'Den lille mand' og andre historier


Hvor den lille mand er konge
Hvad sker der, når hærene rykker ind i et land udenfor civilisationen, når såkaldte reformer kommer til landet (re-form = omformning), når landet bliver 'demokratiseret', og når den onde-onde diktator – for det sagde de i går og sidste år i TV-avisen, og så må det jo være rigtigt - bliver fundet død i en brønd eller i et andet hul i jorden eller bare sendt ad H til med et gyldent håndtryk?



Så forandrer (re-formerer) gadebilledet sig. Der sker i virkeligheden det samme, som vi godt kender – altså dem af os, der er gamle nok til at huske så langt tilbage, eller som har gidet at lytte til de gamle, når de fortalte historier. Der sker nemlig det, at de små handlende forsvinder fra gadebilledet, butikkerne nedlægges, håndværkerne i baggårdene lukker butikkerne, den lokale Brugs lukker, det lokale bibliotek, den lokale skole lukker og sammenlægges med ti andre lokale skoler til en kæmpe kommune-børne-farm. Folk glemmer, hvad det vil sige at dyrke deres egne grøntsager, køre deres egen hønsegård, handle æg og kartofler med naboen, der har en halv ged til salg og mælk fra de hele, der går ude på marken. Desuden har ingen længere en generator i skuret, hvis strømmen går, for det klarer kraftværket derovre i horisonten.

Det er det, der sker, når hærene marcherer ind og i røven på dem bankmændene, de multinationale virksomheder og de internationale butikskæder Starbucks, McDonalds, 7/11, Pizzahut, oliefirmaerne, mineselskaberne og de åh-så-velmenende NGO'ere, der i dag ikke er en dyt non-governmental - de kan nærmest sammenlignes med middelalderens missionærer, der løb i hælene på coquistadorerne for at hjernevaske de af de vilde, der ikke var blevet myrdet og voldtaget. Herefter forandres gadebilledet, for den lille mand og hans enmands eller familieforetagende kan ikke længere bære sig selv. Samtidig ævles der løs om bæredygtighed i den anden ende af røret, altså om netop det, som man lige har ødelagt med vilje.

Endnu er den lille mand stadig konge mange steder i verden. Når man rejser i Egypten, når man går gennem gaderne i Cairo, så ligger den lille mands gesjæfter stadig side om side. De handler med folk i kvarteret, de klarer sig stadigvæk, på trods af regeringens røvslikkerpolitik overfor de rige og aggressive udlændinge. Hvor længe kan de blive ved med det?

Den lille mand er stadig konge på gaderne i Culcatta, Istanbul, Guang Jiou, Manilla. Ja selv i Lissabon, Sarajevo og Thesalonikki er den lille mand et mindre sjældent syn end London, Chicago, Hamburg, Stockholm og København? Hos os er der alle steder en 7/11 på hjørnet, alle kæderne er der, sidegaderne er tømt for de små butikker, der før var der. Du går måske ind i en lille butik, der handler med tøj, men mærkerne er internationale designerprodukter, med europæisk-amerikanske navne produceret til minimalløn et sted i den den del af verden, hvor den lille mand stadig er konge – hvis han altså ikke har været tvunget til at abdicere og tage arbejde i en af de superfabrikker, hvor de små mænd, kvinder og børn sidder og står i lange rækker til en ussel løn og er det stik modsatte af konger. De er slaver.

Spørg lige dig selv, storbydansker, hvad du ville gøre, hvis systemet brød sammen? Hvor ville du få din strøm og din varme fra? Hvor ville dit rene vand komme fra? Hvor ville dine grøntsager, dine husdyr, dine daglige fornødenheder komme fra?

Du ville være på skideren-de-luxe! For den lille mand er ikke længere konge her, og vi har glemt, hvad det vil sige, at sørge for os selv. Vi kan ikke engang lappe en cykel længere. 

