En verden af paradokser

af morton_h, the blogger

Ondskabens parakoks
Google's motto er: Don't be evil. Herefter solgte de deres sjæl i bagdøren til NSA, der nærmest er et synonym for 'evil'. 

I en eller anden gammel bog stod der: Det onde, du ikke vil, det gør du. Det gode, du vil, det gør du ikke.

Folkets paradoks
George Bush løj i går, ergo talte han nok sandt i forgårs.
Barack Obama løj i dag, ergo talte han nok sandt i går.

Folk er blevet deres lederes medmisbrugere.
Så hvis hæleren er lige så god som stjæleren, er medmisbrugeren ligeså god som misbrugeren.

Underskuddets paradoks
Et overbelastet menneske kan ikke få nok af belastning.

Et underskudsmenneske forlanger altid overskud hos andre og bruger det meste af sin tid og energi på at bebrejde andre, at de ikke serverer deres overskud på et sølvfad. Offerrollen er deres favoritrolle grundet dens uudtømmelige potentiale for manipulation. 

'Hvis man vil smide med tomater for alvor, skal man have et virkelig stort overskud.
Hvis man har et virkelig stort overskud, behøver man aldrig at smide med tomater.

Sikkerhedens paradoks
Sikkerhedspolitik skaber den højeste grad af usikkerhed.

Det er gængs praksis for personer såvel som for stater 'for en sikkerheds skyld' at behandle andre dårligt under forventning af, at så kan de lære det, og så begynder de nok ud af den blå luft og imod al statistik og menneskelig erfaring at behandle én vældig godt. 

Mit og de andres paradoks
Vi får altid øje på vore egne fejl hos alle andre.

Hos de gamle hed det 'At få øje på splinten i den andens øje, men ikke at se bjælken i sit eget'..
På engelsk hedder det 'It takes one to know one'.
I skolegården hedder det 'Det man siger, er man selv'.
I psykologien hedder det 'en projektion'.

Frihedens paradoks
I desperat søgen efter frihed accepterer vi en enhver ny version af slaveri.

Statens paradoks
Hæderlige mennesker ville aldrig acceptere eget eller andres overgreb overfor et menneske, de kender og møder.

Hæderlige mennesker accepterer uden at blinke, at en fiktiv metaperson, der kalder sig Staten, begår alle tænkelige og utænkelige overgreb overfor mennesker, som dette metavæsen ikke kender og aldrig har mødt.

Måske er det det udeblevne møde, der kvalificerer Staten til at opføre sig som det, vi andre kalder for en psykopat.

Regeringens paradoks
Regeringsførelse er et stykke velorganiseret forføringskunst, hvis dybere formål i stigende grad synes at være at forlede mennesker til at tro, at
  • slaveri er frihed
  • krig er fred
  • tyveri er godgørenhed
  • lidelse er velsignelse
  • kaos er orden
  • stupiditet er tilstrækkelig insigt
    og at
  • henslængning i en sofa er det samme som folkestyre og indflydelse.

Det magiske paradoks
Magi findes ikke andre steder end i Harry Potter-bøger og derfor ikke i den virkelige verden ... siges der.

Skulle man være i tvivl om eksistensen af sort magi i praksis, bør man foretage et nøjere studie af, hvad penge er, og hvordan den globale finansverden opererer. De skaber værdier, der ikke eksisterer, ud af den blå luft og får dem til at forsvinde samme sted hen til publikums store forbløffelse.

Grebet af denne spontane forbløffelse, klapper publikum i hænderne for at få et ekstranummer, hvilket selvfølgelig straks bevilges.

Fjendtlighedens paradoks
Når der blæses alarm og hyles op om et fjendtligt angreb, bør du dreje 180 grader rundt og betragte den, der hyler og blæser i trompet og vifter med flaget.

Det jødiske paradoks
Det internationale jødiske samfund henviser konstant til Holocaust og hyler op om 'anti-semitisme', selvom de selv inkarnerer anti-semitisme = had til folk, der taler semitiske sprog = arabisk talende folk = en milliard mennesker på kloden.

Den stat, der hævder at personificere det internationale jødiske samfund er full-time optaget af at skabe udryddelseslejre (Gazastriben / Vestbreden og Auschwitz er gjort af samme stof, Shabra / Shatila og Neuengamme / Birkenau ligeså), okkupere deres naboers territorium, sørge for at 'andre' jøder end 'de store jøder' forsvinder fra jordens overflade og promovere 'den totale krig'. 

