellem dem. Polen var som bekendt instrumental i at starte 2. Verdenskrig.

De baltiske lande er meget Rusland-forskrækkede. Det kan der være gode grunde til, men det lader til, at Europa stadigvæk lever i en verden, hvor muren ikke faldet. Som vi husker det, var det et Uffe Ellemann-projekt at indlemme balterne i det 'rigtige' Europa og redde dem fra de onde russere. De har selvfølgelig en vis kulturel tilknytning til Tyskland som gamle hansestæds-område. Det er det skisma mellem Tyskland og Rusland, vi ser i Ukraine. Merkel troede, at hun kunne få en pro-tysk lydstat med den nuværende Kiev-borgmester, den tysk-opdragede Klitschko. Han er nu røget lidt ud på et sidespor, så det kan forklare, hvorfor Merkel går langt nu for at skabe en diplomatisk løsning i Ukraine-konflikten. Ligesom Hollande, der ved, at hverken Front National eller Sarkozy ønsker at støtte amerikanernes krigsliderlighed. Franskmændene tager klart afstand fra det - hvilket måske var grunden til, at de fik en Hebdo ... ? De har en gammel og rodfæstet tradition for ikke bare at sige ja til amerikanerne - ligesom de heller ikke før sagde ja til englænderne. Tænk blot på de Gaule. Måske er der kloge hoveder i den franske administration, der har mindet ham om det.

Marie le Pen fra Front National skal ses som en slags neo-gaulist. Hun mener ikke, at EU repræsenterer de europæiske befolkninger - hvilket er svært at modbevise - og går ind for en sammenslutning fra Atlanterhavet til Ural-bjergene i stedet. Det er i øvrigt lige netop, hvad Putin har tilbudt europæerne. Altså: kom til jer selv, begynd at agere i egen interesse og hold op med at sutte p.. på amerikanerne og briterne, bare fordi de forlanger det.


Mackinder

Så det kan godt være, at geopolitikkens fader, Halford Mackinder, havde tænkt sig det netop det britiske Imperiums dominans over The Heartland, og at hans amerikanske lærlinge har adopteret hans ide. Men der bor rent faktisk mennesker der, som man i så fald er nødt til enten at overtale, forføre eller slå ihjel for at kunne rage til sig, og disse mennesker vil i dag ikke længere finde sig i hvad som helst. De har til og med midler til at forsvare sig, så 'Middle Earth' bliver en hårdere og hårdere nød at knække. At der så til og med findes gehør blandt flere og flere europæere for et samarbejde og handle i stedet for den sædvanlige og efterhånden afdankede angelsaksiske ide om kynisk og udspekuleret ragen-til-sig og plyndre, gør blot sagen mere speget.

Iran ligger i vejen og har ikke tænkt sig at flytte sig. Pakistan er også begyndt at lave ballade. For nylig var den russiske forsvarsminister, Sergei Sjoikov i Pakistan og underskrev en større våbenaftale. Var der nogen, der hørte om det i medierne? Endnu et bevis på, at vi vil kunne gå sovende lige ind i en storkrig, uden at vide, hvad der ramte os.

Hvad siger du til den her? 3. Verdenskrig er allerede startet!
  • Den er startet med de finans-terrorangreb, der foregår mod Rusland, de kunstigt sænkede oliepriser som et af våbensystemerne. IMF angriber rublen.
  • Den er startet som en handelskrig. Embargo er handels-belejring og dermed krigsførelse.
  • Der er en øredøvende informationskrig med tyk propaganda, så det driver ned af væggene.
  • Der er en GMO-krig, hvor Ukraine bliver brugt som affyringsrampe for Monsanto til at drive en giftig kile ind i det rige landbrugsområde med en hidtil sund agro-kultur.
  • Der foregår en vejrmodificeringskrig, hvor man med endnu ikke erkendte våbensystemer forgifter og manipulerer jordens atmosfære - medierne er larmende tavse om det.
  • Der foregår hele tiden en intens cyberkrig, hvor Vesten beskylder Østen for det, som de selv har gang i.
  • Der ruller en stribe egentlige krigsaktioner og invasioner et eller andet sted derude i periferien og udkantsverden.
  • Der finder veldesignede terroraktioner sted, der som små giftige stik vedligeholder rædslen på lavt blus, især i det hjemlige.
  • Der er spøgelseshærene, proxykrigene, hvor lejesoldater sætter støvlerne på jorden.
  • Der er de falske flag, så vi hele tiden tror, at vi bliver angrebet og derfor 'bliver nødt til' at slå igen.