Bliv væk! USA advarer mod rejser til Egypten
En amerikansk statsborger blev skudt i forbindelse med en demonstration, hvor egypterne protesterede mod deres nikkedukke-USA/England-røvslikker-præsident Mursi. Hvis jeg var egyptisk journalist og skrev dette, ville jeg blive smidt i fængsel for at fornærme præsidenten. I stedet bliver min blog-kommentator-profil bare slettet på dagbladet Informations brugerflade... Same-same, but not very different. I USA placerer de nu bilbomger i kritiske journalisters biler (Michael Hastings), hvis de erklærer regeringen modkrig, når denne erklærer journalistikken krig, jf. Osama-loven om, at alle nu er forpligtet til at angive kolleger og ansatte, hvis de på nogen måde kan mistænkes for at røbe regeringens svinestreger. DDR 2.0.

Jeg vil æde min tweedkasket fra Hebriderne på, at den sniper, der skød stilsikkert efter netop en amerikansk statsborger i en mængde af tusindvis af egyptere, der var voldsomt trætte af en ny pseudopræsident indsat af CIA og IMF, og som ligesom forgængeren er i færd med at stjæle midlerne og magten ud af munden og hænder på de fattige egyptere, for at USA dernæst kan udråbe i medierne, at det er dødsensfarligt at rejse i Egypten – at denne sniper var købt og hyret af dødens købmænd aka amerikansk-britisk efterretnings-omstyrtelsesvæsen, for at de herefter kunne skræmme livet af folk og på vegne af den amerikanske 'shadow government' bibringe gennemførelsen af en eller anden ny drakonisk lov. Skudet var udført af en dobbeltløbet riffel, hvor løbene vendte hver sin vej - udad og hjemad på én gang.

Egypterne lever udover af at handle som den lille mand i gaderne også af turisme, fordi de har verdens ultimative historiske seværdigheder. En sikker måde at ramme millioner af egyptere på og sørge for, at de forbliver i dyb fattigdom, er derfor at ramme dem på turismen. Et forarmet folk er et underkuet folk. Det er det, vi ser her. 

Og hvordan skal vi så forstå seneste udvikling? Og hvordan skulle vi i øvrigt forstå, hvordan USA kan finde på at ridde på en hest, der hedder Det Islamisk Broderskab? Det sidste er en meget lang historie om, hvordan USA og NATO har skiftet over fra at benytte fascist-generaler til at bruge islamister. De er fuldstændig bedøvende ligeglade med politisk observans, bare de kan bruges. Det første er for tidligt at udtale sig om, men et generalkup kan både være folkets kup og en midlertidig tilbagevenden til den gamle taktik, da man så, at Mursis opbakning var yderst skrøbelig. Problemet er bare, at generalerne ikke har gjort noget godt for egypterne under Mubarak, og at de har konfiskeret op til 40% af den egyptiske økonomi.

En af fremtidens motionsformer: funky yoga 
Det skete med Astanga Yoga, og nu sker det igen. 

Motionsformerne i Vesten er ekstremt og ensidigt yang. Vi træner det ydre, de røde muskelfibre, der går hurtigt, hårdt og heftigt til. Vi sveder og stønner, vi løber på flugt fra en gal hund eller efter bussen, adrenalinen pumper, hvis det gør ondt, må det være sundt …

Når adrenalerne lukker hormonet ud, lukker lymfesystemet og immunforsvaret ned. I den professionelle del af sportsverdenen er de ganske klar over det: de bliver syge, hvis de ikke passer meget på. De er som sarte race-vædeløbsheste, der er nødt til at være hysteriske med deres helbred, da deres immunforsvar konstant er svækket.

Det er en meget simpel mekanisme. Hvis kroppen har brug for at undslippe en tiger, så har den ikke brug for et immunsystem eller et udrensnings-system (lymfe). Adrenalinen lukker derfor for alt andet end overlevelsessystemet. Hvis ikke man dyrker hård motion for at nå top-performance, så drikker man kaffe i spandevis. Hvad laver kaffe? Koffein producerer adrenalin. Man er måske stresset og presset på arbejdet. Stress er et kronisk forhøjet adrenalin-niveau.

Det er ikke sådan at forstå, at 10 minutter om dagen, hvor hjertet tvinges til at yde sit yderste ikke er sundt, for det er det. Men den syge jogger-kultur, hvor man træner til marathon er direkte skadelig. Det har mere at gøre med masochisme end med sundhed. 