Denne stats efterretningsvæsen har desuden en besynderlig lighed med den måde, de samme folk under at beskrive Gestapo, ligesom zionisme har en besynderlig lighed med den måde, de har beskrevet nazisme på.

Systemers paradoks
Forestil dig, at nogen skabte denne verdens mest retfærdige overordnede og altdominerende system til fordeling af denne verdens goder. Uanset hvor retfærdigt, dette retfærdige system måtte være, vil det altid tiltrække denne verdens største røvhuller, der udser sig dette totale system til misbrug for egen fordel.

Det eneste værn mod denne verdens røvhuller er ikke-totale arrangementer, der ikke kalder sig selv for 'systemer'.

Samfundets paradoks
Nogle vil hævde, at forbrydere er skumle, lowlife personager i sidegader med hætter over hovedet og koben i baglommen. De er illegale, lavt ansete, og de bevæger sig på samfundets bund.

Billedet er meget langt fra virkeligheden. De virkelige forbrydere er nogle af de mest legaliserede, højt ansete, højest placerede folk i vores samfund.
  • De er legaliserede, fordi de selv skriver lovene og bestemmer, hvem der skal følge dem og hvem der ikke kan straffes ifølge dem. 
  • De er ansete, fordi de bærer dyrt tøj, tjener mange penge uden at røre en finger og bevæger sig på bonede gulve i velansete institutioner. 
  • De er højt placerede på grund af et samfund, der tillader psykopater at stige til tops. 




Historiens paradoks

Ser vi bort fra en stak halvhjerner et sted mellem Greve og syd for Køge, er der meget få, der i dag uden skam i livet kan få sig til at sige i offentlige rum, at Hitler, Göbbels og Himler var nogle flinke fætre, og at invadere Polen, Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Frankrig, Danmark, Norge ... resten kender vi, der har læst historie ... og bombe hjernen ud på 50 millioner mennesker var en herlig ting. Selv de mange mennesker, der blev forført eller tvunget til at heile i kor fik undervejs en sur smag i munden.

Rigtig mange mennesker bifalder i dette øjeblik den historiske parallel og gentagelse, når bestøvlede mænd med stjerner og striber på skuldrene invaderer Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Sudan, Mali, dronebomber Pakistan og terror-fordømmer dem, der gør modstand mod deres fremmarch. Altsammen baseret på en løgn fremført af en amerikansk præsident som forklaring på en arrangeret event i 2001. Hvornår får disse mange mennesker, der lige nu har valgt at heile i kor, en sur smag i munden?

Centraliseringens paradoks
For at løse problemer med kommunikation, koordinering, fordeling og administration iværksættes centralisering, harmonisering, fusionering. Der dannes superstater, forbund, organisationer, der underskrives traktater, der globaliseres, der opstår lag af management og governance (hvorfor kalder I det ikke bare regering?). Alle disse tiltag fremføres som en løsning på problemer.

De problemer, der hermed er skabt og til stadighed skabes, antager dimensioner i skalaen x 100 i forhold til de problemer, man påstår at ville løse.

Demokratiets paradoks
Med det erklærede formål at give enhver borger i et land medindflydelse på beslutninger, der vedrører denne borgers eget liv, har man opfundet et remedie kaldet en stemmeseddel, som ifølge brugsanvisningen garanterer borgeren medindflydelse via denne rituelle handling.

Dette er ikke et fængsel - det er blot et stemmelokale

Denne stemmeseddel består i, at selvsamme borger sætter et analfabetisk tegn på en lap papir en gang hvert 4. år, der giver en stak personer med tvivlsomme kvalifikationer og endnu mere tvivlsomme intentioner retten til at sørge for, at selvsamme borger ikke får indflydelse på noget som helst i denne verden, der vedrører borgerens eget liv og velfærd.

I sikker forvisning om det modsatte smækker selvsamme borger umiddelbart efter udførelsen af det førnævnte analfabetiske ritual den bagerste og kødfulde del af sit legeme ned i sin sofa og betragter via en skærm i sin stue, hvordan misrøgten af vedkommendes liv og velfærd dagligt udvikler sig.

Kommentarer

Populære indlæg