Verdens Undergang i 3 versioner

af morton_h, the blogger
 
Der har i lidt over 10 år kørt et spinn i popkulturen om Verdens undergang. Nogen har opsnappet et rygte om Mayaernes kalender. Datoen er ifølge historien sat til 21 december 2012. Det er lige om lidt.

Historien, der for øvrigt ikke er ny, fortæller meget lidt om mayaer, en vis kosmisk kalender og en profeti om Verdens undergang. Til gengæld fortæller den en hel masse om det tankesæt, vores åndskultur er blevet fodret med i over 2000 år. Det kaldes eskatologi

En eller anden syg Hollywood-instruktør med højeste gage fantaserer om udslettelsen af Paris.
Har han og hans jødiske kolleger læst for meget Armageddon, Gog og Magog og Åbenbaringen?
 
Første version - popkulturen
At verden skulle ende med et brag er lige så stor en tåbelighed, som at Universet skulle være startet med et brag kaldet BigBang. Som en tysk atomfysiker - og med ham mange af hans yngre generation - har udtrykt det: 'das Urknall' siger mere om de mænd, der har opfundet begrebet end om Universet. Disse typer kan simpelthen godt lide sprængstoffer, krig og ødelæggelse, og det er lykkedes dem at opbygge en hel civilisation omkring denne lidenskab. Eller skulle man måske sige: deres traume og ulyksalige drift mod at gen-traumatisere. Det er astrofysikkens form for socialdarwinisme. BigBang burde snarere hedde det store videnskabelige GangBang. Ikke overraskende elskede den katolske kirke teorien, for den mindede i betænkelig grad om 'Fiat Lux' fra Genesis - lad der blive lys.

Som alle gamle folkeslag overalt på jorden - og i øvrigt vore egne forfædre - så mayaerne tiden som cyklisk. Den eneste åndskultur, der nogen sinde har set den som lineær med en pludselig begyndelse og en abrupt slutning er den Jahwistiske tros-cirkel, altså jødedom, kristendom og Islam, de tre abrahamiske religioner. Man kunne påstå, at de ikke danner en livskult, men en dødskult i deres forelskelse i den totale udslettelse, som de nærmest med erotisk forventning imødeser. Fænomenet går også under navnet den Saturniske Kult - Saturn/Satan. Denne kult frygter mørket og dyrker lyset. Problemet er, at frygt avler ondskab. Ikke omvendt. Listen over både frygt og praktiseret ondskab i over 2000 år er mildest talt ubeskrivelig.

Der er INTET, der tyder på, at den højkultur, der opstod i Sydamerika med olmekere, toltekere, aztekere og mayaer og alle de andre præ-columbianske kulturer havde nogen som helst fortælling om en pludselig begyndelse og en abrupt kataklystisk, eskatologisk, armageddon-apokalypse, hvor det hele på en vis dato går ad helvede til. Det ville ligne dem meget dårligt. De havde derimod en opfattelse af cyklisk tid og store kosmiske hjul, der drejer. En gang imellem siger tandhjulene så klik, og klokken slår. Der sker sammenfald af store, mindre og små cykler, der er noget der falder i hak. Der kan også springe en gnist, gearskift kan kræve visse anstrengelser. Der kan ske resonnans, og resonnans er vibrationer, rystelser. Men urværket går aldrig i stykker, og måden som popkulturen har fået denne ret fantastiske fortælling om uret, der siger klik til at blive datosætningen på apokalypsen som beskrevet i Johannes Åbenbaring er både irriterende og klamt.

Mayaernes verdensbillede delte de med de andre kulturer, der var samtidig, før eller efter dem. Det findes i andre indianske kulturer (Peru, Hopi), det findes i den ældgamle vediske kultur, i den gamle kinesiske, i den sumerisk-babylonske, den ægyptiske, de afrikanske kulturer. Den fandtes hos nordboerne, hos steppefolkene mod øst og inuitterne mod nord, i vandringskulturerne, der befolkede det, der senere blev kaldt Europa. Den absolut eneste kulturkreds, der synes at fornægte dette verdensbillede, og i øvrigt fornægter naturen og dermed de solare, planetare og galaktiske bevægelsers tid, er den kultur, som vi kender som kristendommen og andre bedre kender som jødedom eller Islam. Altså vores tidslomme af en kultur.