Yang-kulturen forsømmer yin. Yogaen, især Hatha Yoga, er meget yin. Den arbejder bevidst og langsomt med de hvide muskelfibre, sener og knogler. Den opbygger kroppen indefra og ikke udefra. Den skaber sundhed og ikke sygdom. Men der skete et skift, da Astanga Yoga blev hypet af bla. Madonna og Sting (der i forvejen var toptrænede). Fysioterapeuterne fik til gengæld kronede dage ved at reparere på alle de sportsskader, der opstod i denne elitære form for Yoga, der var forbeholdt hård træning af krigere i det gamle Indien. Det svarede til at udsætte slatne danskere for den træning, som munkene i Shaolinklostret dyrkede som kung-fu-træning, før de skulle ud og forsvare deres kloster mod omstrejfende røverbander og vilde dyr. Det hjalp ikke på det, at astanga-lærerne havde taget et kursus på 14 dage i Indien, før det slog sig ned som expert-undervisere.

Jeg har et helt andet forslag til en sjov form for motion, der ikke ødelægger led, ikke pumper adrenalin og ikke er stillesiddende og disciplinkrævende. En motionsform, der er holistisk: gavner hjerte og blodomløb, indre organer, lymfesystem, fordøjelse og producerer endorfiner = du bliver glad i låget. Køb dig en minitrampolin. Ikke hvilken som helst. Den skal være hængt op i seje gummistropper. Jeg bliver derfor nødt til at reklamere for et af de eneste mærker, der opfylder alle disse betingelser. Det er produceret af det tyske firma Bellicon.

Du vil elske det, og du kan herefter, hvis du vil, glemme alt om funky yoga. Dette ER funky yoga! – uden skader og slid på liv og lemmer. Alle fordele, yin og yang på samme tid – ingen ulemper. Med mindre, du bliver overentusiastisk og laver et frøhop ud af vinduet fra 5. sal. 

Mandelas ekskone: Han gør store fremskridt 
Hvem var det nu, Nelson Mandelas kone var, og hvad var det lige, hun var kendt for? 

Nåh jo, det var jo hende, der for nogle år siden blev nødt til at dukke nakken med lav profil, efter at det kom frem, at de ungdomsbander, som hun havde styringen over, i temmelig udstakt grad og med hendes godkendelse benyttede sig af det charmerende trick med at smide et brændende bildæk om halsen på deres politiske modstandere. Hun var altså bare et magtliderligt og afstumpet kvindfolk, der havde lukreret på Nelsons helgenstatus i fængslet, inden han kom ud.

Interessant er det så, at hun nu igen træder frem for atter at lukrere på sin eksmand, mens han er ved at stille træskoene - det kaldes at 'gøre fremskridt'. Damen er jo stjernepsykopat. Men det lykkedes i hvert fald for den døende olding at stjæle opmærksomheden fra præsident Osamas besøg i Sydafrika.
Og hvad laver ham Osama-fyren for resten der? 

Ja, der findes en klub af store nationer derude i verden, der førhen gik under navnet BRIC-landene. Nu hedder de BRICS-landene, for Brazilien, Rusland, Indien og Kina har fået følgeskab af Afrikas stærkeste økonomi: Sydafrika. De er en klub af lande med meget stor indflydelse og en stærk, dynamisk økonomi, der er rimelig (læs: fucking!) trætte af britisk-amerikansk hegemoni, beskidt petro-krigs-dollar-økonomi, krig-krig-og-atter-krig startet af den virkelige ondskabens akse (England, USA, Israel, Saudi og Frankrig) og deres altfortærende, parasitiske centralbankvæsen. BRICS-nationerne er ved at danne et indre marked + en ny valuta + en udviklingsfond, der for alvor kan dæmme op for WTO, IMF og lignende global-finasielle rovdyrforetagender og deres underminering af alle økonomier og nationer i verden.

Mon ikke præsident Osamas besøg har dette på den skjulte dagsorden? 