En så sovende befolkning som den danske ville aldrig opdage det, før der landede et missil midt på Rådhuspladsen. Og så ville det aldrig blive erkendt som andet end de onde russere, de onde kinesere, de onde arabere. Hele verden bliver igen en sort-hvid tegneserie, og hele baglandet og forhistorien ville fuldstændig mangle. Fordi befolkningen aldrig har forstået det 20. århundredes store krige og i hvilket fænomenalt omfang, de blev taget i røven, vil de endnu mindre forstå, hvad der ankommer.

3 Verdenskrig bliver og er allerede en lige så u-erklæret krig, som alle de krige - det drejer sig om over 100 - som USA har ført siden 2. Verdenskrig. USA har ALDRIG erklæret sine krige, for så ville det stå klart, at de alle har været dybt forfatningsstridige og stridende mod alle mellemfolkelige konventioner. En seriemorder, der ikke bliver pågrebet, vil fortsætte uafbrudt til sidste ugerning før pågribelsen. Et krigs-imperium, der aldrig bliver undsagt, vil gentage sine krige i overmodig beruselse og foragt for menneskeheden.

Måske er det en variant af 'appel til autoritet'-argumentet, men det er dog slående, at 1000-vis af analytikere verden over har samstemmende bedømmelser af situationen. De kommer til de samme konklusioner uden at være organisatorisk sammenkædede. Behøver vi at sige, at deres konklusioner ikke levner mainstreams konklusioner megen troværdighed?

Folk elsker nærmest overvågning lige nu. Efter Krudttønden er det åbenbart blevet obligatorisk at synge i kor om overvågningens velsignelser - Je suis et overvåget, rettighedsberøvet fæ! Selv din Samsung-fladskærm ser på dig. Dit GPS-spor og data fra dit rejsekort er tydeligt som slæbesporet fra en skovsnegl. På en tilfældig indkøbstur byen har du været filmstjerne i de første 38 CCTV-reality-serier. Stasi, der var den kolde krigs største overvågnings- og kontrol-misfoster ville være grønne af misundelse over vor tids muligheder. Østtyskerne vidste udmærket, at det foregik. Vi er stort set uvidende. Russerne vidste i sovjettiden udmærket, at statsmedierne, the yellow papers, var fulde af løgn, vi tror, at de taler sandt. Vi har føjet sovjetterne spot til skade og overhalet dem indenom med 200 km i timen.

Vi vil meget gerne henvise til en foregående blog om 'subversion', der refererer til Jury Besminovs whistleblowing om KGB-tidens hovedstrategi. For at gøre en lang historie kort, så lader det nu til, at subversionen er blevet så omfattende og gensidig, at Vesten er blevet det nye Sovejetunionen. Russerne slår sig på låret af grin og skåler i vodka over, at EU er blevet til EUSSR med semi-bolsjevikkisk kommissærvælde og 5-årsplaner og hele udtrækket af teknokratisk despotisme og korruption. Hvor blev lige 'den frie verden' af?

.....

Samtalen fortsætter et stykke tid endnu. Vi vil stoppe transkriptionen her, men du er særdeles velkommen til at lytte med. Og hvis du endnu ikke har set videosamtalen med Ole Dammegaard, ligger den her:

Kommentarer

Populære indlæg