Så hvad handler hele spinn-off'et med Verdens Undergang om? Det handler om det, der i psykologien kaldes en projektion. Vi overfører vores forståelse af verden på alle andres forståelser af verden og tillader os at mene, at alle disse andre til alle tider og på alle steder nødvendigvis må mene ligesom os, lide af de samme begrænsninger og nyde de samme lyksaligheder som os. Andet er utænkeligt. Kristendommen - erstat efter behag med jødedom og Islam - er en på én gang etno-fobisk og tempo-fobisk kultur. Vi skal ifølge kristendomme være bange for dem 'derude' og dem, der var engang, de vantro (dem, der ikke er som os) og hedningene (dem, der var engang). Kristendommen har landsforvist folk til 'derude' og 'dengang'. Der er gik på et historisk tidspunkt to store mentale jerntæpper ned: det rumlige og det tidslige.

I det 14. århundrede sejlede nogle skibe af sted over Atlanten. De var på ingen måde de første, der tog turen - selvom det var det, vi lærte i skolen. Både fønikerne, romerne, waliserne og nordboerne var der før Colombus. Men skibene bragte i det 13 århundrede mange ting med sig hjem, hvilket også var hensigten med togtet. I bund og grund var det et imperialistisk plyndringstogt og dermed ikke et specielt charmerende projekt. Deltagerne i projektet var på ingen måde heltemodige. De fleste af dem var totale idioter og brutale bæster, der ødelagde værdifulde ting, hvor de kom frem. De myrdede, plyndrede, voldtog og urinerede på de nedbrændte rester af deres destruktive orgie. Men missionærerne og især jesuitterne var ikke idioter. Man kan sige andet om dem, men de havde øjne og ører med sig. Nogle af dem hjembragte en aftegning af et kort/en kalender, som de fandt, og som kirkens ledelse i Rom fandt interessant. De så paralleller mellem dette kort/kalender og den kultur, som var grundlaget for den kristne kultur: den ægyptiske. Dette kender de kristne generelt ikke ret meget til, da de altid har fået fortalt, at kristendommen er vældig unik, og at man har opfundet alting selv. Kun inderkredsen var klar på den underliggende struktur. Jf. D.M. Murdoch, der i bindstykke værker spækket med tonstung bevisførelse har pillet solkulten/kristendommen fra hinanden og vist, hvordan det, som de kristne har kaldt hedenskab er netop det, de selv prædiker. Alt er second hand vare, et opkog, en genfortælling with a twist. Intet what-so-ever er originalt.

Ligesom den katolske kirke fladgjorde jorden, så udlinede den tiden. Cyklisk blev til lineær. For enden af jordskiven var der et stort frygteligt hul, hvor sømændene bliver spist af søuhyrer. Det var i hvert fald den godnathistorie, de valgte at fortælle de uvidende masser - mod bedre vidende. For enden af tiden var der et stort frygteligt hul, hvor menneskeheden blev opslugt af intetheden, når Jorden gik under (bortset fra de ganske få retfærdige, der blev frelst). Læg mærke til fællesnævneren: frygt. Det ene skrækscenarie forhindrede folk i at bevæge sig ud, hvor de kunne opdage, at verden ikke var, som man sagde og møde mennesker, der ikke lignede os. Eller rettere lignede os. Det andet andet skrækscenarie forhindrede folk i at vide, disse folk, der lignede os, havde en fælles fortid og historie.

Katolikkerne skyndte sig, ligesom de havde gjort helt tilbage i romersk tid, at stuve de stjålne og kopierede kort, kaldendere, bøger og kunstgenstande ad vejen, så ingen skulle komme i nærheden af dem og blive kloge på dem. De afbrændte som bekendt et utal af biblioteker og bøger fra antikken - ligesom nazisterne og kommunisterne - efter at have fjernet de vigtigste bøger forinden. Agendaen er romersk: destruer og stjæl alt af værdi, kulturelt og materielt. Romerne havde i virkeligheden ikke selv en kultur, de var nødt til at stjæle sig til den.