Microsoft Office revolution: skifter til løbende opgraderinger 
Well, de har bare set lyset i skyen. I sidste ende kommer man af med det samme beløb. Adobe gjorde noget lignende. I stedet for at købe et program i en æske, eller senere uden æske som download, er de nu gået over til, at man abonnerer for 500 kr. om måneden. Det vil så sige 6.000 om året pr. 2 computere (man har vel en bærbar også). 

Sparer man noget? Overhovedet ikke. Det svarer til, at man forvilder sig ind i supermarkedet for at købe en flaske vin, men kommer ud med 3, for ellers fik man ikke rabatten. Sixpack-tankegangen gør, at man forbruger mere og derved overhovedet ikke sparer. Jo mere, du køber, jo mere sparer du … ret beset en syg tanke.

Bortset fra det kan man grundlæggende spørge: hvorfor investerer folk i det hele taget i Microsoft Office? 

Jeg står forleden i en Apple-forretning og ser på, at en fattig studine betaler flere tusinde for noget, som kammeraterne har, men som hun kunne have fået bedre og helt gratis ved at hente NeoOffice på nettet (Open Office, Libre Office …). Og hvis hun ovenikøbet ikke havde købt en hundedyr mac men en god, billig pc uden styresystem og havde installeret Linux Mint, verdens mest sexede og brugervenlige styresystem, hvor ALT er gratis, hvor man ikke behøver at installere virusprogram (der findes kun 48 kendte vira for Linux i modsætning til 50.000 på en pc og et ukendt antal for mac*), hvor systemet ikke soder til og skal defragmenteres, hvor hacking er næsten umulig, med mindre man forærer adgang til _root væk, et styresystem som afvikler programmer hurtigere end Windows, som er uovertruffen som server (den kører og den kører i flere år uden at skulle genstartes, mens en Windowsserver taber pusten ca. en gang om måneden), som kan sættes op til at emulere samtlige kendte spillemaskiner, hvis man er til den slags – og som minandten både kan læse og afvikle windowsprogrammer, der ligger på en anden partition – ja så havde studinen haft råd til mindst 10 glade aftener ekstra i byen med vennerne.

Men hvorfor gør de det så?
  • Fordi det gør alle de andre
  • For ikke at blive socialt udstødt
  • Fordi de som den samlet set mest flokdyr-ificerede generation nogensinde er identitetsforvirrede og tror, at de bliver lykkeligere mennesker af det
  • Fordi de, mens de selv hævder at have gennemskuet markedet og reklamerne ('vi er vokset op med det og kender alle koderne'), i virkeligheden har et mentalt immunforsvar som en stak syge burhøns
  • Fordi ingen gider fortælle dem om alternativet.
  • Og fordi deres skoler og deres comptuter-analfabetiske lærere saftsusemig er salgsagenter for Microsoft ved selv at bruge statens mange millioner på dette dyre stads.
Equador giver USA fingeren
Dette lille land har stadig mod til at sige deres kæmpe- og brutale nabo imod. På det seneste har de fundet ud af, hvad Snowden/NSA-sagen bliver brugt til: afpresning. 

Man kan spekulere på, hvad der er hoved og hale i denne sag om en whistleblower. Hvis man skal bedømme en sådan hændelse, der tilsyneladende skader USA, bør man holde øje med, hvad der sker samtidigt (afledningseffekten), og hvad der bliver konsekvensen af det (qui bono?). Manden er tidligere CIA-agent. Jeg har i øvrigt aldrig hørt om en CIA-agent, der pludselig holdt op med at være agent. Prøver han på CIA's vegne at skade en stor konkurrent? Vi skal ikke tro, at alle disse faktioner af hemmelighedskræmmer-organisationer bare er én stor velsmurt konspiration. Der foregår alle mulige og umulige rivaliseringer. Vi glemmer ofte en grundlæggende årsag til deres eksistens: de er kommercielle foretagender. En stor del af deres virksomhed er industrispionage for bankmænd. CIA har skabt hele 'the shadow banking system'. CIA og NATO er verdens førende narkohandlere, for det finansierer deres kæmpe-maskineri. Dernæst har CIA for nylig mistet en kæmpe fundering på mange milliarder US-Dollars, der er blevet overflyttet til NSA - dvs. at personlig udspionering og manipulation er blevet overflyttet til cyber-udspionering og manipulation.

Hvis Snowden virkelig havde adgang til NSA-wiretapning, så havde han også kunnet offentliggøre langt værre ting, end at man aflyttede borgerne. Det vidste vi allerede, siden projekt Echelon blev etableret i 1988. Det var ulovligt også dengang, men i dag bryder man bare loven med regeringens godkendelse, hvilket var sværere dengang. Så man placerede den amerikanske lyttecentral i England og spionerede udefra. Herefter byttede man ulovlige oplysninger på 'lovlig' vis på tværs af landegrænserne. 

Snowden havde i så fald haft adgang til al svineriet i forbindelse med 9/11, som, hvis det kom ud, ville have undergravet hele det amerikanske system i al dets råddenhed. Lad os gætte på, at det havde han ikke. Medmindre selvfølgelig at han er ægte whistleblower og har oplysningerne placeret som et minefelt af selv-forsikring, der eksploderer, hvis de kommer efter ham. Vi kan ikke udelukke muligheden. Den seneste udvikling, hvor han nægter at modtage et tilbud om asyl i Rusland, hvor han til gengæld aldrig må 'genere' USA igen, kunne både tyde på det - og på det modsatte (det har så vendt igen, så han nu har sagt ja til asyl...) Rusland har ikke noget at bruge ham til, for de ved mere, end han nogensinde ville kunne afsløre for dem, og propagandaværdien af en mand, der bliver jagtet jorden rundt af USA, er langt større end en mand, der får asyl af den 'onde-onde' arvefjende.

Mens man i medierne er optaget af national sikkerhed – der gør landet og hele verden et totalt usikkert sted! - godkender dukkepræsident Osama så en lov, der tillader NSA at tappe alle oplysninger på udenlandske borgere. Dernæst ankommer en mindst lige så drakonisk lov om, at alle firmaer og alle ansatte nu er forpligtet med trussel om straf, hvis ikke de arbejder på at angive enhver, der blot kan mistænkes for at ville røbe regeringssvinerier hemmeligheder. De burde herefter skifte navn til IIA – International Insecurity Agency og USA burde skifte navne til DDR 2.0.

Endelig bliver sagen brugt til at slå hårdest muligt ned på alle, der åbner munden med noget, der bare kan mistænkes for at gå imod korporatiststatens såkaldte sikkerhed. 

Det har man fundet ud af Equador, der nu bliver truet mod at give Snowden asyl, og det ønsker man ikke at medvirke til. Jeg tror jeg hepper på dem. Til sidst kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem høvlan Edward Snowden er!?

EU-penge går udenom de små virksomheder 
Under 1% af virsomhedsstøtten fra EU, der ellers var beregnet på at støtte mindre virksomheder, går til disse. 99% går til de større og de største, der ikke har brug for den, men som har redskaber til at score den. 

Det kan overhovedet ikke undre, når man studerer EU-stystemet, hvem der skabte det, og hvad dets agenda er. EU er post-WW2-gulashbaronernes klub. Det er kul-og-stålunionen på steroider. Det er nazipenge kanaliseret over til sværindustri.

Senere kom det syge system med landbrugsstøtte, hvor man destruerede tonsvis af korn og mælk og braklagde sunde landbrugsarealer, for at bla. danske landmænd kunne trille tommelfingre og hæve tilskuddet, mens de på bedste landmandsvis klynkede over, hvor elendigt, de havde det. Det var i øvrigt i samme periode, at al landbrugsjord blev forgiftet af pesticider, vandløbene blev forurenet af næring fra den udvaskede jord, jorden blev kørt sønder af kæmpehjul fra kæmpemaskiner, hvor burhønsene, tremmekalvene og penicilinsvinene sad lårene af hinanden i deres celler. Det var i samme periode, hvor folkesygdommene tog til, allergier, autoimmundefekter, kræft, diabetes, osv... Og det var i slutningen af samme periode, hvor psykiske forstyrrelser tog voldsomt til pga. beskidt elektricitet og en OD af miljøgifte.