Dette er konteksten for forståelse af det neo-mytologiske spinn-off på mayakalenderen og Verdens Undergang, som har svinet pop-kulturen til i 10 år. Hvis man virkelig vil vide, hvad denne mayakalender handler om, bør man læse bøger skevet af John Anthony West, en mand, der har studeret fænomenet i over 30 år. Det er meget spændende, men det har bare intet med Verdens Undergang at gøre.

Anden version - de astronomisk realiteter
Dette er en ganske anden historie, og det har alle de gamle kulturer også en hel masse at berette om. Lytter vi så, eller ryster vi blot på hovedet af deres overtro og uvidenhed? Det sidste gjorde/gør det kristne, og vi lærte det af dem, vi er deres efterkommere, også dem, der ikke bekender os længere, for tankesættet er under huden, det er paradigmet. Designerne af denne religion vidste det, men deres efterkommere aner ikke, at historien om syndfloden allerede eksisterede overalt i verden, før kristendommen blev skabt. Det er simpelthen en fælles menneskelig beretning fra ALLE kulturer om en hændelse i forhistorisk tid. Husk: ifølge de kristne er verden/historien kun 5000 år gammel, så vores egentlige historie er altså for-historie.

Denne hændelse var ganske overvældende og fik afgørende betydning for eftertiden. Der var ifølge beretningerne - som der ikke er belæg for at afvise, siden de er så totale og alle steds-tids-nærværende - ikke tale om den totale udslettelse. Ellers kunne efterkommerne jo ikke fortælle og senere skrive om det. Der var tale om en katastrofe, ikke om en udslettelse. Hvad den helt nøjagtig skyldtes, står ikke klart. Der kan gættes kvalificeret om solare fænomener, solstorme, flodbølger, nedfald fra kometer, rokering af de solare himmellegemer (Velikovsky) eller udefra kommende galaktiske påvirkninger (impacts fra supernovaer). Der findes også en meget interessant teori (Yukteswar, Crutenden), som er særdeles plausibel, om at Solen er en del af et binært solsystem, hvor den roterer i eliptiske cirkler om stjernen Sirius (vor nærmeste stjerne/sol) i cykler på 24.000 år. Det er ved at gå op for astro-fysikere, at alle solsystemer i Universet er binære - det er bare ikke ankommet til vort system endnu... Men det forklarer rent faktisk det besynderlige fænomen, at Sirius aldrig flytter sig i forhold til jordens synsfelt men langsomt vandrer hen over stjernebillederne (hundestjernen vandrer). Alle gamle kulturer kendte til Sirius, og havde et særligt forhold til den.

Katastrofen som en kosmisk/planetar event svarer i langt højere grad til nordboernes begreb om Ragnarök, hvor himmelegemerne går bersærk og bekriger hinanden. Det kan stærkt anbefales at se myteforskeren David Talbott's fremragende introduktion til Det Elektriske Univers i filmen Symbols of an Alien Sky.

En del af miseren med pop-kulten omkring mayakalenderen og Verdens Undergang er, at ingen studerer den virkelige mayakalender og verdens virkelige gang (ikke under-gang). Al seriøsitet og viden bliver fucket-up i smørede grin over pop-kultens idioti (så meget har man dog fattet) og det new-age-flip, der udspiller sig.

Og mens de smørede grin så udspiller sig '... og har du hørt, at verden går under på fredag, hø-hø-hø', så henligger hele den vestlige kultur og dens borgere i dyb glemsel og imbecilt vacuum mht. særdeles skræmmende og særdeles reelle fakta, som vi alle rent faktisk burde være bevidste om. I 1859 udspillede sig det, der er kaldt en Carrington Event. Solen gennemløber visse cykler - og de er i øvrigt fuldstændigt kortlagt og forudsigelige - som betyder meget stor sandsynlighed of CME'er, hvilket er en gigantisk retningsbestemt udladning fra solen, en geomagnetisk storm. Denne udladning består af et elektrisk felt, der som i 1859 smadrede alle elektriske installationer på den ene hemisfære af kloden ved en solar superstorm. Det betød, at alle telegrafstationer blev ødelagt.

Her kan personen med hang til smørede grin, som ikke har fattet sagens alvor, så sige, hø-hø-hø, så gik telegraferne ned, og hvad så? Datidens samfund var kun 1% afhængig af elektricitet. Vor tids samfund er 99,9% afhængig af elektricitet. Så hvis du har tid, nosser, ansvar, interesse, intelligens, osv. til gennemtænke scenariet, så er du hermed parat til at tørre dit smørede grin af. Der findes ca. 300 atomkraftværker i Vesten, alle sammen uden reservegeneratorer, og særlige relæer, der kan udmanøvrere en superstorm fra solen. Altså total nedsmeltning = Tjernobyl + Fukushima x 100. Hø-hø-hø... Ingen politiker har fattet en noget af dette, ingen har sat noget i værk, selvom de både kunne og burde. I USA er man så småt begyndt at tale om det, men først i 11 time og ikke tidsnok til, at det slår igennem

Astro- og geo-fysiske institutioner og deres videnskabsfolk er lige for tiden yderst bekymrede. Solen opfører sig særdeles mærkeligt. De har aldrig set noget lignende. NASA giver en prognose om, at foråret 2013 står til at blive den periode, hvor sandsynligheden for superstorme er størst i historisk tid. Det eneste springende punkt er, om Solen har tænkt sig at udsende en CME i retning af Jorden eller i retning af en anden planet eller bare ud i verdensrummet. Det er solar russisk roulette.

Og har solen så tænkt sig at bøvse d. 21 december 2012? Selvfølgelig har den ikke det, fæhoved, hø-hø-hø! Den disneyficerede, hollywood'ificerede underholdnings/skræmmekultur er direkte medvirkende til, at menneskeheden snorksover i timen. Der er en afgrund mellem det smørrede grin og den særdeles virkelige virkelighed, der ligger og lurer derude, en virkelighed, som vi kunne have taget effektive forholdsregler imod, men som vi har forsømt. 

Den 21. december er solhverv, stupid! Solhverv er et ritual om årets mørkeste tidspunkt, hvor man fejrer solens (Jes på græsk er sol, deraf Jesus) død, nedgang til dødsriget i tre dage, tilsynekomsten af Sirius' bælte og de tre stjerne på den sydlige himmel (de tre vise mænd) og genfødsel. Nej, nu er jeg forvirret! Er det ikke det, de kristne fejrer til påske? Svaret er, at jul og påske er blandet grundigt sammen, og at de kristne også her fik noget galt i halsen. De 'hedninge', som de stjal ritualerne fra, fejrede årets begyndelse ved forårsjævndøgn, der er den kristne påske. Men de gamle vidste, at solen nåede sit nulpunkt, hvorfra den begyndte at vende tilbage. Og så åd de sig i øvrigt en pukkel til, da alle afgrøder på dette tidspunkt havde nået der optimale modning og lagring, og kroppen havde brug for sul til at modstå kulden og mørket.

Tredje version - en syg mands hjerne
Der er altså de gamle kulturers cykliske verdensbillede. Cyklisk er planetært, solart og galaktisk. Deres 'guder' var himmelske hændelser. De havde en sikker og forbløffende astronomisk viden, hvor end de så havde den fra. Den præcision, hvormed mayaerne beskriver cyklerne, den store 'revne' og den galaktiske udligning er ret beset fantastisk og fortjener langt mere bevågenhed end popkulturens hø-hø, har du hørt at idioterne mener at, ... Deres fortælling om tidens cykler siger, at en af disse lige nu har nået sin slutning. Deres opmærksomhed mod solen og dens regelmæssige bevægelser var meget skarp, og vi kunne lære noget af dem. I stedet ævler man om menneskeskabt global opvarmning og CO2 som giftstof og deraf følgende påskud til beskatning.

Der er dernæst den historiske relative undergang, der næsten smadrede alt liv på jorden, og hvis årsag er uklar men indenfor et mulighedernes felt. Til gengæld er vi nogenlunde sikre på, at denne relative undergang traumatiserede menneskeheden i en grad, så vi blev et voldeligt (psykopatisk) kollektivt væsen, der er blevet den værste fjende for os selv.

Der er til sidst den mest skræmmende, hvilket har at gøre med den foregående. Det drejer sig om den traumatiserede, voldelige, psykopatiske elite, der regerer over den kollektive menneskehed. Deres apokalypse er den, der står på tegnebrættet, i drejebogen OG på ønskelisten. De mener, helt seriøst, at et apokalyptisk scenarie er i deres interesse. De gør ALT for tiden for at få dette til at finde sted. Deres apokalypse er hvad-er-der-i-den-for-os-apokalypsen. Det er en baglæns profeti. Alene i USA er de fundamentalistiske semi-zionistiske, fanatiske grupper med stor finansiel og politisk indflydelse på landets politik af den ganske sikre opfattelse, at man bør hjælpe Vorherre lidt med at gennemføre Armageddon.

Denne særdeles unaturlige og særdeles iscenesatte event har mange navne. WW3 (tredje verdenskrig) er et af dem. Og Tusindårsriget, der skal komme bagefter, hedder NWO (New World Order) eller Agenda 21. Den amerikansk-britiske-zionistiske elite har store planer om at indlede et rædselsscenarie udfra deres århundredgamle dogme om at erobre 'The Heartland' (Halford McKinder), dvs. hele regionen fra Europas grænse gennem Centralasien og til Kina (Eurasien). Den magt, der dominerede dette bælte, ejede verden. Dette er den transatlantiske elites hoveddogme. Derfor smadrede de Libyen, smadrer nu Syrien, forbereder sig på krig med Iran, er i gang med at drone Pakistan, fører vejrkrig mod Kina, opruster militær tilstedeværelse i havene syd for det eurasiske landmassiv. 

For nylig har et fremstående medlem af den israelske regering udtalt, at europæerne bør huske, at Israel har over 300 nukleare sprænghoveder og at sagtens kan vendes mod Europa, så hvis europæerne ikke opfører sig, som de får besked på ved fx. at lægge israelerne forhindringer i deres aggressionspolitik mod deres naboer - Iran står øverst på ønskelisten - så vil man ikke tøve med at fyre dem af! Det har manden sgu sagt!!

Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er disse psykopatiske typer, frygtens sælgere, der har skabt hele spinn-off'et omkring mayakalenderen og verdens undergang. Skræmmeeffekten har simpelthen været uimodståelig for dem, jf. deres lange erfaring med at skræmme livet af folk for at få dem til at kaste sig i deres arme.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg - og jeg tror, der er mange med mig - der glæder sig til at få overstået hele mytemageriet om 21. december 2012, så vi kan slippe for at høre på alt det vrøvl. Men det springende punkt er herefter, om menneskeheden siger hø-hø-hø! og lægger sig til at sove igen - for pludselig at vågne op med bukserne nede en forårsdag i 2013, hvor lyset går ud og panikken breder sig? Eller om israelerne har tænkt sig til at bruge juleferien til at starte en storkrig. Eller om den højteknologiske elite har virtuel power nok til at iscenesætte en alien invasion som en holografisk Hollywood-show med globale subwoofere som surround-sound induceret af teknologi, de for 100 år siden stjal fra Nicola Tesla og siden har videreudviklet på.

Det eneste, der muligvis afholder den eugeniske elite fra at iværksætte den iscenesatte Armageddon - for de har INGEN skrupler med det i øvrigt, hvilket de har bevist til fulde - er, at deres egne børnebørn også omkommer. Da man i 90'erne stoppede de underjordiske atomprøvesprængninger, skyldes det, at en geofysiker kunne påvise, at jorden var ved at revne indefra, og at et vist antal yderligere sprængninger ville forvandle den til et nyt asteroidebælte. Helt seriøst!

Alt dette viser, hvor hele den eskatologiske tanke om Jordens Undergang egentlig stammer fra. Den stammer fra en syg mands hjerne, hans perverse dødsfantasier/dødsdrift og hans ønske om, at hive resten af menneskeheden ind i sit syge hoved. Måske vil Dommedag vise sig at være den afgrund, der åbner sig for den syge mand, når det står klart, at hans fantasi ikke længere er bæredygtig, fordi den ikke længere købes, understøttes og repeteres til bevidstløshed af mennesker. Med andre ord: at den byggede på en kulturel livsløgn.

Kommentarer

Populære indlæg