Vi så også bivirkninger af det industrialiserede landbrug slå igennem som salmonella-epidemier, cow-desease, svine-influence. Vi så EU-støtte til at lukke ned for bæredygtigt fiskeri i form af småbrug og give støtte til sejlende frabrikker med kæmpetrawlere med dybde-trawl, der ødelagde alt under sig og udslettede hele fiskearter. Vi så EU gå ind og udradere lokal mineindustri i England, lokalt landbrug i Irland. Vi så EU forbyde ditten og smide penge efter datten. Vi så et helt EU-parlament blive fyret pga. korruption, hvilket blev glemt lynhurtigt igen. Vi så traktater bliver svindlet igennem ved trusler og falske løfter. Vi så EU's patentkontor svindle og manipulere, så vandet drev. Vi så organiseret svindel med de i forvejen svindelagtige CO2-kvoter. Vi ser nu svindel med finanserne mellem de rige nordlande og de fattige sydlande, hvor ECB og Goldman Sachs har 'tømt nationer' i Grækenland,- Cypern, Italien, Spanien, Portugal, Irland og Island og indsat teknokrat-dukker som statsledere, hvis de kan komme afsted med det.

EU's grundprojekt er, at regionalisere, korporatisere, centralisere og bureaukratisere alt. Dernæst er målet ophævelsen af det personlige initiativ, de små virksomheders kultur, nationalstaten og til slut: demokrati, som vi kender det. EU har hele tiden været et fascistisk projekt.

Polakkerne bryder sig ikke om danske svinefabrikker
Kan man lige forstå det? Polakkerne burde velsagtens ligge på deres bedende katolske knæ og takke de udenlandske initiativtagere, fordi de er i stand til at smække en kødfabrik op, der producerer 40 tons kød om dagen, hvorved de udkonkurrerer alt i miles omkreds. Og 're-formerer' landskabet og gadebilledet for den lille mand i Polen. 

Her vil vil så ikke engang nævne kvaliteten af det kød, der har tilbragt hele sit miserable liv i et bur i en stinkende lorte-pis-befængt hal på 4 sal uden at se himlen og græsset med et dusin skud penicillin i røven, mens den æder syntetisk møgæde og sin sidemands ene øre – i forhold til en gris, der har rullet rundt i mudder et sted ude på landet i Polen under åben himmel. 
Og så har vi nævnt det alligevel.

-------------------------

Det var dagens nyheder fra Politiken, og Berlingeren læst og kommenteret. Der var også en enkelt fra Dagbladet Information, der nu i den politiske korrektheds navn i større stil censurerer/fjerner blogindlæg og sletter brugerprofiler, hvis udsagnene skønnes politisk ukorrekte. Vi taler ikke svinske, vi taler om en direkte kritisk holdning til det hykleri, som denne avis alt for tit præsterer. Information er blevet en 'gatekeeper'. De lader som om, de er informerende og kritiske og er det i en vis grad, men når det kommer til stykket, så er det dem, der blokerer i døråbningen.

Stalin er smuttet ind ad bagdøren i redaktionen. Eller er det bare Agenda 21?

Til sidst er der selvfølgelig Ekstrabladet med overskrifterne:
'Forhudsforening sørger over lovlige penissnit'
'Sådan undgår du bremsespor i underbukserne' og

'1000 piger i kø. Skal Michelle ha' chancen?'

Min eneste kommentar er: 'Who the bleep is Michelle? ... oh never mind'.

* Om vira på mac:
Det hævdes, at vira ikke er et problem på en mac. Definitionen på en virus er, at den kan replikere sig selv på computeren, og dette forekommer ret sjældent. Derimod kan der smutte malware, spyware, virus hoaxes, scareware, m.m. ind, som er irriterende. Hvis man foretager sikker internet-surfing (fx. slå java fra), så kan det næsten ikke ske. Hvor mange gymnasieelever gør det? Ca. lige så mange, der dyrker sikker sex.


Den egentlige virus ER mac-maskinen. En iPhone ER en virus. Når man først for den i hånden og på hjernen, så er man kronisk smittet.

Kommentarer

  1. Tak Morten,

    Det er vidunderligt at der er nogen der nu begynder at raabe op sammen med mig ;)

    Jette Abildgaard

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg